Min hest står på en lille privat gård med 2 andre søde heste. De er en lille harmonisk 3-kløver. Hun er på fuldpas; bliver fodret, lukket ud og ind, muget hos m.m. Og stedets ejere, som ejer de to øvrige heste, snakker ligeledes med hende - i særdeleshed om aftenen, når de tre heste er lukket ind i boksene i stalden.
Min hest bliver p.t ikke reddet, da jeg er gravid. Istedet går vi ture og hygger. Jeg fornemmer, at min hest trives og "hygger" sig med det relativt "stille" og "ensformige" liv med den lille flok på den lille gård med få mennesker.
Jeg har før i tiden, da hun stod opstaldet på større steder, været hos min hest HVER evig eneste dag, uden undtagelse. Og har haft svært ved at "tillade" mig selv ikke at komme alle dage, selvom dette var en mulighed, og selvom jeg have behov for "fridage", fordi min samvittighed nagede, af én eller anden grund.
For et halvt år siden flyttede jeg min hest hen til denne her utrolig sæde familie med de 2 andre heste og den lille hyggelige stald. For første gang nogensinde kan jeg "hvile i" ikke at komme hver dag, fordi jeg er tryg ved at hun bliver passet godt. Og jeg fornemmer, at min hest trives med dette meget simple hesteliv.
Og jeg skal være ærlig at sige, at det har været en stor lettelse og givet mig meget mere energi i hverdagen ikke at skulle ud til min hest hver dag, men kunne "nøjes" med at tage derud 4 gange om ugen - gå/ skridte en stille tur med hende, strigle hende lidt og så lukke hende tilbage på folden til hendes elskede veninder.
OG.... Langt om længe den samvittighed, som alligevel stadig nager, som jeg jo på en eller anden måde, har brug for andre øjne på.
For som skrevet.., der er en eller anden samvittighed, der stadig nager mig. På den ene side, så tænker jeg at det her fungerer for mig og hende; hun lever et stille liv med lidt gåture og hygge en 4 gange om ugen - og jeg har luft i min hverdag og kan tilgodese min graviditet - og snart lille baby. For baby betyder jo også, at der bliver mindre tid til min hest.
Men så læser jeg en masse tråde med alle jer derude, som er ude hos hesten hver dag, strigler hver dag, rider flere gange om ugen og aktiverer hesten MEGET mere end jeg gør, og ikke kunne drømme om kun at komme ud til hesten 4 gange i ugen. Og så får jeg dårlig samvittighed og forestiller mig min hest stå i boksen og være ked af, at jeg ikke kommer mere... selvom jeg ikke tror det er tilfældet... men man ved jo aldrig...
åh ja... undskylder for det lange (måske lettere rodede indlæg), men disse samvittighedstanker fylder efterhånden en del (for megrt) hos mig. Og det faktum, at jeg snart har en lille baby at tage mg af også, gør kun tankerne større...
For hvad den i virkeligheden det "bedste hesteliv" vi kan give vores heste...? Gør jeg det mon godt nok som hesteejer...
Hvad er jeres tanker ift ovenstående? Jeg må ikke være den eneste, der kender til den nagende samvittighed?
på forhånd tak for I ville læse mit lange indlæg (jeg havde vist nogle tanker, der trængte til at komme ud)
mvh Malene