Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hævet forben
Forfatter: 
Dato:  28-09-2017 22:15

Hej.

Jeg var i lørdags ude at jorde med min 9 års springhoppe, for at afveksle den sædvanlige træning. Søndag stod hun med et ret hævet forben ved bagerste piben på udvendige og indvendige side. Den var hverken varm, øm eller halt. Jeg smed noget hot and cool på og staldgamacher. Mandag var den i stærk forbedring, og tirsdag var den hævet fri på ydersiden, men en lille smule var der stadig på indersiden af piben. I dag torsdag er det stadig det samme. Det er meget blødt, mærkes lidt som noget galle lignende. Det hæver måske en lille smule mere når den står i boks, men det er ikke meget vi snakker om. Den er stadig hverken varm, øm eller halt, hverken på blød og hård bund.
Jeg har i dag givet den BOT staldgamacher på i håb om at tage det sidste. Men ellers ved jeg ikke om jeg burde ringe til dyrlægen og få dem ud? Jeg tænker bare hvis det var seneskade, eller betændelse burde den blive halt, eller i hvertfald varm. og så burde det blive værre og ikke gå i bedring?

Det er så lidt der er tilbage, men det er som om det sidste ikke vil gå væk.
Hun har ALDRIG været skadet før.

Nogle ideér?

Med venlig hilsen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja, man kan gøre flere ting
Forfatter: 
Dato:  30-09-2017 23:08
Hej,

Som jeg ser det, kan du gøre to ting:

Hvis skaden bedres for hver dag, kan du give hesten en god lang pause fra ridningen men med trækketure hver dag lige ud på fast bund. Lad varme gamacher eller bandager varme senerne op før I går (f.eks. mens du strigler), tag dem derefter af, så senerne ikke bliver overvarme mens I går, og køl senerne af bagefter. Begynd først at ride, når du i et stykke tid har været sikker på, at der ikke er noget som helst at mærke på senerne.

Du kan også få fat i dyrlægen med det samme, så skaden kan blive undersøgt grundigt og blive behandlet hurtigst muligt, hvis det er nødvendigt.

Jeg har haft glimrende resultater med løsning nr. 1, men med de erfaringer, jeg efterhånden har fået, vil jeg anbefale løsning nr. 2, da selv små skader kan have alvorlige konsekvenser, hvis man er uheldig.

Held og lykke med det.

Mvh Jette

Nu med rød hoppe!

Og stadig synes jeg, at:

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider