Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 5 x tarmslyng
Forfatter: 
Dato:  17-04-2009 23:17

Jeg har tidligere oprettet en tråd der hed "3 x tarmslyng" her på HG. Dette er fortsættelsen på denne tråd.


Et kort resume for dem der ikke gider læse den gamle tråd:

Vi har 6 heste i vores stald der alle er vores egne, en af dem er en travhest, resten er tinkere. Min kone ejer travhesten og en tinker, og resten er min.

I december 2007 mister vi vores første tinker pga. tarmslyng, en rigtig lækker dreng på 1 1/2 år.

I februar 2008 får min kones tinker tarmslyng, bliver opereret og har det fint i dag.

I maj 2008 får min tinkerhoppe med et 4 måneder gammelt føl ved siden tarmslyng, bliver opereret, og lever i 8 uger. Derefter får hun et nyt tilfælde og må aflives.

I oktober 2008 får den 4. tinker så tarmslyng, bliver opereret og har det fint i dag.


Vores stald og øvrige forhold er gennemgået af Faxe Dyrehospital og Nanna Luthersson fra Hestedoktoren. Konklussionen på disse besøg er at der ikke er forhold hos os der skulle give dette unormalt høje antal tarmslyng. Det er altså ikke foderrelateret, og ormekure er der styr på. Vores folder er også kontrolleret og heller ikke her er der noget galt.


For alle tilfælde gælder: Der har IKKE været kolik eller forstoppelse, men en direkte tarmslyng. Hesten står og spiser og vælter så pludselig rundt. Vi har videoovervågning med harddiskoptager.


Surt show: 2 heste, og ca. 250.000 kr. på operationer fattigere på bare et år. Og dette er virkelig sandt.


Og så til fortsættelsen:

Efter sidste tur til Højgård Hesthospital på Fyn, finder vi ud af at der er en fællesnævner for alle tilfældende, nemlig at det er samme boks der er problemet.

Dyrlægerne har ikke flere ideer, så vi bliver enige om at hyre en clairvoyant, der også kan måle jordstråler. Hun "finder" 2 ånder på vores ejendom, en der er ond og en der er uskadelig (læn dig gerne tilbage og smil lidt her). Disse 2 ånder bliver drevet over til "den anden side" hvor de hører hjemme. Hun finder også et jordstrålekryds i den boks der er problemboksen. Hun har selvfølgelig IKKE fået noget af vide om hvad og hvor.

Mistroisk, som jeg er, hyrer jeg yderligere en der kan måle jordstråler, og han finder det samme kryds i den samme boks inden for 10-20 cm. Her accepterer jeg at der findes jordstråler. Stalden er trods alt 200 m2. Vi køber en lille dims der kan "knække" jordstråler, får checket stalden igen, og den er ren for jordstråler. Derudover river jeg selvfølgelig boksen ned, og der kommer ALDRIG til at gå heste der igen.


Der har ikke være nogle problemer siden.


Man kan tro hvad man vil, men historien her er 100% sandhed.


Michael


"En rigtig hest, er en med fire ben og et hoved"

"Heste er som dansere, kun gode når de bliver rørt hver dag"

0
0
Svar på denne tråd
 
 MENTE HER PÅ HN og IKKE HG
Forfatter: 
Dato:  17-04-2009 23:22

Sorry


Michael


"En rigtig hest, er en med fire ben og et hoved"

"Heste er som dansere, kun gode når de bliver rørt hver dag"

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja......
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 07:55

der er mere mellem himmel og jord end man kan se....

Håber at i har fået løst problemet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jamen jeg
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 08:21

tror på lidt af hvert- så hvorfor ikke. Der findes MEGET mere mellem himmel og jord end mange mennesker nogensinde formår at kunne forstå bare nogenlunde.


Jeg kan godt forstå der ikke skulle heste i den boks igen ever... Jeg havde gjort det samme.



www.nikon-pics4u.webs.com


Linamix problemer? www.heste-nettet.dk/forum/5/508026/ 508026/


2-3 bokse udlejes i 6040 Egtved.

0
0
Svar på denne tråd
 
 har hørt om dette før.....
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 08:41

og der har været en tv udsendelse om netop sådanne hændelser, både med mennesker og heste.


Godt at i fik has på problemet......synd for de heste som gik til og jeres pengepung.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tror ikke....
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 09:08

Jeg tror ikke på spøgelser/ onde ånder, ej heller på jordstrålers skadelige virkning . Men håber alligevel, det bliver ved med at virke for jer, når nu det ikke var muligt at finde andre løsninger/årsager.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tinker
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 10:42

Hej Michael og Maria.


Puha fik helt ondt i maven da jeg læste at du havde oprettet en tråd om tarmslyng..

Måtte lige tælle engang, inden jeg turde klikke ind på den..


Vi er så glade for, at det hele går godt nu! Det har været en hård omgang for jer.

Der er ikke mange der ville holde til alt det i har været igennem i løbet af det år, heller ikke økonomisk, og vi er glade for at i ikke har mistet modet!


Uanset årsagen til sygdommens omfang, om der er mere mellem himmel og jord, eller hvad det er, så har i gjort ALT hvad i overhovedet har kunnet for at finde problemet, og selvom man måske trækker på smilebåndet, så må jeg indrømme at når dyrlægerne giver op, så havde jeg også tyet til det mere overnaturlige i håb om en løsning/forklaring..


Jeres situation har været så "enestående" at det nok kan være svært at forestille sig det egentlige omfang, når man kun læser dine indlæg herinde..


Vi skriver lige en mail, så vi kan komme op og få de sidste ting på plads :) Og så er vi jo spændte på at se, hvor stor Alpha er blevet :)


Mange hilsner fra os alle hernede


NB. Aoura fylder 1 år idag, hurra hurra



Se vores dejlige tinkere på


www.stutteri-nr-kirkeby.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 det har
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 15:57

vi også ved grisene. Altså jordstråler. Vi har haft rigtig meget halebid og så havde vi en ude som kunne det med jordstråler. Og nu er der kun ganske få tilbage. Troede heller ikke på det før, men gør det nu.



Hilsen Stephanie & Gucci


Oldenborg er bar en dejlig hest:)

0
0
Svar på denne tråd
 
 uha......
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 17:35

hold da op hvor scary. det var da helt vildt. i samme boks???



uh, godt jeg ikke havde hørt den historie da min nye hest skulle overtage min første hests boks efter den fik tarmslyng og døde ;)


puha da, hvor væmmeligt.


Til Salg:

* Miss GiGi *

Fuldblodshoppe der er nem at håndtere og kåret i DH '07, går LA dressur til dagligt, men har også talent for spring/jagt.




Highlander; en savnet hest ..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo jo........
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 19:50

den slags historier er der skam meget rigtigt i, jeg tror fuld og fast på, at det er rigtigt, men nu bor jeg jo så også nabo med en heks, der bare kan det der.


For mange år siden plantede vi rigtig mange frugttræer, og guderne må vide hvor mange der bare gik ud. Så fik jeg da overtalt min mand til at bøje et par svejsetråde og gå en tur med dem, og ganske rigtigt, hvor de gav udslag var træerne gået ud. Nu er han så meget skeptisk men overbevist blev han.


Så når vi skal have sat et nyt træ, ja så finder han svejsetrådene frem og går en tur, inden vi planter. Ingen er gået ud siden.


At vi så også har fået et par genfærd smidt ud af huset, ja det er en anden sag, men her er blevet rart at være efter.


Med venlig hilsen

Merete


Shetlænderavl

Nu 2 plage og en hoppe til salg med gode papirer til fornuftige priser. Se min hjemmeside.

http://www.stutteri-winther.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Rart at vide
Forfatter: 
Dato:  18-04-2009 21:08

at der er andre der har haft oplevelser med dette fænomen.


Jeg har en aftale med en af vores dyrlæger, om at hun skal kontaktes på dagen hvor der er gået et år for sidste tarmslyng. Og har der ikke været flere tilfælde "bøjer" hun sig, for som hun sagde: "Jeg har ikke kunnet bidrage med en forklaring".


Og nu er der alstå gået et halvt år.


En ældre herre fortalte mig, at i gamle dage når man skulle bygge en kostald, lukkede man køerne ud på marken, der hvor man ville bygge. Og hvor køerne lagde sig ned for at sove, der byggede man. For der var der ingen problemer.


Michael


"En rigtig hest, er en med fire ben og et hoved"

"Heste er som dansere, kun gode når de bliver rørt hver dag"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Godt I fandt en "fælles-nævner"
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 00:20

og JA! - jeg tror på jordståler, - og har også et par "dimser" til at minimere strålerne, hvis det ikke er muligt at ændre på forholdende.


Jeg tester gerne nye forhold (boks/bolig) for dette fænomen, - hvilket også er "kendt" af flere kinesere.


Endvidere tror jeg på spøgelser, efter selv at have haft en oplevelse tæt på livet, - så at sige.


Men sikke en omgang I har været igennem.


Efter I har fået renset ud, - kan der så mærkes en anden form for "ro" hos jer? - for det har jeg selv oplevet tidlgere.


mvh

LGI



Let brugt Rambo Protector insektdækken, str. 160


Nye Golden Dress Fløjlsridebukser, med knæskind, str. 40


Jeg er født sådan! - Hvad er din undskyldning?

En god dag starter med et smil!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 08:16

Der er lige pris kommet ro i stalden. Ikke at hestene har støjet meget, nu ligger de f. eks. ned og sover alle sammen på samme tid. Der er aldrig sket før.


Så der føles anderledes i stalden nu.


Michael


"En rigtig hest, er en med fire ben og et hoved"

"Heste er som dansere, kun gode når de bliver rørt hver dag"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op sikke
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 10:43

en omgang, godt at det endelig er begyndt at gå godt igen, men ærgeligt at I har skulle gå så meget igennem.


Jeg blive da lige lidt nysgerrig efter at høre lidt mere om jordstråler - hvad er det, hvordan registreres de og hvordan fjerner man dem ?


Nu er jeg godt nok geolog, men det er ikke et fænomen vi opererer med på den måde indenfor videnskaben, på den anden side er jeg overbevist om at der er mere mellem himmel og jord end vi lige umiddelbart kan se med et blotte øje, så det lyder rigtig spændendene.



Mvh. Louise O.P.





0
0
Svar på denne tråd
 
 alternativt
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 11:12

Nogle gange kan det godt betale sig at prøve noget alternativt!

Jeg har aldrig hørt om "jordstråler" før, men synes det er godt at I har fundet en løsning og at der er noget at gøre ved det.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Positiv tilbagemelding
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 11:32

Det var dog en dejlig positiv tilbagemelding at læse.


Og ja, der findes mere mellem himmel og jord, end vi "lærde" måske vil indse...!!!


Har selv tidligere gjort brug af en clairvoyant med stor succes.


Det må have været dybt frustrerende ikke at vide, hvad man skulle gøre, når alt har været gjort - og hestene alligevel bliver syge.


Når mennesker kan blive påvirket af jordstråler m.v. - hvorfor så ikke også dyr...


Held og lykke fremover - håber, at der endelig kommer ro i din/jeres stald.


Bag den brede trakehnerpande gemmes megen klogskab og mange unoder

Trakehner = Tragedie; Taipan

DSP = De Satans Ponyer; Tai Wahine

DV = Diverse Varianter; Fan Gogh

Karoline er en shetlænder, og ikke en ko

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jordstråler
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 11:41

er stråler der går nord-syd og øst-vest. Og der hvor disse stråler krydser hinanden, kaldes et jordstrålekryds, også kaldet Hartmann-kryds.


De to vi havde ude checkede på forskellig måde. Den ene brugt et pendul, og den anden havde brugt to kobbertråde. Dette kan vist også checke for vandårer. I den boks der var problemet, var der både et jordstrålekryds og en vandåre. Dette forstærkede vist bare fænomenet.


Man kan ikke fjerne jordstråler, men man kan opsætte en lille boks med nogle kobbertråde, der er viklet på en speciel måde. Denne boks knækker vist jordstrålerne så de ikke er skadelige.


Michael


"En rigtig hest, er en med fire ben og et hoved"

"Heste er som dansere, kun gode når de bliver rørt hver dag"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uhyggeligt
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 12:50

Ja, jeg er også en "troende skeptiker" - med årene dog mere i "troende" retning end i "skeptiker" retning, der er simpelthen bare nogle ting der ikke kan forklares (endnu!) med videnskabelige metoder!


Du vil vel ikke ud med navn og nummer på de personer du har brugt? Jeg har nemlig bygget ny stald for 1½ år siden, og især min gamle hoppe VIL bare ikke bo i den. Jeg har før haft clairvoyant på hende med stor succes så jeg er bestemt med på at afprøve dette også (tror også hellere banken vil at jeg ofrer lidt penge på en test fremfor at have en tom stald til 200.000 kr. til at stå )


Må indrømme at jeg slet ikke havde tænkt tanken jordstråler, men tjekkes det skal det altså nu!


Trine (Faxa)

0
0
Svar på denne tråd
 
 www.jordstraaling-effekt.dk
Forfatter: 
Dato:  21-04-2009 14:56

Jeg ved ikke om de sådan tager ud, de har begge gjort dette for os for at hjælpe.


Men en der helt sikkert kan hjælpe, er en der hedder Jens Sørensen, han har en hjemmeside der hedder www.jordstraaling-effekt.dk. Ham har jeg snakket med, og det kan være han kender nogen. Der er også ham jeg har købt de der jordstrålebokse af.



Michael


"En rigtig hest, er en med fire ben og et hoved"

"Heste er som dansere, kun gode når de bliver rørt hver dag"

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider