på en fold hvor andre kan fodre dem ? ude på den anden side af hegnet

Når foderet er gennemgået (jeg går ud fra der er græs/stråfoder af god kvalitet på folden), så lyder det, som du selv skriver, MEGET mærkeligt. Jeg tænker også om nogen har haft mulighed for at give hestene noget?

I har nok også checket orm allerede (gamle ormeskader kan også medføre kolik/tarmslyng).

Jeg håber, vi får at vide, hvad blodprøverne evt. viser.

er gemt fra vejen, og kan ikke umiddelbart ses. Der er ca. 300 meter fra vej til folden. Vi har også tænkt tanken, men vi er hjemme både mig og min kone. Vi har også 2 schæferhunde der går ude næsten altid. Hestene er i boks om natten.

Vi fodre med hestepiller fra Danish Agro, og bruger Grønt Hø hest som grovfoder. De får lidt byg-halm til at tygge i om natten. Alle heste har spåner i boksene. Dyrlægen syntes vores bokse var rigtig gode.

Den sidste hest med tarmslyng havde nogle gamle ormeskader, fra hun var ca. 1-2 år. Det er før vi fik hende.

Og jeg skal nok komme med resultatet af blodprøver.

Du har ret i af det vist ikke kan være tilfældigt med hele 3 tilfælde i løbet af så kort tid.

Det lyder da helt vildt!

Heldigt at det gik godt i de 2 sidste tilfælde.

Ved godt at foderplanen er tjekket men .... noget er der vel galt.

Jeg ville ændre foderplanen:

Musli istedet for piller da det forlænger tyggetiden = bedre fordøjelse.

Godt wraphø istedet for grønt hø da de længere strå forlænger tyggetiden igen = bedre fordøjelse.

Skift spånerne ud med halm. Så hestene altid har adgang til grovfoder. (holder maven igang)

Rigelig foldtid på store folde så de får nok motion og kan holde tarmfunktionen igang. Hvis der ikke er græs på folden skal der være adgang til stråfoder.

Undersøg om de drikker nok vand, evt ved at give vand i store vandspande i boksen. Hvis ikke så giv dem 30-50 gram salt dagligt om sommeren.

Venlig hilsen

Annette

De 2 første tilfælde fik Tjørnehøj Mølle Müsli blanding, og derefter gik vi over til hestepiller.

Når vi fodre nu får hestene blandet deres tilskudsfoder med Grønt Hø Hest for at forlænge tyggetiden, samt lidt rapsolie. De er på fold 10-12 timer om dagen, og vi har været så heldige at der har været græs hele vinteren. Vi har 3 folde at skifte imellem. Hver fold er 60 x 100 meter. I vinters fik de wraphø i stedet for grønt hø som grovfoder. I dag får de ud over grønt hø, også vores eget hø. De får alt det hø de kan spise, altså 10-12 kg om dagen. På folden drikker de ca. 130 liter vand om dagen. I boksene har vi drikketrug med vandspejl. Der står altid 16 liter vand i trugene.

Og så lige ang. halm. Det er kun for at have noget at tygge i, da det ikke tæller som grovfoder. Halm får de kun om natten, samme med rigeligt af vores eget hø & grønt hø.

Nogle heste kan få tarmslyng ved at ændret ridning. Har i måske redet mere i en overgang også holdt pause?

Fik i undersøgt ved dyrelægen om der var sand/sten i systemet?

En sidste ting jeg kom til at tænke på var en hest i min gamle stald der fik tarmslyng af kolde gulrøder, altså ikke som godbid men gulerøder som foder..

Plagen der døde, var kun under almindelig håndtering og opdragelse. Den første hoppe var under tilkøring, og den sidste blev redet jævnligt på "skovture".

Der var inge der havde sand i tarmen.

Det med de kolde gulerødder har jeg ikke hørt om før, det skal jeg da lige have spurgt min dyrlæge om. Vi har godt nok en gang i mellem givet en gulerod, der kom fra køleskabet.

Jeg skylder lige at sige at det var en drejning af den store tyktarm på alle 3.

Jeg tror bestemt hellere ikke at det er en hyppig årsag, men fandt lidt inde på dyrelægens side.:

Hos hesten lever disse bakterier i stor og blindtarmen, som er meget store hos dette dyr. Hos drøvtyggerne (som køer, får og hjortedyr) findes der en meget stor udvidelse før mavesækken (vommen og 3 andre »maver«), som indeholder de træstofnedbrydende bakterier.

For at holde »forgæringstanken« i stor og blindtarmen på hesten kørende er det vigtigt, som ved al anden forgæring (f.eks vin og øl produktion), at »suppen« af gærceller og bakterier holdes for-synet med passende næring både i mængde og sammensætning. Hvis forgæringen tilføres forkert ernæring kører hele processen af sporet med efterfølgende bivirkninger kolik/tarmslyng. Følgende foderændringer kan give forstyrrelser af gærings processen:


Foder ændringer/skift
Specielt store mængder nyt græs men også ny ensilage
Dårligt foder (muggent/ råddent)
Frossent foder (frugt og grønt der er nedkølet)

______________________...__________

En anden ting jeg lige kom til at tænke på er at maden hellere ikke bliver ordenligt fordøjet hvis hestene trænger til at få raspet tænder, men efter alt det i har tjekket ved jeres heste lyder det ikke som tilfældet ved jeres.

Hvis jeres dyrelæge ikke finder frem til noget, ville jeg nok vælge at få et "friskt syn på sagen" med en anden dyrelæge, ikke at jeg siger at jeres ikke er god, men nogen gange kan et par nye øjne se ting andre har set sig blind på. For som du selv skriver er 3 gange nok ikke tilfældigt.

Held og lykke med hestene..

Først vil jeg lige sige at vores egen dyrlge foreslog at få en "uvildig" dyrlæge (Johnny Sørensen fra Faxe Dyreklinik) til at se på det hele. Det har vi selvfølgelig gjort, og heller ikke han fandt noget.

Vi har fået checket tænder af en dyrlæge med hestegebis som speciale. Det er altså heller ikke vores normale dyrlæge der gør det.

Selvom vores dyrlæge er dygtig, kan han ikke være dygtig til det hele.

Tak, Maria, for dit svar. Der er noget at arbejde med der.

Håber da sandelig, at blodprøverne vil give jer en forklaring på de uheldige omstændigheder, I har oplevet...

Intet er mere frustrerende end ikke at vide, hvad der er årsag til at ens dyr bliver så syge...

Bændelorm, blodorm samt hjerteorm kan jo kun påvises via blodprøver.

Har selv en kolikhest - endnu er jeg blevet forskånet for tarmslyng, rotation af mavesækken m.v......

Vores egen hestedyrlæge samt et utal af vagtdyrlæger var på et tidspunkt inde på, at hvis koliktilfældene fortsatte - så skulle der tages div blodprøver for at på-/afvise at kolik'en skyldtes ormangreb af den ene eller anden slags...

I vores tilfælde viste det sig "bare", at den stakkels hest have nogle giga-store tandkroge allerbagest i munden - så langt tilfælde, at selv en uddannet heste-tandlæge havde overset disse...

Tandkrogene var så store, at vores egen heste-dyrlæge undrede sig over, at hesten overhovedet kunne tygge sin mad, sit hø m.v.

Gulerødder, æbler og lignende saftfoder kan i uheldige tilfælde være årsag til gæringskolik...

Men at I indimellem har stukket hestene en gulerod eller to fra køleskabet - dét skulle jeg ikke mene, kunne være årsagen til de grelle oplevelser.

Foldene - tjah, dem har I jo tjekket for alt muligt/umuligt.

Vi har f.eks. en hest, som spiser et eller andet på folden på denne årstid (periode på 1-2 uger), som giver den nældefeber - ingen af de 3 andre bliver angrebet af nældefeber; og det er som sagt kun lige i disse dage, at hesten bliver angrebet...

Foldene, foderet, hø m.v. blev/er undersøgt - uden at man kan påvise, hvorfor netop dén hest er mere overfølsom end de 3 andre.

..............................

Nu ved jeg ikke, om man i jeres tilfælde kan sammenligne en hund med en hest.... men har haft en hund, som døde af fordrejning af mavesækken.

Iflg dyrlægen skyldes det - at hvis en hund, når den har spist et hovedmåltid, ruller sig (ruller ex fra højre side helt om på venstre side), så kan der ske en fordrejning af mavesækken...

Men om dette kan henføres til heste - det ved jeg ikke...

Et eller andet sted håber jeg at blodprøverne vil afsløre et eller andet.

En hund er "konstrueret" lidt anerledes end en hest, da hundens mave er "hængt" op i begge ender og ligesom ligger løst inde i hunden. Så jeg tror ikke man kan sammeligne disse 2 arter.

Vores folder blev omlagt for 3 år siden, og er derfor kun 2 år gamle i år. Vi har fået slået ukrudt ned ved at klippe med en havetraktor. Hestene har ikke været på folden de efterfølgene 3-4 uger, så de har ikke fået "råddent" græs.

Men vi må se om ikke blodprøverne viser noget...

og har måttet aflive 7 heste på den konto på 6 måneder.

og mine dyrlæger rev sig i håret til sidst! de visdte ikke hvad det opstod af.men det lignede den forgiftningsform der opstod når hunde havde spist rottegift.

vi fandt desværre også ud af at det var vores naboer der over længere tid havde forgiftet vores heste med dette- desværre kunne det ikke bevises. hverken hvem det var eller hvad det var. der skal rimeligt store mængder rottegift til at slå en hest ihjel skal jeg hilse og sige. alle vores folde lå således at folk havde "foderadgang" til hestene...

heldigvis er vi flyttet og har ikke haft syge heste siden (på nær en der havde folingskolik)

vær sikker på at fremmede ikke kan komme til at give jeres heste noget. og få evt. taget jordprøver fra foldene også- der kan være forurening.

det var da utroligt, så kan man da ikke være mere uheldig.

Nu har jeg haft heste i snart en menneskealder, og har kun været ude for det i 2 tilfælde.

*Den ene gang var for stærkt græs, og den anden i december 2007 var på grund af dårlig wrap.

Er hestene i familie? ligger der rester af gammel wrap på foldene? sker der for hurtig foderskift? er wrappen insileret godt nok? det var en af de ting der gik galt med min, og det er sådan lige mit første bud. Man kan også fodre så voldsomt at der sker en fejlgæring. Mange gulerødder kan også være årsag til kolik, men det lader ikke til i fodrer med mange af dem.

Det lyder mystisk, og det er en af de tråde som jeg vil håbe i følger op på, hvis i finder ud af noget.

det er da vist det man kalder utur

vi døjede for nogle år siden med at vores dv fik små kolikker konstant og ind imellem nogle voldsomme kolik anfald , tror vi havde dyrlæge en gang om ugen.

Tinkerne døjede vi ikke specielt med undtaget lukas, han havde lidt diarre ind imellem , som vi egenligt ikke kunne finde nogen forklaring på.

en dag lagde en af vores tinker hopper sig sammen med dvén med et kolikanfald, dyrlægen blev som sædvanlig tilkaldt , vi blev enig om at nu skulle der tages blodprøver til tjek for bændelorm.

Det vidste sig at det havde de, de blev behandlet med dronc.vet som tager kun bændel og der efter fik de en equimax og foldende blev lagt om.

Vi har 7-9-13 ikke haft kolik anfald måske et enkelt eller 2 ved dv imod mindst 1 om ugen før hen.

lukas har ikke diarre mere heller.

Tinkeren og specielt de importerede har ofter bændel med sig og derfor vil det være en god ide at få sit hestehold tjekket for det.

læs evt artiklerne på dansktinker forenings hjemmeside.

at fjerne grønt høet helt.

Har også brugt det til mine, resultatet var en der tre gange fik spiserørs forstoppelse og en med kolik 2 gange.

efter at jeg tog det ud af foderbestanden, var der ikke mere problemer.

Jeg ville også tage grønt høet væk. Det er så fint i strukturen. Jeg brugte for år tilbage det i sække, mener det hedder O'grass. I den periode havde jeg 2 kolik-tilfælde, og en tarmslyng (ud af 6 heste). Jeg smed resten af O'grass'en væk, og har ikke haft en eneste kolik siden.

Det er DanGrønts hø vi bruger, altså den der hedder Grønt Hø Hest der har en snitlængde på 6-8 cm.

1 hoppe er importeret

1 hoppe født i dk, af importeret mor

1 hingsteplag født i dk af importeret mor

Der er ingen af dem der er i "familie".

sjældent alene siger man jo.

Jeg bruger selv grønthø uden problemer (som supplement til wrap) og har gjort det i umindelige tider.

Jeg kan heller ikke komme med nogle guldkorn til dig og i nogle tilfælde kan årsagen bare ikke findes - tro mig !

Med hensyn til fodring med dangrønt ville jeg dog aldrig give olie oveni, da det får det til at klumpe sammen.

Derudover så går jeg udfra, at du har fjernet al folien fra jeres dangrønt, da I fik det, så det ikke har stået med evt fugt under folien - og hvordan med opbevaringen af Jeres dangrønt, stod det helt fugtfrit ?

Sikke en omgang i har været igennem vil jeg lige starte med at sige.

Jeg har ikke løsningen på jeres problemer, men som mange af de andre er inde på er sådan noget ofte foderbetinget og uden at skælde nogle dyrlæger ud (bruger selv faxe) så ved de bare ikke altid nok om fodring desværre.

Jeg ville lade Nanna fra Hestedoktoren gennemgå jeres foderplaner og i det hele taget lige lade hende vende historien, for der findes ikke nogen der ved mere om hestens mave og tarmfunktion end hende du kan fange hende mellem 8 og 9 på 59162160.

om ikke andet koster det ikke noget at spørge hende ad

mvh

Katja

bliver fjernet med det samme det komme til os, og det står tørt og fugtfrit. Vi bestiller også kun 2 baller hjem ad gange.

Olien hældes ud over fodret ifbm. morgen- og aftensmad, derefter blandes grønt hø i for at forlænge tyggetiden.

Jeg har snakket med Nanna efter nummer 2 tilfælde, og hun kunne ikke sige at vi gjorde noget forkert. Eller som hun sagde: "Der er ingen alarmklokker der ringer".

Allerførst, vil jeg sige, at det gør mig ked af at høre med dine heste ... Jeg føler med jer.

Dernæst, hvis du fodrer som du siger, at du gør, med wrap og hø i rigelige mængder, kan jeg ikke på nogen måde se, at du kunne gøre det anderledes. Og gamle ormeskader er nærmest utilgivelige, men det er stadig ikke dig der gør noget forkert.

Jeg tror I har været smadder uheldige. Som en 'hestehandler' jeg kender, siger: Det er jo altid de gode heste der brækker benet ... sådan, groft sagt.

Hvis jeg var dig, ville jeg stoppe med det dér snittede hø og bruge opblødte roepiller i stedet.

Held og lykke med hestene.

Sjovt nok brugte vi opblødte roepiller, frem til første tilfælde, men blev anbefalet at gå over til mere grovfoder. En hver form for foderskifte har varet 2-4 uger.

Selvfølgelig har vi været uheldige, men jeg leder stadig lidt efter sammenfald.

Og jeg ser lige nu 2 potentielle årsager ud fra alle disse indlæg:

1. En eller anden form for orm (sikkert bændelorm)
   Vi har fået udtaget blodprøver og har svar om et par dage.
2. Brug af Grønt Hø Hest.
   Håber ikke det er det, da mange andre i DK bruger samme produkt.

Brugte jeg som sagt O'grass, det er noget finere i strukturen end det du beskriver - vil skyde på 3-4 cm. Den hest med tarmslyng, blev kørt til landbohøjskolen, og de var ikke et sekund i tvivl om at det var det fine gras der var skylden. Mine heste fik en kæmpe håndfuld i bunden af krybben, og så deres müsli ovenpå. Men hvis man har en "forslugen" hest, så får de ikke tygget det ordentligt - det var den forklaring jeg fik dengang.

I bund og grund kan jeg heller ikke se fidusen med det ret dyre kunsttørret græs, hvis man har god kvalitet hø og wrap til rådighed - men det er bare min sparsommelige mening

Du har nok ret mht. din vurdering ... man kender altid selv sit eget heste hold bedst. Derfor kan du stadig godt bare være enormt uheldig.

Jeg sidder absolut ikke med de vise sten, men hvis det kan hjælpe dig, vil jeg gerne fortælle, hvordan jeg fodrer. Jeg vil lige nævne, at jeg har haft heste hjemme i 28 år, og aldrig har jeg oplevet kolik eller tarmslyng.

Du kan jo bruge det, eller lade være ...

Grundregel nr. 1 ... som jeg ser det, er regelmæssighed ... præcise foder tider, hver dag. Jeg er altid i stalden kl. 7 morgen og kl. 19 aften, der får hestene krybbefoder og wrap, kl. 9 kommer de ud og kl. 15 bliver de hentet ind, der får de wrap igen, kl. ca. 16 er de klar til ridning, har jeg nogle der skal rides på andre tidspunkter bliver de inde, eller hentet ind tidligere og får wrap tildelt dér ... men 7 og 19 ligger fast. Derudover har de et hus på folden, hvor der altid står en minibig frøgræs til fri afbenyttelse.

Regel nr. 2 ... er regelmæssigt tandeftersyn (hvert ½ år) og ormekontrol. Jeg ligger normalt vaccinationer og ormekontrol/tandeftersyn én gang i året, dvs. hvert halve år er de tilset af en dyrlæge - i maj er det vacc. og orm, i oktober er det tænder og orm ...

Du har flere heste og derfor kan det, som du nok allerede ved, betale sig at samle sammen .

Jeg fodrer ikke med noget fint eller fancy ... det er bare:

Wrap eller hø, ca. 15-20 kg. pr. døgn pr. kræ, nogle mere, andre mindre (fordelt over 3 gange - mest til nat) ... + det frøgræs de vil æde på fold.

Opblødte roepiller, ca. 2 dl pr. hest i tør vægt, pr. døgn.

Lucerne, ca. 1½ liter pr. hest pr. døgn.

1 - 1½ kg. valset byg pr. hest. pr. døgn.

½ kg havre pr. døgn til de heste der har brug for dét.

Travo-E efter anbefalingerne, ca. 150 g. pr. døgn.

Derudover går de på græs i sommer halvåret, med en sliksten og for stævnedyrens vedkommende er de fuldt fodrede ...

Dette er ingen garanti for, ikke at have heste med kolik og tarmslyng, JEG har bare aldrig haft det ...

Held og lykke.

Tak anjasm,

Du kan tro jeg kan bruge det. Vi kører lidt efter samme princip som dig, med at hestene får deres foder kl. 08 og kl. 20. Så får de grovfoder 3 gange dagligt, hvor hovedparten gives til natten.

Og som sagt bliver der checket tænder også. Jeg tror vores ormestrategi skal revideres, da vi primært har givet ormekur sensommer / efterår.

Det er også helt i orden ...

Hvis i checker for orm, én gang årligt, er det rigtig fint, og nok mere end mange hesteejere gør ...(Det er blevet dyrt, jo ...)

Jeg tror ikke, at det er dér 'fejlen' skal findes ... Hos ungheste er det fatalt, hvis man ikke checker for orm, men jeg kan forstå, at du checker regelmæssigt ...

Jeg har set ungheste blive 'trukket om bag laden' og skudt pga. orm, så det er yderst vigtigt at ormebestanden er holdt nede.

- Ingen gamle ormeskader hér ... vel ...

Ellers tænker jeg stadig, at du ikke kunne forholde dig anderledes, eller bedre til de opståede situationer.

Fortsat pøj pøj ...

Tak anjasm,

Vi afventer blodprøve, så kommer jeg med resultatet herinde...

Så benytter jeg lige lejligheden til at linke til denne RIGTIG gode tråd hvor bl.a. Martin Krarup svarer:

www.heste-nettet.dk/forum/5/399632/ 399632

Så kom det fjerde tilfælde. Denne gang var det den sidste hest der, min dejlige hoppe med føl, der igen fik tarmslyng. Denne gang var hun ikke til at rede, og blev aflivet her til aften kl. 20.00.

Æret være hendes minde.

Sundance, du vil altid være i mit hjerte.....

da skrækkeligt - føler virkelig for jer. At miste én hest på den måde er da alt rigeligt !

Jeg håber virkelig for jer ( og os ) at der findes en årsag til alle disse dødsfald.

Mange venlige hilsener fra Janni

Det var da forfærdeligt

Håber du finder ud af årsagen.

Hvor gammel er hendes føl, er det til at redde?

fra 2. marts i år. Og vi er heldigvis i gang at inkøre hende på fast føde. Så vi håber og tror hun kan klare det, selv om hun jo nok vil savne sin mor noget tid.

Fåk hvor vi føler med jer. Og stakkels rosin, at miste sin mor på den måde...

Og du husker, at hvis der er noget jeg kan gøre, så sig endelig til..

Stine

ja, det er et langt ude gæt, men synes jo det lyder utroligt at i kan have så mange tilfælde på så kort tid, uden at finde en grund!

så jeg tænkte om man kunne tage prøver fra jorden på foldene og se om der skulle være noget i jorden, som forstyre maven, efter som det vel stort set kun er folden der går igen i alle tilfælde?

Håber virkelig i finder en grund, det andet er da næsten ikke til at holde ud. I burde have haft jeres del af tarmslyng heste, held og lykke med føllet og de andre heste.

Ja, nu er det ikke til at bære mere. Vi kontakter en plantekonsulent i morgen, for at få undersøgt jorden også.

laver jord og vandanalyser.

Desværre skal de vide, lidt hvad de skal søge efter, da jordprøven ellers bliver alt for omfattende og dyr.

Håber virkelig i finder en løsning på jeres problem - følger med på sidelinjen.

Jeg føler virkelig med jer det er godt nok forfærdeligt. Har de været tjekket om de er fyldt med sand i tarmene. Går de på grøs hvor det er meget godt kløver rødkløver er ikke godt til heste, hvid kløver er ok men jeg har haft en hoppe der fik gæring kolik af det og den gik over i en tarmslyng, den havde også føl ved siden og stod heller ikke til at rede, det var forfærdeligt. Held og lykke med alt i prøver.

Vi har ikke køver på foldene, de er tilsået med Hunsballe nr. 50 Hesteblanding.

Der har ikke været konstateret sand/jord i tarmene.

Vi har aftalt møde med Nanna Lutherson, for at få endnu en dyrlæge på opgaven.

høje værdier af antistoffer for bændelorm. Så høje at der skal behandles med det samme.

0,0 - 0,2 Ingen behandling

0,2 - 0,6 Behandling

0,6 - Akut behandling, samt ormestrategi

Sundance der lige er død havde 0,4. En anden af vores tinkere havde 0,9, så vi starter behandling med det samme af alle 5 heste med det samme.

da en grim omgang I har haft jer. Jeg håber at I får bugt med bændelormene, så I ikke får flere tilfælde af tarmslyng.

og så skal foldene enten ligge stille i to år, eller pløjes op nu, mens det er meget tørt eller når det bliver frost- for at dræbe mellemværten for bændelorm - pansermiderne (eller hvad de nu hedder).For ellers smittes de på folden.

Jeg har efterhånden hørt om/mødt mange tinkere med bændelorm, rigtig mange - hvilket jo ikke er mærkeligt, eftersom en del er kommet halvvilde hertil og man ikke rutinemæssigt undersøger for bændelorm - og så smittes afkommene og så smittes foldene............Der er god grund til at være rigtig hys med bændelorm.

Godt at I fandt ud af det og pøj-pøj fremover.

Eva

I morgen får vi lavet en ny ormestrategi, samt at der skal laves en ny foldplan. Vi har heldigvis helt nye folde klar nu, så vi kan skifte folde med det samme.

Er der nogen der ved om foldskiftet er før eller efter ormekur ???

Prøv at se, den tråd jeg linkede til længere oppe, der mener jeg der står lidt om hvornår det anbefales at skifte fold i relation til behandling. (ikke helt sikker)

Hvis du har andre spørgsmål omkring ormestrategi osv, kan du jo evt forsøge at stille dem i tråden eller sende en besked til Martin Krarup, han forsker i emnet.

Held og lykke med hestene, håber ikke I får flere grimme oplevelser.

lyder som om det er manden der skal kontaktes

omlagt jeres marker , jeg vil anbefale jer at behandle med dronc.vet først og efterfølgende equimax , på den måde blev vi dem kvit.

jeg vil gerne opfordre jer til at skrive et stykke til enten hest og rytter eller DTF´s hjemmeside, det er så vigtigt at folk får tjekket deres heste , med den grimme udgang det kan få.

Det gør mig ondt på jeres vejne.

Mvh Berit

at I har måtte opleve det... Jeg fik en unghest som pensionær for 3 år siden, den havde jævnligt kolik symptomer som ikke varede mere end 10 minutter, altid før fodring eller ved stress, som oftest om morgenen. Den var dog regelmæssigt tjekket for "alm" orm, men det viste sig at den havde bændelorm... alligevel... Det er nok den "sygdom" jeg har hørt at flest heste er døde af, fordi mange har troet at det var alm kolik og fordi de færreste får taget blodprøve for bændelorm, men kun gødningsprøver...

Har jeg hørt om så grumme hændelser.. Hold da op.. Ja noget konstruktivt kan jeg ikke give jer, da alle synes at have givet så meget de vidste, men ihvertfald min dybeste medfølelse. Kan godt være du ikke ønsker medlindenhed, men det får du åltså herfra !!!

Håber alt går vel med føllet, som mistede sin mor..

Nu må lykken da vende og solen skinne lidt ekstra på jer og jeres heste..

Rigitig mange positive tanker herfra..

Du skal vide, at jeg føler med jer ... andet er der vist ikke at sige ...

Jo ... pøj pøj fremover ...

Selv om jeg skrev ingen medlidenhed i første indlæg, siger jeg mange tak for de søde ord. Det her er tæt på at være det værste jeg nogensinde har været ude for. Jeg er blevet meget klogere, men stadig forvirret/frustreret, på hestehold.

Forvirret over at der skulle 4 tarmslyng og 2 hestes liv til, før at vi finder en mulig årsag, nemlig bændelorm. Dette er IKKE en anklage mod de dyrlæger der har været involveret. Deres hjælp og professionalisme kan ikke fremhæves nok.

Frustreret over at der ikke er lidt mere fokus på en sådan lille orm, når der laves en ormestrategi. Det kunne måske have reddet os fra dette. Dette selvfølgelig ligeså meget vores ansvar som dyrlægernes.

Sker der nyt i denne sag, skriver jeg selvfølgelig igen. Ellers håber jeg at alle der læser denne tråd, tænker over ormestrategi, foldplaner og foderplaner. Det er bedre at forebygge, da man ikke altid kan helbrede.

det er godt nok trist at i har mistet 2 heste på den måde, men nu har i jo heldigvis fundet årsagen!!

Min søsters Tinker var også fyldt med bændelorm, tror desværre de tinkere har meget af den slags med sig til DK, den havde også skab som mange desværre tror er muk fordi det sidder på samme måde, men det er bare mere ekstremt på tinkere og det SMITTER!! desværre kunne det også kun ses på blodprøver...

Hvor er det sørgeligt at jeres heste er døde fra jer!

Men det er godt at i har fundet årsagen!

Mht skift af fold.. Jeg mener uden at være sikker på noget, Men ved normale ormekure, må de skifte fold efter 48 timer. Og så tror jeg bestemt ikke de tager skade af at gå der 72 timer hvis det skulle være..

Om det er det samme med behandlingen af bændelorm, ved jeg ikke..

Jeg må sige at jeg har altså osse lært lidt af denne tråd, jeg anede ikke at bændelorm kunne forsage tarmslyng!

Held og lykke fremover!!

smide et spørgsmål...?? Kan man kun konstatere bændelorm via blodprøve? Jeg har nemlig hørt forskelligt. For så vil jeg da gerne have tjekket mine! En meget skræmmende historie - sørgelig, og det gør mig ondt for jer.

Men tak fordi du vil dele den med alle os på Hn.

Mvh Bente

...Kan sagtens konstateres i en gødningsprøve.

Jeg plejer at tilføje prøven et "obs bændelorm", så er jeg sikker på, de checker det.

okay tak, så er jeg mere rolig.

Mvh Bente

kan KUN, og jeg gentager, KUN med rimelig sikkerhed testes ved blodprøve. Blodprøven kan være misvisende, men er der konstateret antistoffer i blodet mod bændelorm, er der de grænser som jeg skriver i et tidligere indlæg man behandler ud fra. Og man behandler vist ud fra den "værste" prøve. Det har vi gjort i samråd med vores dyrlæge.

Jeg skal også lige sige, at dyrlægerne ikke er enige om værdien af blodprøver, faren ved bændelorm osv.

Jeg har bare en anden erfaring nu.

Undskyld jeg siger det, men du har været ekstremt uheldig med dine dyrlæger ...

Jeg forstår ikke, at alarmklokkerne ikke ringer hos dyrlægerne, når de er ude for tilfælde som dine ...

Jeg skal ikke sidde hér og fremhæve mine egne

dyrlæger, og dog, så gør jeg det alligevel, men jeg har altid, nej ikke altid, men løbende fået ormekure til mine ungheste og dermed også mine andre heste, der tager bændelorm. Jeg kan faktisk slet ikke forstå, at man kan tilse heste, deriblandt ungheste der ikke trives og lider af kolik og tarmslyng, uden at man hurtigst muligt giver dem en ormekur der også dækker bændelorm, også inden man har svaret på blodprøven.

Enhver dyrlæge (og hestejer) burde vide, at orm er det, der truer ungheste og plage mest ...

Og gamle ormeskader fører til øget hyppighed af kolik ...

Du har ikke handlet galt, men jeg synes ikke dine dyrlæger er helt optimale - uanset hvad du siger . Har du mulighed for at skifte? Eller er du selv tryg ved dem? Hvis du er, er det jo fint nok ... JEG ville bare ikke være det .

No matter what ... pøj pøj ...

snes nu også det er inkompetent at dyrlægerne ikke mistænker bændelorm.

Men det er ganske almindeligt at de ikke gør.

Jeg kender som ovenfor skrevet til adskillige tilfælde hvor der er blevet undersøgt og behandlet for HELT andre ting, på heste som helt oplagt var i højrisiko for bændelorm (unge, importerede, langvarig mistrivsel og småkolikker).

Nogle dyrlæger har undersøgt og skrevet regninger på klækkelige beløb for helt irrelevante ting - langt over 10.000 kr, uden at finde årsagen til problemet - så NEJ, bændelorm er ikke i deres første overvejelse.

Jeg har kigget på den videnskabelige baggrund og man kan underøge for bændelorm med

*gødningsprøver (ikke så sikkert)

*blodprøver (mere sikkert, men dog kun 60-70 %)

*DNA test på gødning, såkaldt PCR (mest sikkert, ikke endnu i DK)

- men som anjasm skriver:

Man MÅ behandle på mistanke hvis der er den mindste tvivl. Der er ikke resistensproblemer med bændelormemidlerne (praziquantel).

Konsekvenserne ved at undlade rettidig undersøgelse/behandling er enorme, som man kan se her - døde heste og kæmpe dyrlægeregninger.

DESUDEN skal foldene pløjes op eller ligge stille i TO ÅR, det er OVERHOVEDET ikke nok bare at skifte fold efter X antal dage.

Hvis vi fik bændelorm ind her, så kunne vi lukke opstaldningen, thats it.

Jeg synes faktisk det er urimeligt at hesteejere skal "vide alt" men det er klart sikrest...for dyrlægerne tænker ikke særligt helhedsorienteret rundt om problemet.

Eva

Det er ikke korrekt at at man ikke kan påvise bændelorm på gødningsprøve.

Faktisk er diagnosen på enkeltdyrsniveau mere sikker på gødningsprøve end den er på blodprøve.

Det er bare sådan at gødningsprøven skal undersøges på en speciel måde for påvisningen er sikker nok, hvilket mange ikke kan undersøge.

Men gødningsprøver er altså ok, hvis de bliver undersøgt på den rigtige måde.

for det præcise svar. Jeg vil dog gerne lige rette en lille misforståelse. Vi skifter fold til en der har ligget "stille" i 1 1/2 år. Det er ikke bare en nabofold, men en fold hvor der ikke er forbindelse mellem gamle folde og den nye. Det jeg spurgte om, var hvor lang tid der skulle gå fra ormekur blev givet, til man foretog foldskifte. Og det er 2-3 døgn. Derefter pløjer vi gamle folde op, sår dem til, og lader dem ligge 1 år.

Jeg ville skifte fold før ormekur. Fordi det siger Martin Krarup - i hvert fald i den tråd, der tidligere linkes til.

Eneste begrundelse for at give ormekur først og skifte fold bagefter skulle være en ide om, at man kan udrydde ormene. Det kan man ikke. Forestil dig, at der ligger bare EN vildfaren pansersnegl på den nye fold. Her lukker du dine ny-ormekurs-behandlede heste ud. De har fået tyndet kraftigt ud i bestanden af bændelorm, men der er lige et par stykker tilbage, som har overlevet - de er resistente over for ormekure. Hvis de orm finder den snegl (og der er måske flere af begge dele), så er der EN ting, som du er ret sikker på - du har nu en bestand af bændelorm, som er stort set helt resistente - specielt hvis marken, du lukker dem på, er "ren". Du har ikke længere en bestand af ikke-resistente orm til at tynde de resistente op - de er ALLE sammen fuldstændige kolde i r*ven over for, hvad du måtte putte i dine heste af ormekure. Så holder dine heste kun, indtil deres ormegrænse er nået - der er ikke nogen behandlingsmuligheder tilbage.

I det scenarium er det nok vigtigt at tilføje, at for at få resistens, skal far orm og mor orm begge være resistente... Derfor er ikke-resistente orm guld værd - selv om vi selvfølgelig også hader dem Men dem kan vi udrydde en gang imellem, når der er for mange...

Jeg mener i øvrigt ikke, det er lang tid siden, at jeg læste, at orm havde udviklet resistens imod det sidste orme-virknings-stof... Så nu er det kun et spørgmål om tid, før vi virkelig har balladen - så er det, at man krydser fingre for, at videnskaben opper sig lidt...

Held og lykke med at få dine heste ovenpå igen! Og læs tråden med Martin Krarup, den er vildt lærerig!

Problemet med at påvise bændelorm med blodprøver er i øvrigt, at der kan være antistoffer, uden at der er bændelorm. Problemet med gødningsprøve er, at der kan være bændelorm, uden at ormen har smidt nogle led, som man kan se i prøven. Så faktisk er det lidt svært at sammenligne de to måder at teste på

mvh. tina

Eva skriver lidt længere oppe, at der ikke er resistensproblemer med bændelorm.

Nej, og netop derfor nævner jeg, at jeg har hørt, at der er kommet resistens imod det sidste ormemiddel - jeg har læst elelr hørt det som om, at resistens er et problem hos alle orm. Jeg er ikke super-opdateret på emnet - jeg ved ikke, hvor opdateret Eva er - men inden man går i gang, er det nok en rigtig god idé at undersøge hos nogen, som ER superopdateret

mvh. tina

Selvfølgelig er jeg opdateret- og der er ingen videnskabelige undersøgelser publiceret om resistens hos bændelorm (jeg har søgt de største databaser).

Her er faktisk een som viser at praziquantel er nær-100% effektivt, men ved stor belastning er det da altid godt at behandle to gange og med tilstrækkelig mængde.

Bændelorm og rundorm er altså helt forskellige dyrearter:

Clinical trials of efficacy of praziquantel horse paste 9% against tapeworms and its safety in horses.

Slocombe JO, Heine J, Barutzki D, Slacek B.

Vet Parasitol. 2007 Mar 31;144(3-4):366-70. Epub 2006 Nov 13.

Department of Pathobiology, Ontario Veterinary College, University of Guelph, Guelph, Ont., Canada N1G 2W1. oslocomb@uoguelph.ca

The aim of this study with horses and a few ponies naturally infected with tapeworms was to confirm in clinical trials the efficacy and safety of a praziquantel horse paste 9%. The field trials were conducted in 1997 and 1998 in Canada, France, Germany and New Zealand. A secondary aim of the study in Canada was to determine if a 24h post-treatment fecal sample provides the best estimate of the prevalence of tapeworms in horses when using a fecal examination technique. Fecal samples were taken from each of 1062 animals at least three times pre-treatment (PRT). In Canada, fecal samples were examined using the Cornell-Wisconsin centrifugal flotation technique, and in France, Germany and New Zealand using a centrifugation/flotation technique. In each trial, the animals were randomized into two treatment groups: praziquantel horse paste 9% at 1mg/kg body weight (BW) and untreated. Fecal samples were taken from each animal nine times post-treatment and over a period of 5 weeks. In Canada, a fecal sample was taken also at 24h after treatment. Personnel examining the samples were "blinded" to treatment groups. On the day of treatment, each treated animal was examined for adverse reactions to the paste 10min after treatment and then hourly for 4h. Thereafter, each animal was examined once daily for 5 weeks. In Canada, Germany and New Zealand, the only tapeworm egg found was Anoplocephala perfoliata. In France, A. perfoliata was the most common species and a few animals had A. magna and Paranoplocephala mamillana. The prevalence of A. perfoliata among animals sampled in Canada, France, Germany and New Zealand was 51.8, 34.4, 13.1 and 26.2%, respectively. A total of 248 animals were treated with the praziquantel paste and all except one accepted it readily. There were 292 animals completing the study, 219 treated and 73 untreated. In Canada, Germany and New Zealand, the efficacy of the praziquantel horse paste 9% against A. perfoliata was 100%. In France, the efficacy against A. perfoliata, A. magna and P. mamillana was 90.9, 100 and 100%, respectively. The best estimate of prevalence for A. perfoliata in a herd was derived from fecal samples taken 24h after treatment. At 24h, 22 of 23 treated horses were positive, whereas on any day pre-treatment fewer horses were positive. Adverse reactions observed were mild to moderate colic and in only two treated horses.

Det som er svært med bændelorm, er diagnostikken fordi kun PCR metoden er meget sikker og den ikke findes her endnu. Behandlingen virker,forudsat at man giver NOK og så har en ren fold, hvor der ikke er "opdyrket pansermider".

Det er noget andet med rundorm, for dem kan man ikke slippe for.

Eva

Eva: Jeg synes det er forkert at sige at PCR er det eneste rigtige, i et speciale fra 2007 viser man en sensitivitet på 0,89 når man undersøger via gødningsprøver, så jeg forstår ikke helt at PCR skulle være den eneste løsning.

De 0,89, gælder hvis hesten har over 20 bændelorm, men da der skal mange flere til før de er patogene, så ser jeg ikke et problem i det.

Mht.: fortyndningen af ormebyrder på marken, så er det fuldstændigt korrekt at det her er rundormene man snakker om, især har man store problemer med de små strongylider der indkapsler sig i tarmen på hesten. Og som eva også har illustreret så er der meget ringe resistens blandt bændelorm.

Trine

- jo sjældent publiceret internationalt, og det er da kun glædeligt hvis gødningsprøven kan "blive så god" med korrekt metode.

Det er bare ikke almindeligt at alm dyrlæger overhovedet laver den opslemning og centrifugering med efterfølgende mikroskopi (og måske en simpel farvning ? før mikroskopering) som jeg overfladisk har læst mig til, er nødvendig, for at finde bændelorm i gødningen...

Et speciale vil nok tendere til at ligge bedre end klinisk praksis fordi man er meget pernitten med metoderne under uddannelserne, men det ville da bare være fedt om det kunne gøres enkelt...

Kunne du beskrive metoden anvendt i specialet ?

Altså: HVAD skal dyrlægen gøre for at det kan lykkes at få fundet de bændelorm ? HVAD kræver det af udstyr, tidsforbrug osv ?

Eva

Nu er jeg som sagt ikke super-opdateret på de her ting mere. Men for fire år siden havde jeg en hest, der fik konstateret bændelorm via blodprøve. Den blev behandlet, og så var alt jo godt... Hesten blev kort tid efter flyttet til en ny stald, hvor den et halvt år efter igen fik konstateret bændelorm. Hvilket en anden hest på stedet også fik.

Så... enten virkede behandlingen ikke... Ellers nåede kræet at samle nogle nye orm op på de få dage, den var det gamle sted... eller også var der også bændelorm det nye sted. Alle tre muligheder er lige lidt fede, synes jeg:

1. Virkede behandlingen ikke, må der være resistens.

2. Nåede den at samle nye orm op på få dage, må der have været mange - eller i hvert fald må de så være meget let optagelige.

3. Så er bændelorm nok en del mere udbredt, end de fleste heste-ejere lige går og tror...

I øvrigt så er der vel altid risiko for, at der opstår resistens ved ormemidler? Dyrlægerne er ikke ret opmærksomme (mildt sagt!!) på bændelorm, altså bruges der måske ikke så mange ormekure imod dem. Min logik siger mig, at jo mindre der bruges af et middel, jo mindre er sandsynligheden også for, at der opstår resistens... så måske kommer problemet og tager os, når dyrlæger og heste-ejere bliver så opmærksomme på bændelorm, at vi begynder at bruge løs af midlerne imod det?

mvh. tina

Bændelorm kan godt påvises via gødningsprøve!

Her lige et lille udsnit fra tråden, jeg linkede til:

Jeg spurgte Martin Krarup:

Hvad er din holdning til påvisning af bændelorm, gødningsprøve vs blodprøve. Min dyrlæge har flere gange påvist det via gødningsprøve, men flere mener metoden er for usikker?

Svar :

Vi har på KU-LIFE (tidl KVL/Landbohøjskolen) netop undersøgt påvisning af bændelorm med de to metoder; gødningsprøve og blodprøve. To studerende tog på hesteslagteri og talte orm fra de slagtede heste. Samtidig tog de blod- og gødningsprøver fra hestene. Resultatet var at blodprøven "fangede" alle de heste, der havde bændelorm, men at 2/3 af de positive heste slet ingen orm havde. Med andre ord viser blodprøven ofte fejlagtigt at der er bændelorm. Gødningsprøven derimod fangede ikke alle heste med få orm (som de ikke bliver syge af), men påviste med stor sikkerhed alle heste med store, behandlingskrævende ormebyrder. Så gødningsprøven er mere pålidelig, men overser nogle af de milde infektioner.

hvorfor det er sådan - metoderne er forskellige:

Blodprøven er en elisa-antistof-test, som viser at hesten på et eller andet tidspunkt har været eller er inficeret med bændelorm.

Den reflekterer altså immunsystemets hukommelse overfor bændelorm, om der er dannet antistoffer og hvor meget der er af dem.

Immunsystemets hukommelse varer normalt ved i årevis, så Tina:

Din hest har formentlig ikke fået nye bændelorm, men den anden prøve viste bare at den havde haft det et halvt år før.

Man lægger så nogle grænseværdier ind, som står højere oppe i tåden og regner med at de

*lave antistof-niveauer < 0,2 reflekterer tidligere infektion (men det kunne også være aktuel ormebyrde hos en immunforstyrret hest som ikke kan danne antistoffer nok, hvis jeg nu skal være pernitten).

Det svarer til at vi har haft mæslinger for 20-40 år siden og det kan skal da stadig måles hos de fleste.

*middel antistofniveau 0,2-0,6 er behandlingskrævende- man regner med at hesten har bændelorm nu

* højt antistofniveau > 0,6 er akut behandlingskrævende.......og kræver foldomlægning mm. Jeg har nu set heste med niveauer over hhv 2 og 4 - så de var vildt høje.

MEN har man nu en hest hvor immunforsvaret i almindelighed er på dupperne, kan de godt tænke sig at have generelt opreguleret respons (højre værdier) end hvad der reflekterer den aktuelle ormebyrde.

Man skelner mellem diagnostik på individniveau og på gruppeniveau og der er ALTID en masse biologiske variable i spil.

Det er smadder irriterende at der ikke bare er en sikker metode.

eva

Uden at at have læst alle svar vil jeg alligevel gerne dele mine tanker

Nu kan jeg forstå du havde egen dyrlæge ude inden du tog på Højgård Hestehospital.

Jeg vil så nu fortælle dig at mine ene hest en luftsluger og hun fik de samme symtomer som du beskriver her...

Dertil skal der siges at de 3 døgn i træk (2 af dyrlægerne) fortalte mig at min hest havde tarmslyng og de fik den på klinikken... dagen efter var der intet sket og jeg fik hesten hjem igen... 4 dag sker dette igen.. nu er det en 3 dyrlæge fra højgård der kommer ud.. Og dyrlægen mente ikke det var tarmslyng men derimod mavesår... hoppen min fik noget pasta medicin og hun var på benene på 20 min.

Nu ved jeg ikke om de tjekkede dette på dine heste, da de var åbne, men flere heste end man aner går rundt med mavesår i mere eller mindre grad... og det kan vise de samme symtomer som ved en tarmslyng... det gjorde det ihvertfald i mit tilfælde.

Mavesår opstår ofte pga et eller andet "miljø" i stalden, folden osv. og synes jeg bedre forklare dette.

For jeg vil give dig ret 3 gange, så er man ude over at man bare er uheldig... der må være noget galt.

Jeg håber ihvertfald det bedste for jer alle sammen. Og håber i finder ud af hvorfor dette sker, for det er da en frygtelig oplevelse at skulle igennem.

i alle 4 tilfælde. De blev alle opereret, og en blev obduceret.

Eva:

Kan sende dig specialet over pb hvis du er interesseret, må bare ikke distribuere den bredt.

Mht. metoden.:

Man skal bruge:

Centrifugeglas 15mL

Dækglas små

Centrifuge der kan centrifugere med dækglas på, ved ikke hvad den koster.

samt ca 2 timer.

Metode:

30 g fæces og 60 mL postevandblandes og filtreres gennem gazebind(28 trådes)

Filtratet fordeles i 4 15mL glas, centrifugeres v. 1000g i 10 min.

Supernatant fjernes og bundfald opløses igen, der fyldes op til overfladespænding med flotationsvæske (NaCl+glucose).

Der placeres et dækglas oven på glasset, hvorefter der centrifugeres ved 210g i 5 min.

Dækglas undersøges under mikroskop.

Jeg mener hende der skrev specialet sagde at man også kunne lade det flotere i 2 timer og de gav den samme effekt, men om sikkerheden er ligeså god ved jeg ikke.

Jeg ved equilab laver denne us.

Du har været runden rundt stort set og noget jeg tænkte på ikke er nævnt tidligere i tråden er vandkopper. Hvis de får vand via vandkopper, har du tjekket at vandkopperne giver nok vand? Hvis de ikke giver nok vand bliver hestene trætte og undlader at drikke det de har behov for. Om det kan medføre tarmslyng ved jeg ikke, men jeg ved at det kan give kolik.

Jeg kan ikke huske, hvor meget vand de som min. skal give, men måden hvorpå man måler er, at man sætter en spand under koppen og holder den nede i 30 sek og ser hvor meget vand den har givet og ganger med 2 så har man vandmængden pr. minut. Måske en venlig sjæl har de nøjagtige tal for hvor mange liter de skal kunne give i minuttet?

Vi har drikketrug med åbent vandspejl, og der står således altid 16 liter vand i deres drikketrug. Disse bliver mindst 2 gange om ugen rengjort, eller efter behov.

De kan ikke nå at tømme truget før der igen er vand. På folden bliver der til 2 voksne, et føl og en shetlands pony ca. drukket 70-100 liter om dagen. Vi har observeret at alle drikker.

Men mange tak for indlægget, det er meget vigtigt at få vendt det hele.