Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Valg af hingst
Forfatter: 
Dato:  15-04-2018 19:57

Så er beslutningen taget -Jeg vil prøve at sætte min hoppe i fol. Jeg søger dog lidt inspiration til hingstevalg.

Min hoppe er en Dansk Varmblod efter Skovens Rafael med BH Hertug som morfar. Formålet med at sætte hende i fol er udelukkende at lave en god ridehest til mig selv.

Min hoppe er dog ikke mere end 164 cm, så jeg drømmer og at kunne tilføre masser af højde.

Ridelighed/godt temperament vægtes meget højt hos mig. Min hoppe har en god kombonation af tænding, arbejdslyst og ridelighed -Det vil selvfølgeligt være fantastisk og helt optimalt, hvis det endelige valg af hingst giver følle mulighed for at få det samme :-)

Jeg ønsker en hingst med god skulderfrihed, da min egen hoppe er en smule spangulerende i sin gang, men alle tre gangarter er vuderet til 8. Derudover gerne en hingst med en stærk forpart -Op af bakke tendens, flot front og god smidig overlinje.

 

Jeg har selv tænkt lidt på Revolution -men hvad tænker I?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spændende
Forfatter: 
Dato:  16-04-2018 01:58

Måske Bøgegårdens Alphabeat efter Ampere/BH Don Schufro kunne være et bud - superdejlig stor hingst som virker ekstremt ridelig! Han er netop færdigkåret i år...

 

De føl jeg har set efter ham har fået en god front og bedre trav med mere "knæ" end mødrene (med forbehold for at avlshopper sjældent viser trav til 10 på folden )

 

...og så koster han kun det halve ca. af Revolution

 

Trine (Faxa)


1
0
Svar på denne tråd
 
 Hoppestamme
Forfatter: 
Dato:  16-04-2018 18:17

Nu kender jeg ikke så meget til Revolution, men når jeg kigger på Horsetelex.com så springer det mig i øjnene at der ingen Statspæmiehopper er i hans moderlinie. Det virker lidt som om han er et one-hit-wonder. Hvilket gør ham uinteressant til avl for mig.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Revolution..
Forfatter: 
Dato:  17-04-2018 15:32

Jeg synes det kan være bekymrende at Revolution er anvendt så meget netop pga hans højde..

jeg har lidt samme problematik omkring Zack... der dog ikke er stor i sig selv men kan avle stort..

 

Men f.eks Uno Don Diego blev afkommene ikke kæmpe store selvom han selv var en stor herre..

 

Jeg har været på kursus omkring eksteriør hos DV.. snakken kom "selvfølgelig" på Revolution og Sezuan.. her blev drøftet at hvis du bruger disse hingste skal det kun være for at lave en ridehest.. du skal ikke nødvendigvis forvente at få det smukkeste afkom, men det kan let blive et skur med et knap udtryktsfuldt hoved, dog forventes det at der kommer masser af gangarter i afkommene..

Nu ved jeg godt de gode ryttere er gode til at se kapacitet frem for det yndige hoved... men hvis din hoppe er knap udtryksfuld, så tænker jeg du evt. kan overveje en anden hingst, for bliver det ikke et stjerneføl kan den jo blive sværre at afsætte..

 

Skulderfrihed burde være til at finde en hingst der har, men jeg synes ofte gode bagben der får hesten til at gå op ad bakke, automatisk giver bedre frihed fortil..

Skovens Rafael laver jo gode ridelige afkom, så der har du jo en fordel.. og med Hertug må det jo forventes en vis ædelhed.. selv tror jeg Blue Hors Londoner kunne være et bud, han er 171 cm i stang, smidig med en god overlinie og gangarter.. om han har rideligheden er svært at sige, da han jo godt kan lave lidt ballade, men umiddelbart ligner det unghesteballade og ikke at han koger over..

Ellers har din hoppe gode bagben, så vil jeg kigge efter noget Fürstenball blod evt. hans søn Fürsten Look.

Hesselhøj Donkey Boy giver også det du ønsker højde og bevægelse, så han kan jo også være aktuel.


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 kan godt avle stort...
Forfatter: 
Dato:  17-04-2018 18:02

Din hoppe kan godt avle stort selvom den selv er 164, har du tjekket morsiden igennem for højde og evt andre afkom efter samme mor? - fandt lige 2 hopper af samme afstamning skovens Rafael/BH Hertug og de er begge 173 i stang.

 

Husk du kan aldrig gå kontra på den måde at du vælger høj hingst til lav hoppe eller feks udtået hingst til indfodet hoppe.

 

Mine umiddelbare bud :

 

Blue Hors Veneziano

Hesselhøj Donkeyboy

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider