Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 At lave sit første føl
Forfatter: 
Dato:  05-04-2018 10:04

Hej HN

 

Håber I kan hjælpe mig herinde.

 

Vi har en RDS hoppe, som vi gerne vil lave et føl på, men vi er helt grønne på området, så kunne godt bruge nogle gode råd ift. hvordan vi griber det an.

 

Hingstevalg - hvordan får man taget hul på det.

Er klar over, at der skal kigges på afstamning, eksteriør og ønsker ift. temperament osv., men jeg ved f.eks. ikke selv nok om, hvordan hoppens eksteriør er ift. hvilken hingst man skal vælge. Kan man få hjælp til det nogen steder? Eller kan man se det et sted ud fra hendes kåring?

 

Hvor tidligt eller sent skal man ifole?

 

Skal hoppen på nogen måde forberedes fodringsmæssigt inden ifoling?

 

Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi står med. Der er sikkert en masse andet, som vi ikke har tænkt på.

 

På forhånd tak for hjælpen :)


TiNA
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hingstevalg
Forfatter: 
Dato:  07-04-2018 10:17

 

Det er altid spændende at avle syntes jeg, men man skal være meget bevidst om hvad skal føllet bruges til og have anlæg for.

 

Vil du have et føl fordi det er en dejlig hoppe og en afløser som ridehest til dig selv på sigt eller et føl der skal sælges?

 

Du kan få rådgivning hos dansk varmblod, men jeg ved ikke om man skal være medlem der.

 

Personligt så foretrækker jeg at føl kommer i slut Aprili, start Maj, men det kan være svært at ramme, især hvis hoppen ikke lige bliver drægtig i første forsøg. Så prøver man måske igen året efter og begynder i Marts og så er hun drægtig i første forsøg.... Feb. føl er bare for tidlige efter min smag.

I år har vi en hoppe som skal fole i Juli.. og det er også alt for sent, men okay, bedre sent end aldrig. Håber at kunne rykke hende frem.

 

Fodringsmæssigt er det ikke en fordel den er FOR godt i stand, hellere tværdigmod. :)


 

 

~ Anette

 

 

 

www.vind-alarm-danmark.eu

1
1
Svar på denne tråd
 
 Ifoling
Forfatter: 
Dato:  07-04-2018 20:20

Man skal først gøre op med sig sselv om man vil avle spring/dressur og så skal man ud at se en hel bunke hingste for at finde noget der matcher ens krav. Vi bruger selv kun tyske hingste og det medfører at vi får kørt nogle kilometre.

 

I har vel en side med karakterer og beskrivelse på hoppen fra kåringen? Den kan I bruge som udgangspunkt.

 

Jeg plejer at starte ifoling i den brunst der falder tættest på 1. maj,så får vi føl ca. 1. april. Vi har en med termin i går og en i overmorgen. Derudover én primo maj og to primo juni, det var så to hopper der syntes de skulle drille og først blev drægtige i 4. forsøg.

 

Jeg plejer at starte med at fodre goldhopper med beta-carotenog lucerne ca. 1. december, så er de klar til ifoling i foråret. Ellers må man vente på at der kommer græs på foldene for at få de gode brunster.

 


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  07-04-2018 21:31

Tak for svar begge to.

 

Planen er at lave et føl, der skal sælges videre, men kan ikke afvise, at det bliver en beholder. Vi snakker dressur.

 

Efter jeg lavede indlægget har jeg fået adgang til Hestedata og har kunnet finde hendes kåringsbeskrivelse, så det hjælper selvfølgelig på det.

 

Vi har næsten lige fået hende hjem, så jeg kender ikke hendes brunster endnu. Vi havde egentlig planlagt at prøve at ifole hende i år, men nu må vi se, om vi kan få styr på det hele i denne sæson.

 

Har været til Hingstekåring og skal til åbent hus på Blue Hors i morgen, der kan jeg måske også blive lidt klogere. Tror faktisk at man skal være medlem af DV for at få hjælp dér.

 


TiNA
0
0
Svar på denne tråd
 
 hingstevalg
Forfatter: 
Dato:  09-04-2018 08:47

jeg plejer ikke gøre så meget ud over at sikre hoppen er dækket ind via en foderplan og ikke mangler noget. Så plejer jeg at sørge for så meget dagslys som muligt, dvs. den går ude alle døgnets lyse timer som minimum, da dette påvirker brunsterne og også når græsset kommer igang.. lucerne har flere gode erfaringer med til at lave gode brunster.. (jeg bruger det også selv)

 

hingstevalget er så også vigtigt. Det er vigtigt hingst og hoppe passer sammen. det kan være en fordel at se kåringsbeskrivelser flere led tilbage, undersøge hvordan hoppestammen har avlet.

Men husk en hingst kan ikke lave mirakler, så er hoppestammen primært DS hopper, skal du nok ikke forvente at lave en guldmedaljehoppe.. men det kommer jo an på hvad du vil avle..

selv laver jeg føl på knap udstillingsmodellerne, men laver heste der er super ridelige og gode i hovederne. Selvfølgelig tænker jeg eksteriør ind og kigger på hvad hoppen skal have forbedret. Men når køberne gerne kommer og vil have en mere netop fordi de er håndterbare og fantastiske at ride, så bliver jeg glad i låget..

 

Hingstens temperament er noget jeg er begyndt at gå mere op i end nogensinde. Jeg havde før den holdning at det ikke betød så meget når bare hoppen var udstyret med et super temperament er ikke længere nok..

Hingste SKAL være fornuftige i hovedet, stærk karakter, ukoncentreret og andre faktorer gør de ikke kommer i betragtning..

Af alle de afkom jeg har fået har de generelt haft moderens gode temperament, men alle med et touch fra deres far. Og dem efter de mest ridebare fædre har også været nemmest at ride.. Jeg ønsker ikke nødvendigvis en flinkehest... den må gerne have gear, men mit liv er for kort til heste der koger over i deres hoved bare du beder dem om at lave en parade, schenkelvigning eller andet.. en energisk hest er i mine øjne ikke det samme som en varm hest..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spændende
Forfatter: 
Dato:  09-04-2018 11:13

Spørg dig frem, jeg har fået hjælp af erfarne avlere. Sagde hvad jeg af drømme om kommende afkom. De har så set billeder af hoppen eller set hoppen, og hjulpet med at udpege svagheder/styrker og set stamtavle. Og derefter kommet med forslag til hingste. Mange er rigtig søde og vil gerne hjælpe.

Alle gange var der hingste i blandt, som jeg selv havde i tankerne, så er det rart at blive bekræftet.

Jeg har også taget til "åbent hus" på flere stutterier, især det at se hingsten live, giver et godt billede af temperament og type.

 

Alfa omega for mig, når jeg har kigget efter hingst, er et godt temperament.

Jeg synes det er nemmest at sende hoppen afsted for at blive insemineret. Det kan være bøvlet at stå med det hjemme, hvis man fx også har et arbejde at passe.

Det er et godt tidspunkt at gå igang nu, det er jo ikke sikkert det lykkedes i første brunst.


Er de fleste de bedste eller bare de fleste?

Avler af grandprix hest :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-04-2018 17:43

Vi forventer på ingen måde at lave et præmieføl, men selvfølgelig stadig lave det bedst mulige føl, vi kan.

 

Her de sidste dage har vi dog også talt om, at vi måske venter til næste forår med at ifole, så kender vi hende lidt bedre og kan få hende redet noget mere og der finde hendes styrker og svagheder.

 

Min tidligere underviser er selv avler, så tænker, at vi skal forbi ham og måske også have talt med det stutteri, hvor hun er købt.

 

Temperament er helt sikkert meget vigtigt i vores hingstevalg. Jeg er vant til en ret rolig frieser, så jeg synes, at hun er lidt varm, men tror mere, at det er hendes fremaddrift og det at hun er mere fintfølende, jeg lige skal vænne mig til.

 

Kan man egentlig kåre en hest flere gange? Hende her er kåret som 3 års, og der kan jo være sket noget siden da, både ift. ridning, men også ift., at hun jo er vokset. Ellers vil hendes RDS altid følge hende?

 


TiNA
0
0
Svar på denne tråd
 
 Spild af penge
Forfatter: 
Dato:  11-04-2018 08:29

I min verden er en omkåring spild af penge, det er stadig den samme hoppe man har, og for føllet gør en kåring i DH eller DS ingen forskel, den kan det samme udstillings-/kåringsmæssigt.

 

Ja, hvis hoppen ikke havde bestået rideprøven og man har en forventnig om at det kan hun gøre senere, så ville jeg helt sikkert gøre det, men ellers ikke.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Uopfindsom overskrift
Forfatter: 
Dato:  11-04-2018 09:51

Det kan du have ret i, Charlotte, hoppen er selvfølgelig stadig den samme.

 


TiNA
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider