Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Valg af hingst til trakehner hoppe
Forfatter: 
Dato:  25-02-2018 13:56

Hejsa

 

Jeg har brug for lidt inspiration til valg af hingst til min trakehnerhoppe Helicia von Hestebjerggaard. Planen var ellers ridning, men hun har et lidt svært temperament, så vi påtænker at give hende et års pause til at modnes mentalt og kropsligt, da hun også stadig vokser på trods af at hun er 6 år i år.

 

Hoppen er, udover at være meget hoppet, meget følsom og uddreagerende, så temperament og ridelighed er den største faktor.

Desuden har hun en lidt lavt ansat hals, middellangt til langt sadeleleje og kort lænd, så overlinje er endnu en ting hingsten gerne skulle give videre.

 

Hoppen har utroligt aktive og gode bagben og der er intet der kan tilføres her, de er sublime, dog kunne man ønske en smule mere skulderfrihed og forknæ, men det kan være det kommer automatisk med en bedre overlinje/højere ansat hals.

 

Hun er kåret i TAF med 9 i skridt, 9 i trav og 8,5 i galop.

Hun er 168 i stang nu og føllet må gerne ende med at blive ca 168-172. Der er ingen krav om hingsten også er Trakehner.

 

Jeg har selv haft både Franklin og Donkeyboy i tankerne pga deres følbeskrivelser, hvor de både giver højere ansat hals og mere kompakt og korrekt overlinje videre og så har jeg haft Furstenball med i overvejelserne pga rideligheden, men jeg er lidt bekymret for små hove, da hun har trakehnerhove.

 

Hvad tænker I?

 

vh

Ann Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 gode emner...
Forfatter: 
Dato:  04-03-2018 14:46

syntes du har fundet nogle gode hingsteemner frem.

 

Hvad med en Fürstenball søn som feks blue hors farrell, har du rundet den, der er også følbeskrivelse.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  04-03-2018 16:14

Hvorfor ikke blive i trakehner-land?

 

Nu stod mine heste tilfældigvis opstaldet på Hestebjerggaard, da hun blev født. Sjovt at støde ind i nogle af føllene igen

 

Hvis jeg husker rigtigt, er hun efter Aston Martin...Hvorfor så ikke bruge Herakles eller sønnen Dezember? Mette har jo brugt Herakles flere gange på de samme linjer med gode resultater.

 

Jeg har selv brugt Herakles på min welsh cob hoppe - og har fået det skønneste afkom. Hun er både smuk og har et super godt temperament


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trakehnere
Forfatter: 
Dato:  04-03-2018 17:03

Blue Hors Farrell var helt klart en mulighed!

Han har meget den følbeskrivelse jeg leder efter :-) især at han passer rigtig godt til hopper med god aktion.

 

 

Britt: Jeg er slet ikke lukket for trakehnere :-) men jeg har ikke set nogen jeg synes passede til hende. Jeg ville også gerne finde en der lige kunne tage toppen af temperamentet :-D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Millenium
Forfatter: 
Dato:  06-03-2018 18:08

Jeg har set på et par afkom efter Millenium, og de virker til at have et rigtigt godt/rideligt temperament.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  02-04-2018 12:11

Undskyld mit sene svar, jeg fik ikke en mail om at der var kommet nyt indlæg :-)

 

Jeg har også set et par rigtig fine afkom efter Millenium og de var godt gående og flinke.

Desværre virker hans eget temperament ikke til at være det bedste.

Jeg har hørt fra flere der har set ham live til trakehnershows i Tyskland at han virker usamarbejdsvillig og egenrådig. Om

det er sandt ved jeg ikke, men jeg tør ikke tage chancen med hoppens temperament.

 

Det jeg har haft lidt svært med at finde hos trakehnerne er en hingst der giver nok front, bedre skulderfrihed og bedre overlinje.

Sadellejet og lænden skulle gerne være lidt kortere og krydset længere, lavere og mere hældende.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider