Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 Ny kat, hvordan gør man bedst
Forfatter: 
Dato:  17-02-2018 07:20

 

 

Vi har mistet alle vores tre gamle katte indenfor det sidste halvandet år. I denne weekend tiltræder en ny kat den sørgeligt ledige stilling som ude-indekat her på Enghavegård. Det er en steriliseret hunkat på et par år, som har boet i stalden på en rideskole, som nu skal lukke. Det vil sige en meget tam staldkat. Nu skal vi finde den bedste måde at få hende til at føle sig hjemme her i de to beboede længer, før hun bliver sluppet ud om et par ugers tid.

 

De gamle katte og hunden gik ud og ind, som det passede dem, der er simpelthen hunde-kattelemme hele vejen ud fra stuen til bryggerset hvor der fodres, og for kattene en lem videre ud til friheden. Der kan dog blokeres ud mod bryggerset. Her om vinteren er vi mest i stuen, for der er ret koldt i gangen med soveværelser.

 

Vores tidligere så energiske hund er blevet gammel og har måske ikke så langt igen. Hun har altid været en smule jaloux på kattene, men går ikke efter dem. Hun plejer at sove på gulvet i mit soveværelse, men er vant til at kunne gå en runde over det hele i løbet af natten.

 

På den baggrund spekulerer jeg på, om den nye kat fra starten skal være lukket inde i et enkelt (koldt trist ensomt) værelse med kattebakke, mad og vand, eller om hun mon kan håndtere at have fri adgang til et større område med det samme?

Skal det mon virkelig tage to uger, før vi kan stole på, at hun ved hvor hun bor?

Kan hun mon uden videre gætte idéen med en kattebakke?

Jeg ved, at der her på hestenettet er folk med stor katteerfaring!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ny kat
Forfatter: 
Dato:  17-02-2018 16:26
Jeg er glad for, at du er opmærksom på, at det kræver tid før en kat føler sig hjemme et nyt sted.
Ja - den SKAL være lukket inde, medmindre du har det fint med risikoen for at den løber hjemmefra.
Er det gamle hjem fx naboen, gør det ikke så meget. Så kan man lade den komme ud og hente den hjem igen. Hvis I har trafikerede veje eller veje med dårlig oversigt over grøften, så er det straks mere risikabelt, hvis den strejfer.

Da vi fik hvalp og havde to gamle madammer, så lånte vi en børnesikkerhedslåge.
Så kan dyrene se hinanden, men ikke uden videre skade hinanden.
Hvis det er hunden der kan være aggressiv, så vær opmærksom på at katte flygter opad =skaf steder den kan søge opad uden at skade ting. Kattemøbel, bord uden nips og lignende kan være rigtig godt.
Min 25 kg jagthund har dog prøvet at blive sat på plads af en killing på størrelse med en knytnæve. Katte KAN have mod og kampgejst nok til at skade en hund. Så vær bevidst om at hunden også kan undvige.

Du kan købe kattebakke allerede nu og sætte den op i det gamle hjem. Bruger katten bakken, så er det godt.
Hav antal bakker = katte +1. Stil dem steder katte er trygge ved, uden ekstrem uro.
Ellers, håndter den nye kat lidt ligesom en hvalp. Når den har spist, drukket mv så bær den hen til bakken. Sæt den i gruset. Krads i gruset foran den. Katten er vant til at grave for at tisse, bliver sikkert pisselettet over at finde et sted man kan grave og bruger bakken fra dag et.
Jeg har aldrig mødt en kat, der ikke ville bruge bakke. Jeg tror at alle de katte jeg har haft i familien, har været født på en gård?

Jeg ville ikke lukke katten ind i et rum, alene, men bruge gitterlågen og lade dem være tæt på hinanden uden låge efter en halv dag - men kun når der var mennesker.
Uden mennesker lukkes døre, så dyr er i hver ende af huset. Byt gerne, så de kan møde hinandens dufte.

Hos os står katte mad i vindueskarmen.
Hunden tømmer katte vand og foderskål først, hvis hun kan - det kan hun næsten ikke deroppe.
Hold katten fra hundefoder. Mange hunde forsvarer ressourcer. Og så er katten pludselig den lille.

Husk vaccine og ormekur og loppekur med det samme.
Evt loppekur og ormekur dagen før flytning, så i ikke slæber ting med hjem
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ankommet!
Forfatter: 
Dato:  18-02-2018 12:01

Allerede i går ringede kattens tidligere ejers mor, at hun var i klar til afhentning. Magen til cool cat skal man lede længe efter. Ikke en lyd på køreturen. Hoppede selvsikkert ud af kassen i det værelse, hun indtil videre deler med min computerspillende stedsøn. Han viste hende kattebakken, og hun har taget den i anvendelse. Tydeligt nok kan hun sagtens vænne sig til at være kombineret familie- og gårdkat. Hun gav os et chock ved at forsvinde få timer efter, at hun var kommet. Det var en version af det lukkede rums mysterium: alle mente, at de havde holdt øje med, hvor hun var da de åbnede og lukkede døren for selv at gå ud af værelset, men væk var hun. Hun var der selvfølgelig, men havde fundet en vej bagom en række store bøger i reolen. Det viste sig, at der var en del støv og spindelvæv deromme .

Billede

 

Hunden har vist dårligt nok registreret hendes ankomst. Jeg er egentlig ikke bekymret for, at hunden skulle være aggressiv, snarere at hun skulle blive tøsefornærmet. Vi får se.

Da jeg for mange år siden flyttede herop med mine to katte, gik der vist kun en uge, før jeg slap dem ud af huset. Men de var jo også vant til mig og møblementet. Den lille Luna får de foreskrevne 14 dage!

2
0
Svar på denne tråd
 
 Go start!
Forfatter: 
Dato:  18-02-2018 18:40
Det lyder som en god start - og en go kat!

Al godt fremover.
0
0
Svar på denne tråd
 
 hun er godt nok smuk
Forfatter: 
Dato:  18-02-2018 21:00

smuk dame

 

har arbejdet på katteinternat i mange år og har solgt mange voksne katte - og selvfølgelig også killinger

men oftes er voksne katte meget nemmere at få til at godkende et nyt hjem. de er oftes vant til mange ting, så tager også nye ting med ro.

vi sagde altid 2-3 uger alt efter hvordan katten tager flytningen. hvis den hurtig falder til, og man kan kalde den til sig. og den må selvfølgelig ikke være bange for noget. ja så 2 uger. en mere usikker kat skal have lidt mere

I skal være 100% sikker på at hun også godkender jeres hund inden I lukker hende ud. for er der noget som kan skabe konflikt så er det hund og kat. har hørt om mere ebd en kat som er smuttet pga en hund i huset. så det er vigtigt at de er nogenlunde enige om at de begge bor hos jer.

 

har selv 13 indekatte



0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider