vi har lige fået presset og wrappet første slæt på lidt over en hektar i går aftes. Det er en 2. års mark tilsået med Barenbrug Horsemaster i en smule hvede som dæksæd. Der blev 33 baller á 300-350 kg tørt-næsten hø- wrap. Vi ville have haft det til hø, men det skulle regne i nat(hvilket det også gjorde), så vi måtte presse nu og så pakke ind. Glæder mig allerede til det skal bruges, det er grønt dufter som lækkert hø. Det er nok til eget forbrug hele vinteren.
Iøvrigt kan jeg varmt anbefale denne heste-blanding. Den er lidt langsom til at komme i gang og vi var ved at fortryde at det var den vi havde brugt, men her på 2. år er der virkelig gang i det. Det har i år kun fået gødning i foråret og nu får det så en omgang gylle også.
Sidste år, hvor marken var en 1. års mark gav den 8 minibig tørt wrap i første slæt (tørke!), 22 minibig hø i andet slæt og 12 minibig tørt wrap (350 kgs) i 3. slæt.
I år er der så indtil videre kommet 33 minibig tørt wrap i første slæt, dog taget lidt senere end sidste års første slæt. Når vi når længere frem ser vi om det bliver til et eller to slæt mere. Det afhænger af væksten.