der rider deres hest korrekt (eller rettere vil ride deres hest korrekt) rider vel bagfra? Der er ingen andre vej, hvis den skal rides korrekt!

Giver Tine ret - netop dét, at kunne ride hesten bagfra, er vel en forudsætning for at få hesten til at gå korrekt og med eftergivenhed fortil.
- og ja det er en fantastisk følelse når det lykkes...
Mette

Vi er jo alle dygtige ryttere, som alle rider deres hest bagfra, ik? Eller vi ved i hvert fald at det skal man, en del tror, at det gør de - og så er der de få som faktisk kan det.

Jeg er ikke selv en af de få hellige - jeg prøver, men som du siger Susy, så er det fandme svært. Men som min underviser plejer at sige (lidt overdraget): man har haft en god dag, hvis man i løbet af 1 time får 3-7 rigtige gode skridt.

Så Susy, hvis du efter bare et par år er blevet opmærksom på, at det er vejen frem at ride bagfra, så er du langt fra sent på den. Jeg håber det lykkedes for dig.

Lotte

For at man kan ride hesten ind under sig er man nød til at ride den bagfra og frem.
Det kan mange faktisk også godt, men deres sæde er for dårligt til det når længere end til sadlen, hvilket betyder hesten går med sænket ryg og slæber på benene.
Hvis man opdeler hjælperne generelt, så bruges sædehjælpen til at drive hesten hen til omkring gjordlejet. Schenklerne driver hesten frem til ganasherne og tøjlerne er så til resten ned til mulen.

Jo bedre en sædehjælp rytteren har, jo bedre kan hesten bøje i bagbenets kodeled, hvilket giver en større indundergriben.
Når skridtlængden er optimal, er man nød til at få hesten til at flytte forbenet, for at bagbenet kan få plads.
Det gør man så med tryk fra schenklerne.
På den måde får man redet helt frem til ganasherne og da hesten jo bøjer det mere i bagbenets kodeled vil den også holde hovedet i noget nær lod. Det sidste lille stykke kan man så bruge tøjlerne til, så man også har noget at ride frem til.

Derfor er det vigtigt at man bruger rækkefølgen sæde, schenkler og tøjle, da man ellers ikke får energi med hele vejen.

Sædehjælpen er der desværre ikke ret mange der lærer når de starter med at ride, da de jo som regel rider på hold og da har man ikke tid nok til at være over hver enkelt elev nok og eleven lærer dermed ikke at rette sine fejl. Så eleven lærer reeelt sig selv noget forkert.

Hilsen
Britta

jeg synes osse det er godt at du er begyndt på det nu! det er der ingen skam i! vi skal jo lære så længe vi lever - og det er kun godt.

jeg har osse først opdaget det vidunderlige -og eneste korrekte- at ride hesten bagfra, da jeg startede med at få undervisning af en akademisk træner (klassisk ridekunst) for ca. 2-3 år siden.

umiddelbart vil jeg tro det er svært at lære dette fra begyndelsen af - jeg underviser selv nogle børn, og selvom jeg prøver ihærdigt, så der bare så mange andre ting der skal være på plads før/samtidig med dette, at det bliver for meget på een gang.

så hvis man får balancen, opstillingen og en god fornemmelse for hesten 'printet ind på lystavlen' i de første år tror jeg man er godt på vej!

som blot en hest/pony som kan gå for lange tøjler så rytteren kan lære at sidde.
Kan rytteren ikke sidde så er der uro i både hænder/arme og ben, så forstår ikke hvorfor du ikke prioriterer det højest.

Den opstilling rytteren lærer, som det første, er den rytteren vil blive ved med at arbejde videre på.

Problemmet for dig er så nok, at du underviser flere på en gang og dermed ikke kan rette fejl på en enkelt til det er korrekt. Det problem har alle andre undervisere jo også.

Det er bl.a. grunden til jeg kun underviser en rytter af gangen. Underviser dog meget lidt og det er så alle aldersklasser.

Hilsen
Britta

efter 3års grundridning r det endelig lykkes! det tager tid! men når det så kommer viser det os resultater! det har det ivertifal gjort me mig! selvom man r ved at miste håber mange gange skal man blive ved! det kommer en dag!

altså så længe man rider en ung hest eller en der ingen rygmuskler har, kan man jo godt droppe at ride den ind bagfra lige foreløbig..
Jeg er selv ved så småt at styrke bagparten på en af de hest jeg rider, gennem versade arbejde hvilket vi netop er gået i gang med og senere skal vi også til at træne noget versade, men ting tager jo tid, så vi kommer først til at ride bagparten ind en gang når den er klar til det..
Men det var en ting jeg godt kunne tænke mig at høre jeres holdning til.. Hvordan gør man bedst en ung hest klar til at bære bagfra?
Skal den bare rides til biddet (hvor det så end er) og så godt frem ad til den finder balancen, skal det gøres fra jorden, eller kan man (som jeg) kombinere lidt med arbejde fra jorden, ridning i roligt tempo og fremad nedad søgning, for derefter når hesten er klar til det, så begynde at arbejder hovedet op, mens man bibeholder bæringen så vidt som muligt, vha. versader og traversader?
Og hvornår begynder i at lægge galop ind i programmet? skal hesten have bæring først eller hvordan ville i mene det skulle foregå?

Jeg arbejder med en masse temposkift,halve parader og store slangegange og volter.Men rider nok i et mere moderat tempo end mange andre der rider ungheste da jeg er af den overbevisning at unge heste ikke kan bære det tempo der som regel forlanges af dem!En øgning kræver samling og det kan en unghest af gode grunde ikke!

om hesten er ung eller gammel skal den rides bagfra og frem.

Noget tyder på at du forveksler det, at hesten sætter sig bagtil, med det at ride hesten bagfra, for det er altså ikke lige meget hvad der tales om.

For at svare på dine spørgsmål, så skal en ung hest ikke bære bagfra, for det er den simpelthen ikke klar til.
Man rider indundergriben ind i hesten ved at ride den bagfra og løfter den så siden fortil med schenklerne. Det får den lige så stille til at opbygge musklerne i bagparten igennem ryggen og til sidst i overlinjen på halsen. Når rygmusklerne er opbygget og arbejdet med overlinjen påbegyndes begynder man også at rejse den fortil, netop fordi den så kan holde bæringen og vil have nemmere ved rejsningen uden at tabe bæringen.

Jeg ville personligt ikke arbejde hesten fra jorden når jeg først var påbegyndt ridningen, da jeg ikke har nogen grund til at stå af hesten, netop fordi den grundrides hele vejen igennem.
For at styrke balancen rider jeg cirkellignende figurer og ligeudretning.
Vil jeg derimod have hesten til at sætte sig mere bagtil vil jeg ride tempovekslinger, tilbagetrædninger og parader.
Rider så hesten i et tempo der er en smule højere end den selv ville vælge for at bibeholde skridtlængden.
Galoppen ville jeg starte på når hesten kunne holde balancen og ikke mindst bæringen på en volte med den stive side indv.
For kan hesten ikke holde balancen bliver det til grisegalop og hesten har meget sværere ved at lære denne "øvelse". Samtidig med den får en dårlig oplevelse, fordi den smider ryggen i hvert forsøg.

Hilsen
Britta

Jeg er springrytter og er først nu ved at lære "rigtig" dressur-dvs dressur hvor formålet IKKE blot er at hesten bare går hvor jeg vil have den på springbanen

Men lærer det hele ordentligt fra bunden før vi begynder at springe selvom han gerne skulle blive springstjerne

Derudover er det nyt for mig at ride i dressursadel som jeg kun har gjort i 1 års tid sammenlagt og det er noget af en omvæltning når man altid har redet dressur i springsadler

Om jeg rider min hest bagfra?

Tjah, jeg forsøger i alt fald på det

Og det er da også begyndt at gå ret godt syns jeg

(så håber jeg bare at min træner er enig når hun ser os næste gang

Han søger fint ned,hovedsageligt for sæde/ben med støtte på tøjlen(som jeg endelig har lært ikke skal "slaske" for han har brug for støtten )bruger sin ryg og bruger sin bagpart også.

Han er jo ung endnu så vi kan ikke så meget men jeg er godt tilfreds for han forsøger så godt som han kan og vi forbedrer os fra dag til dag

Jeg synes i øvrigt at Lotte_Rafinells citat er meget rammende

Jeg havde redet i... det må være 6 eller 7 år, da jeg fik at vide at "hestens motor sad bagi"... dengang ændrede jeg så min ridning, og har redet hesten bagfra siden...

Du er ikke sent ude da jeg havde redet på rideskole i 5 år fandt jeg ud af at.. *hovsa* det er jo ikke godt at save hesten ned

Derfor meldte jeg mig ud af rideskolen og ´startede privat det bedste jeg nogensinde har gjort.. at jeg så nu ikke er sikker på at jeg har hverken tiden eller lysten til at ride mere det er så en anden sag.. det må komme hen ad vejen...

Selvfølgelig gør jeg....

Men det er svært, og min oldenbrog forære mig intet.

Jeg underviser også børn og unge - efter samme metode, men desværre er der nogen der ikke hurtigt nok ser hesten bukke i nakken, og derfor finder en anden underviser.

Men jeg tror på at jeg gør det rigtige, og lærer de elever jeg nu engang har - at ride bagfra.

Og hvad er federe end når det lykkedes?
Jeg kan slet ikke beskrive den fornemmelse man har, når hesten rigtig løfter ryggen og bare lægger helt korrekt.

Keep fighting!

Gitte

hejsa.. dejligt at der er så mange der har skrevet..
min mening er at, man først skal have grundridningen rigtig på plads, og så begyndr man for alvor at ride bagfra..

jeg har redet siden at jeg var 4-5 år, og først gik jeg på rideskole hold, salføgelig lærer man at sidde rigtig og sådan, men man lære ikke at ride korrekt på det højere plan, så da jeg havde gået der i ca. 2 år.. begyndte jeg at få privat undervisning, og jeg fik en ny pony, ( det var meningen at det skulle været en pony, der kunne NÅET dressur, men jeg endte med at falde for en dejligt pony, der ikke kunne nået som helts dressur )
når men efter 2 år har jeg fået redet den op til la klasser og øvelser til la5, og jeg er godt igang med at ride hesten ind og frem bagfra, ( og det går da også frem ad ..

ha* en god week-end ALLE SAMMEN

knus herfra

forveksle og forveksle.. Jeg tænker ikke ret meget på bagparten når jeg rider en unghest, men mest af alt på ryggen og om den bærer korrekt, dernæst bøjning og når det er nogenlunde på plads (hvilket går ret hurtigt), kommer versaderne (og evt traversader) ind og styrker bagparten, (det jeg ville kalde grundridningen, som Susy siger) så den kan begynde at komme på plads, og så er det der jeg begynder at tænke på at sætte hesten bagtil..
Så vi gør det nok ert forskelligt.. De heste jeg rider får ryg og hals muskler før de bygger en ordentlig bagpart.. Ikke at jeg ved noget om hvad der er bedst, men det er tendensen og det virker for mig..

Nu hvor hesten går verasder i skridt, er jeg også begyndt at lægge overgange, tempoveksling og tilbage trædning ind, men mit dilemma er lidt at det er svært at holde en ordentlig bøjning imens og at hesten har en tendens til at gå bag biddet i de øvelser.. Desuden er tempoet også et problem, rider man for stærkt mister man meget af bærringen og kontrollen og hesten får sværere ved at bøje sig og udføre øvelserne ordentligt, men rider man for langsomt derimod mister hesten gangen.. findes der nogen middelvej eller må man bare acceptere det, vælge en af delene og så byggendet op efterhånden som hesten får større bæring? (præcis som dig titi ville jeg også vælge det noget lavere tempo, da det er der jeg selv har bedst kontrol over hesten, og der hesten har størst kontrol over sine egne ben og bedst mulighed for at bære ordentligt..)

Jeg havde også redet en 6 års tid på en rideskole (og enddog læst en masse bøger) før jeg fattede hvad hele essensen bag dressuren var, at det ikke bare var at få hesten ned med nakken så den gik så pænt som muligt, men galdt om at bygge dens muskler og bæring op.. Men dengang var jeg jo også det yngre, så det er begrænset hvor meget man tænker selv.. Riderlæreren nyder jo godt af den autoritetstro man nærer i de år.. (oz selvom de ikk sys det, men deres undervising og holdninger smitter jo klart af, hvilket jeg har kæmpet længe med, og stadig gør..)