Nu skriver du, at hesten ikke havde haft mulighed for at bevæge sig ret meget fire dage forinden (stod den vitterligt stille i en boks, eller var den i det mindste på fold?), og du allerede havde bemærket den var frisk, så var det måske lidt optimistisk at tage en galop i skoven, men jeg kender jo heller ikke hesten.

Hesten kan også være blevet bange. Det er svært at sige noget om.

Men i hvert fald, næste gang du skal i skoven, så 1) gør det når hesten HAR fået lov at strække/bevæge sig, og/eller 2) lad være med at galoppere.

Træn også stopsignalet.

Er man endelig i en situation, hvor hesten fuldstændig kobler fra, så tror jeg den eneste nødbremse jeg kender er at dreje meget kraftigt til den ene side, så hesten ikke kan se lige frem, og desuden bøjer i hele kroppen, så løb bliver mere akavet - bare pas på, at hesten ikke vælter!

Jeg har (gudsketakoglov!) aldrig selv brugt/haft brug for den, men det er hvad jeg altid har fået at vide, og den er kun til nødstilfælde.

Jeg kan godt forstå, du blev forskrækket; jeg bryder mig bestemt heller ikke om sådan noget.

Bissen,

altså hun havde været på fold hele dagen de sidste 4 dage. Vi travede også godt igennem inden vi galopperede for at tage toppen. Hestens ejer har også været i skoven med hende hvor hun stak af, dog fik hun stoppet hende. Hun var ikke bange. Det var en sti hun har redet på mange gange, så jeg tror hun blev lidt "overglad". Havde godt hørt om at dreje skarpt i den situation men synes bare hun havde så meget fart på at jeg var bange for at vælte hende?

hun plejer aldrig at være svær at stoppe på banen. Hun er altid frisk i skoven så troede ikke der var noget der... Regnede bare ikke med at hun var SÅ frisk.

det er rigtig øv at jeg har mistet modet på galop i skoven ?

Jeg tror ikke, man ved et trylleslag kan blive komfortabel ved at gøre noget noget, som man har haft en ubehagelig oplevelse med.

Heste tænker ikke altid helt logisk nok til at tænke, at en situation i én type omgivel umiddelbart kan overføres til samme situation i andre omgivelser.

Med det mener jeg, at hun givetvis slet ikke oplever banen og skoven som to steder, hvor der nødvendigvis gælder samme "regler".

Der er jo ikke andet for, end at enten 1) droppe galop i skoven eller 2) have tålmodighed og stille og roligt bygge tilliden op igen med det in mente, at det kan ske igen.

Mit bud er nok, at gøre hende vant til at være lige så opmærksom på dine signaler ude i skoven, som hun er på banen, så hun muligvis på sigt bliver lige "god" til at stoppe begge steder.

Nu har du allerede fået et par råd med på vejen, så dem vil jeg ikke gengive.

Men... Jeg kan ikke undgå at bide mærke i at du skriver at din veninde red ved siden af/rider efter dig.. Når man står i en situation hvor en hest løber løbsk, så er det absolut en fordel at resten af feltet stopper deres heste og holder sig på behørig afstand af den løbske hest, sådan så man ikke motivere hesten til at fortsætte. Heste er flokdyr, og når den pludselig løber afsted og opdager at resten af feltet ikke følger med, så plejer de at være væsenligt nemmere at stoppe..

Jeg synes du skal cleare med din veninde hvad i skal gøre til en anden gang, hvis i skulle komme ud for sådan en situation igen. Jeg vil klart anbefale at din veninde stopper sin hest og holder sig på god afstand fra din hest.

Jeg bider mærke i, du skriver, at I plejer at galoppere på det sted.

Jeg har altid gjort en dyd ud af ikke at have faste steder, vi galopperer - for hestene husker det nemt! Og jeg vil have, at det er mig, der bestemmer tempoet! Jeg har en gang lånt en hest, hvor ejer lige havde glemt at sige, at de altid galopperede op af en bestemt bakke, så da vi drejede om hjørnet satte hesten i galop og vi fløj opad. Sådan en hest vil jeg ikke have!

Så mit råd er: Galopper på forskellige steder (og hvis hesten er frisk, så gør det på vejen væk fra stalden - ikke hjemad!). Og hvis hesten trækker og gerne vil i galop, så skridt i stedet for.

Skulle den løbe af med dig igen, så gør som det er foreslået ovenover: Træk i den ene tøjle, så hovedet drejes til siden

Jeg havde også fået det råd at skulle det ske, så skulle jeg prøve at dreje hesten, ved at trække hårdt i den ene tøjle, men det turde jeg absolut ikke gøre. Hvis hesten mister balancen i høj fart er det meget stor risiko for at den styrter.

Heldigvis er vores skov ret kuperet, så det lykkedes at styre hesten ind i skoven og op ad en skråning. Og det er altså RET hårdt at galoppere op ad bakke i en blød skovbund . Så da vi nåede op var han meget nem at stoppe :)

Så hvis du har den mulighed i den skov hvor du rider, så kunne du prøve det - hvis det altså skulle ske igen.

Endelig er der også et "hjælpemiddel", som nogen bruger: en martingale. Den kan gøre det nemmere at få hestens hoved ned - og dermed bliver den mere styrbar. En hest der styrter afsted med næsen i sky er er jo helt uden for både fysisk og pædagogisk rækkevidde !

Og jeg holder med de andre i at det er en dårlig idé at have faste steder hvor man gør bestemte ting, og at du (og hestens ejer) bør træne stopsignaler.

Og ja, man bliver da bange når det sker, men så er det godt at man her kan få nogle input til hvordan man kommer videre