Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Min hest løber med mig
Forfatter: 
Dato:  18-04-2017 03:23

Sidste år købte mig og min mor en islænder vallak på 10 år. Vi fik ham billigt fra en rideskole som påstod at han stak af med nybegyndere, så hun kunne ikke bruge ham. Han stikker dog ikke af med erfarne ryttere som mig og min mor, og det har han ikke gjort i de 9 måneder vi har haft ham.

jeg var ude og ride idag og vi red på en sti vi har redet på mange gange før, da en fugl flyver op og han bliver forskrækket. Han begynder at løbe og laver et skarpt sving så jeg falder af.

jeg hopper op igen med det samme, og tænkte ikke mere over det. Han har før reageret på forskrækkelse med at løbe er par meter før han stoppede igen.

omkring 15 minutter senere, ser han et "spøgelse" som han også tit gør, men den her gang vender han rundt og begynder at løbe. Hvilket resulteret i at jeg faldt af anden gang. Jeg kiggede der hvor han havde set "spøgelset" men jeg kunne ikke finde noget. Han har redet på stien mange gange før og har aldrig reageret på noget i det område.

jeg hopper så op på ham igen men lige så snart jeg sad i saddelen begyndte han at løbe igen. Den her gang fik jeg mig klamret fast indtil at han stoppede, hvorefter jeg hoppede af og trak ham hjem.

Det var tydeligt for mig at han ikke blev forskrækket de 2 sidste gange, da der ikke var noget, og han var 100% afslappet indtil lige inden han begyndte at løbe.

Er der nogen der har nogen råd til hvordan jeg kan sikre mig at han ikke løber igen?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hest der løber
Forfatter: 
Dato:  25-04-2017 09:35

Hej,

 

Jeg tænker, at jeres hest tidligere har fundet ud af at løbe stærkt, når den ville løse det, som den selv synes er et problem (gider ikke ride længere, uøvede ryttere, måske en utilpasset sadel). Nu henter den så metoden frem igen, fordi den fandt en anledning til det ("farlige" fugle o.s.v.).

 

Hvis det var min hest, ville jeg nok prøve at starte lidt forfra igen ved at træne rigtigt meget at stoppe og stå stille - alle mulige steder både hjemme på bane og ude på tur. Navnlig det med at stå stille, indtil man får besked på at gå, er en god ting. Masser af ros, når hesten stopper for lette hjælpere og bliver stående roligt.

 

Desuden ville jeg tænke over, om det er bestemte steder, hesten altid reagerer, for hvis det er det, kan det være fordi, den enten ikke vil længere (hvis jeres rute den vej altid betyder en lang tur eller en tur forbi flere "farlige" ting), eller fordi der lige præcis på de steder er noget, som den er bange for. Hvis det er tilfældet, kan I stå af, før I kommer til stedet/stederne, og trække forbi, så hesten vænnes af med, at det er her, man laver spjæt og løber hjem.

 

Når disse to ting er på plads, så prøv at ride forbi igen på normal vis. Slap helt af selv og tænk kun på ruten fremad. Vær samtidig helt klar over, hvordan I vil håndtere en situation, hvis den kommer igen - stop hesten, ros den, når den står stille, og rid så roligt videre. Når man er godt forberedt, reagerer man altid bedre.

 

Hvis hesten fortsat laver sit stunt eller måske bliver værre (= farlig for jer at ride på), kunne I overveje at lægge et andet bid på, måske en slags kombination, så I har en ekstra tøjle som nødstop. Da jeg var meget lille af min alder og havde min gamle store pony, som bestemte sit tempo selv, fik jeg et pelham med to tøjler. Trensetøjlen (som jeg kalder den) brugte jeg 99% af tiden med stangtøjlen hængende helt løst, og når så pokker tog ved dyret, samlede jeg stangtøjlen op og kunne bremse, før situationen blev farlig.

 

Jeg håber, at I finder en god løsning for jer allesammen

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

Men jeg synes også, at...

Rigtige piger rider military!

NU FÆRDIGUDDANNET EQUINE TOUCH PRACTITIONER!

0
0
Svar på denne tråd
 
 har hesten ondt?
Forfatter: 
Dato:  26-04-2017 18:44

Min erfaring er at heste med den adfærd har ondt. Og en forhåndværende rideskole hest er nok ikke blevet skånet og kan sagterns have alle mulige udfordringer i kroppen. Og har måske ikke haft en sadel som passede. osv osv. Så jeg vil stærkt anbefale jer at få ham undersøgt at en DYGTIG behandler(der findes mange slags, så det er lidt en jungle). Og så starte ham en slags forfra med et godt og effektfuldts stopsignal- fra jorden. Evt godbid for at få det til at virke GODT. Skarpe bid er bare osm at tisse i bukserne og hesten skal have en chance for at sige fra hvis der er noget som gør ondt. Ønsker jer det bedste.


karin

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kan være
Forfatter: 
Dato:  28-04-2017 13:01

at den bare har fundet ud af, at den kan slippe hvis der sker noget uventet (den ser spøgelser). Men hvis den har ondt som også kan være en mulighed, så tjek sadel (som nævnt i tidligere opslag) eller få en med hende fra Contact Saddle som også har bid prøvning. Bidet har også stor betydning.

 

Måske handler det bare om, at være på "vagt" og nå at stoppe den, inden den finder et spøgelse :-) Eller en masse træning med trækture og med at blive udsat for en masse "spøgelser" :-)

 

Pøj Pøj


Lene

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider