interessant, at de heste, der var trænet med foder, huskede øvelsen bedre og i længere tid

Men ikke så mærkeligt at heste trænet i en specifik adfærd lærer bedst ved positiv forstærkning. Stort set alle andre dyr træner man også med positiv forstærkning, og med super resultat Tænk på delfiner, hunde, sæler, papagøjer...

Hestetræning har den store anderledeshed i sig, at man for at kunne ride skal kunne regulere adfærden med bittesmå tegn/signaler, der altid skal kunne overskygge en evt. tilskyndelse til fx flugt hos hesten, og derfor skal de samme signaler kunne bruges meget forstærket.

Så til ridebrug er man nærmest nødt til også at bruge negativ forstærkning.

Men til at indlære 'kunster' er positiv forstærkning uovertruffen

min hoppe har nu som 5 år lært at tage imod godbidder under træning uden at tigge og uden at kræve dem mm. bare fordi hun én gang har fået for en bestemt øvelse el lign forventer hun ikke automatisk at få en igen ved gentagelse.

jeg forsøgte da hun var yngre at træne med godbidder men det tog overhånd og hun begyndte at tigge, puffe og forvente godbidder. Derfor var der godbid pause da hun var 4 år. Fik hun noget var det i spand eller krybbe - ikke fra min hånd.

startede ført igen da adføren var glemt.

og ja hun giver den en extra tand næste gang og husker bedre når hun har fået sit sukker.

Skulle det være noget nyt. Jesus Christ. Det ved alle der har dyr da.

Nej, det ved alle, der har dyr ikke, Finken83. I visse hestetræningsmiljøer er det decideret "forbudt" at bruge godbidder, fordi man tror, at så vil hesten kun udføre den indlærte adfærd, hvis der er en godbid til stede. Resultaterne fra MSU tilbageviser denne gamle skrøne, så flere forhåbentlig får øjnene op for, hvor langt man kan nå med positiv forstærkning

Mvh

Julie

Jeg brugte i en periode postiv forstrækning på hestens ryg fordi Cashews stopsignal på et tidspunkt var blevet rigtig dårligt.

:)
Man kan sagtens.

Dejlig nyhed, som understøtter min gl. klikkerlærdom

Mærkeligt, det virker som ny viden siden de har lavet et forsøg, men er lige præcis denne form for træning (blandt andet) vi lærte om på etologisk institut og det har eksisteret i mange mange år. Men altid godt at det kommer ud til hestefolket selvfølgelig

Altså, det er jo ikke det at der er noget, der hedder positiv forstærkning, der er nyt Det er det at hesten husker bedre, som ikke før har været dokumenteret. Mange har ment, at de vidste det, andre har ment at det var helt forkert. Nu er vi så lidt tættere på sandheden. Er det ikke dejligt?

Mvh

Julie

Det er sgu da logik for logakker,... er det ikke ?

Jeg er så én af dem der aldrig giver mine heste godbidder. Deres "godbidder" er ros og masser af det. Det er så smart at det er noget man altid har lige ved hånden.

Jeg shower i klasser hvor hesten bl.a. skal vise tænder for dommeren, og derfor skal den ikke forbinde mine hænder med mad.

Hilsen Benedicte

..... trænet lidt trailerlæsning med hesten, fordi det ikke gik helt så nemt som jeg kunne ønske (men det har dog ikke været værre, end at jeg selv har kunnet læsse ham).

Det var så kombination af negativ og positiv forstærkning.

Negativ: pres fremad i træktovet, som blev givet efter, når jeg fik den ønskede reaktion.

Positiv: klik og belønning, når jeg fik den ønskede effekt på den negative forstærkning.

Jeg delte det op i mange trin til at starte med, men det blev så efterhånden til færre og færre trin, og det fungerede egentlig rigtig godt.

Nu lurer jeg så på om jeg lige skulle prøve om det kan lade sig gøre ved udelukkende at bruge positiv forstærkning, ved at følge et target.

Men spændende er det nu med al den her læringsteori.

Jeg har så en personlig overbevisning om at heste kan blive præcis lige så signalforvirrede ved inkonsekvent brug af godbidder, som ved inkonsekvent brug af negativ forstærkning - og at det er det, der er på spil, når godbidder i nogle miljøer er helt udelukket.

Jeg har været rigtig god til at træne min hest til at tigge og puffe for at få godbidder. Faktisk så hun enormt sur og frustreret ud, når hun ikke lige kunne få mig til at dele ud af gulerødderne så hurtigt, som hun havde lyst til dem.

Så må jeg lade være med at give godbidder, tænkte jeg, men så læste jeg nogle debattråde her på HN og blev klogere.

Godbidder skal gives med lige så meget konsekvens som når man bruger negativ forstærkning. Der skal være en for hesten logisk sammenhæng mellem præstation og godbid, og præstationen skal kun udløse en godbid, hvis træneren har bedt om den - ellers ikke.

Nu har jeg en hest, som kan stå og kigge interesseret, hvis jeg flytter nogle godbidder fra posen til lommen, men som ikke forsøger at blande sig. Hun er glad for sine små stumper gulerod, og ikke det mindste frustreret over ikke at få hele tiden.

Nina - det er nemlig fuldstændig rigtigt. Og det er min erfaring at det faktisk er sværere at træne med godbidder og pos. forstærkning end det er med den neg. forstærkning. Det kræver mere planlagning, der er mere at sætte sig ind i rent vidensmæssigt og så er timningen endnu vigtigere end ved den neg. forstærkning.

Men når alt det er sagt, må jeg også sige, at jeg ELSKER at træne med pos. forstærkning

duer kun, hvis man selv ved, at det er positiv forstærkning, man bruger

Hvis man bare bruger godbider, så går det som regel galt

Hvis man træner sig selv i timing og brug af godbider, så er det super

Jeg er blevet større og større tilhænger af positiv forstærkning som den sidste tid er gået.

Jeg er ikke så god til det fra ryggen men jeg har lært ham en masse ting fra jorden som jeg så har overført til ryggen. Super hyggeligt.

Det resulterer i en masse tilbyde-alt-mulig adfærd men det ser man bare stort på og lader som om ingenting var hændt så skal de nok snart holde op med det.

Min tigger da lidt men jeg er FULDSTÆNDIG ligeglad. Jeg skal nok styre hvornår han får godbidder. Og så giver det så også pote. Hesten er vildt arbejdsivrig og meget nem at arbejde med.

Han er meget ivrig og hurtig til at fange hvad der gav noget - også hvis det bare var at stå stille i vandspiltovet som han ikke har været så begejstret for - han har så heller ikke været dernede max. 10 gange, så deri nok også en del af forklaringen.

Men kløning er næsten lige så effektivt. Det handler bare om at finde de gode kløsteder. Min har selv vist mig hvor han gerne vil kløs - foran ørerne og ved rumpen - og han er næsten ligeså tilfreds hvis det udløser kløning som hvis jeg giver ham nogle godbidder han kan lide.

Faktisk så kan man næsten se hans forventingsfulde udtryk næsten før jeg har nået at klø ham - se det er kontekst baseret adfærd på højere plan.

Og her i huset bliver klikkeren ikke kun brugt til at lære tricks med selvom det er vældig skægt. Nej vi lærer også løfte ben, få sadel på, gå til siden, lave versader og hvad jeg ellers kan finde på - ellers bliver det for kedeligt.

Men jeg vil da overveje at bruge klikkeren noget mere fra ryggen - især nu hvor jeg har fundet hitgodbidden over dem alle - pastaskruer - begge heste er syge med dem.

Det er ikke en teori der kan genereliseres.

Da vi havde store læsningsproblemer med min hest, prøvede den første HMS træner med foder fordi alt andet ikke virkede, og det vil jeg IKKE anbefalede.

Det hjalp hverken på det ene eller andet, han kunne snuppe fodret på rampen, men så var vi igen ved startpunkt 0.

Han opfattede det simpelthen som om vi underkastede os.

Hesten vælger den løsning, som den selv synes er den bedste. Hvis den kan gå lidt op ad rampen, strække halsen, strække halsen og gå ned igen, så er det en god løsning set fra hestens synspunkt. Den klarede jo både at få fodder og undgå at gå op i traileren.

Blev den ikke bedre og bedre til det, altså at snuppe fodret og gå ud igen?

Hvilken adfærd var det, der blev belønnet med fodder?

Hvilket signal var det, der fik hesten til at udvise adfærden?

- det er nemlig så rigtigt Nina St .

Et er, hvad du træner hesten i, noget andet er, hvad hesten lærer

Uanset godbidder!

At få undersøgt kendt viden er jo altid godt - og især hvis det kan bekræftes.

Cirkelinemus