hej Louise.

Jeg har i et halv år fået undervining af Eva Tirstrup og før det fået undervisning af Christina Holmbæk . Begge to undervisere er elever af Bent branderup. Men min grund til at træne dressur(akademisk) var fordi jeg havde en hest med en "syg Ryg". Jeg synes der er kommet lidt skævt syn på det med om man træner dressur eller om man træner akademiskt. Så det er jeg gået væk fra at kalde det som jeg træne akademisk. for i bund og grund er alt akademisk bare "old school dressur".

Det som jeg er interesseret i. Er at have nogle redskaber til at hjælpe min hest. Og det har jeg fået.

For at svare på dine spørgsmål:

Hvad fik jer til at skifte ridestil:Jeg føler slet ikke at jeg har skiftet ridestil. Målet er stadig det samme som det altid har været. At have en glad sund og velfungerende hest der holder længe. og som jeg kan starte stævner på. Dressur og distance. Udstyret er det samme, en sadel der ligger ordentligt. et bid i munden. Dog er kapsunen kommet til som ekstra udstyr. Men ellers er signalerne blevet 100 gange mere precise. og hesten er blevet 100 gange mere bevidst om hvad de menes.

hvad har været den største udfordring for jer? Den største udfordring har været at få taget sig sammen til at få nok undervisning til at Jeg lærte tingene rigtigt. For det var ikke hesten der skulle lære det. Det var mig der skulle lære det. hver gang der var været en "forhindring" har det været mig der har været problemet. fordi jeg ikke havde hørt ordentligt efter eller glemt halvdelen af det der var blevet sagt.

Hvilke ændringer har været størst for jeres heste/ponyer. Muskler - adfærd og sikkert noget andet jeg ikke har tænkt på?Idag har jeg en stærk, stolt, kraftfuld og selvsikker hest. Fordi hun har det Godt i sin kropp!

sammen med min underviser har jeg fået min hest til at trives i sin krop ved hjælp af nogle "simple"(kommer an på øjet der betragter) øvelser.

Bedste hilsner Sanne

hvis du søger sent om aftenen vil du finde en mængde gamle tråde herinde om dette emne. nogle af dem flere år gamle.

Hvad fik os til at skifte ridestil:

- Jeg indså at min ridning bare ikke fungerede, jeg kom hjem og var ked af at min hest var "dum" og vi var ligesom gledet fra hinanden... Noget skulle gøres... Valget for mig stod mellem undervisning hos susan k ellers aka, jeg følte aka gav mig mere harmonie mellem hest og rytter, finere hjælpere og bedre forståelse af det udstyr man bruger. Et af kodeordene i aka er jo harmonie, og det var lige det jeg søgte, jo og self en hest der brugte sin krop optimalt.

Største ændringer:

- Jamen det har jo været for mig, jeg skulle til at bruge min egen krop mere end jeg ellers havde gjort, specielt i arbejdet fra jorden, at have styr på sine egne lemmer er svært.

Med hoppen (12 år) var det vildt svært i starten bare at få hende frem og ned, vi lagde ud med en hoppe der var sur, ikke ville samarbejde og sys det var rigtig svært, man skulle strække overlinjen... Men efter vi kom over den hurdel så fik jeg en glad, samarbejdsvillig hest, så kun fremskridt.... Det skal lige siges at min hoppe var vildt skæv muskelmæssig, men rettet i skelettet.

Aka har givet mig rigtig meget, udover hestelivet. Jeg er blevet en mere harmonisk person. Min tankegang har ændret sig rigtig meget om hvad jeg vil med mit liv og hvornår jeg skal sige stop. Grundpillen er for mig i mit liv med og uden hestene HARMONIE, hvis jeg kan mærke jeg er lidt tvær så arbejder jeg ikke med hestene (og slet ikke med hoppen der er yderst sensitiv). Så hygger vi i stedet.

Målet for min hoppe og jeg, er total afslappethed, specielt på tur, ønsker en fuldstændig harmonisk hest der bruger sig rigtigt og nyder vores arbejde.

Min vallak som kun er 4 år er målene ligedan, dog håber jeg på at komme højere i uddannelsen da han netop er yngre og har flere år at tage af plus han ikke er nået at blive "fejlredet" og ikke har de muskelskævheder som min hoppe...

Vi er alle tre godt på vej Er meget stolt af mine bamser

...og snus rundt på forum.dressageinharmony.dk/

Præsentationer af ryttere og deres heste + en del interessante debatter.

Via www.dkfh.dk/ kan du komme vidt omkring i bla. svenske og tyske rytteres hjemmesider og læse deres erfaringer og overvejelser.

/Tanja

Mit skift var i første omgang tilfældighed. Det var min søster som havde læst lidt Klaus Ferdinan Hempfling og var blevet interesset i det der "dressur for løs tøjle".

Der kom en underviser hos os, som underviste i HMS og det viste sig så at hun også trænede akademisk. Jeg var åben for alt, så jeg tænkte, lad os da prøve det.

Jeg tror det fangede mig, fordi jeg nu fik al den teori. Nu vidste jeg pludselig hvorfor man gjorde de ting man gjorde. Det var jo faktisk ikke bare for det skulle se smart ud.

Min hest har altid været pæn musklet, med en lille skævhed i muskulaturen. Og så kunne hun ikke tage venstregalop.

Efter et kiropraktorbesøg og adskillige måneder med akademisk, sprang min hest pludselig i venstre galop! Og skævheden i muskulaturen er faktisk forsvundet.

Jeg tror sagtens, at jeg kunne have opnået de to ting, med alm. dressur. Men hvis ikke jeg var blevet introduceret for akademisk, så trænede jeg formegentlig slet ikke dressur i dag (det skulle da måske lige være støvsuger dressur )

Altså jeg har altid trænet horsemanship. Som nogle nok ved giver det nogle sandheder omkring hestens anatomi, muskler osv. Sandheder er svære at leve med og min sandhed var at Magic ikke blev redet ordentligt og havde muskelproblemer osv.

Det gik jeg jo så og spekulerede over i laaaang tid. Jeg besluttede mig så for at ligge min gamle underviser bag mig. Jeg ville begynde på noget med Bent Branderup-metoder, men jeg kom ikke rigtig videre.

Så var der jo min underviser. Jeg bestemte mig at hun også skulle blande sig i min ridning. Desuden smed jeg bidet, nok mest for at bevise overfor mig selv at NU skulle der ske noget nyt... og fordi jeg aldrig har brudt mig om det XD

Det sværeste har/er at se på andre som rider anatomisk forkert ridning - og at holde sin mund. Det at kende "sandheden" er en tung byrde og det er ikke mange man kan fortælle den til hvis du forstår :p

Ændringer er der masser af! Magic er glad, jeg er glad. Hans muskler vokser, jeg bliver en bedre rytter... man bliver mere bevidst om ALT inden for ridning synes jeg

Der ligges langt større vægt på teoridelen inden for akademisk end i moderne dressur. Teori er vigtigt, og det er af stor betydning for mig at jeg ved hvorfor jeg træner som jeg gør.

Jeg er tidligere blevet spist af med usammenhængende forklaringer om "at sådan gør man bare" eller "min ridelærer siger", og den bliver ikke godtaget mere. Der skal facts på bordet, og det generer mig ikke at den halve ridetime foregår i parade, med engageret dialog om hvorfor vi gør som vi gør...

Jeg startede akademisk for et par måneder siden, og før det har jeg længe bare leget med det selv, og trænet hvad jeg lige kunne finde ud af efter bøgerne.

Jeg konverterede fordi jeg i bund og grund er meget mageligt anlagt. Jeg var træt af at hænge med overkroppens vægt i tøjlerne, og at skulle drive på hesten hele tiden. Og så var hesten jo både doven og dum... Det stakkels dyr.

Så jeg ledte hos både Hemphling, Roberts, McLean, og tog et år på etologisk institut, for at lære om indlæringsteori. Og så mødte jeg Eva, som avler Lipizzanere og har meget klare holdninger om sin ridning. Jeg tog på "træningslejr" i en uge hos hende og fik en hurtig introduktion, som jeg kunne lege videre med derhjemme.

Rikke

års ridepause og i forbindelse med at nogle af børnene begyndte at ride, gik jeg selv igang med den indkøbte pony. Jeg er i tidernes morgen "vokset op i stalden" hos en tidligere ungarsk officer og nogle af de senere meget fremtrædende varmblodfolk, har redet hos John Randskov, en garderhusarkaptajn og hos Gunnar Østergaard inden han rejste til USA......så jeg har en nogenlunde solid rideuddannelse fra dengang.

Da jeg gik igang igen, blev jeg lynhurtigt rystende skuffet over hvordan ridning nu var blevet - og afsøgte området for en anden model- en procesorienteret model med fokus på kontakten mellem hest og rytter, biomekanisk korrekt og med fokus på hestens arbejdsglæde og holdbarhed. Jeg besøgte træningsstalde og så MANGE forskellige ride og vidste at "nu var jeg hjemme" da jeg mødte BB.

Jeg er også glad for Hempfling og afsøger da stadig andre områder/trænere som inspiration (også i udlandet), men har endnu ikke mødt nogen andre, som falder så meget i hak med mig.

Det er ikke det samme som at jeg sluger alting råt, hvad angår BB og Hempfling - i virkeligheden kan jeg bedst lide konceptet med at finde sin egen stil og lære af hesten(det kræver så at hesten har lidt mellem ørerne)- jeg egner mig forfærdeligt dårligt til at blive fjernstyret af en lærer og teorien skal ALTID være på plads.

Jeg har redet hos Eva Tirstrup og flere andre i begyndelsen, men de seneste 3 år (?) hos Pernille Gregoire, som er meget alsidigt uddannet.

Mine egne små glade muler er lipizzanere og efter at have mødt dem, ejer de mig.....de vælger deres menneske og når man først er blevet valgt af en lipizzaner- er der ingen vej tilbage.

Eva

Årsag til skift:

Efter et skadesforløb (gaffelbånd højre forben) på 1,5 år og endelig afsluttet genoptræning, begyndte jeg at få alm. dressur undervisning af klubbens godkendte underviser. Jeg fortalte hende om skadesforløbet og at vi for få måneder forinden havde afsluttet genoptræning og at der skulle tages hensyn til den skade der nu havde været brudt op 2 gange. Efter 1 gangs undervisning stod min hest halt IGEN og skulle stå 6 uger, samme skade var brudt op igen.

Da jeg skulle igang med genoptræningen besluttede jeg mig for at prøve noget andet, da hun tilsyneladende ikke kunne holde til moderne dressurundervisning.

Jeg var faktisk inde på noget Susan Kjærgård-ridning (støvsuger ridning), men fandt ikke en underviser jeg synes virkede fornuftig. Til gengæld stødte jeg på en fantastisk dygtig AKA underviser (elev af Branderup) og da jeg har et par veninder der har gode erfaringer med Branderups metoder og han selv har en historik, med at få svært skadede heste på fode igen, så tænkte jeg at det skulle prøves.

Tanken om at du bygger din hests muskler, sener og skelet op fra jorden først, uden rytterbelastning, tiltalte mig og jeg er ikke blevet skuffet!

Forandringer:

Min hest der havde (har stadig lidt) meget meget svag ryg, hals og bagpartsmuskulatur samt kæmpe "øksehug" foran manken. Hun er nu vokset ud af begge sine sadler! Hun har fået rigtige rygmuskler (som man kan bukke meget højt med, når man bliver lidt glad i låget ), øksehugget er næsten væk, måtte købe ny hals til dækken, da den gamle begyndte at stramme og bagparten er blevet rundere (stadig lidt spids, men der er forandringer at spore hele tiden). Hendes før ikke-eksisterende trapezius muskler kan man nu se faktisk er der.

Adfærdsmæssigt er hun stadig hoppe med stort H, men hun er blevet meget mere lydhør overfor mine signaler og mit kropssprog.

Tid:

Jeg har været aktivt igang med AKA i 7 måneder, med mere eller mindre målrettet træning fra jorden. Samtidig har jeg redet nogle træningsture af varierende længde og hastighed samt en lille smule remonteridning. Jeg har dog primært holdt mig på jorden. (specielt da sadlerne blev for små/ smalle og dermed ikke kunne bruges).

Andet:

Jeg kan desuden rigtig godt lide hele nørdeaspektet i AKA. Der er en masse teoretisk stof man kan fordybe sig i og min underviser er heldigvis fantastisk at sparre med. Derudover har hun en lille nørdegruppe, hvor jeg har været heldig at få lov til at deltage. (Er så lige just nu kommet i tanke om, at jeg skulle have været hos hende til nørde aften for omtrænt 8 timer og 36 minutter siden - @!#$!)!

DET BEDSTE:

Det aller aller bedste er at min hest ikke har været halt siden jeg begyndte! (7-9-13)

Kan kun anbefale det, men jeg må understrege...

FIND EN ORDENTLIG OG KVALIFICERET UNDERVISER - BEGYND IKKE ALENE. Der er så mange fejl man kan begå.

Jeg rykker lige op, da jeg gerne vil læse om andres AKA-start.

Well, egentlig voksede jeg op med det pg.a. min far.

I de tidlige teenår begyndte jeg at starte en del stævner (spring, senere millitary) og fik bl.a. ny træner, der underviste mig i moderne dressur.

Min kære gamle fader fik noget nær et slagtilfælde, da han så min pony,og fik hurtigt rettet mig ind på hvad der ifl. ham, var den eneste rette vej. akademisk.

Den største udfordring var...

Well. Dengang jeg genoptog akademisk dressur, var jeg ikke meget mere end 13 år og på daværende tidpunkt var muskelopbygning for mig en by i Rusland, så jeg fattede ikke hvorfor jeg ikke bare, lige kunne smække en glidetøjle på krikken, og så var den skid slået.

Akademisk ridning er et langt forløb, et skridt af gangen, og det kræver en del tålmodighed at skulle træne en hest op fra bunden.

Den dag i dag nyder jeg det bare

Største forandring...

Jeg mærker en enorm forskel mellem de heste jeg har i træning og heste der ikke er redet i akademisk.

Der er en helt anden smidighed, bevægelse, lydighed ved fjerlette berøringer osv.

Hesten bærer sig selv på en helt anden måde.

og når ja.. så er jeg også min fysioterapeuts ynglingskunde Ifl. ham har jeg de sundeste heste han kender til.

(kender ingen andre steder her i Sicilien hvor hestene bliver redet i akademisk.. tilgengæld er rollkur det helt store hit)

Tilsidst skal det siges at jeg ikke rider akademisk på samme nivau som andre
Jeg træner springheste, og her går jeg efter en korrekt muskelopygning, smidighed og lydighed i de grundlæggende øvelser. Jeg træner ikke mod at få en hest, der kan piaff, passage osv. men efter at få en god og sund springhest.

Mine egne heste bliver trænet på et højere og mere "intensivt" nivau i akademisk..

Før i tiden var jeg meget "snævertsynet", når det kom til træning af hesten, og der var kun en måde at gøre tingene på.

Nu er jeg mere åben for forskellige metoder, og tager hvad jeg kan bruge, fra de forskellige ridestile.

Jeg vil gerne anbefale at man starter selv, men kun hvis man kan overskue at omlægge sin ridning og starte forfra, uden hjælp.

Det er da bedre at starte før man har fundet en underviser, end at fortsætte med en metode, man er kørt fast i.

Man kan jo læse sig til en del, og eksperimentere sig frem. De fleste fornuftige ryttere kan godt mærke hvornår de har begået en fejl, og har pli nok til lige at træde et par skridt tilbage i træningen.

Det er en god træning i selv at tage ansvar for sin ridning, at blive selvtænkende og nysgerrig.

De ryttere som overvejer aka, er jo netop indstillet på total omlægning, de har en højt udviklet indlevelsesevne og nørder selv teori. Den slags ryttere kan sagtens starte forsigtigt ud selv.

Da jeg endelig begyndte at få undervisning, fik jeg lov til at kravle direkte på nakken af dyret, og hoppe arbejdet fra jorden over, fordi "vi da ihvertfald ikke startede fra bunden." Dette sagt af en med stor forkærlighed for jordarbejde.

Rikke

for alle jeres svar...

Som sagt spurgte jeg fordi jeg var nysgerig..

Min hoppe venter pt sit andet føl, og jeg vil ikke byde hende at jeg kravler der op mere. Hun har i forvejen en kæmpe vom at slæbe rundt på, og jeg er selv alt for tyk.

Hun har naturligvis en noget hængende mave, men hendes ryg er i den grad også påvirket af tyngdekraften og jeg tænkte at jeg måske skulle træne hende lidt fra jorden, så hun ikke falder helt sammen.

Jeg ved slet ikke om det kan lade sig gøre, men hun har stadig tre måneder til termin og jeg kunne måske godt starte jordarbejdet nu..

I virkeligheden er hun rigtig dum at gå med, så noget hms ville helt sikkert kunne hjælpe.

Jeg drømmer om at hun kan klargøres til en kåring på trods af hun har føl ved siden, men kan hun ikke venter jeg bare et år med kåringen.

Igen mange tak for alle jeres svar.

Men kom endelig med flere input.. Det er jo spændende at høre om andres erfaringer..

Jeg frarådede såmænd kun at starte selv fordi man nemt får indarbejdet nogle små uvaner, som man så er nødt til at rette op på og så synes jeg egentligt det er at forvirre sin hest mere end højest nødvendigt ved først at gøre én ting og forlange bøjning/ stilling mv for derefter med underviser, at gøre noget andet, men forlange det samme, så hellere gøre det rigtigt (eller så rigtigt som muligt - nogenlunde ens og konsistente signaler fra begyndelse til verdens ende) første gang. Det er set før og jo mindre signalforvirring jo bedre - efter min ydmyge mening.

Men at vente med at starte betyder jo ikke, at man skal hænge fast i den gamle ridning indtil da, man kan jo begynde at lave andre ting fra jorden, som stop, bak, gå, stop, gå nogle ture med dyret eller ride i skoven. Personligt gik jeg og red i skoven i 2 mdr mens jeg ledte efter underviser. Man behøver jo ikke par tout sidde på nakken af hesten.