tja, pige eller dreng... Her er det manden der er helt sikker på at det er en dreng (tror måske det mest er ønsketænkning), selv har jeg ikke nogen fornemmelse overhovedet, men min veninde, som sidste år var gravid, mente selv at det var en dreng, hun arboterede desværre i 14. uge, og det viste sig at det var en dreng. Så noget er der måske om fornemmelserne... Men på den anden side, så er der jo 50% chance for at "fornemme" rigtigt, og det er jo ikke så dårlige ods..

Jeg var 99% sikker på, at vi sidste gang ventede en pige, og ALLE (bortset fra 1) gættede på, at det var en pige, som vi skulle have, for det "lignede det fuldstændig". Skæbnen ville, at vi i 30. uge fik af vide, at vi skulle have en dreng, så vi var noget overraskede, og jeg skulle lige vænne mig til tanken...

på at min den første var en dreng og fandt ikke rigtig på nogle pigenavne, så da jeg var så sikker i min sag og at han skulle hedde Nicklas, som faderen ikke kunne lige, så vi blev enige om at han så kunne bestemme hvis det blev en pige. Mit instenkt holdt ikke, så min pige hedder Mishka (Faderen er englænder)og efter noget tid at havde "smagt" på det og begyndte at kende hende som baby, jamen så kunne hun simpelthen ikke hedde andet.

...nummer 1 VIDSTE jeg bare blev en pige. Aner ikke hvordan jeg kunne vide det, men det var altid "hun" og "hende", når spunken blev omtalt ved køn - helt uden at jeg tænkte over det. Vi heller ikke så meget som overvejede et drengenavn, hvorimod navnet Birka bare poppede op i løbet af ingen tid.

Nummer to var omvendt - drengenavnet faldt på plads med det samme, men jeg kunne ikke hitte på et pigenavn. Og en scanning i uge 20 viste da også, at der sørme var en lille tap.

Nummer 3 har jeg altid i mit hoved tænkt som en pige, men har ikke sagt det fordi jeg var "bange" for at blive "skuffet" - i anførelsestegn fordi at jeg gerne ville have en pige mere, men var det blevet en dreng ville han have været akkurat lige så elsket og velkommen.

Så jo...jeg tror ofte man kan have en fornemmelse af kønnet.

Men som nævnt: pas på med at låse fast på et køn, for man kan blive så skuffet og det har baby jo ikke fortjent.

camilla

ved min første. Det var bare en han, kunne ikke være anderledes.

Da jeg skulle føde spurgte jordemoderen hvilket køn jeg troede det var, og jeg var jo sikker på det var en dreng. Hendes svar var, at det skulle jeg nu ikke være så sikker på, for hun kunne høre på hjerterytmen, at det var en pige.

Og en dejlig pige var det, så meget for mine instinkter

Jeg troede mest på, at vi ville få en dreng, men det fik vi jo ikke. Vi havde dog fundet både et drenge og et pigenavn.

Man kan jo sige, at der er rimelig gode odds for at gætte rigtigt, og der er sikkert en tendens til, at man hører om de tilfælde, hvor der er gættet rigtigt.

Men altså ikke et rigtigt gæt herfra.

Jeg var gravid var jeg ikke et sekundt i tvivl, om at jeg ventede en pige, jeg fandt enda kun på et pige navn.

Jeg havde en drøm da jeg var ca 2 måneder henne, og efter det så vidste je bare det var en pige.

Og heldigvis.. så var det en pige..

For en dreng der havde måttet døbes ... Gitte

Her 2. gang havde jeg slet ikke den samme fornemmelse,

ellers var det fordi jeg slet ikke lyttede til min krops signaler, og min underbevidsthed.

Men jeg tror på at kan man aflæse sig selv, så kan man finde svaret et sted.

Held og lykke med graviditeten.

Jeg vidste også at det var piger begge gange. Første gang der så jeg hende for mig i en drøm, hvor hun var 2-3 år, og sagde at hendes navn. Dermed var både navn og køn på plads. Anden gang var det også helt klart en pige, og den store gik og kaldte hende ved navn ( det navn hun fik senere), men min mand var sikker på at det var en dreng, fordi tidspunktet hun blev lavet på, tydede på en dreng.

..under hele graviditeten en "Kjartan" - og jeg var sten-sikker på det var en lille dreng der lå derinde *S*..

Behøver jeg sige jeg er blevet bombarderet med lyserøde kjoler i str. 56 - 68 af grinende bekendte, her efter fødslen *GG*.. men dejlig det er hun, og det mest vigtige er at der kom et sundt og velskabt barn ud af det - så pyt med kønnet

Mvh. Lotte_L

Jeg havde fornemmelsen af at det var en lille pige jeg havde inde i maven men scanningen siger at det er en lille dreng der kommer til nytår så det håber jeg altså passer for ellers har jeg blåt tøj i overskud

Med de 2 første var jeg overbevist om at det var drenge, og ganske rigtigt

Denne gang har jeg hele tiden haft på fornemmelsen at det er en pige, og 2 scanninger har sagt det samme, i starten drømte jeg også at jeg fødte en pige, men forleden var det altså en dreng, der kom ud, i min drøm gloede jeg noget, da jeg var sikker på det blev en pige.. Hi Hi så det bliver da lidt spændende

Min chef der blev far for snart 2 år siden, var overbevist om at det ville blive en dreng.
Som han sagde "kommer der en mand ind, må der også komme en mand ud" ...ak! ja, han blev temmelig overrasket da det ikke holdte stik. Ikke desto mindre holder han uendelig meget af sin datter;-)

Ja altså vi ved ikke om dreng eller pige, og det er nummer 2...

Men er ret overbevist om at den lille er rødhåret...

Mig:blond

Far:mørkhåret (var som barn både mørk, blond og rød)

Grunden er dog:

At ved scott var det en meget nem graviditet, der i store træk hed: 14dage kvalme og lægkramper den sidste måneds tid - thats it...

Denne gang (og er pt. kun 24+0), startede med at tabe mig, har haft hele molevitten, noget meget let, andet temmelig slemt, og har også nu bækkenløsning, som ikke tyder på bedring...

= det er bare en lille djævel inde i mavsen...

= djævler er rødhåret...

Så hvis det holder stik, skal der anskaffes en lille hårbøjle med horn...

Langt de fleste naboer, familie og venner er overbeviste om det bliver en pige (specielt hankønsvæsnerne), både når de bare ser mig og når de hører historien...

Jeg havde det fuldstændig ligesom dig, da jeg ventede Mathias. Vi vidste heller ikke hvad det blev, dog var jeg ikke i tvivl om det var en dreng.

Jeg havde allerede, til stor irritation for min mand, invisteret i en masse blåt tøj, og blåt sengetøj, inden han kom til verden.

Men jo, jeg havde ret, det blev en dreng.

Denne gang var jeg dog ikke i tvivl om det blev en pige. Dog viste scanningen tydeligt en lille tap, så her tog jeg altså fejl

Hilsen Lillian

MINE fornemmelser, dem kan jeg stikke skråt op

Da jeg ventede Ida, da var jeg overbevist om at det var en dreng jeg bar på...Så overbevist, at da lægen der scannede mig sagde: "Det er en pige", så kan man høre mig (ret højt) "Hvad? Det er jo forkert"

(Den DVD viser vi nok ikke lige til Ida HA HA HA)

Men det VAR altså en pige.

Da jeg ventede nummer to, var jeg 110% sikker på at det var en pige, men næh nej, scanningen sagde en dreng, og en dreng fik vi

Så - jeg kan altså ikke bruge mine fornemmelser til en flyvende fis

på vi ventede en dreng, ved ik hvorfor, men noget sagde mig bare at det var en dreng (ønskede mig nok også så INDERLIGT en bette dreng) OG det fik vi, lille Noah

Næste gang har man jo lov at håbe på en pige så man har en af hver, men en dreng mer er mer end velkommen også, måske tvillinger

Det med hårfarven... Noah´s far er rødhåret, jeg lysblond(inden jeg farvede det mørkt)... Noah er kridhvid håret, men om det holder ved må tiden vise (håbe håbe) hihi

var jeg overbevist om at jeg bar en pige.Jeg kaldte henne Ingvild Marie og når de spurte til scanningen om jeg ville vite hva det var, sa jeg nei,jeg viste det jo.(trodde jeg)For ud kom en dreng mer og vi var helt sjokkert min mand trodde nemelig også at det var en pige.Men Ingvild Marie ble til Anton Christoffer Tre deilige drenger er supert,pigene for komme som svigedøttre.

Jeg mente første gang at det måtte blive en dreng udfra de videnskabelige facts omkring min graviditet og fordi min mand har en søn i forvejen. Men hver gang jeg tænke på den lille ubevidst kom der et "hun" - og jeg var bange for, at det bare var mit ønske og syntes bestemt ikke at sønnike havde brug for en utaknemlig mor, som hellere ville have en pige! Vi kunne så heller ikke finde drengenavne og det irriterede mig grusomt, mens der ingen tvivl var om en Annika, hvis det blev en pige.

Og ud kom den lille Annika! Så næste gang valgte jeg at stole mere på mig end på videnskaben - og følte bestemt, at vi ville få en pige igen. Igen kunne vi ikke finde et drengenavn, mens Jessica var valgt med det samme. Og det blev også en lille Jessica.

Tilgengæld har jeg ikke kunnet finde ud af det med min søster - var sikker på, at hun fik piger, men hun har fået to drenge.

Men føl efter - men som andre siger vær ikke så standhaftig i dine fornemmelser, at baby kan føles "forkert", hvis den kommer ud i en anden udgave end forventet.

I min første graviditet var jeg 100% på det blev en dreng, det holdt den lækket stor baby på 4550 g og 53 cm.

Nu er jeg gravid igen og er 8 uger henne, men har ikke nogen forstilling om hvad køn det er.

Vil heller ikke vide det, der skal jo lidt spænding til...

Vi var også begge 100 % sikre på det var en oliver der sparkede fodbold inde i maven. Og købte sågar også sko og jakke i lyseblå.

Men vi ville gerne vide hvad det var, og det var altså en dejlig lille Cecilie...

Og i skal da ikke snydes for et billede...

Jeg har selv en fornemmelse af at det er en pige der er i min mave og venter spændt på hvad scanningen siger her sidst i måneden, især efter at jeg den andennat drømte at der kom en dreng... Min kærestes søster har næste lige fået nr. 2 og begge gange har hun kunne fornemme hvad hun fik

Alle pånær een i min familie var overbeviste om, at jeg ventede en pige, da jeg ventede Jeppe; men som navnet siger, ja så blev de vældigt overraskede..

Jeg troede også selv på en pige i starten; men kom senere i tvivl... Og det var jo med rette

Nu her tror alle på endnu en dreng - selv er jeg i tvivl.

Scanningen i uge 20 kunne ikke vise noget med sikkerhed - hun kunne ikke umiddelbart se en tap; men vinklen var ikke rigtig til at sige noget med sikkerhed og barnet ville ikke ligge stille , så det tegner jo godt

Så måske vi skal ude til min mors svigerfar, som var den eneste, der gættede rigtigt sidste gang for at få vished

Dog har jeg læst et sted at 95% af de gravide, der drømmer om deres barn køn får ret, så det er jo lidt mytisk... Selv har jeg desværre ikke haft sådan en drøm..

Så jeg må vente et par måneder endnu før jeg kan fortælle noget...

MVH Tanja

Min kæreste og jeg drømte samme nat, at vi fik en pige anden gang - og det holdt jo så også stik.

Alle fortalte mig at vi skulle have en dreng - hele familien var overbevist og min mor købte endda ind i lyseblåt til hendes første barnebarn.

Men jeg drømte at det var en pige - men da alle sagde dreng var jeg meget i tvivl.

Meen en 3D/4D scanning sagde at det var en lille pige vi ventede os og en Mathilde blev det til!

Så min drøm holdte stik...