Hej ænder.
Jeg har brug for at få nogle andres input til mit tankemylder. Sagen er den, at vi er meget i tvivl om hvornår vi skal påbegynde projekt baby - og jeg håber at I vil byde ind med hvad I ville gøre.
Vi er 26 og 33 år, er gift og har været sammen i 6,5 år. Vi har rammerne på plads, han har godt job og jeg afleverer speciale til sommer. Vi vil begge gerne have børn, og nogle vil nok mene at det da ikke er jordens største dilemma vi står i, men ikke desto mindre fylder det mine tanker.
Jeg afleverer som nævnt speciale til sommer, og derudover har vi bestilt en 3 ugers rooadtrip i USA lige efter aflevering i maj. Dette da vi gerne ville nå sådan en tur inden vi fik børn. Vi var ellers lige ved at begynde i sommers, men jeg blev usikker og ville have specialet overstået først. Nu er det så, at især jeg efterhånden er blevet noget så skruk, og ret så bekymret over alle de historier vi hører i vennekredsen om hvor lang tid det kan tage at blive gravid. Det gør det ikke bedre at min bror og svigerinde nu venter sig til april, og det fylder al snakken i familien.
Så - dilemmaet er som følger.
1. Vi venter med at gå igang til efter USA tur (juni). Dette indebærer en risiko for at jeg skal gå til jobsamtaler mens vi prøver, og skal være nervøs over en kommende arbejdsgiver (såfremt jeg ikke får tilbudt noget i mit nuværende studiejob)
2. Vi går igang nu, evt. kun i 1-2 måneder for at se om der er gevinst. Vi tager til USA når jeg er så 3-4 mdr henne (hvis det lykkes). Risiko er her at jeg ikke aner hvordan jeg har det på rejsen! Og hvad hvis jeg ikke får tilbudt job på mit nuværende studiejob, da jeg allerede er gravid når jeg bliver færdig. Lykkes det ikke indenfor 1-2 mdr udskyder vi det, så jeg ikke kun er 1-2 mdr henne til rejsen og der burde være større risiko for at jeg har kvalme osv.
Ja, nogen vil nok mene at det da bare er sikrest at vente til efter rejsen. Men alligevel har jeg svært ved det, og kan mærke at jeg bliver ked af det hver gang familien har fokus på bror og svigerindes graviditet.
Hvad ville i gøre?
din mands alder taget i betragning ville jeg ikke vente alt for længe. Har selv en gammel sag på 40 og det er hårdt ved ham med små børn. Mere hårdt end det er for mig, som er noget yngre.