Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
VE, BLE og det der følger

 Den "store" snak - om døden
Forfatter: 
Dato:  17-12-2015 20:49

Simon er kommet i en periode - håber jeg - hvor han snakker meget om døden.

 

Ikke som sådan om os/bedsteforældrene, men om ham selv...

 

Han tænker over tingene og siger han ikke kan lide at dø fordi han ikke ved hvordan det er/sker/føles.

Der må jeg nok indrømme at jeg kommer lidt til kort og han er ikke helt tilfreds med, at jeg hopper lidt uden om og svarer noget i stil med at det skal han ikke være, det skal han slet ikke tænke på nu, der er laaaaaaaaaaaaang tid endnu osv.

 

Altså jeg mener jeg, kan jo ikke svare ham? Jeg ved jo ikke hvordan/hvornår eller hvordan det føles (og gud ske lov for det)

 

Mn hvad svarer man?

Har I også haft såden nogen store tanker ved jere de små?

 

Simon er 5 år, men funderede over det allerede som tidlig 4 årig.

 

Billede

 


Venlig hilsen Christina


Små fødder sætter dybe fodspor...

 

Alt muligt sælges, børnetøj 0-6 år, legetøj, hjemmelavede ting osv.

*Klik klik*

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  19-12-2015 00:12

Jeg tænker om du skulle finde Brødrene Løvehjerte frem også læse den op for ham? Så kan han evt. danne sig et billede om Nangijala osv :)


I live in a House,But I'm home IN THE SADDLE

0
0
Svar på denne tråd
 
 Være ærlig
Forfatter: 
Dato:  19-12-2015 07:38

børn er nogle fantastisk størrelser og de fornemmer hurtig når man er utilpas og borer mere efter svar.

være ærlig og svar det du tror på sker :)

man behøver jo ikke at pensle det ud i detaljerne


 

----------------KATJA-----------------

Ejer af Fredriksborg vallak Junker Søndergård :-)

Os 2 for altid, du vil altid være i mit hjerte...R.I.P. min ven <3

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ærlighed....
Forfatter: 
Dato:  23-12-2015 21:52

Barylerne er 5 år, og vi har snakket rigtig rigtig meget om døden. Først døde vores højtelskede kat, da de var 3½ år, og her i januar døde min far, som de godt nok ikke kendte, før han blev stærkt hjerneskadet, men de oplevede da min sorg på første parket. Begge dødsfald rejste naturligt nok et hav af spørgsmål. Og en meget stor bekymring om, jeg også skulle dø.

 

Jeg er ærlig. Så ærlig som jeg overhovedet kan være. Det betyder, at barylerne skiftes til at mene, at man kommer i jorden eller i himlen, eller at kroppen kommer i jorden og rådner, inden den kommer videre i himlen, eller at kroppen kommer i jorden og hovedet i himlen. Det er noget rodet, ja, men jeg havde altså ikke lige en færdig historie klar, så det blev som det nu engang blev.

 

Med hensyn til, hvordan det føles, er jeg jo så øh... heldig... at min farmor havde dårligt hjerte, og hun havde beskrevet for mig, hvordan det føltes at få et hjerteanfald, hvorefter hun sagde "Hvis det er sådan, det er at dø, så er jeg ikke bange for det". (Hvilket var en ubeskriveligt stor trøst, da hun så døde af et hjerteanfald). Så det kan jeg jo formidle videre. Og jeg kan også sige, at jeg altså tror, det gør pænt meget ondt at blive kørt over af en bil eller at blive skudt og dø. Og så kan jeg svare ved ikke til nogle spørgsmål - og tilbyde at vi undersøger, hvad svarene er til andre, ved at google, spørge andre, gå på biblioteket osv.

 

Jeg oplever, at de informationer jeg kan give, er nok, selv om det langt fra er alt jeg kan svare på. Jeg tror, det værste er, at feje dem af og ikke ville / kunne snakke med dem om det. Her har døden bare været et af mange emner, der kan snakkes om hen over middagsbordet, eller hvornår der nu lige rammer et spørgsmål. Så det er altså ikke et emne, der er uddebbateret, det er vel lidt ligesom med religion - man kan hente nogle fakta, og så bliver man nødt til efterhånden at skabe sin egen version.

 

mvh. tina

1
0
Svar på denne tråd
 
 Liv og død
Forfatter: 
Dato:  24-12-2015 08:14
Julemorgen. Manden sover stadig. Hvad er bedre end hestenettet.dk?


Nå, det jeg ville sige er, at jeg er selv læge.
Jeg har snakket med nogle stykker, som har været kortvarig døde og genoplivet.

Som oftest husker de absolut intet bagefter.
Men ingen taler om ubehag.

Jeg husker en mindeværdig samtale med en mand, som var dybt bitter. For der var ingen engel til at hente ham.
En anden gentleman, som var dybt ulykkelig efter genoplivning, for han ønskede sig ikke genoplivet. Han ville være blevet med sin afdøde kone.

Jeg har selv prøvet at være meget tæt på at blive kvalt i gåseskind som barn. Jeg nåede til at synet blev mørkt før min handlekraftige mor fik skindet ud af min hals. Men, det forunderlige var, jeg husker det, men... Det gjorde ikke ondt, jeg var ikke bange.

Jeg er nået frem til den overbevisning, at selve dødsprocessen skal man ikke frygte. Den er på ingen måde slem. "Rolig process" beskriver det bedre for de fleste.

Hvad der sker bagefter ved jeg ikke.
Men det finder jeg ud af. Når det er tid.

Glædelig jul.
2
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider