Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Frisør har klippet for meget af.
Forfatter: 
Dato:  07-06-2017 15:07

Min frisør har klippet alt for meget af mit hår. Jeg havde lang hår, og var glad for mit lange hår, det var dog usundt i spidserne, så det skulle klippes. Jeg havde forestillet mig til brystet, det er så ca. 10 cm kortere end til brystet.

 

Jeg ved godt at jeg kan klage over det, men for 200 kan det næsten ikke svare sig, og det får jo heller ikke mit hår tilbage.

Jeg ved godt at det bare er hår, og det gror ud. Men jeg kan bare slet ikke leve med det. Jeg kan ikke engang flette det længere så kort er det blevet. Og jeg har det altid flettet når jeg er ude hos hesten for at undgå at det filtre, det er så slut med det i en tid.

 

Jeg har læst at hår vokser ca. 1 cm om måneden, så det har ligesom ret lange udsigter at mit hår bliver langt igen.

 

Jeg ved godt at det er spild af energi, men jeg har tudet det meste af eftermiddagen over det, og jeg kan slet ikke se noget som helst positivt i mit nye, meget korte hår, jeg synes ikke at det er pænt, og jeg synes ikke det klær mig, det er med andre ord bare slet ikke mig, eller mit hår længere, og bekræfter mig også i hvorfor der går adskillige år mellem at jeg bliver klippet, men jeg har godt nok aldrig været udsat for at en frisør klipper så meget af når man siger, klippe spidser, så håret bliver sundt.

 

Kan i kloge søde Hn'er ikke komme med nogle kloge ord hvorfor kort hår er dejligt at have? For lige nu kan jeg slet ikke få øje på en eneste positiv ting. (Udover at min mor sikkert vil blive henrykt når hun ser det, hvis det ellers kan kaldes en positiv ting.)

1
0
Svar på denne tråd
 
 PS......
Forfatter: 
Dato:  07-06-2017 15:11

PS.

Frisør historier om andre der er blevet "fejlbehandlet" er også velkomne, det er rart at vide at man ikke er den eneste der har været udsat for den slags behandling, og at der er lys forenden af tunellen.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Åh nej...!
Forfatter: 
Dato:  08-06-2017 00:21

Altså, din stakkel!

Hvordan kan man lige misforstå "jeg vil gerne have studset mine spidser" til "ved du hvad, jeg synes, at du skal skamklippe mig totalt, og nu du er i gang, så farv også lige håret lysegrønt, og giv det en gang gammeldags permanent, så er du sød..."

 

Jeg var en gang ude for næsten det samme. Har altid haft ret langt hår, og sådan kan jeg bedst lide det. Desuden er det så fyldt med hvirvler og naturkrøl, at det er totalt udelukket at have pandehår. Det er der en del frisører gennem tiden, der har set som deres personlige mission at modbevise. Med det samme resultat: Mit stakkels hår bliver klippet, sprayet og vold-fønet i en slags pandehår (=noget tyndt pjusk... Jeg har tykt hår, men ikke der hvor pandehår bør gro). Og når jeg så forlader salonen med branket pande efter al den varmebehandling og håret kommer i kontakt med den virkelige verden, deler det sig på grimmeste vis i en 'frisure', der mest af alt minder om to ørentvistehorn

 

Nå, men ved denne lejlighed havde min kæreste og jeg skiftet til en frisør, der lige havde åbnet salon i området. Viste sig at være en lettere bedaget herre, der lugtede en smule... kemisk. Til at starte med forsøgte jeg at overbevise mig selv om, at det nok var farve og permanentvæske, der var ansvarlig for lugten, men nej... Manden sejlede konstant rundt en lettere brandert.

Så første gang jeg satte mig i stolen og udbad mig en "studsning, tak" og lagde mine briller fra mig (er blind som en muldvarp uden), gav han sig entusiastisk til at klipper løs.

Jeg fornemmede godt nok, at han da vist var liiige lovlig tæt på mit ansigt, men kunne jo ikke se noget.

Efter nynnende at have sværmet omkring min nervøse person med vildt klippende saks, gav han sig til at føne det HÅRDT og rede det FLADT ind til hovedet af alle kræfter (noget mine krøller kun har en hånlatter til overs for - ved det mindste tegn på luftfugtighed, skynder de sig at stritte i alle retninger).

Jeg fik mine briller på, og sad bare og måbede af mit spejlbillede, og han var bare SÅ GLAD!

"Ja, NU kan du godt gå hjem til kæresten, han bliver da HELT vild. Altså, hvor ser det bare brandhamrende smart ud!" jublede han.

Jeg er jordens værste vatnisse og utroligt dårlig til at sige fra, så jeg bed mine tårer i mig og smilede blegt, imens jeg lovede mig selv, at han aldrig skulle i nærheden af mig og mit hår igen.

Han havde klippet det i sådan en Prins Valiant page frisure, der på 'nydeligste' vis indrammede min dobbelthage og stort set fremhævede alt ved mit ansigt, jeg er allermest utilfreds med... Mindst 20 cm havde han klippet af det, og så slidte spidser havde jeg altså ikke.

Da jeg havde vasket al hårlakken ud af manken, fejrede den det ved at krølle helt op som en begejstret puddel . Det gør mit hår nemlig, hvis der ikke er længde og tyngde i det. Og det ser virkelig skidt ud.

 

Ha, ha, så denne opbyggelige historie for at fortælle dig, at du ikke er alene. Tror de fleste mennesker har en dårlig frisør oplevelse eller flere i bagagen (min veninde påstod en gang, at hun da sagtens kunne klippe min kæreste, no problem... Han endte med at fejre nytårsaften 1999/2000 med et besynderligt månelandskab på knolden. Store, bare pletter. Heldigvis var han for fuld til at opdage noget før dagen efter ).

 

Heldigvis for mig gror mit hår vildt hurtigt, så det håber jeg også, at dit gør. Da jeg en overgang led en del af hårtab pga sygdom og stress, begyndte jeg at tage de tabletter der hedder Hair Volume fra New Nordic, der inderholder biotin og andre gode ting, og de har været helt geniale (men de øger altså også væksthastigheden på kroppens øvrige behåring, bare så du ved det. Jeg kæmper en evig kamp mod shetlandspony-ben!).

 

Held og lykke med at gro frisuren igen - den er sikkert tilbage, før du ved af det!

 

Venlig hilsen Mitte

8
0
Svar på denne tråd
 
 Haha....
Forfatter: 
Dato:  08-06-2017 08:09

Din historie var lige hvad jeg trængte til. Hvor skriver du godt og morsomt.

Jeg kan godt se på det hele at det nok kunne være værre. Men jeg tror nu alligevel jeg vil få fat i det der hair volume. Selvom shetlandpony-ben ikke er så fedt på denne tid af året.

1
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  08-06-2017 13:47

Altså, nu har jeg selv kort-kort (pixie-kort) hår, for mit hår egner sig ikke til langt hår, og jeg egner mig ikke til langt hår ;D

 

Men jeg fik dog også adskillige traumer som barn. Kan huske jeg engang havde været til frisør, og tudede i jeg ved ikke hvor lang tid, fordi frisøren havde klippet mit hår, så man kunne se mine ører ?:-(

Det er i øvrigt nok også derfor jeg selv har klippet mit hår de sidste 8 års tid. Jeg stoler ganske enkelt ikke på frisører (og jeg synes desuden også det er kriminelt at kræve 2-3-400kr for en goddamn klipning!!!!), og jeg har nemmere ved at leve med en dårlig klipning (hvilket sker relativt jævnligt) når jeg selv bærer skylden, end hvis en anden gør. ;D

 

Jeg bruger altid den dér "det gror jo ud igen", men den hjælper dig jo ikke rigtig


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

3
0
Svar på denne tråd
 
 Frisører
Forfatter: 
Dato:  08-06-2017 18:41

Ha, ha, jamen tak skal du have . Jeg er glad for, at du blev lidt opmuntret.

Og ja, de der Hair Volume har i hvert fald virket fantastisk på mig, selvom der selvfølgelig går et par måneder, før man rigtig kan se effekten. Mit hår er blevet både kraftigere og sundere, de enkelte hårstrå er tykkere og faktisk har jeg fået om ikke færre grå hår, så er det som om, at hastigheden af 'afblegningen' af toppen er blevet sat i stå efter jeg begyndte at tage dem, så det er en af de få gange, hvor jeg faktisk har været tilfreds med et kosttilskud (og det manglede også bare - de er latterligt dyre!!).

 

Åh ja, kom lige i tanke om endnu en skør frisør-historie - eller rettere, det var nu ikke en frisør, men min kære fru moder der svang saksen over min stakkels lillesøsters hoved.

Det skulle egentlig også bare studses... Men i et forsøg på at skabe en slags etager i siderne, fik min mor klippet sådan omkring femten cm af i hver side, og det var bare HELT kvadratisk lige og lignede OVERHOVEDET ikke en etageklipning, men mere noget der ville ske, hvis man overlod saksen til en fireårig (hun har senere forsvaret sig med, at den frisure endte med at blive ret trendy blandt topmodeller et års tid senere, men det landede hende stadig ikke nogen plus-points hos lillesøster)

Det skal siges, at søsterlil gennemgik en svær fase, sådan liige i starten af teenageårene, og ikke havde det supergodt med sig selv, og hendes hår var en af de få ting hun ikke hadede... (og hun var og er ellers en superkøn pige).

Læg dertil, at vores familie er ret... dramatiske. Sådan 'italiensk operette-farce' dramatiske. Sådan er vi allesammen. Bortset fra min kære stedfar, der hovedrystende følger vores vanvid .

Så det endte med, at lillesøster styrtede grædende gennem huset, imens hun hulkede "hvorfor skulle du ødelægge den ENESTE ting, jeg godt kan lide ved mig selv?!".

Min endnu mere dramatiske mor jagtede hende med højt hævet saks, ligeledes højt hulkende: "Undskyld, undskyyyyyld!! Her! Tag saksen og klip alt MIT hår af!"

 

Det endte med, at mor fik lov at beholde sit hår (selvom lillesøster var teenager, var hun trods alt ret fornuftig, og som hun snøftende sagde "det gror mit hår jo ikke ud af").

 

Men mor kan stadig ikke høre om den episode uden at få tårer i øjnene (og forsvare sig med det med de trendy modeller! )

 

Venlig hilsen Mitte

 

7
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  09-06-2017 10:40

Hahahaha.

Stakkels din lillesøster, også i den sværeste tid i ens liv, teenage årene.

 

Bissen: Jeg synes også det er røverig at tage så meget for en sølle klipning, det er også derfor jeg bliver klippet så sjældent. Engang klippede jeg også migselv, jeg ved ikke hvorfor jeg stoppede med det, måske det blev skævt?! Det kunne være jeg skulle prøve at gøre det selv igen, når mit år er blevet langt igen godt nok.

2
0
Svar på denne tråd
 
 langt hår
Forfatter: 
Dato:  09-06-2017 11:01

Det er bare aldrig sjovt når frisøren ikke lige tager de få cm man har tænkt sig, men istedet ender med gøre så man næsten føler sig skaldet istedet, selvom man ikke er tæt på det.

 

Nu skriver du at du sjældent går til frisør, hvorfor jeg tænker at hvis du har bedt hende tage det som var skadet, kan det have været nødvendigt for hende at tage så meget, ellers ville det blot have fortsat opad og skade resten af håret.

 

Jeg har altid drømt om laaaaangt fint hår, og jeg har fint, tyndt hår, som bare aldrig ville blive længere end til skulderne, så var det som om det stoppede, og blev det endelig længere så blev det hurtigt så ødelagt at frisøren måtte klippe det op til kæben for at få det pænt igen.

Som et forsøg begyndte jeg at gå til frisør hver3. måned for at få taget spidserne (betalte kun 125kr for at få taget spidser, men 400 kr 1 gang årligt for en reel klipning) og efter få år havde jeg faktisk hår ned til under skuldrebladene, det lod jeg så netop 25 cm falde af af, sidst jeg var ved frisør, men med en lille 9 mdr gammel trold er det bare lidt nemmere når det er lidt kortere og ikke over det hele hele tiden.

 

men det var blot et tip til hvordan du måske kan undgå så meget bliver klippet af igen, hvis det var det som var frisørens årsag til at så meget røg af.


Life is what we make it.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  09-06-2017 12:49

Hende der: Altså mit hår er kronisk skævt, og når jeg så forsøger at rette op på det, bliver det bare endnu kortere, og til sidst så kort at jeg tænker "FICKFUCK NU SKAL JEG ALTSÅ TIL AT STOPPE!!!! "

Havde også saksen i min kærestes hår, og fik det liiiiige lovligt kort, og nok heller ikke helt uniformt... men det var også halvmørkt i lokalet, og han havde INGEN mening om, hvordan det skulle være!

Jeg går også ind og ud af faser, hvor jeg overvejer endelig at få langt hår igen. Men det sker aldrig, for så snart det er blevet lidt langt, kan jeg ikke holde saksen fra det, fordi det begynder at se ualmindeligt dumt ud!

Så... og så ville det det bare tage åndssvagt lang tid, at gro ud, og i øvrigt er jeg slet ikke sikker på langt hår ville klæde mig. Jeg kan heller ikke finde ud af at sætte hår, og har ikke den store motivation for at lære det. Jeg hader også at få hår i ansigtet og øjnene, når det fx blæser.


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

0
0
Svar på denne tråd
 
 Klippe for meget
Forfatter: 
Dato:  09-06-2017 16:49

Bissen: Sådan har jeg det lidt når jeg plukker øjenbryn, der får jeg også nogle gange for meget af og tænker @!#$. Men så længe det ikke bliver som dengang i start 0'erne hvor man jo nærmest ikke skulle have øjenbryn, det så forfærdeligt ud.

 

Jeg kan godt forestille mig at fasen fra helt kort til langt hår kan give nogle udfordringer i den lange mellemperiode der kommer, det er også derfor jeg ikke skal have pandehår selvom jeg nogle gange har tænkt på det, men det tager jo helveds lang tid for at gro ud igen, også er der også den der peride hvor det går i øjnene, men ikke kan komme bag ørene.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hårmongolen...
Forfatter: 
Dato:  09-06-2017 23:40

...det er mig!!! Det er OGSÅ ensbetydende med at mit hår pinedød og fanmesqudælme SKAL kunne samles i en elastik i nakken (eller hvor jeg nu kan få arme, hår og elastik til at enes om at mødes )

 

Eftersom jeg har arbejdet rundt om i hele landet, så har jeg haft min del af frisørskift gennem årene - og IKKE altid til min fordel

 

Eks. 1: "Du RØR ikke mit pandehår - det sørger jeg selv for at holde i den facon jeg kan leve med" (og bliver det skævt/grimt/for kort er det MIN skyld! Det kan jeg godt leve med...) - alligevel sagde det vupti dupti og så havde Trine pandehår der stoppede ca 4 cm over brynene = et meget overrasket teletubbi fjæs LÆNGE efter

 

Eks. 2: "Det skal bare lige rettes til" (jeg er udstyret med hår der uanset hvor længe der går mellem mine besøg hos frisøren, ikke spalter/slides) - KAPAW - så havde Trine en yders uklædelig længde sådan midtmellem meget kort page og halvlangt hår (havde hår til lænden - så der røg en ANELSE mere end det der var nødvendigt )

 

Eks. 3: "NEJ jeg skal ikke have etager i - det dur ikke i mit hår" - og hvad skete der - jeps frisøren tog lige en alene bestemmelse om at kunden ikke kender sit hår, lavede etager - og jeg havde så svenskerhår det næste halve år

 

Trine (Faxa)

 

PS - erfaringen siger dog at skidtet - uanset hvilken skamklipning det udsættes for - gror ud igen


3
0
Svar på denne tråd
 
 fghmjmngbcxf
Forfatter: 
Dato:  10-06-2017 11:28

Du må have et meget let liv,siden du kan finde på at sidde og tude over noget der gror ud igen.

Desværre er der alt for mange unge mennesker som slet kan tåle den mindste smule modgang,uden at hele deres verden bryder sammen,og de sidder med store tåre og fortæller hele verden ååhhh det er så synd for mig,så får de nogle medynk fra andre tude marie,r på facebook,twitter,instagram tinder og hvad nu alle de tåreperser sider hedder.

Ja du må undskylde,men der er større problemer ude i den virkelige verden.

Hvis at det er så stort et problem for dig,skulle du måske tale med din læge,så du kan få noget psykologisk hjælp.

Held og lykke med det,og forresten skulle du aldrig have betalt for noget du ikke er tilfreds med,du sad vel foran et spejl,og var selv i delvis kontrol med hvad der skete.

Bare giv mig alle de negative I kan jeg er fuldstændig ligeglad,jeg lever ikke i en fantasi verden.


People can`t accept the truth,they rather hide from it and hope it NEVER interferes with the fantasy they are living.

6
10
Svar på denne tråd
 
 Suk altså
Forfatter: 
Dato:  10-06-2017 21:20

Den gamle smed. Vi kan da hurtigt blive enige om at det ikke er det største problem i verden, men det har udviklet sig til en lidt hyggelig tråd. Indtil nu altså.

Hvis vi kun kunne tale om de store problemer rundt om i verden, så ville ( min tilværelse) blive lidt tung. Jeg tænker ikke at jeg her på hn udelukkende kan følge saglige debatter om dette og hint.

Hvis så kortet med at vores problemer er for intet at regne med de sultne børn i Afrika, så bliver jeg rigtig træt. Det er synd for dem, men det bliver mit udslæt i r.... ikke mindre irriterende af.

 

Undskyld trådstarter. Det var bare lige en af men kæpheste der kom frem.

Du sidder med et irriterende problem, som muligvis ikke er det største, men det er alligevel møgtræls. Øv bøv, på med en smart sommerhat, indtil du finder en måde at sætter det på

8
0
Svar på denne tråd
 
 rtyjkmnbvcfgh
Forfatter: 
Dato:  11-06-2017 02:01

Hvad jeg mener med mit svar her er at de unge mennesker idag ikke har lært at tage vare på sig selv.

Hvem er det der sætter sig i stolen hos frisøren??

Hvorfor fortæller hun ikke klart og tydeligt hvad hun ønsker.???

Det kan hun ikke have gjort klart nok over for frisøren.

Hun kan da se i spejlet at saksen har fat for højt oppe,og så er det hende frit for at sige stop lige her.

 

Men hvad jeg også mener er at de unge idag,ikke har lært at det ikke altid går som de ønsker,mest pga at de er lullet ind i en verden hvor andre tænker for dem.

Problemerne opstår jo når et menneske ikke forstår at uanset hvad der sker omkring en,så har personen selv plaseret sig i (farezonen ??) I dette tilfælde i en frisør stol.

Frisøren er også selv skyld i at hun nu har mistet en kunde,hun rettede sig ikke efter kundens ønsker,så enkelt er det.

Men bliver nødt til at tale om hvad kunden ønsker og have klare linier om at leverandøren ( frisøren )kan klare opgaven.

 

Men desværre er det sådan at alt for mange når uheldet er ude giver skylden på en anden person,det er ikke min skyld det er O S V skyld.

I min verden er det nanny statens skyld,at den har frataget menneskerne idag at skulle tænke for sig selv og tage et ansvar for sig selv.

Det er heller ikke ment som et angreb på trådstarter,det kunne ligeså godt have været en hvilken som helst anden ligende situation der havde bragt mig til at udgyde min mening.

 

Det undre mig at der kun er en der har givet en negativ (allycat ??),men det kan desværre skyldes at der er for lidt traffik på HN idag,og det er synd for en ellers god debat side,men folk er jo på fantasi siderne facebook instagram twitter tinder osv,så de kan komme hinanden ved??

 

Når men nu er tråden vel efter hånden så gammel at trådstarters hår er groet lidt,så er der jo ikke så langt tid til at en ny frisør kan gøre det bedre,men på den anden side med den smule hun vil af med skulle det være muligt at gøre det selv.

 


People can`t accept the truth,they rather hide from it and hope it NEVER interferes with the fantasy they are living.

2
4
Svar på denne tråd
 
 den gamle smed
Forfatter: 
Dato:  11-06-2017 10:13

Den gamle smed!?

.... Og der forsvandt smilet da lige, men tak til alle de andre der trods alt har bidraget til en hyggelig tråd, som faktisk var min mission, at få lidt sjov ud af de uheld man kan blive udsat for når man putter sit liv, eller i dette tilfælde hår i andres hænder.

Jeg kunne også have skrevet om dengang jeg blev fejlmedicineret på sygehuset og det nær havde kostet mig livet, eller om dengang jeg var ude og løbe og en eller anden idiot kører meget tæt forbi mig med 100 i timen og jeg måtte springe for livet. (Nej, jeg løb ikke på motorvejen) Ja, det er et first world problem at ens hår ikke bliver klippet som man havde drømt om. Der er dagligt folk rundt om i verden der bliver sprunget i luften i terror, dør af sult, drukner i forsøg på at flygte fra krig. Jeg beklager at jeg ikke lavede sådan et indlæg i stedet for, men det kan du jo selv gøre, siden det åbenbart er din mission at få sådan et budskab frem i verden. Men behøver du ødelægge andres? Jeg kan godt forklare dig hvordan du laver et nyt indlæg hvis du ikke kan finde ud af det? Det er faktisk ikke så vanskeligt.

 

Men hold op hvor jeg er imporneret over din dybe indsigt i mit nemme liv "den gamle smed." Det er ikke faldet dig ind at grunden til at jeg sætter mig og tuder over mit ødelagte hår er fordi jeg ved det ikke nytter noget at tude over den depression der måske er på vej, eller at min hund lige er død, eller at jeg fandt min kat kørt over på vejen fordi folk mener de kan køre 110 selvom grænsen er 80. Eller at min hest er blevet syg og jeg ikke har råd til dyrlæge regningen på adskillige 1000 kroner, og nu må beslutte hvorvidt jeg skal lade den gå over broen til den anden side ien alder af kun 8 år, eller at livet med 3 børn på under 10, en stressende karriere og en mand der arbejder for meget, og er generelt fraværende når han er hjemme så jeg står med alt i hjemmet. Og en dårlig klipning er bare det der får det hele, i mit nemme liv til at vælte. Der er så mange grunde til sådan et udbrud, så lad være med at gætte. Der er så meget du ikke ved om mig, og alligevel så kommer du med din impornerende evne til at læse ALT, ud fra et indlæg jeg skriver hvor jeg er frustreret over en dårlig klipning! Det er heller ikke faldet dig at jeg måske ikke er så ung som du hævder? (Gid jeg var, livet var lettere dengang) men at jeg faktisk er en kvinde der med hastige skidt nærmer sig de 43, har fået de første grå hår, og de første spæde tegn på overgangsalderen der desværre rammer os alle med en påmindelse om at vi nu ikke længere er unge, og at ungdommen aldrig kommer tilbage. Der er så meget du ikke ved. Så en anden gang, når du får lyst til at ødelægge en hyggelig tråd der var ment som et forsøg på at få smilet frem hos min selv, og forhåbentlig også andre, så lad være, for jeg tror faktisk ikke der er ret mange der er interesseret i din mening! Jeg er i hvert fald ikke.

10
1
Svar på denne tråd
 
 fghjkhjjkkjhg
Forfatter: 
Dato:  11-06-2017 15:22

Jeg kunne aldrig finde på at ødelægge din hyggelige tråd med mine sure opstød,men helt ærligt lød du som en kvæulant på 20 år,som ikke har andet liv end et liv hvor de har en I pad i den en hånd og ingenting i den anden,samt mørke briller og skyklapper på eller hvad der er ellers er tilbage inclucive deres hjerne.

Jeg havde ikke den fjerneste ide om at du var en voksen fornuftig kvinde,undskyld for det.

Men forstå mig ret,jeg er ikke ude på at ødelægge din tråd,men jeg bliver ked af det når jeg ser mennesker der ikke kan klare den situation som de selv har bragt dem ind i.

Og med hensyn til at ungdommen aldrig kommer tilbage kan jeg give dig et godt råd,vi bliver aldrig ældre,vi er kun mennesker med en del mere erfaring,end dem som føler de er ( gamle )

Personligt hader jeg det ord gammel.

Jeg har en del erfaring i livet,på godt og ondt,men jeg vil aldrig miste min humor,eller lysten til at give andre hvad jeg kan give dem,uanset negative tumps her.

Så jeg giver dig hermed min uforbeholden undskyldning for hvilken trauma jeg har givet dig i denne tråd.

Men med din alder in mente troede jeg du var en ung tøs på 20 år med en I pad i din venstre hånd og din hjerne et andet sted.

Det viste sig så at jeg var forkert på den,undskyld for det.


People can`t accept the truth,they rather hide from it and hope it NEVER interferes with the fantasy they are living.

3
8
Svar på denne tråd
 
 Tilbage til hyggen...
Forfatter: 
Dato:  12-06-2017 11:57

Jeg prøver lige at stille tråden tilbage til det der vist var meningen - nemlig at få lov at øffe lidt over noget der er træls - og grine lidt af at det absolut ikke er hverken første eller sidste gang en frisør har klippet ud fra sine egne ideer, frem for kundens ønsker...

Jeg går ikke til frisør - så let kan det siges!!

Jeg har været det få gange i mit voksne liv, og er HVER gang kommet ud med fornemmelsen af at "det var jo ikke det jeg ville" eller "nå, ja, jeg har en saks derhjemme, så kan jeg rette det til".

Det er hverken mit humør eller mine penge til - så kan jeg lige så godt klippe og farve selv.

Men selv om jeg ikke går til frisør NU, har jeg da alligevel en historie der fortæller hvorfor jeg ser frisører som nogenlunde lige så tillidsvækkende som politikere (ok, det var ondt sagt - beklager hvis der er en frisør der læser med - du er sikkert ok ;) )

Da jeg var barn havde jeg hær til lænden - tykt flot sort hår - og min mor synes det var besværligt og irriterrende og at det ville være YNDIGT hvis jeg blev klippet korthåret.

Da jeg gik i 5-6 klasse gav jeg mig delvist og accepterede at blive klippet til lidt længere end skulderlængde med etager - det havde flere af klassekammeraterne og det ville være pænt (jeg ville ikke behøve permanent, mit hår krøller rigeligt af sig selv)

 

Jeg havde et billede med som jeg viste frisøren. Så det var MEGET tydeligt hvad jeg ønskede og forventede!

 

Desværre var min mor stadig betaget af hvor "yndig" jeg ville være med kort hår - og havde lavet en lille hemmelig aftale med frisøren. De mente jeg ville blive glad når jeg først så det!

Og når håret først er klippet af, er der jo intet der får det sat på igen!

Det var HÆSLIGT! Det længste var under 10 cm langt - og blev til det VILDESTE troldehår! Jeg så ud som om jeg var blevet trukket baglæns gennem en hæk - i blæsevejr!

Der gik flere uger før jeg talte til min mor igen (og nej, jeg har aldrig rigtigt tilgivet det - selv nu).
Jeg gik med hue eller kasket i næsten 2 år, til det nogenlunde havde nået den længde JEG ville have.
Og alle billeder der blev taget af mig i den tid brændte jeg - både feriebilleder og skolebilleder (hvor jeg havde bestilt den fulde pakke der kostede en formue). Ved feriebillederne neglede jeg også negativerne og brændte dem.


Som sagt klipper jeg selv mit hår nu - det trænger faktisk lidt nu, men jeg kom til at tage for meget af sidst - men som I andre kan jeg lidt bedre leve med det når det er mig selv der har klippet. Det er MEGET værre hvis det er en anden!


£isbeth & Baloo


Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

4
0
Svar på denne tråd
 
 Børne traumer.
Forfatter: 
Dato:  12-06-2017 17:00

Nu vi taler om børnetraumer så er jeg også overbevist om at mit lidt anstregnte forhold til frisører, som her er blevet bekræftet, skyldes det korte hår som min mor også insiterede på at jeg skulle have som barn. Og som jeg siden har hævnet ved at have hår til lænden. Måske også derfor at denne gang er så skuffet. På den anden side har jeg før betalt 400,- også kan ingen alligevel se at jeg er blevet klippet.

Men anyway, jeg havde det her korte hår, som i den der frisure man kan klippe efter en gryde. Jeg hade det, og jeg hadede endnu mere alle de små hår der altid skulle ned af nakken på mig fordi det skulle være så kort.

 

Det der med langt hår havde vi vist nunok prøvet, uden videre held for hvis det stod til mig havde jeg uglet troldehår som barn, jeg hadede nemlig at få redt hår, og mine stakkels forældre, hvis pædagigiske evner muligvis har været tvivlsomme set med nutidens briller, valgte at bestikke mig med chokolade hvis jeg sad stille og lode dem slide i mit hår. Det gjorde ondt kan jeg huske, for mit fine hår filtrede for et godt ord. Det gør det egentlig stadigvæk.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Shampoo
Forfatter: 
Dato:  12-06-2017 17:13

Jeg mistede mit hår pga kræft og en lang kemobehamdling, men er nu endelig ved at få hår på hovedet, i en længde så jeg ikke længere ser syg ud :)

Jeg bruger Man & Tail shampoo og balsam. Det skulle få håret til at gro hurtigere. Jeg er meget tilfreds med det. Du kan købe det i Matas og i Normal

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  12-06-2017 17:45

Man kan SAGTENS synes man har udtrykt sig på godt dansk og alligevel ende ud med saksen er for højt oppe.... Når den først har "sagt" klip... er det for sent.

For mig har det aldrig været og bliver heller aldrig - "tage spidserne/studses" = 20 cm.

 

Jeg hader at skifte frisør - min værste skræk er nemlig at komme ud med pandehår siddende omme i nakken

 

Det er ikke verdenens undergang - bevars, men sørme tæt på ens egen uanset alder og baggrund.

 

Så når jeg sætter mig i stolen, er det med vågent øje (heldigvis kan jeg se uden briller) og bare saksen nærmer sig noget, der måske ville kunne betegnes som pandehår, bliver frisøren mindet om - at der skal der IKKE klippes

 

har brugt den samme frisør i nok tyve år snart - og selv om, der pga flytning er blevet tosset langt at køre, så gør jeg det glad (den ene gang hvert andet år, jeg hitter på det er på tide)

 

TAK for, langt henad vejen, smil på læben en blæsende mandag aften.

 


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  13-06-2017 09:42
Det er en ret interessant debat, for det med hår forstår jeg slet ikke...
Jeg går op i, at mit hår sidder så godt det nu kan, men har også den holdning, at det jo gror ud igen.

Mit hår er glat og fint, og kan ikke blive rigtigt langt. Det har været helt kort, skulderlangt (det tager mig ca 5 år at få det så langt), farvet og permanentet alt efter hvad jeg lige har haft lyst til.
Pt er det kort, men ikke superkort. Og jeg nægter at farve de talrige grå hår...

Der er to frisører i den salon, hvor jeg bliver klippet. Den ene har altid en eller anden tosset ide, og den får hun lov til at gennemføre. Den anden får kun lov til at klippe mig i yderste nødstilfælde. Hun er dygtig nok, men det hun laver er dødkedeligt. Hun klippede mig sidst, og det er ganske rigtigt røvkedeligt, så jeg regner med snart at skulle klippes igen, som sagt så gror det jo ud igen...

Mht. priser, så er 200 kr. meget billigt og måske får man hvad man betaler for..
En dygtig, veluddannet frisør tager fra 400 kr. og opefter for en klipning. Selvfølgelig. De skal have en ordentlig løn for deres arbejde ligesom alle andre.

Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  13-06-2017 15:05

Min erfaring er - det oftest er de dyre steder, hvor frisøren netop IKKE hører efter

Det kan godt være "fru Jensen" fra landet, i frisørens hoved, vil se mega lækker ud med den sidste nye modeklipning - men det er immervæk "fru Jensen" der skal leve med katastrofen de næste mange mdr...

Der burde være et "lyt-til-din-kunde" kursus.

 

Dertil kommer - at man tit udover klipning, lige bliver taget x antal kr. for vask og føn... noget der kom bag på mig, første gang jeg ikke var hos en "den-10-kartoffelrække" frisør..

 

Jeg har engang måttet få mit hår farvet om... jeg duede ikke til at gå rundt og ligne en omvandrende blodbøg...

(Det var dog ikke frisørens skyld - den var fælles...)

men hvis mit hår blev klippet, mener det kan ikke rettes igen.. Så kan omverdenen synes man er iiiih og ååååh så pæn... men aj, min verden ville være mega off indtil håret var normalt.


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

0
0
Svar på denne tråd
 
 Altså det med hår
Forfatter: 
Dato:  13-06-2017 21:57

Hej,

 

Det der med hår er lidt besværligt. Mit hår gror som ukrudt, og jeg GIDER ikke gå til frisør, så jeg må have en frisure, der ligesom klarer sig selv, indtil jeg samler mig voldsomt sammen og kommer afsted. Mit højeste ønske er at klippe hele baduljen af (med mandens hårtrimmer), pyh en lettelse det kunne være, især når der kommer en hedetur, men ak, jeg ved med 100 % sikkerhed, at mit ansigt vil se rædsomt ud uden hår på hovedet (og mit hovede har en lidt sjov facon med buler i flere retninger), så jeg må affinde mig med mit vildtgroende ukrudt. Hvis jeg kunne låne lidt af grokraften til trådstarter, gjorde jeg det gerne

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

Men jeg synes også, at...

Rigtige piger rider military!

NU FÆRDIGUDDANNET EQUINE TOUCH PRACTITIONER!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ha ha..
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 09:41

Indrømmer ærligt at jeg heller ikke kan forstå du nærmest går i panik over der er klippet for meget af. Hvis der skal så lidt til, ja så kan man da frygte hvorledes du vil reagere, når livet for alvor skubber til dig.

200 kr for en klipning er godt nok meget meget billigt. Hun har jo nok gjort det ud fra at du ikke er klippet længe og trængte til at få klippet et godt stykke af det slidte hår.

Se det dog fra den positive side, Billig klipning, og lidt kortere end du selv forventede = længere tid inden du igen skal ofre den kæmpe sum på 200 kr for en klipning.

 


 


IMC nu med ny PROP.

 

 

 

 

 

 

 

.

 

4
4
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 13:16

Inger - du har fået en og her er begrundelsen:

Forudindtaget indstilling - samt det faktum, du ikke har set det nødvendig at læse hele tråden.

 

Den gamle smed - du har fået af mig, på dine indlæg samme grund som ovenstående + du formåede at kvæle stemningen i en ellers rigtig hyggelig tråd


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

5
1
Svar på denne tråd
 
 Ikke læst hele tråden?
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 15:30

Hvordan ved du at jeg ikke har læst hele tråden.. jamne dog.. jeg har jo netop læst hele tråden igennem og derfor er mit svar som det er..

 

Og ja jeg har stadigvæk den mening, at kan man falde i svime over så lidt, så kunne jeg da frygte hvad der ville ske når livet for alvor skubber til trådstarteren.

 


 


IMC nu med ny PROP.

 

 

 

 

 

 

 

.

 

2
1
Svar på denne tråd
 
 Jamen altså..
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 15:41

Sjovt, jeg overvejede selv at kommentere tråden, da den startede, men flere kom mig i forvejen, ser jeg nu.

Ja, den er hyggeligt, og ja, selvfølgelig skal man kunne irriteres over den slags småproblemer i hverdagen, men ...

 

"Jeg ved godt at det er spild af energi, men jeg har tudet det meste af eftermiddagen over det" ...

 

Denne sætning fangede mig alligevel. Altså - bliver du virkelig så ulykkelig over at skulle vente på, at håret vokser lidt ud igen? Tro mig, der kan komme ting i livet, som rammer dig 100 gange voldsommere.

 

Kan du selv se det?

 

- krydser dog fingre for, at håret vokser hurtigt.

 

2
3
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 16:12

Inger - det ved jeg, fordi trådstarter rent faktisk skriver i tråden, hvor meget livet HAR ramt hende....

 

Hanne 17 - du har fået en og her er begrundelsen:

Forudindtaget indstilling - samt det faktum, du ikke har set det nødvendig at læse hele tråden.

 

------------------------------------ ---------------------------

 

 

Dette bliver de sidste linjer fra mig, i denne tråd. Hvorfor vil nogen sikkert spørge - læs min signatur er svaret...

 


Never argue with an idiot

they drag you down to their level

and then beat you with experience

1
1
Svar på denne tråd
 
 Upse da
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 18:56

Hvori ligger der en forudindtaget indstilling i mit indlæg?

 

- Og jeg har skam læst alle indlæg (ikke at det gjorde nogen forskel).

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Hanne 17
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 22:41

Fordi du skriver, at der vil komme ting i livet, som vil ramme hende 1000 gange hårdere. Som man kan læse, så er hun allerede blevet ramt af en hel del, der er værre end fejlklippet hår, så det ved hun godt. Men derfor var det stadig ikke sjovt og for hende så ubehageligt, at det blev en rigtigt træls eftermiddag. Hvis man rammes af en masse dårligdom og uheld, så kan man faktisk ende med at blive ekstra følsom i stedet for stærkere - her må jeg henvise til min signatur ligesom mrsheaven


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

2
0
Svar på denne tråd
 
 jamen dog..
Forfatter: 
Dato:  15-06-2017 17:32

Jeg havde læst om trådstarterens liv og netop derfor skrev jeg som jeg gjorde.

Jeg gættede ikke noget som helst før jeg skrev min mening, jeg overlader det til dig at være den der gætter, siden du påstår at jeg ikke har læst noget som helst før jeg skriver min mennig.

 

De ting trådstarteren lægger frem er jo mange af de ting vi mennesker ofte kan opleve i livet.

Man vælger selv om man vil lade det påvirkes af en dårlig hårdag..

 


 


IMC nu med ny PROP.

 

 

 

 

 

 

 

.

 

2
1
Svar på denne tråd
 
 overksrift
Forfatter: 
Dato:  18-06-2017 08:49

ja jeg melder mig så i korret af dårlige klipninger, jeg har i mange år haft langt hår, så nu var det så tid til en klipning tænkte kloge, jegh ar haft den samme frisure i 10 år, så jeg tænkte åh hvad fanden, JEG LIGNER KRAFTEDME EN DRENG. tak fo den klap hat, min frisør er så af anden etnisk overbevisning end lige dansk, og han kan så kun finde ud af og klippe i anden etnisk oprindelse end lige dansk. ej men hold nu kæft altså, jeg fortæller ham hvordan jeg gerne vil have det, og bum Pixi haircut til mig... hvad helvede skete der lige der altså... men ok, nu går der rigtig mange år før jeg skal klippes igen... min mand kalder det for PRAKTISK!!!! jeg skal kraftedme give ham praktisk

Billede

 


hvor intet vover intet vinder

5
0
Svar på denne tråd
 
 kender det
Forfatter: 
Dato:  19-06-2017 16:37

tilbage da jeg var yngre - og endelig langhåret igen efter en omgang MEGET kort hår - havde jeg (desværre) holdt fast i det der pandehår.....

suuuk - hver gang jeg var til frisør prøvede jeg desperat at fortælle at det IKKE - som i SLET IKKE måtte bliver kortere end mine øjenbryn da det ellers lavede proptrækkerkrøller - men i 9 ud af 10 gange kunne frisøren ikke dy sig.... og så havde jeg verdens mest kiksede pandehår til det var nået ned forbi øjenbrynene igen - fnis - nu har jeg LANGT pandehår - og problemet er løst :)


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 de kære frisører
Forfatter: 
Dato:  22-06-2017 12:40

uhh ja jeg kan næsten rigtig mange historier om de klipninger jeg ikke har været tilfreds med.

 

Som ung skulle jeg sidde model og fik inden af vide det nok ville blive pagehår.. ok fair nok jeg prøver.. da jeg kørte derfra var mit hår uigenkendeligt rød/lilla, og ultra kort og stod bare ud i luften.. jeg var grædefærdig og ikke engang en uge efter skulle jeg til fest.. det kom jeg.. med lilla hår og fik desværre en del bemærkninger om det var da ikke særlig pænt med den klipning.. prøv lige at få tykt krøllet hår til at ligne de smarte korthårs frisurer der findes..

 

min søn er også lige blevet klippet.. fra at have næsten langt hår til hagen er det nu blevet rigtig PLYSSET.. han tager det så rimelig ok..

 

MEN MEN MEN mit problem nu er så.. jeg tog engang til en frisør, gav hende 100% frit spil og da jeg gik derfra var jeg tilfreds som aldrig før.. (desværre fik jeg aldrig taget et billede af den frisure).. og har siden også ved samme frisør prøvet at få samme tur igen.. desværre er det ikke lykkedes siden.. SE DET ER Frustrende.. når samme frisør ikke kan huske/samme kunst efter igen.. så jeg ved der er en frisure der virkelig klær mig, men kan ikke få den igen :-(


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider