Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Rideskole i Frederikssund
Forfatter: 
Dato:  06-06-2017 22:54

Det er rigtig mange år siden jeg har været aktiv på Heste-nettet! I de mellemliggende år, har jeg fået to meget dejlige børn og begge to er nu i en alder, hvor de meget gerne vil lære at ride.

 

Da jeg var aktiv, red jeg på Sportsrideskolen i Gentofte. Da jeg bor temmeligt langt fra Gentofte, er det ikke muligt for mine børn at lære at ride der. Vi bor i Frederiksssund i dag, og jeg har forsøgt at Google lidt og der er et par rideskoler i nærheden her. Men jeg er meget i tvivl om hvilke steder der er gode: hvor hestene kommer på græs dagligt, ikke går for mange timer hver dag og ordentlig undervisning. Hestene må heller ikke være små robotter, som drejer af når underviser råber højre om.

 

Jeg ved heller ikke om det er det korrekte fora at spørge her, hvilken rideskole man vil anbefale. Mine børn er 13 (dreng, mest hyggeridning) og pige på 9 år der drømmer om springkonkurrencer mm.

 

Jeg har sagt til børnene, de skal have gået mindst to år på rideskole før vi overhovedet overvejer at købe en pony/hest til dem.

 

Selv er jeg en gammel rytter med 30 år på bagen. Dog er jeg angst for heste efter et slemt fald, hvor jeg slog lænden meget voldsomt. Men vil da indrømme, at jeg har puslet lidt med tanken om at begynde at ride igen!!! Det vil være skønt, for jeg savner virkelig hestene rigtig meget.

 

Mon der er nogen derude der kan give nogle anbefalinger ???

 

Beagle :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bakkegården
Forfatter: 
Dato:  14-06-2017 22:44

Hej!

Nu ved jeg ikke om du har fundet et sted, hvor dine to børn kan ride, men jeg bor selv i Frederikssund og for et par år tilbage red jeg ude på Bakkebården i St. Rørbæk. Deres rideskole består af mange heste der ligger på flere forskellige niveauer - De kommer på fold, hver morgen og er ude til omkring frokost. Mener det er til omkring klokken 13:00. Ude på stedet er der skabe til elevryttere så man slipper for at slæbe striglekasser mm. frem og tilbage. Desuden er det også muligt at få part på en rideskolehest, hvor man får undervisning to gange om ugen og rider selvstændigt en gang om ugen.

Rideskoleholdene er delt op efter niveau, så der vil helt klart også være noget til børnene. På hvert hold er der maks otte elever og der er et 20x40 ridehus og en 20x40 ridebane tilegnet til rideskolen, hvor privatryttere ikke rider så længe der er undervisning. Eleverne bliver undervist i, hvordan man omgås heste, dressur, tur og spring. Nogle gange bliver der også redet ponygames som en afveksling, hvilket både hestene og eleverne nyder.

Af heste og ponyer er der både søde, friske og frække. Der findes helt små 3'er ponyer og heste på over 1.65. Siden jeg gik der er der nok kommet nogle nye ponyer/heste som jeg ikke kender til, men en hest der ville være god til din 13-årige søn kunne eventuelt være hesten Harlekin, hvis han stadig er der. Han lærte mig at ride, gav mig placeringer i elestævner og gjorde mig tryg ved ridningen. Han fungerer både som hyggehest og lærehest og kan rides af alle - han er dog lidt sløv, så der skal sparkes lidt energi igang i ham, han kan også godt snyde lidt hjørner i ridehuset. Tro mig, hvis jeg kunne købe ham så ville jeg.

En anden pony jeg husker som er af den lidt friskere slags er Scooby Doo. Han er en 2'er og kunne være god for din datter, hvis hun gerne vil starte stævner - Han er dog også lidt fræk. Ellers er der fjordhesten Rosa som er en god springer, men hende skal man have lidt fat i da hun ellers også kan snyde hjørner og ved hvornår hun kan få chancen til at lave mindre. Rosa vil dog være god til springstævner, da hun virkelig har en god springteknik!

Held og lykke og jeg håber du kan bruge det jeg har fortalt om stedet. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  15-06-2017 06:57

Sonja, tusind tak !!!

 

Jeg blev så glad for dit fine skriv. Nej, jeg har ikke besluttet mig endnu. Vi var en smut på Bakkegården her i weekenden og det så meget pænt og hyggeligt ud.

 

Men efter jeg har læst dit skriv, er der vist ingen tvivl. Det skal være Bakkegården. Jeg blev helt rørt på den måde du beskrev hestene på, ikke mindst størrelsen på holdene. Jeg har engang haft en prøvetime hvor vi var 20 ryttere på banen. Der skulle jeg ihvertfald ikke ride!!!

 

Sidste lørdag, var der åbent i Rytterhjørnet. Den rideudstyrsforretning lidt udenfor Frederikssund. De havde fødselsdag, og min datter og jeg fik shoppet igennem. Vi skal bare ud og ride igen !!!! Ahhhhh hvor jeg glæder mig! Jo, jeg starter også ??? tænk at skulle begynde at ride igen ?????? At lysten er dukket op er bare så skønt.

 

Tak for du skrev, jeg er meget taknemmelig. Tusind tak!

 

Beagle.

 


Udstyr tilsalg:

til rytteren, ridebukser og veste (Pikeur og RTS)

til hesten, Kieffer striglekasse, OS martingal & OS gummitøjler, skridttæppe og Kieffer Grime.

Se min præsentation !


1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  25-06-2017 17:24

Halløjsa.

Jeg har godt nok for nogle år siden redet på Pernille posts rideskole i skibby mener jeg det var. Jeg tog bussen derud. Det var et dejligt sted med heste der bliver passet godt på og undervisning på små hold. Hvis det er der stadigvæk så vil jeg klart anbefale Pernille. Hun går virkelig op i at både heste og elever har det godt :)

Bakkegården har jeg også redet på. Men dog for endnu længere siden så de heste der var dengang er der ikke mere. Men har heller ikke noget skidt og sige om Bakkegården.

Held og lykke med ridningen både til dig og dine børn. Du må meget gerne opdatere hvordan det går :)


 

Nu med part på Cairo :)

Rest in peace Matador. You will always be with me :)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider