Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Diskusprolaps
Forfatter: 
Dato:  03-07-2015 23:08

Hejsa.

 

Jeg har brug for lidt erfaringer fra andre, der har prøvet det eller kender nogen der har (gerne succes historier, for jeg er sgu en lille smule modløs i dag - det er en af den slags dage...).

Jeg fik for otte måneder siden vanvittigt ondt i ryggen. Min kiropraktor mente, at det nok skyldte et hævet led i lænden pga lidt for hård træning, og hendes råd var isomslag og ibumetin.

Men jeg kunne vitterligt næsten ikke gå, benene knækkede sammen under mig, og jeg kunne ikke selv rejse mig, sætte mig eller i det hele taget noget som helst.

Min læge henviste mig til et rygcenter, og der kunne de ved scanning konstatere, at jeg havde en bredbaset median diskusprolaps mellem sidste lændehvirvel og korsbenet med nervekompression til begge sider (tror da f.... at det gjorde så ONDT!).

Nå, men jeg har artigt og flittigt genoptrænet med svømning og øvelser, og det er da også blevet bedre - lige indtil jeg egentlig laver noget.

Jeg har været sygemeldt, og nu går den så ikke rigtig længere, så er ude i en slags arbejdsprøvning på et virkeligt rart sted, hvor der faktisk ikke bliver forlangt så forfærdeligt meget, og det er okay at holde pauser osv... Nærmest en slags fritidshjem for voksne!

Og hver eneste forbandede dag jeg går hjem derfra, har jeg så ONDT, at jeg er ved at tude (kan som regel altid først mærke, at jeg har taget for hårdt fat, når det ER for sent).

Mit 'ryg-team' bliver ved med at sige, at det går over, og at der 'faktisk ikke er noget, jeg ikke må', og man får nærmest det indtryk, at diskusprolapser er det rene barnemad.

Men, men, men... er så træt af at have smerter hele tiden, endda på trods af masser af smertestillende af at lave næsten ingenting.

Help, er der nogen der har prøvet det her, og kan berolige mig med, at det gik HELT væk igen med tiden, og at de nu er verdens mest smertefrie, lykkelige og veltilpassede mennesker (nå ja, det er måske lidt meget forlangt, men så i det mindste rimeligt smertefrie)?!

Jeg har ikke lyst til at rende og skænke kaffe resten af mit liv med den laaaange, hårde uddannelse jeg tog, og så endda ikke kunne gøre så lidt uden at have ondt over det hele!

 

Venlig hilsen Mitte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-07-2015 23:56

jeg er selv den lykkelige ejer af et styks diskopolaps - og har haft den i da nogle år.

mit største problem er smerter. min sidder i øverste halvdel af ryggen - faktisk så smart så en BH er bandelyst hos mig, for den vil bare sidde og genere.

jeg har fået nogle øvelser via rygcenteret, som ikke har hjulpet en dyt.

så blev jeg sendt på smerteklinik, og her har jeg så fået nogle smertestillende piller som så faktisk virker - for det meste af tiden.

 

jeg er så uheldig at jeg både har sådan et bæst, slidgigt i ryggen og så har jeg så lige fået dianosen leddegigt overi. men jeg går pt og venter på at skal ud i arbejdsprøvning. men ryggen + alle leddene holder ikke til en pind... bliver først 40 til dec.

 

mit råd til dig: gå hjem når du følger at dit max punkt er nået. lad være med at blive på arbejdet bare fordi det jo ikke er så slemt. gå hjem.

 

bliv henvist til smerteklinik. det skal du have din læge til

 

hvad med en operation?



1
0
Svar på denne tråd
 
 udspænding
Forfatter: 
Dato:  04-07-2015 08:48

rygproblemer skal "passes" dagligt. og det er fast arbejde. Jeg laver udstrækning af stort set hele kroppen pt. 3 gange om dagen i 20 min.og styrkeøvelser for mave og lænd. Ind i mellem tager jeg en pausedag for styrkeøvelserne men strækker altid ud. Jeg går, står og ligger ned, men undgår så vidt muligt at sidde ned. Jeg rider ca. 45 min. hver/hver anden dag, især skridt er godt. Jeg har "knoklet" med min ryg i 15 år og har trods masiv indsats/forebygelse idag en udposning og en prolaps omkring de nederste lændehvirvler. Prolapsen er nytilkommen og jeg kunne ligesom dig absolut intet! Men efter blot en uge kunne jeg gå omkring hjemme. efter 14 dage gik jeg 3 km.Det er fortsat min max. distance, men jeg kan mærke at kroppen restituerer hurtigere nu. Jeg tager smertestillende morgen og aften, trækker vejret dybt, tager et bad hvis jeg er ved at "panikke" i smerterne. Min kiropraktor er begyndt at bruge akupunktur og det er fantastisk, selvom jeg hader nåle.

Selvom du har været på rygcenter skal du måske prøve at træne hos en fysioterapeut. Jeg er igang med et forløb der hedder ULRUS og fysioterapeuten har faktisk hjulpet mig med at tilrette mine øvelser så de opbygger og ikke nedbryder. Det er så vigtigt , at det er de rigtige muskler man får aktiveret. Det er skide svært!

Jeg har også for 15 år siden været ved fysioterapeut uden at få en døjt ud af det, så jeg er meget overrsket nu. Prøv dig lidt frem og find det / dem der kan hjælpe dig.

Jeg har øvet mig i 15 år og jeg tror en del handler om at trække vejret dybt, fokuser væk fra smerten og deltage i det som gør en glad. Accepter at der er dårlige dage og nyd de gode. Jeg er omskolet fra gartner til lærer og arbejder fuldtid. Har dog været deltidssygemeldt i 14 dage.

Jeg bliver hurtigere træt (smerter er trættende!)men det er ok. bare jeg har oplevelsen af at kunne fungere normalt og bruge livet til det som jeg har lyst til.

Mine bedste råd:

lyt til din krop (bevæg dig og hold pause!)

tænk positivt

eksperimenter med "behandlerer"

 

Obs. Jeg er holdt op med at drømme om et ubekymret smertefrit liv men gør istedet en dyd ud af at passe min krop så den bliver glad

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-07-2015 10:13

Hej Anja og Maltbæk.

 

Tak fordi I har taget jer tid til at svare.

Ja, det lyder jo ikke super lovende, selvom der selvfølgelig er meget man kan gøre selv.

 

Jeg træner alle disse her små muskelgrupper i samråd med fysioterapeuten fra rygcenteret, og det har bestemt også hjulpet. Faktisk var jeg stort set smertefri og kunne undvære alle pillerne ved at passe min træning og lytte til min krop - altså lige indtil jeg forsøger at gøre noget, såsom at gøre rent herhjemme i min lille lejlighed, bære noget eller nu det her jobprøvning, som altså ikke burde være særlig hårdt.

Så sætter smerterne tænderne i!

 

Jeg er simpelthen så urolig for om jeg nogensinde kommer til at arbejde som dyrlæge igen. Jeg er ikke SÅ forfærdelig gammel endnu, og jeg har kun nået at arbejde i et par vikariater, intet fast.

Og det var altså ikke ligefrem nogen dans på roser at gennemføre det studie...

Suk, nå, men må vist bare træne, træne og træne. Det med strækkene lyder som en god idé, det skal jeg vist have gjort noget mere end jeg allerede gør.

Mange tak for de gode råd og for at dele jeres erfaringer

 

Venlig hilsen Mitte

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Helingstid
Forfatter: 
Dato:  04-07-2015 12:44

jeg har fået at vide at heling af prolaps tager 9-12 mdr. så jeg tro du næsten er i hus, hold ud og fortsæt med øvelserne resten af dit liv også selvom du ikke har ondt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-07-2015 18:53

Jeg er indehaver af to stk prolapser i den nederste del af lænden + en i nakken som jeg heldigvis ikke mærker noget til endnu.

 

Jeg kunne intet i starten, levede af morfin og troede aldrig at jeg skulle komme til at leve et normalt liv igen. Lægerne anbefalede operation, men det ville jeg bare ikke.

 

Langsomt begyndte jeg at gå. Gå gå gå og gå. Det har været den bedste kur for min ryg, bare det at få noget bevægelse uden belastning har gjort en verden til forskel. Jeg træner også i motionscenter et par gange om ugen, ikke noget med tunge løft, bare nogle øvelser der er gode for ryggen.

I går gik det så galt igen, bare i den anden side af ryggen, så nu sidder jeg igen og glor og frygter for mit arbejde på en dyreklinik ....ØV.
Men når jeg kan, begynder jeg at gå igen.

Tror at du skal finde de øvelser der er bedst for dig og prøve at træne dig ud af det, medmindre operation er eneste udvej.

Rigtig god bedring :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 rygproblemer
Forfatter: 
Dato:  04-07-2015 22:22

Prøv at gå på http://www.k10.dk.

 

Her er masser af erfaringer med rygproblemer, og derudover kan du få gode råd til hvordan du får noget fornuftigt ud af din arbejdsprøvning.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-07-2015 22:29

Hej alle.

 

Tusind tak for jeres svar. Jeg kan se på det hele, at jeg vist bare skal væbne mig med lidt tålmodighed (ikke noget jeg har i spandevis af!) og træne videre.

Og vist i øvrigt prise mig lykkelig for, at jeg 'kun' har én prolaps og ikke flere, og ikke er plaget af gigt og andet i tilgift - I har sgu min sympati, jer der også skal slås med det oveni. Auv!

 

Trods alt ER det jo gået fremad fra da det skete i oktober, er nu oppe på at kunne gå i en time til halvanden i rask tempo og kunne svømme 600 m uden pause, fra i starten da jeg INTET kunne.

*skal lære at være mere tålmodig med mig selv...*

 

Venlig hilsen Mitte

1
0
Svar på denne tråd
 
 bliv ved
Forfatter: 
Dato:  06-07-2015 09:41

Kære Mitte

Flot gået, Jeg kender kun tålmodighedsprincippet alt for godt. Ja det er super rart at man ikke er den eneste med ryg og tålmodighedsproblemer.

God dag og træning

0
0
Svar på denne tråd
 
 Discusprolaps.
Forfatter: 
Dato:  07-07-2015 18:24

Jeg har kæmpet med smert i 15 år, masser af morfin og Dolol som hyggesnacks indtil et mega styrt fra hest forrige år virkelig fik trykket prolapsen ud. Kunne dårligt gå med morfin og efter en måned sygemelding..... Det "@!#$ offentlige" sagde der skulle gå mindst 8 uger inden en MR og da tiden endelig oprandt, fik jeg besked om 3 måneders ventetid på scanningen! SÅ ringede jeg til min sygeforsikring og efter 7 dage var jeg MR scannet og opereret!
Pudsigt nok var den eneste måde, jeg ikke havde smerter på, når jeg trænede løb, ryg, mave bøjningner mm.... så jeg gav den fuld gas i de måneder jeg var syg og det betød at jeg var i kanon form efter operationen og tabt 10 kg (pga. smerter)Herefter var det simpel genoptræning med fysse på sidelinjen og efter 26 dage var jeg på hesten igen.....
Der er ingen tivivl om at jeg skal holde ryg og mavemuskler ved lige resten af livet - men det var "lyset" for mig at blive opereret....Ingen smerter mere - overhovedet!!!
Jeg kan kun håbe for dig at du kan få tilbudt en operation, for hvis den almindelige genoptræning ikke virker vil du jo ikke få et bedre liv, men skulle bokse med de forbandede smerter resten af livet - for mig var der ingen anden udvej, enten operation eller..... Held og lykke og træn alt det du kan!

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-07-2015 18:35

Hej MortenMadsen

 

Tusind tak for dit svar. Uh, jeg håber jo stadig på, at det ikke bliver nødvendigt med en operation...

Jeg er blever opereret alt for mange gange i mit liv (i maven - de sidste gange, fordi det der blev lavet første gang var noget sjusk. Og jeg var kun 5 mdr gammel første gang ).

Og min kiropraktor sagde, at det ikke altid var lykken at blive opereret, en af hendes patienter har dannet så meget arvæv efter operation, at det trykker mere på hendes rygmarv end selve prolapsen gjorde.

Men det kan selvfølgelig godt være, at det bliver enden på det. Jeg skal snart til møde med min fys og lægen igen, så må jeg jo fortælle dem, at jeg stadig har smerter trods træning. I hvert fald når jeg skal arbejde (ja, eller arbejde og arbejde... Jeg går og vander blomster og fylder termokander og sådan noget... Bestemt ikke noget man burde få ondt af! Når jeg tænker på, hvordan jeg kunne knokle førhen. Øv!).

Men det er dejligt at høre, at du ikke længere har smerter efter operation! Skønt og tillykke, og det lyder dælme også som om, at du har arbejdet for sagen

 

Venlig hilsen Mitte

1
0
Svar på denne tråd
 
 Discus...
Forfatter: 
Dato:  17-07-2015 10:43

Tak for dit søde svar :-)
Det var et lille bitte hul på en cm. i lænden og arvævet er blevet masseret grundigt efter operationen, så der er slet ikke nogen mén efter det.
Jeg har også hørt en masse dårligt omkring operationer af Discusprolapser og undres.... Dog har jeg også set mange, som ER blevet opereret, der ikke har genoptrænet og vedligeholdt det....og jeg tror det virkelig er et skråplan ikke at holde sin krop ved lige.... 10-15 minutter hver dag med rygøvelser og så kører det - en billig pris i forhold til de grimme smerter der er at have ondt og være invalideret...
Lad os da også håbe på, at lægerne generelt ved hvad de laver... i hvertfald var den læge som "fixede" mig ansat på fuld til til kun at ordne Discusprolapser :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Modic forandringer
Forfatter: 
Dato:  17-07-2015 11:16

Prøv at kigge på http://www.modicklinikken.dk

Jeg har også en discusprolaps samt modicforandringer (som 60-70 % har oven i), men jeg er i en speciel behandling og skulle stort set blive "helbredt" da discussen vil regenere sig igen. Derved forsvinder prolabsen. Det er dog en langvarig proces. Skal regne med 1 år og på nuværende tidspunkt mangler jeg kun 10 dag af min 100-dages pencilinkur. Så står den på genoptræning den næste lange tid.


- Hilsen Micro -

 

For things to get better, you have to get better.

 

 Luksus løsdrift/PP vandrefoldssystem tilbydes til heste

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Endnu en med Modic forandringer
Forfatter: 
Dato:  19-07-2015 16:50

Jeg er også i behandling for Modic forandringer efter et par discus prolapser og en meget skæv ryg via Modic klinikken. Jeg afslutte Antibiotika kuren for 25 dage siden og indtil nu har resultatet været over al forventning.
Jeg kan kun anbefale at gå ind på Modicklinikkens hjemmeside og tage testen for om man har Modic forandringer, også selv om man er blevet "opgivet" på de almindelige rygcentre.
modicklinikken.dk/test-om-du-har- modic-forandringer

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider