Enten har du en meget dårlig læge, eller også er du meget dårlig til at give udtryk for hvordan du reelt har det (eller en kombination). Det kan godt være, at du "er for ung" til piller, men det kan da ikke nytte noget at du har så ondt. Jeg kender ikke noget til Englevinger, men det hjælper garanteret ikke på noget, når du har så ondt hele tiden.

Birgitte

Hold da op en omgang du har været igennem.. Nogen læger skulle ikke være blevet læger!

Både min søster og jeg har i mange år døjet med vores knæ. Vi havde samme læge, som bare mente vi var sarte - der var intet i vejen!

Jeg var forbi ham flere gange med probemet, da jeg virkelig havde problemer. Beskeden var at han ikke ville kigge mere på mine knæ så længe jeg red. Så der gik flere år hvor jeg ignorerede det.

Min søster flyttede og har siden haft forskellige læger, som også bare mente hun var ekstra sart. det var først da hun tog forbi et privat hospital hun blev taget seriøst. Hun havde en voldsomt fortykket slimhindefold. Dette blev hun opereret for, og siden har der ingen problemer været.

Jeg var så i mellem tiden også flyttet (til samme by som min søster), og havde fået en rigtig god læge. Efter min søsters diagonose, tog jeg derfor ned til min læge, og han tog mig meget seriøst og sendte mig med det samme videre i systemet.

Det er vel ens læges job at tage os seriøst når man kommer og fortæller man har ondt. Som sådan driver de en servicevirksomhed, og lever de ikke op til ens krav må man "handle" ved nogle andre... Min søster har i dag samme læge som jeg, for man ved han altid tager en seriøs!

Bank i bordet og sig at du vil sendes videre - eller skift læge.. Tror det er de bedste muligheder! Held og lykke!

Jeg burde også være vant til dårlige læger efterhånden, men nej, jeg bliver VRED hver gang.

Det er heldigt for os, der har bedre styr på vores krop end lægen, der knap gider høre hvad man siger, men det burde jo ikke være sådan.

Min hånd har været i røntgen, "intet abnormt, det er overbelastning", det får jeg at vide hver gang. Alt passer på karpal tunnel syndrom, men jeg gider næsten ikke brokke mig igen.

Ryggen gider jeg dog ikke snakke om, har skrevet lange indlæg om det, og lægerne, der ikke aner en dyt.

EN ting er sikker - uanset hvilken praktiserende læge jeg kommer til, får man ikke lov at tale ud. Det eneste tidspunkt de har taget sig tid til mig var på hospitalet her i efteråret.

Her for nylig gav det et SMÆLD i nakken, og det føltes som om jeg blødte, tænkte om jeg havde fået et blåt mærke. Siden har jeg haft jævle-ondt på en helt andet måde end jeg plejer (har rendt til kiro med nakken siden 12 år)- Det er virkelig svært at koncentrere sig når man har så ondt i nakken, og jeg føler med dig!

Jeg render også til fys, meget dyrt ja. Han snakker bare. Det er lidt frustrerende. Har fået 3 øvelser på de har 12-14 gange. Han siger bare, han er bekymret for mig. Min mor mener, han observerer mig. Tja.

Held og lykke fremover.

Lone

mener at panodiler er løsningen det er godt til alt ligefra hovedpine (der viste sig at være spændings og underskudshovedpine) til hoste der har stået på i 10 uger (der viste sig at kunne kureres med 10 dages penichillin)..

Tro mig.. Jeg går kun til lægen hvis det er strengt nødvendigt..

.. har altid taget mig seriøst - altid.

Jeg ved dog, at der er andre, der synes at han er overfladisk og udeltagende.

Jeg tror at det skyldes, at lægerne ser SÅ mange åndssvage ting hver dag. Der er alt for mange af os, der hellere vil æde en håndfuld piller end at bruge en time på at motionere vores krop, så musklerne bliver løsnet op. Vi piver og klager, mens vi fortsætter med at slide forkert på kroppen - og giver lægen skylden.

Det er mit eget ansvar at passe min krop, og der er muligheder nok for motion, massage, kiropraktik og hvad der ellers kan hjælpe. Jeg har ikke tænkt mig at vente, til jeg er invalideret eller lægen sender mig afsted - ansvaret er mit eget.

Min teori er, at hvis lægerne ikke havde så mange "mageligheds-symptomer" at behandle på hele tiden - så ville de også hurtigere gennemskue VIRKELIG nød, når de så det

- og nu får jeg nok bank Jeg vil dog skynde mig at pointere, at jer der vitterlig ER syge, ikke behøver at føle jer truffet.

Hilsen Sif

Charlotte

Jamen du har da helt ret Sif og bare rolig føler mig nu ikke truffet på nogen måde:o)Men kan da også som dig blive irriteret over dem der udnytter systemet af den ene eller anden grund.

Annemette come on! Når jeg nu skriver det ikke hjælper en skid og tage 12 Ipren, tror du så det hjælper "bare" og tage 10 Panodil? /

Nå.... har været ved læge, det er et større lægehus med flere forskellige og det er ofte forskellige man kommer ind til? Men denne gang blev det Mette, som er én af dem der plejer at lytte, så forelagde hende sagen og fortalte at jeg ofte følte mig lidt negligeret, det kunne hun selvfølgelig ikke lide at høre, men gav mig ret i mine iagtagelser og studier omkring "Engelvinger", hun fik alle mine udskrifter og notater og ville skrive en henvisning til Viborg sygehus, så nu venter jeg bare på posten.

Jeg bed desuden mine principper i mig omkring piller og endnu en gang bad om noget smertestillende, denne gang var det intet problem, fik også noget muskelafslappende, så glæder mig til at få noget søvn igen:o)

.... jeg krydser fingre for, at du kommer til indenfor en overskuelig fremtid

Godt med noget muskelafslappende. Får du bare en god hvile hver nat, bliver dagene også lettere at klare

Hilsen Sif

lidt nysgerrig ang. det muskelafslappende medcin; hvad hedder præparatet ?

Du behøver ikke at svare, men synes bare det er et underligt udtryk at bruge hvis der er tale om et beroligende middel ?

God bedring.

det har jeg vidst aldrig skrevet eller rådet dig til.. Min læge mener at panodiler hjælper op alt..

Jeg er uening.. Og vil aldrig råde nogen til nærmest at starte et pillemisbrug.. Jeg føler slet ikke jeg bliver taget seriøst og sidst jeg var ved lægen for hosten der efterhånden havde stået på 10 uger, påvirkede både mit humør og min skoledag.. Fik jeg ham endelig overbevist om at panodiler sku nok ikke hjalp..

Der findes vist kun et mærke i DK

de hedder Klorzoxazon.

Tidligere har der været Somadril, men du må ikke sælges i dk længere..

Aldrig et præparat jeg har stødt på IRL...

Benzodiazepiner kender jeg og det er da den rette vej til at blive statsstøttet narkoman.

Ups, Anette............ Gik vist lige stærkt nok da jeg læste dit indlæg og fik ikke overskriften med, så forstod det sådan at DU mente 10 panodiler hjælper mod alt, men der stod jo: Min læger........... Mener..... Sorry:o)

Det er Klorzoxazon, jeg har fået og 600 mg Ibumetin de hjælper på ikke og ha ondt hele tiden, men ikke hvis jeg skriver, snitter grøntsager mm, men en klar bedring:o)

Go fredag aften:o)

nærmest være sin egen læge. Min læge er tiltider hurtig til bare at sende mig videre. Nogle gange har jeg selv måttet undersøge tingene og foreslå det for lægen.

Jeg tænker tit om man ville være bedre stillet hos privathospitaler. Desværre er det temmeligt dyrt for de fleste.

Tjah, da min bror gik til lægen med en knude i en lymfe ved halsen, fik han at vide det var en bums.

Han havde så lymfekræft...

(er kureret nu og er lige blevet far på "egen" hånd så at sige, på trods af det burde være umuligt efter kemo'en).

Jeg har heller ikke den største tiltro til læger, går kun hvis det er yderst nødvendigt, og alle de ting I andre skriver her giver kun grund til det samme...

God bedring!

Mvh

Naja

Hvor godt at du nu ved hvad det er og hvad der skal gøres og hvor det skal gøres.

MEN skift læge.

Jeg har i døjet med min ryg i rigtig mange år. Har brugt meget energi på at gå til en dum læge. Opgav til sidst at finde ud af hvad det er. Har acepteret at jeg ikke kan arbejde og læger åbenbart ikke kan hjælpe.

Skiftede alligevellæge, og fik en rigtig sød.

Da jeg kom op til ham og klagede over at mit knæ nu var så dårligt at det forhindrede mig i at lave de ting der holder ryggen i gang, kiggede han mig dybt i øjnene og spurgte: "Hvor slemt er det" Da jeg sagde "rigtig meget slemt" henviste han mig til røngten og nu til en kikkertundersøgelse.

Hold da op en serriøs læge.

Jeg glæder migt til knæet kommer i orden så jeg igen kan ride, køre bil og knokle i motionscenter.

Mon ikke han skal kigge på min ryg bagefter?

Har også meget dårlige erfaringer med praktiserende læge

En af mine nærmeste pårørende kom til lægen med en meget øm og hævet storetå, og klagede samtidig over nedtrykthed, angst, appetitløshed, taleforstyrrelser og svimmelhed. Lægens diagnose: "Du er deprimeret og du må have har støt din tå! Her er noget medicin imod depression, og tag nogle panodil imod din tå, og kom igen om en måned".

Inden måneden var omme blev personen akut indlagt. Den korrekte diagnose viste sig at være: flere mindre hjerneblødninger og en blodprop i tåen. Personen kan i dag ikke selv gå eller tale, og afventer nu "dom" for om tåen skal amputeres eller der skal "lægges nye kabler" i benet.

personen har klaget over den læge.

Hejsa

Jeg er også med på den vogn, hvor man ikke føler man bliver hørt...her den 20. december 2009 er det 11 år siden jeg kom til skade ved en faldulykke...og først efter jeg har skiftet læge fornylig har jeg fået en læge der hører mig,( har haft 3 forskellige læger, da vi er flyttet) og har været til røntgen, ultralyds scanning og MR scanning, jeg har tidligere fået at vide at min forrige læge, at jeg jo havde fået erstatning og det plejer at hjælpe....jeg har lige netop igår fået svar på min MR scanning, og der er intet unormalt, men jeg hører til den lille del af patienter som har ondt og må leve med smerterne uden der kan ses noget på røntgen eller MR Scanning, så jeg har fået en recept på noget morfin præparat...men så kan jeg ikke stå på benene og bliver dårlig...og jeg har jo børn der har brug for mig.....jeg er endnu ikke afklaret af kommunen, jeg har været i 4 arbejdsprøvninger, haft 7 sagsbehandlere på 4 år, været sendt til 3 psykologer og en psykiater på kommunens foranledning....alle er enige om at jeg har ondt og at det ikke er kognitivt...men de papirer der taler til min " fordel" forsvinder fra mine sagsakter...så nu har jeg sat en advokat på, og der er fundet SÅ mange fejl fra kommunens side, så nu bliver de prøvet for en dommer.....

Så jeg kender det alt for godt, og føler virkelig med dem der oprigtigt har ondt, og grimmes over dem der ødelægger det for os andre....og er rystet over, hvor mange læger der har trukket deres svendebrev i en billetautomat....

Glædelig jul til alle...

mvh DibDab

Hmmmnn det er sku ikke nemt, vil dog sige at da jeg endelig i sommers fik diagnosen "englevinger" er det egentlig gået rimelig stærkt mht. revalidering, har dog ikke fået det endnu, det tager jo tid, men de er yderst positive, hvilket er det vigtigste for mig, så jeg kan blive omskolet og få mig en ny uddannelse, så jeg (forhåbentlig) kan blive på arbejdsmarkedet.

Lige nu er jeg igang med min uddannelse, dog på SU til jeg får revalideringen bevilliget, dette fordi jeg ikke gider og gå sygemeldt derhjemme til de får behandlet revalideringen, kan jo lige så godt bruge tiden fornuftigt og tja, så syntes jeg heller ikke jeg er syg nok til ikke og lave noget, kan bare ikke det jeg lavede før?

Når det så er sagt, så er det kun blevet være og være med den l.... skulder og det er jo selvfølgelig den højre! Dette bevirker at det gør temmelig nas, når jeg har sidet bare lidt over en time og skrevet notater og det gør jeg altså en hel del mere end en time om dagen, skal jo ku følge med? Derfor var jeg v lægen for at få smertestillende allerede for et par måneder siden, hvor han mente jeg var for ung? Men nu har jeg dog som sagt fået dem, kan jo ikke nytte noget at jeg ikke kan gennemføre min udd heller?

Mht. Røntgen, scanning, mr-scanning, og elektro-impuls-test, for at tjekke nerver, fandt de heller ikke noget på mig? Det sjove er, at jeg også har problemer med min venstre skulder, dog af anden karrekter, det gør ondt når jeg løfter den mere end vandret ud fra kroppen og det gør allerh.... nas, hvis jeg ligger på maven i sengen og tager armen op, som jeg før har kunnet! (Har frygtet lidt, at det er pga et gammelt styrt på ski for en del år siden, men de fandt jo intet?) For en tre måneder siden, hvor jeg gik til fys og kiropraktiker kunne hun dog ikke forstå at det blev med med at gøre ondt v visse bevægelser, så hun tog et lille scanningsapperat (lignede sådan et man bruger til gravide) og scannede min skulder, kunne jo selv følge med i alt og føre hun selv sagde noget, kunne jeg se i "skulder-kuglen" der går op og hæfter i skulderblader, at der var et "V-hak" ned i "kuglen", dette samtidig med lidt englevinge på venstre skulder også, gør at det napper i alle mine sener og nerver, hvor det burde glide frit? Og det har de ikke set på hverken røntgen, scanning mm.

Så ja, nogle gange ville jeg ønske jeg "bare" havde brækket begge ben istedet, for det kan de sku da ikke gå helt galt i byen af?

Konklussionen må være, at man skal sku selv være vågen, opmærksom og kritisk og kreativ.

Go jule-sne-lækker-morgen til alle;o)

Så jeg tog engang fusen på ham ved at rejse mig op- og sige farvel- før han var færdig. Det gjorde vist indtryk! Det var en NLP-ting,jeg brugte, hvor jeg sagde uudtalt: Du har for travlt til at se mig. Nu har du givet mig information, og så er vi færdige!

At jeg har en del problemer med mine muskler, og at det aldrig bliver bedre- er min egen skyld!

Min læge tager mig alvorligt, han ved, jeg kommer kun, når der er noget galt. Jeg har lægeskræk, hvad jeg sagde til ham. Så kom det helt naivt midt i helbredsundersøgelsen: Jamen- du er da ikke bange for MIG? Nej. Men jeg skal have lang tilløb før, nogen må rode med mig.

Jeg har heller ikke hørt om englevinger, og jeg tvivler på, at min læge anede noget om "muskel-fascialt-syndrom"- før jeg fik det.

Men han er god til at henvise til folk, der ved mere.

Jeg kender en del, der ikke bryder sig om ham, men jeg foretrækker en "nononse" læge. Jeg er der kun fordi, vi skal løse et problem- sammen. Helst hurtigt. Jeg har en lynhurtig opfattelses-evne, og skal som regel kun have ting at vide 1 gang.

Janne wannabemus.

Nogen mennesker har seriøse psykiske problemer, der kan afhjælpes medicinsk.

Så når du brækker noget- er du statsstøttet gipsoman?

Min søster har seriøse depressioner, hun tager MANGE tabletter. Statsstøttet narkoman. FØJ! Hun tog en uddannelse- fik job- og gik ned.

Jeg tager ikke noget nu- men 24 år med depressioner- er ingen skovtur. Heldigvis er jeg da omsider ved at komme ud i lyset.

"Tag to smertestillende og kom igen, hvis det bliver værre"-læger.

Sådan éen har jeg haft, mens jeg arbejdede med jord&beton- og fik rigtig meget vrøvl med min albue (troede selv, det var en "tennisalbue") og med mine håndled. Jeg håbede på et par sygedage: Tag to magnyl- og kom igen, hvis det bliver værre!

Men dengang var jeg også en lille autoritetstro mus, der pippede: Jeg har hårdt fysisk arbejde. Og lægen så vel mig og mine 80 kg (de fleste var muskler! dengang.) rask ung kvinde.

Det var altså ryggen, den var gal med- og den ryg har jeg dagligt glæde af. Og natligt.

Men mit liv- er for kort til den slags.

Uuud med dem- og i dag er det nemmere at skifte læge.

Jeg tror ikke at JHL Wannamus mener at man bliver statsstøttet narkoman af piller generelt men derimod af at bruge benzodiazapiner.

Tilsyneladende er Sundhedsstyrrelsen ikke helt uenige i den antagelse i det de har bestemt at al fornyelse af recepter på vanedanende medicin SKAL ske ved direkte kontakt til lægen, det er altså ikke længere nok bare at tale med sekretæren.

Selvfølgelig har disse præparater deres berettigelse men der er ikke nogen tvivl om at de er stærkt vanedanende..

Hvor morsomt, eller dvs. pudsigt. Jeg har også bøvl med min vrnstre skulder og det gør hammer ondt ved visse bevægelse såsom at løfte armen ud og over skulderhøjde. Jeg har været til røntgen, mr og i går ultralyd. Men de kan intet se.

Var på et tidspunkt også hos kiropraktor og fik scanning med et specielt apperat. Har kunne ses lidt. Men behandlingerne hjalp ikke. Måske skulle der have været flre til. Men de var temmeligt dyre.

Så nu er det tilbage til rheumatologen og prøve med flre blokader. Det undrer mig de ikke er dygtigere eller grundigere. For har man ondt, er der altså noget i galt.

Jeg har indtrykket af, at er det ikke lige noget der nærmest lyser op i neon på deres scannere, så bemærker de det ikke eller siger det ikke er noget særligt til at give de problemer man har.