Ej, en ærgerlig situation når man nu lige tror man har fundet en god løsning.

Jeg tror det er meget svært at få noget erstatning. For hvis skyld er det at hesten har fået en inflammation? Er det ridningen, udstyret eller måske smedearbejdet?

Min stod sidste år også med en inflammation i kodeleddet og hun måtte have ro i 10 måneder inden hun travede helt uden taktfejl igen, så selv hvis hesten bliver hos udlåner bliver den måske trænet for hurtigt op igen og om nogle måneder står du måske med en hest der ikke kan bruges mere.

jeg havde hentet min hest hjem og sørget for at den var 100 procent i orden og ellers accepteret at en umiddelbar god løsning ikke var så heldig alligevel.

Hej. Hvor er det ærgerligt når det man tror er en god løsning ikke ender med at være det.

Men mit råd må være at tage hesten hjem og acceptere at det var sådan det låneforløb desværre endte.

Jeg har selv erfaring med et 3 - snart 4 låne aftaler og det ene gik helt fantastisk set både med mine øjne og hende som lånte hesten.

Næste låneaftale, var en hoppe som en bekendt skulle trække et føl på. Efter et halvt år blev vi enige om at jeg skulle have hesten hjem, pga den ikke var i fol. Den var til min smag blevet alt for tynd i perioden ude ( stod 400 -500 km væk, så jeg havde ikke besøgt den) og lige efter var jeg ked af og skuffet, men efter det er kommet på afstand, har jeg indset at hesten heldigvis hurtigt blev pæn igen og på den tur den havde været på, var den blevet klogere og mere medgørlig end den var da den drog afsted.

3. udlån var samme ovenstående hoppe, hvor jeg havde besluttet at sælge hende.

Kommende køber og jeg aftalte 3 måneders prøvetid/lånetid. Alt gik super, køber var glad for hende. Så skulle hun dyrlægetjekkes pga sygeforsikring. Hun gik glat gennem klinisk og bøjeprøve, men da hun var lidt stikkende i trav, og vi ikke kunne fremvise hende i longe i galop da hun ikke kunne det, blev vi enige med dyrlægen om at han skulle komme ugen efter, hvor hesten skulle have fået forsko på og lært at galloppere i longe.

Desværre blev hun halt på dagen hvor dyrlægen skulle komme og selvfølgelig kasseret. Hun skulle selvfølgelig have en chance, da hun jo ikke var halt ugen før.

Derefter blev hun sparket på baglåret på fold og fik et trælår. Så fik hun virkelig tynd mave.

Så køber kørte surt i hende og ville ikke købe. Jeg syntes måske hun i det mindste skulle have givet hesten chancen prøvetiden ud, men kunne omvendt også godt forstå køber.

Jeg fik hesten hjem. I princippet i dårligere stand end jeg afleverede. Dog var jeg sikker på at haltheden var kommet af skoene, hvilket også holdt stik. Hun havde simpelthen et søm som nev.

Men egentligt et rigtigt ærgerligt forløb for både mig og køber. Selv om jeg selv ville have gjort nogen ting anderledes, forstår jeg stadig godt køber, og vi er idag stadig på god fod med hinanden.

Så det jeg prøver at komme frem til er, at når vi udlåner levende dyr - en udgift - et tidskrævende og følelsemæssigt individ, bliver vi nødt til at forholde os til at det kan gå 2 veje. Godt eller dårligt.

Jeg har lært ved udlån, at der er stor risiko for at få hesten tilbage i utide. ( det har jeg fået alle 3 gange ). Men man kan også få gode ting retur. ( første udlån, lånte jeg en vildkrabat ud og fik en dejlig velafbalanceret hest tilbage i sin bedste aldre. 2. udlån blev hesten mere voksen og 3. udlån blev hesten ryttervant, så det var mere trygt for jeg selv at gå igang med tilridningen.)

Som ejer er det os som står med den sidste stemme, men også nitten, når vi egentlig ikke havde den med i planerne.

Prøv at lyt til låner, prøv at forstå hvorfor de gør som de gør. Og så få din hest hjem og håb at skaden ikke er så stor at den ikke kan genoprettes.

Selv om jeg egentlig har flere ærgerlige udlån end gode, har jeg ikke mistet troen på det gode ved udlån. Pt er jeg ved at have en aftale i hus med min gamle vallak, som ellers skulle have været aflivet. Nu kan han forhåbentligt få mange gode år som læremester for en ung pige. Af skade bliver man klog, så denne gang har jeg skrevet ind i kontrakten at låner skal aflive hesten, med mindre andet bliver aftalt, hvis de af den ene eller anden årsag ikke vil have ham. Så ricikere jeg ikke at stå med ham igen om 3 måneder, med mindre jeg aktivt melder ud at jeg vil have ham. Låner kan til gengæld have ham som deres egen, uden jeg på et tidspunkt kommer og kræver ham tilbage.

Jeg glæder mig til at se min hest få nyt liv, og lære nogen mennesker at kende, som jeg umiddelbart rigtig godt kan lide.

Håber mit lange indlæg gav lidt indput til hvordan du kan tackle det.

Hilsen Ane

Skader er desværre noget, der er umuligt helt at helgardere sig imod.

Tag imod pengene for dyrlægefakturaen og hent din hest i en fart. Få pengene i hånden samtidig med afhentning. Alternativt gør op med dig selv, hvad du evt. kan vinde eller tabe i forbindelse med en tvist, hvis det er den vej du vil og med risiko for at du heller ikke får dækket dyrlægeomkostningerne.

Men udgangspunktet - hent din hest - den er dit ansvar som ejer.

Mvh

Ahh det er simpelthen så ærgerligt. Jeg har prøvet helt det samme. Jeg stod på et tidspunkt med min hoppe som fik en mindre skade på en sene og skulle stå. Så jeg fik en fuldblodshest i ridning og ja så stod jeg pludselig med to heste:) det var min tid ikke til og jeg valgte derfor at tage min hoppe hjem fra græs efter lang tid og en reskannig som viste at alt var helet fint op. To dyrlæger var ikke i tvivl om at hun kunne blive helt klar igen.

Der var mange om buddet og det var nu også en god hest. På vej hjem fra Fyn mod sjælland springer den første fra da hun hellere vil have en islænder !!!! Dernæst bliver hoppe udlejet til en dame og svigerdatter i Tune. Jeg får indskrevet i kontrakten at hun skal beholde samme smed, da det er vigtigt at hun står helt optimalt på sine hove og jeg har set meget billigt klamp. De ved at der er noget genoptræning med og hun her knap færdiggenoptrænet de de får hende. de ved at hun ikke må bliver overvægtig mm. I løbet af de tre måneder de har hende bruger de en forkert smed, har en fotograf ude hvor hun jagtes rundt i fuld galop på en ridebane, jeg ser billiederne via facebook Hun bliver overvægtig igen og nu mener de at hun er halt. Godt så dyrlæge ud og han mener at hun ikke kan bruges til ridehest mere. Men han vil dog ikke skrive nogle papirer. OG lige efter dyrlægebesøget vil lejer gerne købe hesten for 1/3 pris. Det lugter i den grad. Hesten kommer til min egen dyrlæge Jørgen Falk-Rønne som kan se at den er forkert skoet. Jeg ringet til min smed og han fortæller at han ikke har været forbi min hest som aftalt. Den vej finder jeg ud af at de ikke bruger min smed som aftalt og skrevet. Jeg tager en ked af det hest retur. Den var desuden blevet flyttet i mellemtiden og folk på gården gjorde alt for at gøre det svært for mig at hente den ved at lægge halmballer over det hele.

De kendte jo også kun en side af historien.

Hoppen jeg fik hjem trængte i den grad til opmærksomhed, hun røg på kur fik sko på af en god smed og blev redet med en tilpasset sadel der ikke gled frem og klemte hende. Hun havde temperament og det var tydeligt at de var blevet bange for hende.

Jeg havde to små børn og ikke tidne til to heste. Jeg ringede derfor til hendes tidligere part som gerne ville købe hende og efter en måned flyttede hun til jylland. jeg havde hende selv en måned hvor hun igen lærte at respektere mennesker på ryggen og blev sat i form. Hesten gik siden jagter, dressur på la niveau og spring fuldstændigt som tidligere. Egentligt sjovt når en dyrlæge mente at det ville den aldrig gøre igen... Han kontaktede jeg også for at fortælle det og det havde han ikke rigtig nogen forklaring på...

Det niveau gik hesten på i mange år indtil at den røg i et hegn og måtte aflives akut.

Min erfaring siger mig at jeg aldrig låner en hest ud igen. de mennesker havde simpelthen ikke nok hesteforstand og gik imod kontrakten. Jeg blev helt kold om hjertet, da jeg hentede hende, hun havde tilsyneladende ikke været striglet og passet et godt stykke tid. Så ja man skla virkelig se sig for derude...