Som nogen af jer måske husker, så har min mand og jeg købt et gammelt husmandssted.

Hesten er kommet hjem + fundet selskabshest + i perioder opstaldere.

Vi har også købt et par stykker kvæg.

Konceptet er ret enkelt, og genialt.

Med 4 hektarer under hegn har vi alt, alt for meget græs til et par heste, sådan, rationel set. Selv vandresporet er alt for meget græs.

At æde en wrapballe, før den bliver dårlig? Umuligt.

At købe flere heste, bare så det går op, grotesk dyrt.

Næ, lidt kvæg du...

Charmerende. Kloge møgdyr. Sidste år lærte den ene ko at bøffe vores opstalder for æbler. Hun brølede, så jorden skælvede og var mega nærgående, indtil hun havde fået sin posefuld, skåret ud i både...

De har andre parasitter end heste, så det sænker faktisk ormetrykket.

De er billigere at købe.

I modsætning til heste, æder de "i måltider", så når hestene har ædt deres del af wrap måltidet om vinteren, så rydder de op...

Og, så smager en god bøf jo super godt....

Vi købte to ammekøer med kalv i maven.

Den ene havde kalv ved siden, og var studet ifølge kvitteringen.

(Vi har lige fået årets første kalv. Køerne var kun i løbetid en gang. Sjovt, ikk?)

"Studen" og sidste års tyrekalv, som forresten fik navnene NamNam og KoHvid, er lige sendt til slagt.

Ros til vognmanden.

Han bakkede en til deres boks i træskuret. Skænkede klappen som rampe, så det var nemt at gå ind.

Spredte spåner i bunden. Smed halm fra deres boks på rampe og i starten af lastbilen."Så, så er der ikke så mange overgange. (Kreaturere er født mistænksomme ift at krydse en overgang. Det gør kvæg bare ikke frivilligt.)

Først løsnede vi rebet til den ene tyr. Gik foran ind i vognen. Ventede, tyren gik jo efter. (Add, jeg gider ikke være i det skur mere. Jeg har jo stået bundet! I over en time!) Vognmanden "bare rolig, du skal ikke stå der alene, nu henter vi din ven." Løsnede rebet til næste tyr, listede ham stille og roligt op.

Af med reb/ grimer og halsremme. Lukkede skillerum.

Så fint, så fint. Så pænt læsset.

Jeg er 39 år.

Men, jeg føler mig så voksen nu - for første gang har jeg sendt egne kreaturer til slagt, opfostet her hos os.

Det føles bare helt rigtigt.

Ude på marken går lille Ødipus. Nyfødt, fin og hvid, desværre med lidt klumpfod fortil, det retter sig. (Koen gik lidt over tid.) Hans skæbne er navnet værdig, der er en gammel heks, ufattelig meget ældre end ham, som har tænkt sig at fede ham op og æde ham...!

På fredag skal der hentes kød.

Livets Store Kredsløb går videre.