Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 HJÆLP!
Forfatter: 
Dato:  13-01-2022 21:34

Hej alle!

 

Jeg kunne godt bruge noget hjælp, og nogle andbefalninger.

 

Vi er en familie der er en skovgrund, med et hus på. Vi går med tanken om at købe to eller tre heste, som kunne gå og hygge sig, og blive redet på en gang imellem. De ville skulle gå på en dejlig stor mark med en stald vi selv vil få bygget som ville skulle fungere som en lystdrift. Jeg har personligt redet i en del år (7-8 år og har holdt en pause på et år), men jeg har været i en stal hele mit liv. Min søster som dog ikke bor hjemme har også redet i mange år, så min mor har en god kendskab til heste. Vores dilemma er om hvor vidt man kan tilade at gøre som vi vil. Vi kommer der ude 1-2 gange om ugen, men de ligger kun en halv time væk så hvis der sker noget er vi tæt på. De vil få en foder maskine, vand automat og hø, men kan man tilade sig at lade dem "passe sig selv" på den måde. Vi vil selvfølge lige sørger for at de har det godt med dyrelæger osv. hvis behovet er det. Når vi kommer der ud vil jeg oftes tage en ride tur, men vær gang vil vi tjekke op på dem og sørger for de hele fungere.

 

På forhånd tak!

 

Camille

0
1
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  14-01-2022 09:40

Hej, Camille.

 

Umiddelbart vil jeg svare nej, det kommer næppe til at fungere, selv om det da er en fin drøm at have, sådan at have et par musser gående. :)


At hestene kun bliver tilset et par gange om ugen er for det første alt for lidt. Mig bekendt foreskriver dyreværnsloven, at heste, hunde, katte osv. skal tilses mindst en gang i døgnet - hvilket jo i praksis betyder hver eneste dag. At I kan komme relativt hurtigt, hvis der sker noget, har som sådan ingen betydning, for når der ikke er opsyn med hestene, så ved I jo ikke, "om der er sket noget,", og en problematik med foderautomaten (eller endnu værre: skader på hestene) kan der derfor gå meget lang tid, før I opdager.
For nuværende tager I udgangspunkt i et 'best case scenario', hvor hestene ikke får sår og skrammer, der kræver rens og behandling, samt at de fleste heste har stor glæde af daglige vitamintilskud mm., hvilket naturligvis bliver bøvlet, hvis I kun har tænkt jer at komme et par gange om ugen. Nu ved jeg ikke, hvor stor naturgrunden er, men hvis I skal have, lad os sige to heste til at gå der, skal den være voldsomt stor, for at de har græs nok til hele året og desuden ikke ender med at trampe et stor del op, så de står i mudder hele efteråret og vinteren - hvilket igen udløser nye problematikker med muk og andre hud- og pelsinfektioner, der både kræver, at I kan tørre benene helt, barbere, rense osv. hvér dag.


Selv om det da er en dejlig tanke at have et par skovtursknallerter stående, som man ind i mellem kan smide en sadel på og trisse en tur i skoven, så er der også det lille "men", at de fleste heste kræver motion adskillige gange om ugen for ikke at blive halvtræls at ride på, nervøse over at komme ud fra folden osv. Også svært at opretholde, hvis man ikke kan komme mere end 1-2 gange på 7 dage.

 

Hvis I er meget vilde efter at skulle have heste for enhver pris, kunne man overveje at finde et par fuldparter, som rider og tilser hestene op til fem dage om ugen. På den måde er I selv aflastet, og hestene har det godt. Men det kræver formentlig lidt mere praktisk forberedelse, idet I dermed vil være pisket til at have alt udstyr til hestene placeret ved folden (indendørs), så parterne kan komme til det.


Personligt ville jeg overveje en anden dyreart til at gå og pynte på min naturgrund, fx får eller geder, der normalt kræver langt mindre pasning og opsyn. :)

 

 

Vh SC. :)

4
0
Svar på denne tråd
 
 Må jeg isolere dine punkter på dagsorden
Forfatter: 
Dato:  14-01-2022 23:46
Må jeg isolere dine punkter på dagsordenen.


Kan man lave en velfungerende løsdrift i udkanten af en skov, hvis man starter med at have en skov, og...
Ja, sagtens. Se fx billeder fra mine tråde, på østsjælland, udenfor en skov, evt, besøg mig.

Kan man have heste en halv times kørsel væk, og kun være der et par gange om ugen.
Sagtens, det hedder opstaldning i fuldpas.
Du kan evt, hvis du indretter dig ultra praktisk nøjes med at tildele vand, krybbefoder, grovfoder, strøelse en gang i døgnet.
Men , hvis du kun kan tilse dem selv en gang i døgnet, så forudsætter at folk du stoler på holder et halvt øje med dyrene og ringer, hvis der er noget.
Jeg vander, giver en smule opblødte roepiller med vitaminer og mineraler tilsat og lægger wrap ud en gang i døgnet. Jeg har 4 hektarer græsmark til 2 heste på ca 152 cm i stang og et par nøjsomme ammekøer med afkom.
Nu holder det ikke mere, der er ikke længere nok græs til supplement, så min mand giver også lidt wrap om morgenen.
Hvis det er langt fra rigtig beboelse, hvad tænker i at gøre med vanding??
- Selv hvis du kun havde ammekøer, så skal dyrene tilses dagligt, medmindre du er staten og kalder det naturpark. (en af grundene til at mange dyreejere anset de politisk ønskede naturparker for at være en dyreetisk narrehat)

Kan man nøjes med at ride et par gange om ugen - sagtens, det gør jeg.
Men bliver dyrene ikke redet regelmæssig, så har de dårlig form og høj risiko for skader, hvis du kræver for meget af dem.
Dernæst, en lækker ridehest kræver at den stabilt er i arbejde, ikke kun aht sener og kondi, men også for at være i mental form.
Få heste kan tåle at bare gå alene og så blive sadlet op uden at være i hænder. De vil sikkert være sure møgkrikker fordi de ikke er stabilt i hænder og i så ødelægger deres rutiner.

Hvis I ikke er vant til at være hesteejere, så vil jeg anbefale jer at finde en fuldpart, som i kan lære af parthesten og dens ejer.
Efter et år er i meget bedre rustet til at være hesteejer.
Hvis I flytter fuldtids ud i skovhuset, så kan i se min løsdrift alt inklusiv og få inspiration til noget, jeg faktisk er ret stolt af fungere med minimal arbejde.
Ellers - så betal jer fra opstaldning. Det er også ekstrem dyrt at bygge skure, etablere folde, ridebane, sadelrum, osv.

Kig på mine billeder og så gæt i denne tråd hvad jeg ca har brugt...?!
2
0
Svar på denne tråd
 
 Altså…
Forfatter: 
Dato:  23-01-2022 12:00

Hvis det skal forstås sådan, at hestene kun tilses 1-2 gange om ugen - så nej. Det er udelukket.

 

Heste skal tilses en gang dagligt som minimum.

 

Sygdom kan opstå akut uden nogen forudgående varsler. Jeg har selv haft en hest, som blev akut syg en sen aften. Havde vi ikke fundet hende i tide, var hun død en voldsom og smertefuld død i løbet af natten.


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

2
0
Svar på denne tråd
 
 Løsdrift.
Forfatter: 
Dato:  22-04-2022 10:07

De skal tilses en gang om dagen, så hvis i kun vil komme 1-2 gange om ugen, skal i have andre til at komme og tilse dem. I kunne tilbyde det mod ridning så de blev rørt noget mere. Men at de ikke bliver tilset mere end 1-2 gange om ugen er No go.


Bolig søges til leje i Nordsjælland. Gribskov kommune. Evt. Helsingør.

Hundpasning tilbydes. Nordsjælland.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider