Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Autister i nærvær med heste
Forfatter: 
Dato:  03-07-2013 14:45
Indsat fra nyheden Autister i nærvær med heste:

To studerende fra pædagogsemninariet i Kolding har lavet førsteårsopgave, der omhandler emnet hesteassisteret udvikling for folk med ASF.

 

Opgavens indledning

Opgaven bunder i en interesse for heste og menneskers samspil. Interessens oprindelse stammer fra arbejdet inden for området samt empiri omkring hvad heste gør for mennesker med autisme-spektrum-forstyrrelse. Den enkeltes holdning til ordet "hest" lader vi være uklart, da der i opgaven ikke bliver lagt vægt på hvad den enkelte fortager sig med hesten, men mere i samvær med den.

 

Nøgleordet er nærvær. For nærvær er for de fleste af os måske kun få sekunder. Hvordan føles det
at være nærværende, når vi mærker efter i maven? Det er forskelligt hvor man som individ finder få
sekunders nærvær. I virkeligheden er det vel de sekunder som vi forsøger at få til at blive timer
eller døgn, men som det individorienterede samfund forhindrer os i. Det at være i nærvær betyder at
kunne mærke egen krop, men er vi bange for at mærke den både inden i og uden på? Måske er vi
lidt skæmte hvis vi skal lægge hverdagens rutiner fra os og bare være nærværende. Hestes evne til at
befinde sig i nuet, tvinger mennesker til at være til stede i nuet og mærke kroppen. Det at kunne
mestre sin krop, at mestre sine følelser og skabe den følelse at ens krop og sind er en helhed giver
mening i forhold til pædagogisk arbejde med mennesker med diagnoser, at kunne mestre sit liv.
Som Aaron Antonovsky siger at skabe en følelse af sammenhæng.
Redskaber til at kunne mestre livet er noget du tager med dig, noget som du kan tage frem når du
skal have fikset en opgave. Hos autister kan det med at fikse opgaver, udfordringer eller sociale
sammenhænge ofte være en svær opgave. Derfor syntes vi som kommende pædagoger at området er
interessant og denne opgave kan give os og andre en større indsigt i effekten af autisters nærvær
med heste.


I denne opagave har vi valgt at tage udgangspunkt i diagnosen autisme. Vores empiri samlet i
arbejde og samvær med to autister Melanie med hesten Elliot og Morten. Vi undersøger hvordan
autister kan udvikle sig i samspil med autister. Dog er det vigtigt at tankegangen også kan bruges i
anden diagnosesammenhæng.


Hvordan kan pædagogisk arbejde med fokus på nærvær med heste give mennesker med
autisme redskaber til at kunne mestre livet?

 

Læs hele opgaven her

 

Forsidefoto: Arkivfoto, JP-Photo.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mennesker med autisme
Forfatter: 
Dato:  03-07-2013 22:04

Glæder mig til at have tid til at læse hele opgaven - spændende emne!

 

Jeg er pædagog og arbejder med mennesker med autisme. En af de første ting jeg lærte i mit arbejde med mennesker med autisme var, at det hedder menneske med autisme - for - som I selv skriver: "Diagnose er noget man har, ikke noget man er." Derfor lærte jeg at man er et menneske med autisme, og ikke en autist.

 
Havde blot lyst til at dele min erfaring - jeg har siden min første praktik i arbejdet med højtfungerende mennesker med autisme, aldrig sagt autist "Ville du måske bryde dig om altid at blive omtalt pædagogen??"
 
Venlig hilsen Ulla
3
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  04-07-2013 17:03

Som mor til en dreng med autisme, har jeg på nært hold "studeret" samværet med heste.

Generelt er vores dreng MEGET glad for alle dyr!

Så beslutnigen om at føje en børnepony til hesteflokken for fem år siden, var ikke svær.

Og det har vi ALDRIG fortrudt!!

At se ham kramme og kysse ponyen er det hele værd.

 

En af hans vanskeligheder er, at han ikke giver udtryk for behov eller følelser, hvilket til tider kan være ret så frustrerende.

Fx hvis vi sagde :"Jeg elsker dig", så ville man forvente, at barnet svarede:"Jeg elsker også dig" Men enten sagde han ingenting, eller sagde blot "Ja".

Første gang nogensinde, at han sagde "Jeg elsker dig" var til vores pony! Behøver jeg sige, at jeg var ved at smelte?!

Efterfølgende har han lært også at sige det til mennesker ;0))

 

Heste - og andre dyr - er guld værd for vores søns opvækst, læring og liv ;)


Venlig hilsen

Dorthe

 





Vi har ret til at sige vores mening, men der er ingen, der forpligter os til at gøre det

4
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  04-07-2013 23:48

Jeg læste artiklen og jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til den i sig selv. Så det vil jeg lade være med.

 

Dorte jeg vil bare sige at jeg syntes det er en god ting du har gjort for din dreng. Der er ingen tvivl om at det gør ham en verden af godt at have sin pony. Jeg håber at i også har mulighed for at han kan lære at ride på den så han får den fornøjelse med også. Altså ikke bare lade sig transportere men "ride" - du forstår sikkert hvad jeg mener.

 

At han ikke viser følelser betyder jo ikke at han ikke har nogen, tværtigmod er der meget der tyder på at mennesker med autisme har "for mange" følelser og derfor er nødt til at lukke af for dem for at overleve. Det gælder ikke kun fysisk kontakt, men også på området med at udtrykke sig overfor andre og modtage.


Hilsen

Jens

Mere grydelåg, MERE GRYDELÅG OG HOLD TEMPOET!

 

"Tænk det du vil, og gør det, du gør."

1
0
Svar på denne tråd
 
 UllaNielsen
Forfatter: 
Dato:  05-07-2013 00:44

Akkurat samme tanke her.... :-)



Zamangah

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 vil glæde mig til at læse jeres opgave
Forfatter: 
Dato:  05-07-2013 05:11

Jeg arbejder med rideterapi i min daglig dag og kan da kun bekræfte at børn, unge og voksne med diagnoser langt hen af vejen har rigtig stor glæde af samværet med dyr og specielt heste har helt sikkert en helt speciel effekt.

 

Nu har jeg ikke læst hele jeres opgave og vil derfor ikke udtale mig om sammen, men jeg vil glæde mig til at læse den i weekenden -

 

dejligt at i vil dele den med os andre.

 


 

Stald Møllegården Heste og Ridecenter

 

Pony Rideskole - Horsemannship kurser for børn og unge

 

Center for alternativ behandling

bla. KST, Akupunktur, TFT, Massage og Naturopati

Rideterapi og Hippoterapi

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider