Jeg ville på en "pædagogisk" måde forklare ham at han må "nøjes" med Dartmoor'en indtil der er penge til en ishest. (At du så måske allerede har pengene nu til at købe en islænder behøver han jo ikke at vide noget om).

 

Forklar ham at der først er råd til en ny til efteråret, jul eller hans næste fødselsdag, du vælger i princippet selv længden på ventetiden. Måske bliver han i mellemtiden glad for Dartmoor'en og vil ikke bytte - måske ikke. Og fik han en tøltende ishest nu, hvem siger så at han ville blive glad for den? Den er jo stadig ikke hans gamle hoppe som han savner så voldsomt og så er du lige vidt!

ja jeg solgte mit ridedyr sidste år og købte en pony til datteren..

hun snakker stadigvæk om at hun gerne vil ha Tanje tilbage også selvom hun har fået sin "egen" pony og Tanje var en DV..

 

nu skriver du ikke hvor gammel dine børn er.. men nu er tølt jo en gangart der er skøn at sidde i og dermed kan være svært at komme over til at det bliver trav nu..

 

men det er svært..

 

Lærkes pony er en dartmoor der virkelig har sin egen mening om sagerne, men finder sig troligt i behandlingen.. jeg har så bevist gået efter en pony omkring de 115-120 og fik en på 116.

og der går heldigvis længere imellem snakken om at få den store tilbage..

men du skal da lige se Lærke på snart 5 år og hendes pony på snart 3 år (ja ja ponyen er ik så gammel, men med de 5-10 min trækture hun skal lægge ryg til overlever hun nok)

og da hun stadig kun trækkes, mener jeg ikke det gør så meget at ponyen er lige stor nok til hende.

Marabou (Pia)/ Har lige summet over din bemærkning! Et eller andet sted er der noget i det du siger og jeg HAR faktisk sagt til ham at han må få en is-hest når min den gamle dør. (Har gennem 18 år + haft en hoppe som nu runder de 22 år...)

Alternativt så vil jeg sende min ishoppe til hingst og give ham føllet, hvis der kommer et. (Den løsning er han HELT med på! )

 

Lene/ SMUKT par! Min søn er 7 år. Pigerne 5 og 3 år. De får mest trækture og du har nok ret i det der med tølt er behagelig! Selv min den yngste ser harmonisk ud på Dartmooren der er 122 cm.

 

Forøvrigt så har vi 2 isheste i forvejen. Den ene er søn af hans afdøde hoppe. Dén har han fået lov til at ride på som dele hest. Han gav den til sin lillesøster da hun var et år og hesten var nyfødt! .

MIN drøm var jo også at komme til at køre med Dartmooren og få en mere så vi kunne køre 2-spand. . De har for mig en rigtig fin størrelse til at køre med. (Man bliver jo ikke yngre.. )

 

I næste uge skal vi ud og se på en pony til yngste søster. Dén har ingen pletter, men den er en "sød børnehest"! Hvis vi ikke vælger den, så overvejer jeg at købe endnu en Dartmoor. Så kan de få trækture til de kan ride selv! (og mor får sit spand. )

 

Er jeg urealistisk og slem mod mine unger?? . Netop hvis interessen ikke holder så står jeg med heste som jeg måske ikke kan (eller har interesse i) at bruge..

 

Det er vel naturligt at ens børn går op i samme interesser som forældrene, men nu er det jo MIN interesse! Vil bare pokkers gerne også dele med dem. Det er jo en fantastisk hobby / livsstil!!! .

 

Er man altid! slem og urealistisk

 

Tag den beslutning du føler er rigtig. Jeg synes jo løsningen med 2 dartmoor lyder godt netop fordi de både kan rides og køres.

 

Du kan tilbyde dine børn hesteintrerresere men du har jo ingen sikkerhed for at den bliver ved. Så tænk på som at den tid der går godt nu, med heste sammen med deres mor, er et godt fundament de altid vil tage med sig.

 

Og selvom de stopper på et tidspunkt, så går se måske i gang igen, når de er 20, 40 eller 60

..sådan er det bare.

 

Jeg har i vidt omfang stået med aflagte heste og ponyer (vores datter efterlod 3 da hun mistede interessen: den ene beholdt jeg, den anden gav jeg væk og den tredje blev pensioneret), fordi de alligevel ikke var LIGE det ungen ville have og/ eller mistet interesse. Så en dag sagde jeg slut- nu bestemmer jeg - indtil I er store nok til at betale selv.

 

Vi er fx aldrig kommet af med vores 110 cm pletmulepony for nok er ungen vokset fra hende for 100 år siden, men sælges skal hun altså ikke-ikke.....så har hun været lånt lidt ud og rides en smule her af diverse tilløbere....tjae, man får for mange heste på den måde.

 

Lige nu har vi en bette 9 års som rider her, hun er virkelig i nipsstørrelse og føler sig mere tryg ved vores 20 års 152 cm lipizzanerhoppe som er ULTRAlivlig og ULTRAturbo- end ved pletponyen på 110 cm som passer perfekt og er meget mere lydig.

 

Størrelsen er iø ikke spor afgørende, baseret på 4 egne børn og diverse tilløbere- tryghed er afgørende. Børns veje er uransagelige.......de tør dårligt ride den ene og galopperer stående på den anden ud over markerne, selvom begge heste set med voksne øjne er gode, lydige og sikre.......jeg ved ikke hvad der afgør det.

 

MANGE børn her på matriklen var top-trygge ved den store tinker på 163, men ikke ligeså trygge ved diverse ponyer (selvom alle var veltrænede heste som ikke lavde koks i gaden).

 

Min ene søn gik fra 110 cm livlig pletpony til 156 cm nordsvensk traver, den anden fra 100 cm is/shet til 145 cm pintopony, den tredje fra 145 cm pintopony til 158 cm lipizzaner og 160 cm oldenborg.