Kort svar:

Ja en lærer må spørge barnet om alt hvad hun har lyst til. Ganske enkelt. Ellers kan man som lærer slet ikke varetage sit job, hvis der var regler for, hvad man måtte snakke om.

Hvis du ikke er tryg ved skolen og læreren, så ville jeg da overveje at flytte mit barn.

Hilsen en lærer

Som lærer gennem mere end 10 år, er jeg nu aldrig stødt på nogen regel om hvad man må eller ikke må spørge et barn om. Jeg har aldrig været i konflikt med forældre i den anledning.

Nu synes jeg der er mange "tomme pladser" i dit indlæg. Vi ved ikke hvorfor du holder alle de møder med læreren og hvilke vanskeligheder der er i forhold til dit barn.

Men det er helt almindeligt, at man som lærer taler med et barn om hjemmesituationen og hvis dit barn har problemer, så er det jo væsentligt for afdækningen af sagen, at finde ud af hvordan forholdene er i hjemmet, fysisk, psykisk såvel som familierelationerne.

Som udgangspunkt mener jeg helt bestemt at forældrene kender deres barn bedst. Men min erfaring siger mig alligevel, at der er situationer, hvor forældrene er "blinde" i forhold til nogle ting omkring deres barn. Er du fx. 110% sikker på at dit barn er helt afklaret med situationen omkring sin far?

Når alt det er sagt, så er jeg jo også mor, godt nok kun til en 3-årig, men jeg forstår da godt at det må være grænseoverskridende at blive kigget i kortene på den måde.

Jeg overvejer også KRAFTIGT at flytte mine børn derfra.

MEN jeg vil lige havde "ryddet op" i alle disse ueningheder vi har først og have en forklaring på tingene.

Jeg er dog ked af at flytte dem pga alle de søde børn mine børn elsker på den skole, skolens beliggenhed (og afstand) og selve skolens lokaler/faciliteter er vi også glade for.

Men det værste bliver at sige farvel til de andre børn og forældre.

Jeg syntes det er dybt ubehageligt og sv!insk af hende at hun ligesom "provokerer" ved at snage i mit privatliv på den måde, det vedrører jo ikke min datters skolegang.

Derfor mener jeg heller ikke hun har ret til at gøre det.

Nu er jeg jo pædagog og "udspørger" (som du så smukt kalder det) tit mine børn om private forhold. Men selvfølgelig kun hvis det har det formål at gøre barnet mere glad eller få snakket om det! Det skal ikke bruges som "indsamling til mere info om hvor dum mor er"-agtigt.

Dernæst vil jeg sige, at hvis du er så sur på denne her lærer (som jeg læser både på og mellem linierne at du er) så må du flytte dit barn ind i den anden klasse eller til en anden skole. Det gavner på ingen måde dit barn at have en dårlig relation til en voksen der rent faktisk skal give en indlæring. Uden gode relationer er der ikke grobund for indlæring.

Så når du er så sur på læreren, så vil det smitte af på din datter, som nu også vil have antiparti overfor hende og derfor ikke lærer noget. Derudover vil din datter sikkert også være mere på dupperne overfor denne lærer og dermed også mere obs på hvad hun bliver spurgt om. Måske endda så meget at hun pynter på spørgsmålene.

I hvert fald mener jeg at du skal sørger for at få dig selv (og dermed også din datter) væk fra denne lærer. Bare husk at starte den nye skole med friske øjne, så du ikke slæber gamle spøgelser med, som de nye lærere skal ligge og kæmpe med.

Men nej, mener bestemt ikke der er regler for hvad og hvorfor man må spørger ind til børnene. Det er jeg i hvert fald ikke bekendt med.

at der er et problem har hun PLIGT til at undersøge det.. Med tanke på flere af de misrøgtssager der har været rundt omkring hvor et af de mest gennemgående spørgsmål har været hvorfor skolen ikke greb ind kan jeg godt forstå at sagen skal undersøges.. Måske hvis du tog det som en interesse for dit barns velbefindende i stedet for en provokation mod DIG personligt..

Nu siger jeg altså ikke at du misrøgter dine børn men jeg synes da det er ok at skolen undersøger det hvis de mener der er problemer.. Det er jo sjældent at forældrene har været særlig samarbejdsvillige i de tilfælde hvor der var noget at komme efter..

om spørgeteknik og udfoldelsesmulighederne i det.

Men det er DYBT problematisk - "lærer" - hvis det bedste råd man kan gi' en forælder er at "du kan da bare skifte skole"....

Nogle gange - faktisk rigtig mange gange har lærerene simpelthen ikke den fornødne kompetence/tid/erfaring til at få klasserne og børnene til at fungere optimalt.

Folkeskolen efterlader MEGET tilbage på ønskelisten, og der er sjældent plads til de "skæve børn"....og redskabet fra skole/skoleledelsens og læreres side er ofte at sende bolden videre, fremfor at beskue egen navle. Der er ALDRIG en lærer der blankt erkender: "jeg er sq ikke go' nok i denne her klasse"....og desværre understøttes udsagnet ikke af ledelsen.

Der er EKSTREMT mange dårlige lærere, uden pædagogisk sans i de danske folkeskoler og fordi de bliver ansat under den overenskomst som de gør er det vanvittig svært at slippe af med dem igen.

Som forælder er det nærmest umuligt at trænge igennem konspirationen "dårlige lærere/dårlig ledelse" - desværre er taberne oftest temmelig kvikke børn der bare ikke lige umiddelbart falder i hak med en eller anden håbløs lærer.

KH:) siger én, hvis datters "husholdningslærer" låste børnene ude fra klassen når hun selv kom 10 minutter for sent og alle ungerne ikke sad og ventede på hende....

TSK TSK TSK TSK - det er fanme trist - i den private sektor havde de fået sparket....

Det er en MEGET lang forklaring ang klassens problemer, det er IKKE kun min datter der er noget "galt" med efter "K" kom ind i billedet.

Vi har i forældregruppen holdt møde udenom skolen og derefter med "K" og skoleleder og pædagoger.

Det er så slemt at et barn er flyttet fra skolen og jeg og flere andre overvejer det samme.

Mht til børnenes far, så er det det bedste for børnene som de heldigvis fint forstår.

For dem er det naturligt han ikke er der, de kender ham ikke og har intet forhold til ham.

Hvis du vil vide mere kan jeg skrive dig en pb.

Læren kan jo have gjort det i en god mening - hun kan jo have haft en mistanke om at der var problemer derhjemme eller at din datter var ked af at hun ikke har nogen far på samme måde som mange af vennerne har det. Hvis hun frygter der er noget som går din datter på, er det da rigtig godt hun gør noget for at finde ud af hvad det er, så det kan løses. Det behøver jo ikke være for at snage i dine ting. Jeg har ikke selv børn, men hvis jeg havde ville jeg da sætte pris på at der var en lærer som reagerede, hvis de i skolen virkede som om der var noget galt. Børn kan jo godt vise en ting hjemme og noget andet i skolen.

Jeg håber da ikke du involverer din datter i konflikten med læren og skolen - det sætter hende jo i en dum situation og risikerer at gå ud over hendes skolegang.

Jeg ved ikke om det er lovligt eller ej, men jeg var godt nok blev temmelig negativ hvis en lærer havde udspurgt mit barn på den måde. Ikke om det rager hende om hvilke værelser osv mit barn har! Et er at de måske snakker om det i en time og alle børnene fortæller om deres værelser osv, men at hun kommer direkte hen og - sådan lyder det ihvertfald - udspørger om de ting, synes jeg absolut ik hører nogen steder hjemme.

at det er fuldt ud lovligt. Hvordan skulle man dog kunne sætte regler op for sådan noget?

Mine børn fortæller da også jævnligt, at læreren har spurgt ind til deres fritidsinteresser, ferier mm., hvilket jeg da kun tager positivt.

Synes det er mærkeligt, at du farer sådan i flint over, at læreren spørger til barnets ve og vel. I min verden virker det som om, at læreren er interesseret i dit barn, hvilket da må være rart. Men måske du bliver tosset fordi der stikker noget andet bag.

Hej,

Nu kender jeg ikke dig, dine børn, deres skole, deres klasse og den omtalte lærer og hele situationen - men hvis ellers du tager dig godt af dine børn og er en god mor (ja undskyld, men jeg kender dig jo ikke ) - ja så havde jeg skiftet skolen ud, hvis ikke jeg blev hørt og der blev gjort noget fra skolens og de andre forældres side!

At udspørge en elev på den måde du beskriver virker ikke som en oprigtig interesse og støtte for din datter fra lærerens side - det virker snarere somom hun søger efter oplysninger hun kan ramme dig på - jeg var blevet flintrende arrig!!!

Jeg kan kun bedømme og svare ud fra det du har skrevet i dit indlæg, men ud fra hvad jeg kan læse virker du som en god mor, som interesserer sig for dine børn og selvfølgelig deres skolegang. Jeg ved ikke hvad der foregår på den skole, men det virker ikke somom det er børnenes tarv skolen varetager - det er så utroligt vigtigt at børnene får en god start i skolen og får en god skolegang. Hvis ikke den skole kan finde ud af at løse problemerne i fællesskab med forældrene og få en velfungerende klasse ud af det - ja så ville jeg finde en skole der magter at give mine børn en tryg og dejlig skoletid.

Al mulig held og lykke frem over - dine børn har kun dig til at varetage deres interesser - pas godt på dem .

Forresten, mine børn har heller ikke deres eget værelse - ikke endnu, men det kommer på et tidspunkt.

Vh. AnjaR

og anden person der er ansat til at varetage børn og unge har man skærpet opmærksomhed på barnets psykiske og fysiske tilstand, det betyder også at er der problemer SKAL den ansatte blande sig og spørge, hvis man ikke får svar og stadig har på fornemmelsen der er noget galt skal der falde en vurdering til kommunen

så kunne man sq da som udgangspunkt prøve at få forældrene i tale først....børn bryder sig generelt IKKE om at blive udspurgt....de taler gerne selv- og det kan man understøtte,- men de bryder sig ikke om "forhør"....

KH:)

Enig med Adian - at udspørge et barn i første klasse på den måde lyder snarere som manipulation og minus ægte interesse i barnets ve og vel. Tænk at sådan noget kan passere .

Vh. AnjaR

"K" har ALDRIG talt med mig om børnenes far eller vores hus og indretning.

Så det virker da underligt at hun udspørger på den måde uden at have talt med mig hverken før eller efter det.

Der er forøvrigt en lov der hedder at jeg har ret til aktinsigt i alle sociale sager der vedrører mig og mit barn.

Så hvis hun har en mistanke om min evne som mor eller andet, så må det jo være skrvet ned et sted som jeg kan læse.

Uden at gå for meget i detaljer, kan jeg fortælle jer at deres far "M" lever et meget usundt liv (sagt pænt) han har ikke fast adresse og er/har været i politiets søgelys, han har gjort mig fortræd i mere end én forstand, han er meget ustabil og utilregnelig.

Selv hans søster (som havde et gdt frhold til ham) hun rådede mig til ikke at lade "M" komme i kontakt ?ed os.

Jeg har den fulde forældremyndighed, og jeg er ikke en ond mor der nægter sit barn kontakt med faren, der er en god grund til det.

Men han har heldigvis aldrig vist interessen for børnene siden vi gik fra hinanden.

Jeg vil gøre ALT for mine børn, og jeg er også tæt på at vil flytte dem, men som en anden skriver her, skal jeg ikke se "spøgelser" det nye sted, og vil derfor have talt ud om de "mistænksomme" hændelser med læreren/ledelsen, for ellers føler jeg de vil tro jeg "flygter fra problemerne"...

Jeg har på et tidspunkt skrevt i en besked til læreren at mine børn sover i køjeseng, så hun vidste dermed godt de ikke har hvert deres værelse men jeg skrev intet andet om det.

Men jeg glæder mig til næste møde hvor vi kan mødes og jeg har en person med der kan være der og følge med i mødet.

Nu er jeg ikke lærer eller noget, men det lyder da godt nok mærkeligt at hun udspørger din datter om hvordan jeres hjem er indrettet ?!? Altså, jeg mener bare, at hvis barnet har problemer i skolen, så kan læren måske godt spørge ind til familien osv.. men det med hvad for nogle møbler der er i jeres hjem, det er da helt irelevant, synes jeg.

Min mening er at det ikke er en god ide at sætte barnet i en måske pinlig situation, Hvis læreren mener der er problemer så mener jeg det er bedre hun kontakter forældrene og evt får en samtale med dem. Et barn i den alder er meget sårbar og nem at manipulere med og hvis det havde været mine børn var jeg blevet godt gal i skralden. Det er jo derfor skolen indkalder til de flerårlige forældresamtaler.

...at det ikke altid er lykken at flytte dine børn til en anden skole p.g.a. at deres klassekammerater også er deres legekammerater hjemme i "gaden", så hellere få løst problemet.

...eller flytte til en anden klasse

Men hvis du vil gøre Jer alle sammen en tjeneste, så gå ind til "det" møde med åbent "sind", lad være med at hidse dig op, pædagogen vil vel bare bruge dit "Temperament" imod dig.

Find ud af "hvad det her er for noget" og tag det med "ro".

Der findes børn der ofte forstyrer undervisningen og lige skal have lidt ekstra opdragelse hver dag, forældre til sådanne børn kan godt føle at "deres" børn bliver mobbet at læreren og disse forældre kan godt forsøge at oppiske en "grim" stemning imod læreren, men tag det med et gran salt, du kan jo spørge dine børn om hvad og hvem "de" mener der er galt med

...har nemlig selv stået i sådan en situation, hvor min datters læreinde var helt uden skyld, heldigvis var der kun få af de andre forældre der troede på "ballademagerens" forældre, de valgte at flytte skole og alt blev godt igen.

...vær forsigtig, det drejer sig om dine børns fremtid

...håber det løser sig

En lærer kan altså godt blive fyret, hvis han/hun ikke har de pædagogiske eller samarbejdsmæssige evner osv. Også selv om vedkommende er offentlig ansat.

Selve din situation kan jeg ikke umiddelbart komme med et konkret svar på, da jeg ikke kender hele historien - hverken fra dit synspunkt, lærerens eller ledelsens.

Nu vil jeg ikke tage parti for hverken dig eller læreren, men mange konflikter sker pga. misforståelser. Inden du tog kontakt til de andre forældre og ledelsen - har du da haft ringet til den pågældende lærer og forklaret din undren i en pæn og imødekommende tone?

Jeg er helt enig i, at der findes en del inkompetente lærere i landets mange skoler - det gælder også i de private. Men der findes også mange forældre med manglende forståelse og samarbejdsmæssige evner.

Her vipper sagen nogenlunde i samme vægtklasse. Altså 1-1

Om du skal tage dit barn ud af denne skole, det ved jeg ikke. Det forholder sig jo sådan, at et barn falder ca. 6 måneder bagud fagligt ved et skoleskift, da nye relationer skal sikres inden en egentlig indlæring kan finde sted. Samtidig vil det nok ikke være hensigstmæssigt, at lade dit barn fortsætte, hvis et samarbejde med læreren ikke er muligt.

Manglende samarbejde og hvis dit barn har hørt dig tale dårligt om læreren, vil også påvirke dit barn i den negative retning.

Det er svært. Held og lykke med det.

Det er nok slet ikke så nemt for lærerne i disse dage. Nogle børn har ikke hjemmefra lært noget om at sidde stille og lytte og gøre, hvad man bliver bedt om. Hvis det bliver sagt til forældrene, at poden har svært ved disse basale kundskaber, opfatter forældrene det måske som negativ kritik og ikke et godt råd, der kan hjælpe barnet videre på sin vej i skolen. I en sådan situation er det måske ofte læreren, der får skudt noget i skoene, selvom det er dybt uretfærdigt.

'Adian' fortæller ovenfor om sig selv "hvis datters "husholdningslærer" låste børnene ude fra klassen når hun selv kom 10 minutter for sent og alle ungerne ikke sad og ventede på hende"; jeg kan ikke helt se, om du har skrevet den sætning for sjov ? Det håber jeg da.

Og til trådstarter: Du skulle måske lissom forsøge at fortælle lidt mere om de uoverensstemmelser, du eller dit barn har/har haft med den pågældende lærer - ellers er det jo pløk-umuligt for andre at give deres mening til kende om sagen.

Hvad er det, du har været utilfreds med indtil nu ?

Interessant debat generelt.

Jeg er enig med bl.a Tina og Pretty Fancy

Desuden så spørger jeg da også mine elever om alt muligt - ikke for at snage, men fordi jeg gerne vil vide noget om de elever, som jeg tilbringer meget tid sammen med og som jeg jo meget gerne skal lære et eller andet

Derfor ved jeg nu også MEGET private ting om den dreng, jeg er støtte på - ting som hverken klasselæreren eller skolens socialrådgiver anede noget om.

Nu ved jeg jo at dine dejlige "unger " stortrives med deres mor og tilværelse og det udstråler de jo stort

så det kan ik være mistanke pga mistrivsel der lurer,jeg synes godt nok at det er yderst mystisk (selvom de fleste mener læren gerne må) at hun pludselig skal begynde at udspørger Ida lige efter du har holdt et krise møde med hende:For mig virker det overhoved ik som tilfældig interesse,

synes du skal sige til K at hun skal tage den med dig udenom Ida hvis hun har noget at spørge om.

næh - det er desværre sandheden.

Helt syret.

KH:)

Jeg er også lærer, og jeg synes, det lyder vildt underligt, hvorfor "K" vil vide, hvilke møbler I har??? Godt nok er jeg også en nysgerrig natur, men jeg er da bedøvende ligeglad med, hvordan folk indretter sig.

Hun må jo have haft en grund til at spørge? Kan hun have opfattet det sådan, at I af en eller anden grund ikke har møbler? For hvis jeg fik sådan en opfattelse af en af mine elever, så ville jeg da også spørge ind til det.

Børn kan somme tider sige noget, som er lidt underligt, og når man så spørger nærmere ind til det, viser det sig at de blot har forklaret sig forkert eller for hurtigt.

Måske skulle du tage din telefon og ringe og spørge "K". Hvis jeg var dit barns lærer, ville jeg sætte pris på sådan et opkald Alternativt, hvis du slet ikke kan tale med pågældende, så ville jeg ringe til skolelederen, for så må han udrede dette for jer.

Hvis dit barn ellers trives i skolen og klassen, var det da klart at foretrække at løse problemerne med "K" - eller hvis hun virkelig er uduelig, så få en anden lærer til klassen.

Held og lykke med det!

og hun har pligt til det, hvis hun er bekymret for din datters trivsel, på skolen og i hjemmet....

Hvad årsagen til hendes spørgsmål så er, er jo ikke nemt at vide... Men det er da i hvert fald underlige spørgsmål at stille, hvis det bare er for at snage....

Du oplyser ikke om hvilke problemer der er i forhold til denne lærer, andet end at et barn er flyttet fra klassen, og andre overvejer at gå samme vej....

Og så er der jo ellers muligheden at forklare læreren, at hun kan rette henvendelse til dig, hvis hun vil have besvaret eventuelle spørgsmål.... Hvilke materialer jeres sofa feks. er lavet af

Men ja, hun må og har i visse tilfælde pligt til at spørge....

Håber jeres problemstilling løser sig på en fornuftig måde, jeg tænker din datter på trods af de nævnte problemstillinger har brug for sine kammerater på skolen og hvad med dig selv og det netværk du har af forældre i samme båd.

Jeg går som udgangspunkt udfra at du er en god mor, men en fuldforældremyndighed er ikke lig med at være en god mor, det ved jeg fordi jeg bor sammen med en mand som fik den fulde forældremyndighed overflyttet fra moderen som havde den først, hun var desværre ikke en god mor.Så nu bor børnene her 9 dage ud af 14.

nu er jeg selv lærer og synes ikke det er underligt at man spørger sine elever om forskellige ting og som flere lærer skriver er det jo vores pligt at spørge om ting hvis der er noget vi er i tvivl om eller er mistroiske ved. så tror altså ikke at læreren har gjort det for at genere dig.

mvh julie

Tja, der er jo som bekendt altid den ene side, den anden side og så sandheden!

Ja, der findes dårlige lærere, men jeg er da fuldkommen overbevist om, at langt de fleste er yderst kompetente. Hav også lige in mente at rekord-mange lærerer bliver ramt af stress - hvorfor? Pga. et urealistisk højt pres fra forældre.

Meget af det jeg tænker er allerede sagt - især er jeg enig i, at du skal passe gevaldigt på ikke at "smitte" din datter med dine negative følelser for læreren, du gør hende en bjørnetjeneste. Det går ud over både indlæring og trivsel i klassen.

Angående spørgsmålene, så gætter jeg da på, de er taget ud af en sammenhæng. Læreren og din datter har vel haft en snak om jeres boligsituation, eksempelvis har hun måske sørst spurgt om hun har sit eget værelse. Din datter har måske så fortalt noget om de møbler der står i hjemmet, eks. køjesengen, og så har læreren vel bare snakket lidt med. Som nævnt kan børn tit få fortalt tingene på en lidt sjov måde, der nemt misforståes. Børn vil måske ikke udspørges - men de fleste vil meget gerne snakke og fortælle åbent om deres liv.

Spørgsmål om pigens far er helt naturlige, det kan ikke undgå at påvirke din datter at hun ikke har en far. Uanset om du er nok så god en mor, uanset om det er for det bedste, og uanset om hun giver udtryk for at hun er ok med det. Hun mangler en faderfigur. Og ofte kan børn have nemmere ved at snakke om den slags med en udeforstående, for hun kender jo DIN holdning til det.

Jeg vil ikke tage parti i denne sag, for jeg synes den er meget unuanceret og farvet af din holdning, og på den baggrund kan vi ikke være objektive.

Og blot som sideinfo til evt. nysgerrige, er mange i min omgangskreds lærere, bla. er min mor skoleleder, og jeg arbejder selv som lærervikar, primært i indskolingen.

Hvor ER jeg glad for at jeg ikke sagde ja til at blive vikar, og dermed undervise i de mindre klasser da jeg var under gymnasiel uddannelse.

Tænk hvis jeg kom til at spørge om noget forkert og fik en psykopatisk Mor på nakken?

Jeg kunne forestille mig at "K" i bund og grund er hamrende ligeglad med hvad din datter svarede, men at hun simpelthen ville opnå kontakt!

Det har jeg da selv gjort da jeg underviste små børn på rideskolen, nogen gange for at dulme deres nerver måske eller ja - for at få kontakt. Jeg er da ligeglad med hvad deres kæledyr hedder eller om de bor med Mor og Far.

- Get over your self!

Men så vidt jeg forstår på indlægget, så er det lærerens pludselig "interesse" for datteren efter et krisemøde...

Det er rigtigt nok, at der er mange forskellige lærer, nogle bedre end andre, og der er mange forskellige forældre, nogle bedre end andre.. Selvfølgelig skal læreren reagere på om børnene har det godt eller ej, men igen, så virker det lidt underligt, at hun udspørger datteren om nogle ting, som hun allerede har kendskab til. Igen set i lyset af det her krisemøde..

Flere forældre har problemer med denne lærer, så er der måske noget denne lærer ikke er så god til, eller kan blive bedre til..

Selv har jeg hørt om en lærer, der har store problemer med et bestemt barn, men de andre lærere har ingen problemer. Barnet kan blive meget trodsigt, hvis han kan mærke, at andre ikke bryder sig om ham, og læreren, der har problemer med ham, bryder sig ikke om ham.. Så kan man tænke lidt over det.. Hun mener, at han laver al balladen i klassen, selv om flere forældre, siger, at dette ikke er tilfældet, for det ved de fra deres egne børn. I dette tilfælde, vil det være en god idé for læreren, at finde ud af, hvordan hun kan gennemskue, hvem der starter balladen, og ikke bare hakke, på det barn hun ikke kan lide..

Jeg håber I finder en god løsning, for både dig, din datter, og læreren.

/Heidi

Jeg kan ikke flytte Ida ind i en anden klasse, da der officielt kun er en 1-klasse på den skole, men den er delt i to "grupper", hvor Ida går i den lille gruppe hvor "K" er klasselæreren.

Det er næsten umuligt at forklare det hele her, men det er IKKE mig der startede alle de møder med klassen og ledelsen.

Det var en anden forældre (far) der skrev rundt til alle forældre i den lille gruppe, et ret alvorligt brev om hvordan den lille gruppe slet ikke fungerede optimalt.

Jeg (og andre) svarede ham så tilbage at vi også syntes det, jeg skrev bla.a til ham at jeg var lettet over at høre fra ham da jeg nu ikke var alene om at føle der var "noget" som ikke fungerede i første klasse.

Vi fik så samlet forældregruppen for lille gruppe til et møde uden lærere/skolens ledelse osv, men med to forældrerepræsentanter for klassen.

Der fik vi alle sammen lidt af et chok over hvor slemt vi hver især har oplevet det med vores barn siden de fik denne lærer.

Der er ting jeg IKKE må skrive her da det er andre folks private forhold, så det gør jeg naturligvis ikke.

Imit tilfælde havde "K" kun kendt Ida i 6 dage, da hun første gang var dybt bekymret over hende, hun kravlede jo i træer og kom ikke ind til timerne (og ja, "K" lod hende blive ude, for man kalder maks to gane på et barn). Det var bare en ting, så var der Idas sprog, hun bander og siger en masse sjofle ord og tegnede på tavlen (som hun ikke måtte) og en masse andet.

Jeg lyver ikke når jeg fortæller, at hun sendte KUN negative beskeder ud til forældrene.

En forældre fortæller noget der var så slemt, at moren havde kontaktet børnenes klasselærer fra bh-klassen og pædagoger fra sfoén for at høre deres mening om en udtalelse "K" havde lavet om barnet, de sagde de kunne slet ikke kende det barn der var beskrevet i den udtalelse.

Det skal siges at vi har alle udprintet vores beskeder fra "K", da de ellers er slettet fra systemet efter 90 dage, og de beskeder havde vi med til vores møde i gruppen (uden lærere osv), i forældregruppen er en af dem der er kontaktforældre, hun er lærer på en anden skole. Hun siger at en lærer slet ikke må lave sådan en udtalelse, selvom de syntes de har vanskeligheder med et barn, så SKAL man finde noget positivt at skrive også.

Nu må jeg jo ikke skrive om de andres børn, men den her forældre som er lærer siger de feks KAN skrve: "barnet" (navn) skal have hjælp til opgaverne i dansk (eks) for så går det godt.

Istedet for at skrive: "barnet" kan ikke koncentrere sig i timerne og forstyrer de andre hele tiden.

Vores lille forældre møde startede en række af møder med skolens ledelse, og de er heller ikke slut endu.

Så det er IKKE "kun" mig der har problemer med denne lærer.

Mig 3:

"Tænk hvis jeg kom til at spørge om noget forkert og fik en psykopatisk Mor på nakken?"
Syntes du ikke liige du er lidt grov i din udtalelse der ?

Du kender mig ikke, og retsen af dit indlæg syntes jeg også er groft.

Ida er ikke en trist og stille pige der aldrig siger noget eller er svær at tale med, tværtimod.

Det var midt i spisefrikvarteret hun kom over til ida for at spørge om alle de her ting.

Hectoria *FerrariDM*:

"Men så vidt jeg forstår på indlægget, så er det lærerens pludselig "interesse" for datteren efter et krisemøde..."

Det har du ikke ret i, for spørgsmålene kom i skoletiden (i spisefrikvarteret) i tirsdags, hvor jeg var til møde med dem kl 13, altså efter skoletid. Der vidste jeg INTET om hun havde spurgt min datter ud om noget af alt det. det kom slet ikke frem, det er noget min datter tilfældigvis fortalte mig om aftenen (tirsdag) herhjemme...

Jeg vil give dig ret i at der kan være en bestemt lærer (eller flere) der bare ikke kan med det barn eller hele klassen, en anden lærer ville måske slet ikke opleve de samme problemer med barnet/klassen.

Det mener jeg også, altså at "K" måakse på en eller anden måde har en uheldig indflydelse på børnene, men måske hun sagtens kan klare en anden klasse uden problemer.

Hun kan ikke få børnene til at høre efter, mange af børnene har ændret sig fra normal adfærd i bh-klasem til "yderst vanskelige" i 1-kl

GLRosina ?Primmer?assen.:

"Jeg går som udgangspunkt udfra at du er en god mor, men en fuldforældremyndighed er ikke lig med at være en god mor"

Ja eg har den fulde forældremydighed, det har jeg haft fra starten af også inden vi gik fra hinanden, "M" har ALDRIG haft del i den (vi var ikke gift) og har ikke søgt om den.

Jeg ved godt at det at jeg ikke har den er en garanti for at jeg er en god mor, men derfor mener jeg bare ikke at "K" kan tillade sig at rippe op i det med "M", når nu der er en god grund til vi ikke har kontakt til ham.

Det skal siges at han aldrig har søgt om kontakt i de næsten 7 år (til juni) det er siden vi gik fra hinanden.

Som jeg skriver højere oppe:

"M" lever et meget usundt liv (sagt pænt) han har ikke fast adresse og er/har været i politiets søgelys, han har gjort mig fortræd i mere end én forstand, han er meget ustabil og utilregnelig.

Selv hans søster (som havde et godt forhold til ham) hun rådede mig til ikke at lade "M" komme i kontakt med os.

(Har kun lige rettet mine stavefejl fra det højere oppe).

Ja man kan godt være bagklog og sige, hvorfor jeg fik mine børn med sådan en type, men det kan jeg jo desværre ikke lave om på.

Hej,

nu arbejder jeg selv i en skoleafdeling i en kommune.

Jeg synes at du skal henvende dig til kommunens Undervisningschef/skolechef.

Du har været til flere møder med både lærer og skolelederen, og skolelederen er åbentbart ikke voksen nok til sit ansvar til at få øjnene op for hvad der sker.

Få forvaltningen blandet ind i sagen. Skriv en klage over læreren.

Det er jo også skolens ry der er på spil.

Du er jo på et eller plan i afmagt over at der intet sker. Nu ved jeg ikke hvor længe det har stået på, men der skulle ikke gå mange uger/måneder før end man kan se at det ikke fører til noget.

Så ring eller skriv til skoleforvaltningen - vi er ikke så farlige endda. )

Hvor meget ansvar tager du som forældre for hendes opførsel i skolen? Du lyder lidt som om du syntes det er underligt læren ikke bruger tid på at hente din datter ind fra frikvater efter at have kaldt ikke en men to gange. En lærer har ansvaret for mange børn og har ikke tid/pligt til at hente hver enkelt ind til time.

Jeg ville se nærmere på min datters opdragelse hvis jeg fik at vide at hun ikke kunne finde ud af at komme ind når der blev kaldt... i første klasse.

Det må være et mareridt for jer som forældre at føle læren ikke kan magte jeres børn, men det må også være et mareridt for læren.

Jeg forstår slet ikke den ansvarsfralæggelse I laver i følge dine indlæg. Det er da jeres ansvar at jeres børn ikke tegner på tavlen, kommer når der bliver kaldt osv. Har du prøvet at være med en skoledag eller flere så du kan se hvordan det egentlig foregår?

Adian: Når du helt alvorligt kan komme med sådan en udtalelse, er det egentlig et ret godt billede på mange forældres fuldstændig misforståede opfattelse af, hvorfor deres børn går i skole. Det er jo ikke for lærerens skyld eller for din skyld, vel?

Hvis denne lærer mener, at børnene skal sidde ned, når timen starter (og selvfølgelig skal de det - de skal ha' undervisning), så er det da ikke din opgave at sætte spørgsmåltegn ved det princip !!??

Og idet du viser din foragt for det princip over for dit barn, forringer du jo høj grad lærerens autoritet. Ergo - næste gang, læreren 'gør noget', der ikke lige passer dit barn, vil han/hun tænke, at det er jo også den åndssvage lærer - det mener min mor selv.

Hvis man ikke har lært sit barn almindelig god opførsel hjemmefra, er det mindste man kan gøre da at støtte lærerne, når de forsøger på det (selvom det ved guder ikke burde være deres opgave).

Jeg fatter simpelthen ikke, at det kan være så svært at forstå. Og forstår godt, at der i så mange klasser er "dårlig trivsel", når det er en evig kamp mellem lærere/forældre, der ellers burde samarbejde for at få et så velfungerende som muligt ungt menneske ud af de 9/10.

Du kan tro at jeg har læst og påskrevet min datter har hun har værsgo at sidde på sin dertil indrettede popo når timen starter og at det er indiskutabelt - uanset hvad resten af klassekammeraterne skulle finde på af narrestreger.

Den opsang nåede jeg at servere for hende, da hun fortalte mig om den forsinkede lærer, inden hun nåede at fortælle at det drejede sig om "drengegruppen" - der havde forladt klassen 5 minutter EFTER det var ringet ind og læreren ikke var dukket op.

Jeg fatter ikke at læreren derefter ikke er sit ansvar bevidst - hvem er det lige der kommer for sent - og er det legalt og kan man forvente at 24 børn skal sidde med lim i rumpetten på ubestemt tid indtil det passer læreren at indfinde sig ????

Det er sq da den dårligste rollemodel man kan præstere - for derefter at spille på noget som en LATTERLIG MAGTDEMONSTRTION som at låse en dør og holde de formastelige unger uden for timen, fremfor at erkende "at det her er sq noget rod unger - kom ind og lad os få det bedste ud af resten af tiden, når jeg nu har kvajet mig ved at komme for sent...."

SÅ er man sig sit ansvar bevidst - ikke med forældede straffemetoder der skal fjerne fokus på hvem der bærer skylden for fadæsen.

KH:)

Jeg kan ikke rigtigt kommentere på din situation, da jeg ikke kender historien fra begge sider

Men kan da fortælle at jeg selv, flere gange, har set svigt i det danske skolesystem og ja, selvf er det SÅ nemt at forsvare de stakkels lærer, især med de børn danskere avler nu tildags (de er altså nogle djævle.)

Jeg har oplevet en lærer på det værste, der var ude med kloen efter min niece.

Nogenlunde samme historie, det var en ny lærer der kom ind i en velfungerende klasse, hun fik i løbet af kort tid en del klager, der blev holdt møder med hende, og hun forsvarede sig selv ved at gi' en lille gruppe piger skylden.

Hun sagde bl.a. det var en kærnegruppe der styrede og "torturede" resten af klassen, og havde ingen respect. Min niece var den såkaldte leder.

Hun blev en dag, (efter et forældre møde) hevet ind på kontoret, hvor hun blev udspurgt af klasse læren (de var alene) ting som:
"hvordan har dine forældre det samme", "hvordan for går jeres måltider, hvor mange måltider har i?", "hvordan har du det med din far? Har han nogensinde været ond mod dig?" "ville du hellere bo hos din mor?", "hvor lang tid bruger du hos hestene, er du derude alene?" ect ect.

Fuldstændig langt ude spørgsmål, som jeg mener IKKE bør forgå privat mellem lærer og en lille pige!

Om min lille niece kan jeg fortælle at hun er en af de lidt mere "stille" piger, og hun ville ALDRIG være istand til at "styrer" en klasse (især ikke i en alder af 7??!) Hun havde 2 gode veninder i klassen (heste pigerne ) og deres største interesse var wendy, det var bestemt ikke den "højlydte gruppe", mere de 3 piger der er gode til at passe sig selv, når de andre ikke vil lege med dem.

Hun er en glad og lykkelig pige, forældrene flyttede fra hinanden før hun blev født, men bor kun 100 mt fra hinanden og er meget nære venner (hendes mor er i et andet forhold nu og har andre børn, som min niece også har det godt med.)

Idag er min niece 13 år og rider internationale konkurencer, dengang havde hun 4 ponyer, og hun var ALDRIG derude alene, det var hendes far der passede dem, så hun kunne ha fritid ved siden af, (hun hjalp selvf til, men var og er, aldrig alene med ansvaret.)

Hele sagen var totalt langt ude, min onkel blev kaldt ind til samtale hos inspektøren der forklarede at de havde fået klager. Min onkel tog promte datteren ud af klassen, til en ny skole (som hun stadig er på og elsker.)
Klagerne mod den gamle lærer fortsatte og hun holdt kun 1 år i klassen før hun blev afskediget, grundet "forskellige synspunkter på børneopdragelse."

3 andre børn stoppede i klassen pg.a. denne kvinde.

Dette er et eksempel, men jeg har skam flere på hvor uretfærdig og forkert behandling, lærene kan give, min mor er/var selv skolelærer og har kommet med div. skrækhistorier om hvor hullet og manglende systemet er.

Så starbits, jeg har detsværre ikke svært ved at tro på din historie, der er rigtigt mange mangler i det danske skolesystem, og syntes bestemt ikke det er sjældent man hører om lærenes svigt og inkompentance

Ok, så misforstod jeg.. Men udfra alt hvad du har skrevet, så er der i hvert fald nogle problemer i klassen, som der skal gøres noget ved.. Det er I så allerede i fuld gang med.. Om læreren må gøre, som hun har gjort, er jeg i tvivl om.. I mine ører lød det som om, hun gjorde noget forkert. Eller i hvert fald gjorde det på en uheldig måde. Men det var udfra det du skrev, og sådan som jeg opfattede det.

Jeg kender selvfølgelig kun historien fra din side, og aner ikke hvordan læreren opfatter den..

Det eneste jeg kan sige nu er, at jeg håber der kommer styr på det hele, og det løser sig til alles tilfredsstillelse. Især for din datter, der er jo mange år tilbage af hendes skolegang, og det skal jo gerne blive sjovt for hende, og ikke en evig plage

/Heidi

Nu kan der jo være en årsag til, at læreren kommer lidt for sent til timen. Der kan være sket noget i frikvarteret, som læreren må tage sig af først.

Jeg har da oplevet at måtte hive to elever fra hinanden, og den ene havde mistet en tand pga. slåskamp. Når sådan noget sker, kan læreren da ikke bare gå forbi og sige," nåh... det kan jeg ikke tage mig af. Jeg skal til time".

Visse situationer må løses først. Og tro mig. Der er masser af den slags, og det ligegyldigt hvilket klientiel skolen har.

Så fordi et barn fortæller, at læreren kommer lidt for sent, så kender barnet nok næppe baggrundshistorien.

jeg siger ikke at lærere skal være fejlfri robotter - og at der ikke kan ske noget uventet, der gør at læreren kommer for sent til timen.

Jeg siger at det er en håbløs opførsel fra lærerens side, at forvente at børnene sidder og venter og venter og venter og venter - på deres stole - herregud - det er BØRN på 12 år....

Og det er endnu mere håbløst ikke at ta' situationen oppefra og ned, når man selv kommer for sent - og ganske enkelt ikke bare kalder de sprælske unger ind i klassen igen, - med glimt i øjet og smil på læben.

Latterlig, umoden og upædagogisk opførsel, fra en person ungerne forventes at skulle respektere.

Jeg vil meget gerne understøtte "den gode skole" i tæt dialog og samarbejde med skolens lærere (som beskevet i folkeskoleloven)....

men jeg vil ikke gå på kompromis med min forstand og min datters forstand og gennemskuelighed på den beskrevne situation og sætte mit forhold til mit barn over styr for at bakke op om en lærer der opfører sig som en kolerisk teenager.

KH:)

af den mening, at hvis dit barn ikke trives, så flyt det.

Begge vores børn går nu på privatskole og det er det bedste vi nogensinde har gjort.

På den gamle skole havde vores ældste store problemer med mobning (ikke kun verbal, men også fysisk) og da vi har lært vores børn at man ikke skal finde sig i alt, kom det tit til slagsmål. Den klasse han gik i havde i børnehaven og børnehaveklassen været en super homogen børnegruppe, men 3 mdr. inde i 1. klasse var der allerede problemer. Deres klasselærer favoriserede nogle frem for andre og direkte mobbede nogle elever(dog ikke vores søn).

Vi holdt mange møder med både lærere og ledelse, ligemeget hjalp det, deres standardsvar var "jamen han klarer sig fint fagligt". Hvad hjælper det når drengen er ked af at gå i skole og til sidst havde ondt i maven hver morgen.

Set i bakspejlet skulle vi have skiftet skole meget før, men midt i 2. klasse skiftede han (og lillebror) skole til en privatskole, og hold da op en forandring.

Pgr. af alt det han havde været udsat for på den gamle skole stolede han ikke på nogen, hverken voksne eller børn. Men de tog sig tiden til det og vi fik en skolepsykolog ind over (havde vi faktisk også bedt om på den gamle skole, men det blev afvist). Og fra at være en lille knudemand er vores søn nu altid glad og udadvent, det faglige , som var fint på den gamle skole er nu eksploderet og han ligger over niveau i alle fag.

Så mit råd er flyt skole ineden det bliver for slemt. Det er en kamp mod vindmøller man ikke kan vinde.

Jeg har kun været til ét møde med "K" og skolelederen.

Det skal siges at den skoleleder er HELT ny på skolen her fra 1 februar og jeg har aldrig set og hilst på hende før i tirsdags.

Alle de andre møder vi har været til er hele forældregruppen (for lille gruppe af klassen) og så viceskoleinspektøren og pædagoger og "K".

Viceskoleinspektøret "J" har fungeret som leder nogle mdr pga selve lederen havde sagt op.

Så den nye leder her "L" bliver sat meget hurtigt ind i sagen om 1 klasse og kender faktisk ikke mit barn, jeg ved ikke engang om hun har set hende.

Problemerne med klassen har stået på fra dag 1 "K" havde dem i august sidste år.

"K" var jo helt ny på skolen, og det var problemerne også for de var der ikke i bh-klassen.

Jeg kan ikke alene gå til kommunen og klage, det skal hele gruppen nok gøre sammen.

Men i det her tilfælde om "K" har udspurgt min datter sådan, der tager jeg det op på næste møde med "K" og "L" (den nuværende nye skoleleder).

Jeg har ingen støtte i skolederen, hun er jo på en måde chef for "K".

Jeg var jo blevet ringet om af "K" for 3 uger siden, hvor hun sagde nogle ting som var ret underligt og noget direkte løgn, det kunne jeg modbevise.

jeg stiller hende efterfølgende nogle meget direkte spørsmål pr mail som hun ikke besvarer.

Jeg når at rykke hende for svar to gange og får det først en hel uge efter, hun ignorede mine beskeder en uge og svarer udenom og vi skulle mødes her den 23.

Der var det meningen at mig og "K" og sundhedsplejersken skulle mødes og tale om Idas hørelse og syn.

Hun har nedsat syn (bruger briller, men fungerer fint) og hører for tiden ikke så godt.

Inden i flyver i vejret, så læs lige færdigt:

Ida har været til den årlige "kontrol" hos sunhedsplejersken "S", og Ida "dumper" på noget med hørelsen. hendes syn kan hun ikke kontrollere da Ida er langsynet.

På den der seddel vi (alle i klassen får den) afleverer til "S", der kan man krydse af om hun må tale med læereren om barnets trivsel. der sagde jeg både ja og nej, dvs det måtte hun godt hvis jeg var tilstede for at der ikke skulle opstå nogle misforståelser.

I "K"s afvisende svar pr mail skriver hun at vi kan jo tale om alt den 23, men det blev jeg lidt sur over da "S" jo ikke kunne svare på de spørgsmål jeg havde stillet hende.

Da "K" var fraværende (troede hun var syg) den 22, skrev jeg en mail til viceskolelederen "J" om han vidste om mødet blev til noget for "K" var vist syg.

Jeg bliver så ringet op den 23 af "L" (den nye leder) at hun også var til stede og mødet blev til noget.

Jeg har aldrig haft kontakt til "L" før, havde bevidst kontaktet "J" da han var inde i sagen med "K" og han har været med til alle de møder vi har haft med hele gruppen om selve klassen.

Jeg syntes så det var underligt at "L" skulle være tilstede, for hun kunne jo heller ikke svare på mine spørgsmål.

Så vi talte med "S" om Idas hørelse og syn og jeg fortalte om jeg har bestilt tid til ny undersøgelse hos både øjenlæge/skeleterapeut og øre/halslæge.

Så siger "L": vi kan godt gå et andet sted hen og snakke videre, for "S" skulle snakke med den store gruppes lærer om hendes børn nu, så det er helt normal at "S" taler med læreren om børnenes sundhed, jeg ville bare være tilstede når de talte om mit barn pga de ting der er med hendes hørelse og syn.

Jeg siger så da mig og "K" og "L" er gået over i et andet rum, at jeg ikke gider tale om mine spørgsmål nu, men at vi skal lave et nyt møde hvor jeg har en med, og det blev aftalen.

For jeg kunne IKKE få lov at tale med "K" alene, og "L" indrømmede at det var hende som havde sagt til "K" at hun skulle ignorere mine beskeder og ikke svare mig.

Ikke engang en besked om at det kunne vi tale om den 23 fik jeg, ikke før en hel uge uden svar.

Jeg har derfor kontaktet en person jeg stoler på og som har en relavant baggrund til at tage med til det møde, og han kommer med når det bliver.

Vi ved ikke dato endu. da jeg ikke kan komme i kontakt med "L" før på mandag.

Frem til MetteBo? indlæg:

Tror du jeg er en ligeglad mor der slet ikke opdrager mit barn??.

De beskeder der kom omkring Ida ikke ville ind til timerne, de startede da "K" havde kendt min datter i 6 dage, og hver gang jeg har fået en besked om det, så har jeg talt meget alvorligt med Ida om det. Så vidt jeg ved har det ikke været et problem længe, har ihvertfald ikke hørt noget siden 28/10-09.

Jeg kan jo ikke være med i skolen dagen lang og passe på hende.

Ida er jo ikke den eneste (tværtimod er der mange) som åbenbart ikke har respekt for "K", det problem har vi aldrig haft med klasselærern fra BH-klassen.

Jeg opfatter det som om at hun ikke kan sætte børnene i repekt, for det er da underligt at så mange børn pludselig ændrer voldsomt adfærd efter "K" overtog klassen.

Jeg har ikke selv overværet en dag i klassen, men der er flere andre forældre fra gruppen der har.

Den første forældre der gjorde det sagde at det var "RENT KAOS", men ting der fløj rundt i luften osv.

Men efter det første møde med forældregruppen og "J" (vice-lederen), der blev sat ekstra pædagoghjælp med i timerne i den lille gruppe så "K" ikke skulle være alene med børnene.

Det skal siges at der kun er 8 (OTTE) elever i den lille gruppe, så det er ikke ret mange "K" skal holde styr på, men alligevel er det for meget for hende.

Jeg har en gang efter fået afvide, at det er lykkedes Ida at stikke af fra en time og gemme sig, trods der var "K" og en hjælpepædagog så opdagede de ikke hun forsvandt før de pludselig så hun var væk.

To voksne mennesker om 8 børn, det undrer mig at Ida kunne det, Det må hun selvfølgelig ikke og jeg har snakket med hende om det.

Det skal siges at den ekstra hjælp skulle køre frem til jul, men blev udvidet til vinterferien (uden vi forældre fik besked men fandt tilfældigt ud af det) og nu ved jeg ikke helt om der stadig er hjælpepædagoger på.

Husk lige, den ekstra hjælp er ikke kun pga mit barn men hele gruppen.

Det skal lige understreges, at Ida ikke er spor ked af det, hun trives fint i skolen og er godt med fagligt og socialt.

Hun siger hun ikke kan li læreren, men det er nok fordi hun ved jeg ikke kan.

Bare så i ikke tror det i den forstand er en tortur-klasse.

der er også kommet mere ro på klassen siden de ekstra pædagogtimer kom ind i billedet, men nu skal gruppen holde et nyt møde i marts for at se hvordan det fungerer efter de har fjernet den ekstra hjælp, som vi i realiteten egentlig ikke ved om er der endu.

Det er jeg rigtig glad for at høre. Nej jeg tror bestemt ikke du er en ligeglad mor, men din reaktion på det med ikke at komme når der bliver kaldt fremgik ikke af dine første indlæg. Jeg er ikke ked af at tage fejl (Jeg mente absolut ikke mit indlæg som at du skulle være en ligeglad mor. Det kunne jeg aldrig drømme om at kalde nogen)

Jeg mener heller ikke du skal være der hver dag, men ind i mellem kan det være givende at se problemerne med egne øjne.

Jeg er glad for at du også tager dit ansvar som forældre

Din datter er ikke "dumpet"- men har hun et hørehandikap- er det ekstremt vigtigt, at få fulgt op på det! Mit blev også opdaget ved (dengang) skolelægens undersøgelse i 1. klasse. Jeg har så en arvelig sygdom- og er i dag stokdøv.

Der er sku meget, jeg gik glip af: Jeg hørte læreren spørgsmål- men ikke altid svaret. Jeg hørte ikke altid spørgsmålet- og måtte regne det ud fra lærerens svar. Det bliver man træt i hovedet af!

Det er klart du er mere sårbar, du har en kedelig historie med børnenes far i bagagen, og du vil klare alting selv til UG.

Sådan er jeg selv...

Men nogen gange har man brug for støtte og hjælp, for det er svært at være enlig mor.

Min kommune mente også "eget værelse" var hysterisk vigtigt for min knægt, men jeg delte da selv rum med 3 af mine 4 søskende, som helt lille....

I et hus med to reelle værelser var det svært- at sætte et rum af til drengen. Men han fik da et - med tiden.

En familie er ikke statisk!

Det kan også være svært, men nogen gange må man acceptere, at éns barn er prøveklud for en ny lærer, der helt sikkert tænker MEGET over, hvordan det skal fungere, men som ikke har erfaringen.

Det er forresten ikke bedre med erfarne lærere- min dreng kedede sig bravt i 6-7

. klasse- men hans klasselærer var meget glad for ham! Han havde sine ting iorden- og lavede ikke ballade i klassen, men han kedede sig et hul i hovedet over, al spildtiden (andre børns glemte bøger/lektier og larm).

Jeg synes, du skal møde op og spørge ærligt om, hvad den lærer mener går godt og skidt for din datter- og høre efter uden at blive gal. Du sidder ikke i klassen hver dag, så du ved sikkert ikke, hvad der sker- og folk oplever og formulerer ting- forskelligt.

Så kan du komme med dine forventninger.

Jeg har nok udtrykt mig forkert før, jeg skrev "dumpet", der mente jeg der var en (eller flere) lyd hun ikke kunne høre.

Det var ikke ment negativt...

Jeg havde talt med sundhedsplejersken "s" om undersøgelsen inden, både for at forklare det med jeg gerne ville give hende tilladelse til at tale med hendes lærer hvis jeg var der, men også for at forklare hende at Ida lige har været MEGET forkølet og jeg ved det snot/slim kan sætte sig ud i ørergangene og hæmme hørelsen når man er forkølet.

Hun har før haft tjekket ørerne engang efter hun havde haft sprængt mellemørebetændelse, og der blev hun tjekket hos ørelægen men der fejlede hørelsen ingenting.

Er noget skidt, jeg tilbragte 1 måned med ikke at kunne høre noget som helst, da jeg var 14! Det gjorde ikke ondt! Så lægen var noget forbløffet, men jeg havde det som om, jeg gik med vat i ørerne.

Jeg får stadig "prop"-fornemmelse ved enhver slags snot i kraniet. Da jeg har noget allergi- er det ret generende. Det er vigtigt- at pudse næse- et næsebor for sig- så jeg ikke blæser bakterier op i mellemøret. Næsespray er også ok. Det er så mine slimhinder i det "Øst-asiatiske rør" (som min søster, der også hører dårligt, kalder det. )- det eustatiske rør, der forbinder svælg og ører.

Ar i trommehinden giver en lillebitte hørenedsættelse for hver gang, derfor er det vigtigt, at man tjekker hørelsen, hvis der er lagt dræn/gentagne mellemørebetændelser.

Jeg ved hvordan det er at være set i kortne, det er flovt og ydmygende, jeg føler med dig. hvis du ikke gør som de ønske får du en underretning, hvis du flytter dine børn så får du også en, du kan intet gøre, heller ikke om du har en med, de skriver altid det de selv syntes, men bed om refarat af mødet, agtindsigt, og skriv tilbage med rettelser på det de skriver der ikke holder sig til sandheden, og her er det vigtigt at du altid har en med som kan sige han/hun har hørt det samme som dig, optag gerne samtaler, det må du gerne når du selv deltager i samtalen.

skriv privat besked, hvis du vil.

sige en ting flyt dit barn hvis det fortsætter sådan ender det med at påvirke din datters skolegang

Hej

Ja læren må gerne "udspørger" din datter, dog synes jeg spørgsmålene er lidt undrlige.

Jeg synes din reaktion på det er helt ude i skoven, lad dog være med at bliver rasene det gavner bestemt ikke din datter, jeg synes i stedet du skulle have taget telefonen og fået lærens version af episoden.

Børn kan altså fordreje tingene lidt, ikke at din datter har gjort det.

Ang. de andre problemer klassen, så gå til mødet med ro på og lad for gud skyld være med at blive hysterisk for det gavner ikke sagen.

Jeg håber i for løst problemerne for det er bestemt ikke lykken flytte skole for et barn og det løser hellere ikke problemerne.

Jeg synes lige at jeg vil sige at det du oplever er ingenting i forhold til hvad jeg var udsat for i min skoletid. Min skolegang var et rent helvede.

Det startede i de små klasser hvor jeg fik blevet hevet til psykolog fordi jeg ikke passede ind i "kassen", psykologen konstatedered dog at jeg gangske godt begavet.

I 3 - 4 klasse begyndte et årlangt mobbehelvede og ofte fik jeg selv skylden for mobningen hvilket bestemt ikke var rart. I 5 klasse blev jeg truget med to knive midt i en engelsktime, eleven der havde

gjort det fik en advarsel og blev frataget knviene.

De år oplevede jeg også at blive banket optil flere gange uden det stoppede, trods kontakt til lederen og lærer.

Min klasselærer var også af og til på nakken af mig, hvilket mine forældre fik stoppet, ved at truge med anmeldelse, da hun en dag hvor jeg ikke havde afleveret en opgave og hvor jeg var blevet tvunget til kører hjem efter den, og ikke kunne finde den, havde villet ind i vores hjem lede efter den, guskelov havde jeg smækket min nøgle inde. Det skal siges at jeg fik en eftersidning.

Mobningen blev kun værre og værre, jeg oplevede at blive truget på livet.

I 7 klasse skifter jeg skole, det går godt det første år men så bliver jeg igen udsat for mobning og bliver stemplet som dum.

Mobingen endt i cikane og fysiske tæsk. Min klasselærer var også med i mobningen og gjorde intet for at få den stoppet, der sker først noget da mine forældre tog kontakt til skolelederen, der gav min klasselærer en skideballe af rang. Der havde det stået på i to år, jeg kunne ikke være klassen i frikvarterene.

I 10 klasse skifter jeg igen skole og her hives jeg igen til skoepsykolog der mener jeg havde asperkers, hvilket blev afvist af egen læge og speciallæge. Min forældre hives igen og igen til møde fordi jeg ikke var helt som de andre i udvikling pga. af sygdom og allergi. Dog havde det ingen betydning for min skolegang.

Jeg fik også at vide i min skoletid at jeg aldrig ville kunne bo selv, i dag bor jeg selv i Vejen klar alt selv.

Efter jeg forlod folkeskolen tog jeg 10 klasse på VUC og her blev jeg hørt og min evner kom for alvor til udtryk.

Efter det tog jeg på handelsskole hvor jeg fik en dejligst lærer man kan tænke sig hun troede på mig fra dag et og jeg kan takke hende og min forældre for at jeg i dag er igang med min drømmeuddannelse på UNI.

Mine tidligere folkesskolelærer vil i dag ikke hilse på mig nør vi mødes på gaden. Men jeg er ligeglad jeg føler jeg har fået et nyt liv efter de to år på Handelsskolen.

Så ja jeg har oplevet svigt på svigt i den danske folkeskole, kun to lærer fra min folkeskoletid troede på mig det var min fysik/kemi lærer fra 7 - 9 klasse og min fysik/kemi lærer i 10 klasse.

Jeg håber min historie kan give lidt stof til eftertanke.

Held og lykke med mødet

Mette

Jeg har haft 5 gode år på en folkeskole, men da jeg skulle flytte kom jeg i 6 klasse på en skole der blev til "4 år i helvede"...

Jeg valgte så 10 klasse som var på den trdje skole, og der var jeg glad for at gå.

Jeg kom derefter på landbrugsskole og tog min uddannelse og har klaret mig fint siden.

Købte hus/landsted alene som 25-årig, det er 10,5 år siden nu.

Men tilbage til emnet, jeg kan på INGEN måde se at læreren skal rippe op i vores privatliv omkring børnenes far.

Han har været ude af vores liv i næsten 7 år nu.

Jeg kan IKKE se det vedrører min datters skolegang, og det var ikke en del af undervisningen at de skulle tale familie, det var kun Ida hun talte med om det.

Jeg er RASENDE over det, for hvorfor skal "K" ligesom få Ida til at tro jeg er en ond mor der nægter sine børn kontakt med deres far ?

"K" kender ikke noget som helst til "M" (faren), og bør sku slet ikke begynde at manipulere med Ida.

Der er EN GOD GRUND til de ikke ser ham, han har ikke vist sin interesse i alle årene siden vi gik fra hinanden og selv hans søster har rådet mig til at holde ham på afstand af mig og børnene.

Syntes i virkelig at det er en lærers opgave, at rode op i fortiden som hun aldrig har hørt noget om fra mig, og forsøge at få Ida til at finde interesse for sin far som hun ikke kender og ikke har vist sin interesse ?

Husk lige at læse hvad jeg har skrevet om ham længere oppe..

Jeg er blevet kontaktet af politiet flere gange da de ledte efter ham, jeg får ikke afvide hvorfor men kan gætte mig til det.

Det er IKKE et sundt forhold for hverken børn eller mig at have den kontakt, og jeg er lykkelig for at han lader os være i fred.

Det er da noget vrøvl at sige at skoleskift ikke løser problemerne.

Da vores skiftede skole, fik den nye skole hele historikken fra den gamle skole og vi spurgte om de kunne tage hånd om en dreng som var så skadet af dårlige oplevelser.

Det ville de gerne og der har hele tiden været et tæt samarbejde mellem os og skolen.

Men ja skifter man bare skole uden at historikken følger med og den nye skole ikke er opmærksom på de evt. problemer eleven har med i bagagen så gentager historien sig ofte.

For er man blevet mobbet, vil man ofte have nogle reaktionsmønstre som, hvis intet bliver gjort, ubevidst inviterer til mobning.

Nu drejer dette sig ikke om mobning, men om en enkelt lære. Men tro mig, hvis læreren ikke fungerer med klassen følger der ofte en masse andre problemer med efter et stykke tid.

Min oplevelse er at ledelse og andre lærere nedtoner hvis der er problemer med en lærer, og i vores tilfælde var det som at slå i en dyne, de kunne sagtens til møder side og give os ret og der blev lagt strategier for hvad vi skulle gøre, men når det kom til stykket var det kun os som overholdt aftaler og de/læreren fortsatte bare i samme spor.

I min ældste søns gamle klasse er de gået fra at være 27 elever til at være 20, og det er endda med tilgang på 2 nye. De holder konstant møder om problemer i klassen men intet bliver gjort, det er mig en gåde hvorfor ledelsen ikke reagerer når de kan se at det fungerer så dårligt som det gør.

Jeg ved fra forældre i klassen (min søn leger stadig med flere fra klassen) at det er nøjagtig de samme problematikker som var der da vores søn gik der.

Så mit råd er stadig, flyt dit barn !!

Nu har jeg tænkt over det i et par dage og jeg bliver simpelthen nødt til at spørge:

Hvorfor er skolens eneste 1.klasse delt i to grupper af uens størrelse? Og hvorfor er din datter kommet i den lille gruppe? Den bestod kun af 8 elever ikke sandt?

Hvor mange elever er der i den store gruppe?

Jeg overvejer det MEGET, altså at flytte børnene.

Hvis jeg gør det så bliver det begge børn, da jeg vil have de går på den samme skole.

MEN jeg vil lige afvente at gøre noget før vi har holdt de møder der snart kommer her i marts.

Der er tre møder, et med mig og "K" og "L" og så den mand jeg har med til mødet.

Så er der et klassemøde for hele 1-klssen, altså både store og lille gruppen, og så er der et møde kun med lille gruppe.

De alle er i den første halvdel af marts, så jeg vil lige afvente til de møder er holdt.

Undskyld mig Cooper og Starbits

Nu skriver jeg jo IKKE at man ikke skal flytte et barn, men jeg skriver at det ikke altid er lykken at blive taget fra de venner man kender i klassen.

Og igen jo en lærer må gerne spørger eleverne ud. Jeg forstår ikke dit raseri startbits for det gavner bestemt ikke din datter. Jeg skriver netop også at jeg synes det var nogel underlige spørgsmål, men det er altså ikke forbudt at spørger eleverne.

Jeg ved ikke om I har nærlæst min historie for så ville I også opdage at mine lærer var en stor del af de problemer der var i min klasser.

Håber du finder den bedste løsning for jer, men hold raseriet uden for, de kan bruge det imod dig.

Mette

Det var faktisk et godt spørgsmål...

Da de gik i børnehaveklasse, startede alle 28 elever i en stor klasse med to lærere på, så ser de tiden an mht hvordan de skal dele klassen op, og det blev til en "A" og "B" klasse, hvor der var 8-9 elever i den ene (husker ikke nøjagtig antal) og 20 i den anden.

Min datter startede i den store klasse, men så syntes skolen at hun havde svært ved at skabe sig legekammerater fra klassen, da hun opsøgte de ældre elever i frikvartererne, så hun blev forbudt at lege med dem (de ældre) og rykket over i "B" klssen for så mente pædagogerne at de bedre kunne overskue at hjælpe hende i gang med at lege med "de små" når de ikke skulle overskue så mange børn på en gang.

Dog virkede Ida tydeligt utilfreds med at være i b-klassen, især overfor en bestemt pige der "klistrede" op af hende og hende var Ida bestemt ikke interesseret i.

Og da hun begyndte at lege meget med flere fra "A"-klassen (hvor hun var rykket væk fra) og jeg fandt dem sammen når jeg hentede og Ida selv gav udtryk for at hun ville tilbage til a-klassen bad jeg lærerne om at hun kom tilbage til den.

Det gjorde hun så.

De er ALTID to lærere til bh-klassen og de samme bliver i bh-klassen så børnene skal have nye lærere i 1 klasse.

Vi blev dog meget dårligt informeret fra skolens side af mens de gik i bh-klasse, for jeg hørte noget jeg ikke skulle have hørt fra en lærer og pædagog, nemlig at når de skulle i første klasse blev det ÈN stor klasse og at klsselæreren blev en ny fra bornholm.

Lige før de skal starte i 1, så får vi afvide at de skal være en stor klasse, men delt op i to grupper, så hende den nye fra bornholm "K" skulle have den lille gruppe og min datter skulle tilbage i lille gruppe.

Deres grund til det, var nu ikke legeproblemer (for det gik rigtigt godt) men at Ida let blev forstyrret af andre og derfor nok befandt sig bedre i en lille gruppe hvor der kunne være lidt mere ro.

DEN RIGTIGE grund til det ikke blev 23asse "A" 6g "B" men "LILLE" og "STORE" gruppe er, at hvis de deler en klasse i to med "A" og "B", så skal de fordeles jævnt med både antal og køn og evt børn med specielle behov osv.

OG hvis de havde delt dem sådan med klasse "A" og "B" så var der kun 14 børn i hver klasse, og der må være max 30 (ellers er det 29, kan ikke huske det) og de er nød til at tage nye elever ind op til max antal hvis der kommer nogen, og det var de ikke interesseret i, det har de selv sagt...

Der er dog en kvik forældre fra den lille gruppe, som har set skolens hjemmeside da de søgte ny lærer ("K") til første klasse, og der siger hun at der stod de søgte: "en lærer til børn med specielle behov"..

Det er IKKE en specialklasse, for det skal man skrive under på hvis en barn går i, og det er E? stor klasse men delt op i de to grupper...

Jeg kan godt forstå hvis i syntes dte lyder underligt, det gør jeg også... Men jeg tror sandheden også indeholder noget andet, at der ike på skolen er nogen lærere som har kompetance til at klare en stor klasse med 28 børn i første klasse, alle børn i "lømmel-alderen"...

Men jeg er spændt på de kommende møder, nu vil jeg ikke gøre noget drastisk og flytte mine børn før jeg har talt ud med "K" og "L" om alle mine spørgsmål, og jeg vil ikke tale med dem om det før det møde hvor jeg har en person med...

men du skriver altså:

Jeg håber i for løst problemerne for det er bestemt ikke lykken flytte skole for et barn og det løser hellere ikke problemerne.

Og jeg svarer så :

Det er da noget vrøvl at sige at skoleskift ikke løser problemerne.

Fordi at du har oplevet at det ikke har løst problemerne for dig er det da ikke ensbetydende med at det ikke kan være løsningen for andre. Det var lykken for vores barn.

Netop i dette tilfælde er det jo ikke mobning, men en specefik lærer som er problemet og da vores erfaring med skolesystemet er at de "dækker" over hinanden , ja så er mit råd stadig: skift skole.!!

Og hvis du læser hele mit indlæg skriver jeg jo også at hvis man vælger skoleskift, skal man få historikken med, for uden den kan historien jo risikere at gentage sig (som i dit tilfælde).

Havde vores søns nye skole ikke fået hele historien, ja så var vores ældste søn lynhurtigt blevet stemplet som slagsbror og en ubehøvlet møgunge ingen tvivl om det.

Da jeg fornylig snakkede med hans dansklærer i anden sammenhæng, sagde hun faktisk: " Ja, hvem skulle have troet at det var sådan en skøn dreng som var gemt inde i den lille knude som startede her."

Nu handler det her ikke om dig og mig, men om en mor der har problemer med skolen.

Det her er hvad jeg skriver i mit andet indlæg:

Nu skriver jeg jo IKKE at man ikke skal flytte et barn, men jeg skriver at det ikke altid er lykken at blive taget fra de venner man kender i klassen.

Jeg er da glad for det hjalp jeres dreng, at flytte skole, det sker altså nogle tilfælde at den onde ånd flytter med.

Jeg skrev min historie fordi jeg synes den viser lidt om hvad der indimellem sker på vores skoler.

Jeg havde store problemer med mine lærer, der stemplede mig som dum, mobbede mig ovs. Men her hjalp hysteri fra mine forældre ikke på situationen, derfor siger jeg til trådstarter lad være med at kamme over til mødet, for det gavner ikke sagen.

Kn problemerne ikke løses så vil jeg også vælge at skifte skole. Ingen børn er tjent med gå i den dårlig skole.

Mette

For det første vil jeg undskylde en masse tastefejl i farten samt numlock var slået til nogle steder...

Jeg ved ikke hvad de kan bruge min vrede mod mig med, det ændrer jo ikke på sandheden og det er jo den det hele drejer sig om.

Jeg skal selvfølgelig styre mit temperement til møde og ikke råbe eller noget...

Men jeg kan altså ikke ændre på min holdning om at hun har snaget i mit privatliv, noget hun ikke skulle have gjort og det vil jeg sige meget bestemt til hende og be om en forklaring da jeg jo IKKE aner hvorfor hun spurgte min datter om alt det.

Jeg er også meget ked af at skulle flytte mine børn, men det KAN være nødvendigt, men nu afventer jeg som sagt lige de tre næste møder her i fremtiden...

enig i at hysteri ikke hjælper.

Men samtidig må jeg sige at man er nødt til at reagere på sit barns vegne, da man som forælder er den med det store overblik (forhåbentlig).

Og ja det handler ikke om os to, og hvis du nu læste hvad jeg skrev. At dette jo ikke handler om mobning men en enkelt lærer (har jeg faktisk skrevet i alle indlæg) ville du måske forstå at min eneste kommentar til dit indlæg var at det er noget vrøvl at sige at skole skift ikke virker.punktum slut.

Resten var faktisk en kommentar til, at jeg synes det er et håbløst foretagende at prøve at ændre lærer/ledelses opførsel.Udfra egne erfaringer.

Du har overhovedet ikke forstået mit første indlæg. Min problemer var ikke kun mobing, det var også lærer der IKKE var deres opgave voksen.

Nå ikke mere om det.

Jeg gider ikke kommenetere mere på det at flytte skole.

Jeg håber møderne går godt for trådstarter.

Mette

Så blev der holdt klassemøde i går.

Det startede med HELE klassen (de to grupper) samlet, med den nye skoleleder "L" som indformerede om klassens fremtidsplaner.

Der er lagt planer om, at når børnene skal i 2. klasse efter sommerferien, så lave de en "TVILLINGE-KLASSE", dvs de kalder det stadig for en stor klasse, men dem som er i "tvillingeklassen" de er i en klasse med børn fra andre (og mindre) klassetrin), dvs tvillingeklassen kommer til at bestå af nogle elever fra både 0 og 1 og 2 klasse. Som så bare er tilknyttet det klassetrin de egentlig hører til.

Dette system har jeg godt nok adrig hørt om før, og jeg frygter det vil få børnene til at komme bagud når de skal undervises med børn der er det mindre.

Det er ikke en special-klasse siger de, den hopper jeg dog ikke på.

Det fungerer jo som en specialklasse, men hvis det er det så SKAL de tage nye elever ind i det de for tiden kalder "stor" gruppe.

Og det har de indrømmet på et tidspunkt, at det vil de ikke, så derfor hedder det at klassen er delt men en stor klasse.

Men efter disse indformationer blev vi delt i to hold, den store og lille gruppe.

Der var en forældre der havde skrvet et meget konkredt/direkte brev rundt til klassen og ledelsen inden mødet, med nogle punkter de ville kræve kom med på mødet.

Det fik "L" kravlet fint udenom, og det er nu forlangt svaret på pr skrift...

Det hele er en lang historie.

Men mit eget lille personlige møde med "K" og "L" og den person jeg har med, det er på mandag.

Jeg har dog hørt at jeg ikke er den eneste der har problemer med "K".

Der er (så vidt jeg husker) ca 5 personer der overvejer skoleskift, og en der allerede har gjort det har oplevet sit barn tage så meget skade af skolens behandling at hun vil sagsøge skolen.

Nu ved jeg godt der kommer nogle pædagoger/lærere på banen her og forsvarer skolen, men som forældre kan man altså ikke bare ignorere problemerne der er, og mine børn bliver også flyttet når alle disse møder er overstået.

Held og lykke med mødet, håber i finder den bedste løsning for børnene..

Jeg håber at jeg aldrig som lærer støder ind i en gruppe forældre der er så "lukkede" for et samarbejde med mig. Tænk at starte op med at forsøge at løse en konflikt ved at holde møder i forældregruppen, og skrive en masse beskeder frem og tilbage.

Starbits, Du skriver :

Jeg kan godt forstå hvis i syntes dte lyder underligt, det gør jeg også... Men jeg tror sandheden også indeholder noget andet, at der ike på skolen er nogen lærere som har kompetance til at klare en stor klasse med 28 børn i første klasse, alle børn i "lømmel-alderen"...

HVIS du VIRKELIG mener ovenstående, så forstår jeg SLET ikke hvordan du kan forsvare overfor dig selv og dine børn at have dem gående på den skole. Hvis du mener at SAMTLIGE lærer på skolen er inkompetente til at fungere i den givne situation, så forstår jeg ikke at du ikke har flyttet dem for længst. Det er da komplet uansvarligt overfor dine børn.

Du er "tilsyneladende" omgivet af idioter, hvad gør DU ved det ?

Jeg er pt klasselærer i en 1. klasse, og jeg ville nu ikke beskrive dem som værende i lømmelalderen. Men det kan jo godt være sådan andre steder.

Tak for opdatering .

til dig for din måde at tackle tingene på og fordi du fighter for dine børn og deres ve og vel. Al mulig held og lykke med mødet og det hele - jeg håber du når frem til en god løsning på den ene eller den anden måde .

Vh. AnjaR

Ej du kan nok ik være sikker på ik at komme ud for endnu værre ting som lærer man skal nok være godt rustet som lærer men der er vel også brodne kar i lærer kredse mon ik lige som alle andre steder og jeg ved helt sikker at janni ik har været lukket og hun HAR gjort en masse selvom du åbenbart har fået en anden opfattelse ud fra det du har læst

om det der med de delte "fællesklasser" med flere klassetrin sammen.... Og har faktisk hørt at det fungerer rigtig fint, fordi der bliver mulighed for at yderligere inddeling i forhold til div. fag, hvor niveauet tilpasses eleverne....

Så jo, jeg har hørt om det, men ikke før sidste år, da nogle af vores venners barns skole indførte det.... Og jeg kan fortælle at de (og jeg) var mistroiske, men de er blevet positiv overrasket over hvor godt det fungerer.

Jeg vil ikke gå yderligere ind i diskussionen, men bara fortælle at jeg har hørt meget positivt om tvillinge-klasse projekterne.

Det giver nogle helt utrolige muligheder for at tilpasse undervisningen nøjagtigt til børnenes niveau. Endvidere åbner det gode muligheder for at lærere og pædagoger kan få et bredt samarbejde...

til dig Starbits, jeg synes du takler det super godt!

Greve:

Jeg håber at jeg aldrig som lærer støder ind i en gruppe forældre der er så "lukkede" for et samarbejde med mig. Tænk at starte op med at forsøge at løse en konflikt ved at holde møder i forældregruppen, og skrive en masse beskeder frem og tilbage.

Lige det du har skrevet der, kan jeg simpelhen ikke forstå..

Hvis jeg mente der var noget galt med min datters lærer, ville jeg da finde det helt naturligt at jeg høre de andre forældre ad... Det kan jo være noget jeg har opfattet skævt.

Jeg er ikke selv i tvivl om mit ansvar som mor, for at min datter får en god skolegang, men jeg er heller ikke i tvivl om de mange rådne kar der findes i "lærer/pædagog-afdelingen"

Og nu omfatter min omgangskreds ikke lige min datters lærer, men der imod nogle af de andre forældre, så derfor finder jeg det naturligt at snakke med dem, om læreren, hvis der er noget jeg lige vil have vendt, inden jeg ville gå til læreren. Hun er ansat til at undervis mit barn, i samarbejde med mig selvfølgelig, for jeg er enig i at der er grænser for hvad man, som lærer skal bruge krudt på i klassen.

Hvis jeg skulle ringe til min datters lærer, hver gang der meldte sig lidt, så ville hun melde det for chikane (sarkasme) men her finder jeg de andre forældre gode...

Der er meget uro i min datters klasse, men de har en super god lærer (eller pædagog må det være i BH) der kan håndtere det og alligevel formår at lærer dem en del, og det synes jeg er super godt, og jeg ved at jeg altid kan komme til hende hvis der er noget

Jeg har selv haft en super skolegang, vi var 23-25 elever fra børnehave til 10 klasse og jeg skiftede klasselærer 4 gange (altid erfaren lærer)

Men da min bror kom i samme skole og op i klasserne, gik det galt, de satte en split ny lærer ind i en 6 klasse... og min bror overtog straks. Derhjemme gik det ligedan.. mine forældre mistede kontrollen (og det skete i den rækkefølge), men trods deres vilde anstrengelser for at få et samarbejde med skolen og få hjælp, blev de bare mødt med anklager på anklager. "han tager stoffer" afvist samme dag, med en blodprøve, hvor de tjekkede så langt tilbage som de kunne komme.

"I har haft problemer før" Med den påstand, mente de mig

Hvilket hurtig blev afvist, med et kig i min journal og udtalelse fra mine lærer (ingen af dem, havde hans klasse, desværre)

Vores skoletid overlappede (jeg gik i 9)

Og der var mange flere, jo min bror var en idiot og aller hulens til djævel, men deres valg af lærer til den klasse, var endnu værre + deres manglende samarbejde. Hans klasselærer var foruden blevet skolens uddannelses-rådgiver og jeg husker at han fortalte mig, trods kendskab til mit valg af uddannelse: "Man vælger kun en landbrugsuddannelse fordi man ikke kan komme ind andre steder" Jeg er alm. begavet og havde et gennemsnit på 9,2. Men dette var hans bemærkning, dog gled jeg af på den og tog uddannelsen alligevel

Men min pointe her, er at, her var det skolen der ikke ville samarbejde, da de helst ikke ville indrømme "bøffen" Og det ser man faktisk tit, mine forældre kæmpede i 2 stive år, inden de endelig gik fra huset, bilen osv (får at få råd) og stoppede ham på efterskole, først her fik han det bedre... Og i dag har han sluttet en HH og har et godt job.

Gode lærer er super, men de dårlige kan ødelægge for meget...

Så kæmp endeligt så meget du orker!!

Det er helt klart det værd...

Min ærlig mening om lærerens forhør, hvilket det er, er at det på mig, virker som om at hun forsøger at finde noget "socialt" på dig, for at hun kan slippe af krogen.

Mange her inde understreger at man ikke helt kan tro på eller ordenlig forstå, det et barn fortæller, da de kan have undladt eller føjet mere til. Jeg oplever det selv med min datter til tider.

Men så sig mig lige, hvad kan en lærer så bruge barnets ord til??

Jeg tror at jeg som forælder (har ikke nogen børn, så jeg kan ikke sige det præcis) ville reagere på samme måde, hvis jeg i frvejen ikke havde et godt forhold til læren og ikke følte at jg blev hørt...

Som lærer (hvilket jeg heldigvis heller ikke er - tror ikke jeg har temperamentet til det) er det en pligt at undersøge og indberette, hvis der er problemer, men er det ikke normalt at man går til forældrene først? Og hvis man ikke kommer igennem med noget, eller ikke bliver lyttet til, eller får en eller anden forklaring på at der er de problemer man ser, så kan man gå videre til de rette mundigheder, og evt. udspørge barnet hvis det er hvad reglerne siger...

Men når der er mangel på tillid, så er det problematisk at det lige bliver gjort på den måde som trådstarter nævner, da det jo ikke lige er med til at skabe tillid, men øger mistilliden...

Tror at det virkelig ville være bedst at flytte til en anden skole, da jeg ikke rigtigt kan læse mig til at det vil blive bedre, da det på en eller anden måde, virker somom det er kommet for langt ud... Hverken trådstarter eller lærer kan være tjent med situationen... Og i sidste ende kan børnene heller ikke...

Hvis det virkelig er læren der er problemet, vil de andre forældre måske også flytte, og en lærer kan ikke have en klasse uden elever... Hvis det er trådstarter og barn der er problemet, vil klassen jo blive bedre ved at I flytter, og måske vil en anden klasse bedre kunne tage og løse evt. problemer...

Den største taber i dette er jo eleven... Og det kan være rigtig ubehageligt at være en af dem, der får et dårligt forhold til skoler... Jeg ved det, fordi jeg har en søster der har det sådan...

Hold os endelig opdateret. Det er jo spændende det her

Hilsen lærerstuderende i Århus

Jeg har også ventet på din opdatering. Jeg synes faktisk, idéen med en tvillingeklasse er helt god. Mange steder kører man jo også en indskoling, hvor BH - 2. klasse er samlet.

Hvis du ikke mener, at dit barn hører til i tvillingeklassen, så må du endelig sørge for at få det sagt til mødet på mandag. Det er vigtigt, du får dine argumenter frem - og lytter til deres argumenter. Hvis de ikke har ret, så må du påpege hvorfor.

Altså, som lærer så samarbejder man altså med forældrene (nu taler jeg generelt, og det man skal, jeg kender jo ikke læreren i dette tilfælde og kan ikke udelukke, at hun er et fjols). Vi indberetter selvfølgelig ikke elever til højre og venstre uden at inddrage forældrene. Faktisk har vi da altid forældrene med på råd, når vi gerne vil have vores elever nærmere undersøgt af fx PPR. Ofte er det forældrene, som henvender sig med en bekymring, og når det er os, så har forældrene tit den samme bekymring. Hvis man er lærer, skal man ville børnenes bedste, ellers skal man give sig til noget andet. Jeg gad ikke være lærer ellers i hvert fald!

Jeg har lige læst de sidste indlæg nu, og er egentlig alt for træt til at svare nu så skriver noget mere i morgen.

Men vi har som sagt det længe ventede møde på mandag med "K" og "L" og ham jeg tager med.

Der er en del ting jeg ikke kan/vil skrive her før mødet, da jeg jo KAN risikere at "K" selv eller en hun kender læser dette her.

Jeg har forberedt mig så godt jeg kan på det her kommende møde, måske mere end hun er klar over.

Ligesom de jo forbereder sig på et møde, der ved jeg jo heller ikke hvad der foregår.

Måske jeg ser "spøgelser" i det her foretagende, men mit selvværd er EKSTREMT lavt, jeg har INGEN selvtillid og føler mig hurtigt ramt og ked af det/gal.

Også derfor jeg vil have en person med på mandag, jeg føler mig som en lille "bums" der ikke bliver lyttet til og taget seriøst hvis jeg sider alene med klasselæreren og skoleinspektøren.

Jeg kan fortælle så meget, at til mødet i onsdags, der fandt jeg ud af at der er FLERE end dem jeg vidste i forvejen der ville flytte ders børn pga problemerne med "K"...

Vi skal også have alm skole/hjem samtaler på mandag, der har jeg en tid lige efter vores lille private møde.

Jeg må indrømme at det stresser mig enormt meget, jeg har så meget jeg bekymrer mig over med børnenes skole + min manglende jobsituation og dermed økonomi.

Jeg ELSKER mine børn og kan måske derfor godt virke "gal" (temperement) når jeg føler der er noget vedr dem der går mig imod og det ikke fungerer på skolen.

Jeg er nået så vidt, at jeg er parat til at flytte for at komme i nærheden af en bedre skole til mine børn.

Det kræver så "bare" lige jeg sælger min ejendom og dyr først..

MEN jeg vil som sagt ikke foretage mig noget før alle møder er overstået.

Og jeg vil heller ikke flygte fra forældregruppen, dem som stadig kæmper for at blive hørt og forbedre forholdene i klassen.

Jeg er MEGET bekymret for den kommende "tvillingeklasse".

Jeg kan se den som at mit barn kommer i den "special-klasse", men med børn fra to andre klassetrin som ligger under hende selv.

Hvordan skal de kunne undervise på tre forskellige niveauer ?

Eller vil de undervise på et, så noget skal STRÆBE afsted for at indhente de store, og de største bliver trukket nedad ?

Deuden er jeg SIKKER på at Ida vil de lade komme i tvillingeklassen, og når hendes lillesøster så kommer i 1-klasse, så kommer hun sikkert også i den tvillingeklasse, så skal de jo gå i samme klasse og det er skolen ellers imod søskende i samme klasse.

OG jeg ved at de vil sætte "børn med specielle behov" i den her tvilligeklasse, og der er en fra den nuværende 0-klasse (Idas lillesøster går i parralelklasse med) som der er STORE problemer med, faktisk har der været en del ret store konflikter mellem hende og mine børn og mange andre børn.

Lad os kalde det omtalte barn her for "MA".

Jeg ved der er "noget" i gang mht til hjælp på "MA", da hun er meget voldsom i sin adfærd, også overfor større børn.

Mine børn er bange for hende, og sidst "MA" havde slået og sparket min datter Ida der ville Ida ikke sige det til en voksen, for det var pinligt pga "MA" jo var mindre end hende selv.

Ida havde grædt meget og nogle andre piger havde hjulpet hende og taget billeder mens hun græd, ved ikke lige hvorfor.

Jeg er ikke i tvivl om, at "MA" vil komme i tvillingeklassen, da hun tydeligtvis har særlig brug for hjælp.

Og det vil simpelthen være tortur for mine piger at gå i klasse med hende, plus jeg frygter det faglige og sociale niveau vil få et kæmpe dyk ved at sætte tre årgange sammen.

Er der sket noget videre i sagen?

Jeg skriver en i aften, da jeg lige havde skrevet en LAANG besked men så gik computeren (bærbar) ud og jeg nåede ikke at gøre den færdig og vise den her... har ikke mere tid lige nu...

Først vil jeg undskylde overskriften i mit sidste indlæg, der skulle selvfølgelig stå 15/3 og ikke 15/2...

Dernæst vil jeg sige, at jeg må skrive opdateringen i morgen for min computer går hele tiden ud nu så går på biblioteket i morgen for at låne computer/net.

Selve årsagen til mødet var faktisk noget helt andet jeg ikke har fortalt her.
Faktisk noget der tydede på hun havde mistanke om vandrøgt.

(Jeg har ikke brug for at blive "slagtet" herinde nu).

Hun havde ringet mig op torsdag den 4/2 om aftenen.

Hun sagde at hun var meget bekymret, at hende og hendes kollegaer havde lagt mærke til at Ida havde gået i den samme trøje i MINDST 14 dage med gule æggepletter på osv.

Hun sagde også at Ida lugtede meget grimt..

Jeg kunne så fortælle at det var LØGN det hun påstod, men den bluse Ida havde på nu (torsdag) den havde hun også på i går, og mandag/tirsdag hvade hun haft en anden diddl-bluse på.

Nåå siger hun, du har måske tilfældigvis en anden diddlbluse i nøjagtig samme turkisfarve ?

ja svarer jeg, det har jeg faktisk, jeg har også flere for jeg har købt et vareparti på QXL med 20 (TYVE) diddlbluser og mange af dem ar helt ens..
Her er lige et billede:

Der mangler et par af bluserne på billedet..

Jeg sagde hun godt måtte se dem, men det ville hun ikke.

Der var IKKE gule pletter på den bluse hun havde på, men jeg fandt den fra mandag/tirsdag og der var gule (remoulade vil jeg tro) pletter på. min datter havde selvfølgelig også været i bad så det undrerde mig meget det hun anklagede mig for.

Da jeg havde lagt røret på, går jeg og spekulerer på samtalen og der dukker nogle spørgsmål op hos mig jeg ikke fik spurgt om, så jeg sætter mig ned og skriver en besked på forældreintra til "K".

Jeg stiller hende 3 spørgsmål:

HVEM af dine kollegaer har du talt med ?

HVAD er det du/i syntes Ida lugter af ?

Har du en (skole)EMAILadresse som andre ansatte på skolen har ?

Allerede dagen efter om fredagen, tager jeg alle bluserne med på skolen og viser sundhedsplejersken og får en god snak med hende.

Ida skulle alligevel til den årlige "kontrol" hos hende snart, og der er dte helt normalt at hun taler med læreren om barnet HVIS jeg giver tilladelse til det.

Det gjorde jeg på den betingelse at jeg selv var med så der ikke opstod nogen misforståelser.

Da jeg tirdagen efter endu ikke har modategt svar fra "K" på min besked, og jeg kan se hun har været på intra (der er sendt en besked ud til os alle) så skriver jeg igen og rykker for svar.

Om torsdagen lige før vinterferien, altså en hel UGE efter opkaldet og min beksed med spørgsmål, der skrive rjeg i Idas fysiske kontaktbog, at nu forventer jeg hun går ind og læser og besvarer beskeden snarrest muligt.

Så kommer en besked fra hende på intra, at hun er ked af jeg har fået det indtryk af at hun ikke vil svare, men nu havde hun lavet en aftale med "S" den 23/2 og så kunne vi jo tale om det der.

Jeg skriver så at de ting jeg har spurgt hende om kan "S" da ikke svare på men hun nægter at svare mig skriftligt.

Jeg kontakter så viceskoleinspektøren (som er inde i sagen omkring "K") for at få et direkte nr til ham så jeg kan tale med ham om det da jeg ikke vil vente til efter vinterferien.

han giver mig så et nr der ikke virker og svarer mig efterfølgende ikke på beskeder.

I vinterferien ringer "S" mig op og informerer mig omkring mødet (hun vidste ikke "K" havde skrevet det til mig) og jeg spørger "S" direkte HVEM der er med ved det møde.

Hun siger dte er hende og "K" og mig.

Jeg møder så viceskoleinspektøren på p-pladsen mandagen lige efter ferien og konfronterer ham med han har givet mig et nr som ikke virker, øhh øhh siger han, det vidste han da ikke det var nok det gamle nr jeg havde fået...

Så siger jeg at jeg skal til møde med "K" og "S" i morgen og han siger at L" vist også skal med, det har jeg da ikke hørt noget om... Nå det ville han lige undersøge.

Tirsdag morgen tror jeg ikke mdødet bliver til noget da "KL" havde været fraværende på skolen om mandagen lige før, og skriver så en besked til viseskolederen om morgenen at "L" ikke skal være tilstede da det er noget mellem mig og "K" som jeg ikke ser nogen grund til at blande hende ind i.

Jeg bliver så ringet op af "L" som siger dte bliver til noget og at hun også er tilstede for sådan skulle det bare være.

Jeg møder så op hos "S" men starter med at sige: Nu taler vi kun om det med Idas hørelse og syn og mave og intet andet.

det andet havde jeg jo haft talt med sunhedsplejersken om og ville tale direkte med "K" selv..

Så siger "L" så går vi bare over i et andet lokale og taler videre.

det gjorde vi så, men jeg starter med at sige:

Det her gør jeg ikke før jeg har en person med, for jeg syntes det hele var så mystisk at "L" SKULLE være tilstede og så var der lige nogle ting jeg ville have med.

"L" når dog at sige: Jeg må indrømme, at det var mig der havde bedt "K" om at ignorere dig, da det her ikke er noget man skriver om det skal vi tale om.

Vi aftaler så et nyt møde, men mødet kunne ikke lade sig gøre før den 15/3 og der havde jeg så en bekendt med der er psykolog.

Det skal siges, at den tirsdag den 23/2, der var det først om aftenen at jeg finder ud af at "K" har udspurgt min datter om vores boligforhold og hendes far.

Det var da det med hendes far kom jeg blev RASENDE.

Jeg kan regne ud at hun har spurgt Ida ud, ca 1,5 time før det aftalte møde den 23/2, og det syntes jeg lugtede af hun skulle nå at pumpe nogle oplysninger ud af min datter først.

Vi kommer så til det her møde forrige mandag den 15/3.

Der siger "K" så at det ikke var hendes mening at gøre mig fortræd men hun havde ringet til mig af bekymring for Ida for hun kunne jo blive drillet osv.

Jeg spørger hende så om de spørgsmål jeg skrev den torsdag aften, og hun fortæller mig hvem de to er hun havde talt med og hvordan de var kommet i snak om det.

Hun siger hun havde lagt mærke til det, og så vidste hun ikke hvordan hun skulle tackle det og havde spurgt sine kollegaer om de også havde lagt mærke til det (ledende spørgsgmål) og det sagde de så ja til.

Hun kunne ikke svar på HVAD ida lugtede af, kun at hun syntes hun lugtede beskidt. En skoleemailadresse kunne/måtte jeg ikke få på hende, ved så ikke hvorfor de andre ansatte på skolen har en man kan finde på nettet (altså kun en arbejdsmail).

Så kom vi til spørsgmålene hun ikke vidste jeg ville komme med, nemlig hvorfor hun havde spurgt Ida ud omkring vores boligforhold/møbler og hendes far.

Hun havde jo spurgt ida: Hvor bor i egentlig henne, hvordan ser jeres hus ud, hvad for nogle rum har i, om hun havde sit eget værelse og hvorfor hun ikke havde det og om hun ikke kunne tænke sig det (ledende spørgsmål, der kan risikere at "plante" et savn i idas hoved om at ønske sig et værelse). hvad for møbler vi havde om vi havde en sofa (svaret var ja) og om vi havde et bord (igen ja) og om vi havde et køkken osv.

Bagefter havde hun spurgt om hun ikke så sin far og hvorfor hun ikke gjorde det, og om hun ikke kunne tænke sig at se ham (igen ledense spørgsmål der kan danne et savn)for hendes børn måtte da godt se deres far osv og om vi ikke havde et billede af ha, og om hun ikke så det osv.

Først ligger "K" ud med at LYVE, det havde hun "aldrig" sagt...

Jeg siger så: NU syntes jeg vi skal have hele sandheden frem, for jeg tror ikke på at min datter har opfundet en løgnhistorie om det, og jeg har spurgt hende mange gange hvor hun siger det samme hver gang.

Så siger "K": Jamen det kan jeg da virkelig ikke huske så, det må have været helt tilfældigt hvis jeg har spurgt om det, og der var forresten nogle andre skilsmissebørn der lige havde været på weekend hos deres fædre og så havde hun nok også fået spurgt ida om hun også havde været det.

Det skal siges at "L" holder hånden over hende og siger så må jeg jo sige det hvis det ikke er noget jeg vil have der bliver talt til ida om.

(sender lige den her beksed da jeg skriver hjemmefra og computeren er ved at være varm nu)...

Synes stadig det lyder som en skummel historie.. Vil rigtigt gerne høre resten...

/Heidi

Den ulmer langt væk af en usikker ny lærer, der ikke ved hvordan hun skal kravle ud af den spinat hun lige har jokket i

Desværre tror jeg at hun har startet alt det her, med den bedste hensigt, nemlig en ægte bekymring for din datter.

Desværre er hun ikke sikker nok til at træde ud af det, på en værdig måde og indrømme at hun tog fejl og reagerede forkert (spørgsmålene til din datter)

Og at skolen og L holder hånden over hende, giver hende ikke lige den bedste guiden til at klare konflikter

Og så er det ikke en tjeneste de gør hende.

Puha sikke en suppedas...

Glæder mig til at høre mere.

Nu fik jeg renset computeren i går, så den ikke brænder varm mere..

Da "L" fortæller mig at det er hende der har bedt "K" om at ignorere mig, siger hun også at da "K" havde modtaget min besked på intra den torsdag aften, så havde hun videresendt den til "L" og spurgt hvad hun skulle gøre, og derefter havde "L" bedt hende ignorere mig.

Så der må hun allerede have planlagt at hun ("L") skulle med ved et møde med mig, hun "glemte" bare lige at fortælle mig noget som helst før på selve dagen mødet var sat af til.

Det sagde jeg også til hende at det var under al kritik, at hun handler på den måde ved bare at ignorere mig uden at jeg får nogen som helst besked om HVORFOR der ikke bliver svaret på mine spørgsmål.

"K" får så afvide af mig og psykologen, at hun IKKE skal stille Ida ledende spørgsmål der kan risikere at plante et savn i Idas hoved, og at hun kan risikere at sætte Ida op mod mig ved at spørge om hun ikke vil have sit eget værelse og se sin far for hendes børn måtte da gerne se deres far osv.

Det virker lidt som om at "K" ikke kan adskille sit privatliv og arbejde, at hun tager sin egen standard hjemmefra med på arbejde.

Det er muligt at hun og hendes familie ikke kan gå i det samme tøj i mere end en dag (det mener jeg jo ikke man tager skade af, hvis tøjet ikke er beskidt) men det har ALDRIG været tilfældet mit barn har været så beskidt som hun beskriver.

Om det er "synnet bedrager" pga hun har set Ida i næsten ens tøj længe (og troet det var det samme, for hvis hun ikke har vist hun havde så mange ens tror man vel det er det samme) og dermed "set" beskidthed på hende..

Der var én ting jeg ikke kunne fortælle på mødet men kun tænkte på.

Jeg talte nemlig med nogle forældre til det store forældremøde den 10/3, der fandt jeg ud af at de OGSÅ var belevet anklaget for manglende soignering på deres søn.

Det tegner ligesom et mønster syntes jeg, at "K" er meget emsig og "SER" problemer i alt (også en masse der slet ikke er der).

Jeg var så til skole/hjem-samtale bagefter mødet her, og det var helt normalt med kun mig og "K" og en pædagog fra sfoén.

Jeg var også til skole/hjem-samtale med Idas lillesøster som går i 0-klasse i onsdags den 17/3.

Der ved hendes lærer godt det jeg har kørende med "K" (har jeg selv fortalt hende), Frejas lærer her hedder "A".

Jeg spurgte "A" direkte om hun også syntes der var noget galt med Frejas soignering, og svaret var NEJ, hun kunne slet ikke se der var noget galt.

Jeg sade til hende: Nu håber jeg du er 100% ærlig uanset hvordan det rammer mig og siger direkte hvad du tænker. Men hun sagde igen at hun kunne altså ikke se hvad der skulle være galt.

Jeg syntes jo så det er underligt, for hvis det virkelg var så galt med Ida, så burde Freja vel også være beskidt og lugte ??.

Jeg gør altså ikke forskel på mine børn, og bader den ikke og ikke den anden osv.

Og hvis jeg skal sammenligne de to børn, så er Freja faktisk et større "svin" end sin storesøster.

Freja er totalt ligeglad med om hun blive beskidt, leger i mudder (uden at tage overtøj på) og kan spilde MEGET ned af sig når hun spiser osv.

Jeg siger så til "A", at mht til den kommende tvillingeklasse, så har jeg en fornemmelse af at der ligger nogle skjulte økonomiske spareplaner bag.

At de "hælder gammel vin på nye flasker" ved ikke at kalde det en specialklasse, for det koster jo PENGE og det har nogle lovmæssige krav om eleven skal henstilles gennem PPR/PSYKOLOG osv.

Så siger hun: "det skal da ikke være nogen hemmelighed at det koster skolen 275.000 kr pr barn at sende dem i en specialklasse (et andet sted i kommunen da de ikke har en på vores skole), så det er jo billigere at samle nogen her på skolen om det så kun er 2-3 stykker og så ansætte en lærer til den lille klasse."

Dog kunne hun overhvedet ikke se nogen grund til at sætte nogen af mine børn i den klasse, jeg tror faktisk hun også opfatter den kommende klasse som specialklasse.

Det skal siges at der er to 0-klasser, Freja går i 0.A, i den klasse går et epilepsibarn (der har MEGET brug for støtte) og samtidig forstyrrende i klassen gr temperement han får pga sin medicin.

I B-klassen er der en pige der har en yderst vanskelig adfærd, og har været i store konflikter med begge mine børn, hun har slået/sparket/skubbet/truet osv mange gange og mine børn er bange for hende, det er IKKE kun mine børn der har problemer med hende, der er andre der bla.a har fået flyttet deres garderobe pga pigen har truet deres datter med bank osv.

Jeg ved der er hjælp og en masse i gang med barnet, men det ville være TOTUR at lade mine gå i klasse med hende da de er direkte bange for hende.

Der er to pædagoger der følger hende fra sfo om morgenen over i sin klasse.

Så nu er det afgørende for mig at vide, om de to omtalte børn fra 0-klassen (især hende pigen, men også drengen med epilepsi) skal være i den kommende tvillingeklasse og om de vil placere en eller begge mine der.

Grunden til Ida går i den "lille" gruppe, er at hun sad uroligt i timerne i 0-klasse og let blev forstyrret af andre og mistede sin koncentration.

Ida er IKKE "dum" på nogen måde, hun er intelligent og glad og frisk og leger godt.

Så jeg har tænkt mig at be om en skriftlig redegørelse for HVORFOR det er nødvendigt at lade hende blive ved at gå i den lille gruppe, og om et svar på hvem der skal gå i den kommende tvillingeklasse, om de vil lave flere "special-klasser" (som de jo ikke kalder det) for det vil sku være synd at sætte de børn der virkelig har brug for specilundervisning sammen med dem som "bare" sidder uroligt på en stol...

Uha... jeg er næsten ved at fare helt vild i "A"'er og "K"'er osv. men jeg forstår det vist overordnet.

Det virker som en god idé at bede om en redegørelse for, hvorfor hun skal i "specialklassen". Hvis de fastholder den beslutning, synes jeg, du skal bede om at få hende udredt gennem PPR. Så vil det vise sig, om der er specielle hensyn, som skal tages. Hvis der er, er det jo fint nok med den lille klasse - ellers kan hun jo ligeså godt gå i den store.

Mht. klassekammeraterne i hhv. den ene og den anden klasse, tror jeg ikke, du skal være så bekymret. I undervisningssituationer bør der jo være kontrol med dem, når gruppen er så lille, og i frikvarteret kan din datter jo vælge at lege med dem, hun har lyst til.

Det lyder stadig som om, hende læreren mistænker dig mere eller mindre for omsorgssvigt, og det kan ikke være rimeligt, at hun ikke enten konfronterer dig direkte (på en pæn måde, selvfølgelig) eller også dropper sagen helt.