Tidligt i morges var den ene af kattene (den store kastrat) urolig og væltede rundt i hele huset.
Jeg ser at han er ved at "sætte sig" på mandens rygsæk - jeg får jaget ham væk og ud på badeværelset hvor kattebakken står.
Den gik han dog ikke på, men satte sig i brusekabinen og ladede noget meget mørkt urin.
Jeg blev lidt ude hos ham og efter kort tid satte han sig igen i brusekabinen og kom med en lille smule urin som var blod-rødt. 
Så nu har jeg siden kl. 4.40 i morges gået og ventet på at klokken bliver 9 så jeg kan kontakte dr. dyr for tid til en undersøgelse.
Det er højst sandssynligt sten/grus i urinvejen, men det skal behandles hurtigt for ikke at stoppe hele urinrøret.
Men Iiiih hvor tiden snegler sig - dog er den snart 9, så håber de har tid til at tage ham ind her til formiddag.
Bare lige et bekymret indlæg fra en træt katteejer. 