Umiddelbart lyder det for mig som om, at I slet ikke er klar til at flytte sammen.

Et godt forhold kræver mere end "bare" kærlighed, og det virker på mig som om, I endnu ikke helt er dér

Kristina

Mig, men I opfører jer jo som børn !!!!

I har INTET til fælles fodslag.

I har ingen mulighed for at dette her skal lykkes.

Drop dette skuespil, og lev dit liv et par år endnu...

Kristina.. Jeg har overvejet lidt om vi måske bare er for forskellige til at kunne få en hverdag til at fungere.

Illum, vil gi dig 100% ret - vi opføre os som børn, og det er rigtig irriterende.

Ligenu står jeg bare lidt i en situation, hvor jeg ikke ved hvordan jeg skal sige at jeg ikke vil mere.

Vi har jo snakket om tingene mange gange, men han kommer jo altid med løsninger, som der alligevel ikke er hold i.

Men vi prøver - det er bare ligesom om at vi har 2 helt vidt forskellige måder at gøre tingene på, og ikke kan blive enige om noget som helst.

At I ikke har noget til fælles, er vel ikke derfor at det går dårligt...

Men i har da ikke været kærester særlig lang tid, har i vel? I er vel bare ikke klar til at flytte sammen endnu.

Nu er jeg studerende og min kæreste arbejder fuldtid, derfor er det mig, som sørger for alting herhjemme.

Jeg synes faktisk at det er fair nok at den med mest tid hjemme, sørger for husholdningen - eller i hvert fald det meste af den..

Synes også det er fair at den med mest tid hjemme, står for DET MESTE af husholdningen.

Men jeg gider ikke at føle mig som hans tjener.

Men nej, vi har ikke været kærester i overdrevet lang tid.

Helt præcist hvor længe, ved jeg ikk, da det sån kom snigende over længere tid.

er da ikke andet at gøre, end at sige at du ikke vil mere.... Det kan da godt være at han kommer med løsninger, men som du selv siger, så har i jo forsøgt det, så det holder ikke...

Og ja, undskyld mig.... Men det er altså ikke din pligt at underholde ham når han har fri, ligesom det ikke er hans prigt at underholde dig, når du har fri... Fint nok at have fælles-tid, men det skal da ikke være sådan at i skal hænge på hinanden bare fordi i lige har fri samtidig....

For mig lyder det som om I skal sætter jer ned at snakke tingene igennem, om det er for tidligt I er flyttet sammen og hvad det er I har tænkt med livet.

Det er træls at være ked af det hele tiden, det tager for hårdt på psyken i længden.

håber I finder en løsning

jeg også syntes det lyder som om det for tidligt og din kæreste virker lidt forkælet... og du skulle måske sige fra...

Bare lige så du ikke tror at det med at flytte sammen hurtigt, er roden til et ikke-velfungerende forhold.

Min kæreste og jeg begyndte at arbejde sammen i april, se hinanden privat i slutningen af måneden og fortsatte sådan indtil juni, hvor han pludselig stod uden tag over hovedet og han måtte flytte ind hos mig - dette et par dage inden Roskilde Festival. Først der blev vi officielt kærester

Som du nok kan se, gik det super stærkt og vi kom hjem fra en festival og skulle først til at lære hinanden rigtigt at kende og ingen af os havde boet med nogen før eller haft en anden at skulle tænke på - eller tage hensyn til.

Nu, to år efter, er vi altså stadig sammen og selvom vores forhold har haft en hård start, og det til tider har været enormt svært, så har vi det rigtig godt og dejligt sammen. Der er ingen tvivl om at vi kommer til at være sammen for altid, men vi kender også hinanden ud og ind og på godt og ondt.

Jeg tror, som der bliver skrevet, at I skal sætte jer ned og få talt ud om tingene, sådan rigtig talt, hvor I respekterer det den anden siger og lytter, for til tider sker det jo at man faktisk ikke lytter, men hører hvad man vil høre og så må I tage den derfra.

Hvis du virkelig er forelsket i ham og elsker ham, så håber jeg, I får løst problemet

Jeg synes at det er din kæreste der opfører sig barnligt, ikke dig! Han lyder ikke til at være helt moden.

Han er vist vant til at få tingene gjort på hans måde eller ingen måde og det er sgu for barnligt.

Han lyder ikke til at være det værd.

Held og lykke.

den mand lyder da som om det han ønsker er en der blot skal opvarte ham, og gøre som han ønsker gjort- for ham og ikke andre. Jeg er målløs

Du skal bare sidde hjemme på din pind, uden at MÅTTE tag nogen steder mens han arbejder???

Nej, jeg ved dårligt hva jeg skal sige, og det er dælme sjældent JEG er mundlam

At man er forskellige er ikke nødvendigvis skidt, ej heller at være flyttet tidligt sammen.

manden min og jeg er både ens og meget forskellige- og flyttede mere el mindre sammen fra starten af! Vi bor sammen på 3 år, og er i gang med at prøve og skabe et nyt lille liv sammen.

nej det virker på det du skriver som om din "mand" (nærmere dreng!) er noget så barnlig, ikke ansvarlig for sit, egoistisk, ligeglad og kold overfor alt andet end ham, hans og det HAN vil ha.

det minder om et barn der vil ha sin vilje og ellers smider sig på gulvet mens den sparker og tuder for at manipulerer til at få sin vilje.

Hvis ikke han ka nse der er noget galt med ham, så har i intet grobund for det forhold. Og helt ærligt kan du da kun være bedre tjent ude nen der blot ønsker at dele seng med sin stuepige!!

Mange tak for alle jeres svar

Vi fik en rigtig god lang snak i går, om hva vi vil finde os i, og hvad vi ikke vil.

Nu er vi så blevet enige om at vi ser i en periode om vi kan få det til at fungere, og ellers så flytter jeg.

Jeg fortalte ham at det ødelægger mig, når vi skændes hele tiden.

Jeg har altid været hende der altid er glad, men filmen er ligesom knækket.

Render bar rundt i mine egne tanker hele tiden.

Men i dag er luften imellem os god, og vi er enige om at hvis det ikke går, så skal jeg hellere flytte før vi begynder at hade hinanden.

Vi har trods alt været en del af hinandens liv i 4år.

Besværligt at leve sammen med sin kærlighed, så er det ikke det værd.

Og er det så kærlighed ??

Kærlighed er respekt, at give og tage , at spørge havd kan jeg give IKKE hvad kan jeg få ud af dette her forhold.

Man ved om man kan sammen, man ved om man vil det samme.

Det er IKKE noge man finder ud af den dag man hiver af, af samme toiletrulle....

Jeg giver dig ret.

- Og fortryder da også at jeg ikke så tegnene inden vi flyttede sammen.

Men jeg tog en beslutning, som ikke var den rigtige - nu jeg nødt til at finde ud af det på den bedst tænkelige måde, for begge parter.

For jer begge.

Men for DIG.....

Det skal jo gå begge veje.

Ville da blive ked af det, hvis han bare var fuldstændig ligeglad med mig, og kun tænkte på sig selv - så kan jeg jo heller ikk tillade mig bar at gøre det sådan.

...er det jo IKKE, hvis han er ligeglad med dig

Man er nødt til at tænke på sig selv først. Hvis alle mennesker gjorde det, var der langt færre ulykkelige mennesker - det er jeg i hvert fald overbevist om.

Lav en kort og bestemt afslutning på forholdet. Hvis det alligevel ikke holder i længden, er det noget lettere end at trække tingene i langdrag. Både for dig og ham.

synes det samme som de andre: i er ikke klar til at flytte sammen, synes ikke i skule ende jers forhold hvis du stadig elsker ham, men der kræves som de andre siger mere end bare kærlighed at bo sammen med en anden person. han lyder umidelbart meget egoistisk anlagt

Hmm, du har muligvis ret.

I morgen har jeg planlagt at ta hjem til en veninde, og bagefter ud til hestene, også få tænkt tingene godt igennem.

Jeg vil ikke længere gå og være trist, og tænke: "hvornår mon næste skænderi kommer".

Men igen er vi så blevet uvenner over det, for han vil til københavn, ind og besøge ham han boede sammen med, før vi flyttede sammen - og han er hjertelig velkommen til at ta derind.

Har endda tilbudt og bringe og hente ham ved nærmeste store station, da togene jo ikke køre optimalt her i påsken.

Men nu er han sur over at jeg skal bruge bilen.

Fra start af har jeg gjort det meget klart at den bil har jeg købt og betalt, netop for at ku komme rundt. (er købt inden vi overhovedet fandt sammen).

Skal jeg ikke bruge den, er han mer end velkommen til at ta den, men skal jeg selv bruge den, vil jeg altså ikk diskutere det.

Det sidste der er blevet sagt i den her diskussion er at jeg sagde at jeg troede vi var blevet enige om ikke at diskutere den bil mere.

Siden har der været helt stille i stuen *suk*

Desværre ender vores forhold, hvis vi flytter fra hinanden.

Det er jeg 100% sikker på.

For vi er enige om at hvis vi ikk kan få det til at fungere, så flytter jeg.

Og jeg var lagt 15.000 i indskud - så han må købe mig ud for min. 10.000kr.

Så har jeg stadig betalt 5000 for halvanden måneds slitage - synes jeg altså er fair nok, hvis han så bliver boende her længe.

Men det vil han ikk.

Og de ting som jeg har købt, inden vi flyttede sammen for mine penge (var jo ikk fælles penge, før vi flyttede sammen), mener han heller ikk jeg kan tillade mig at ta med, for det jo ting jeg har købt til huset.

Ja, men hvorfor er det mig der igen skal ud og bruge 5000kr på ting til en ny lejlighed, når jeg en gang har betalt prisen ?

Så alle de ting tror jeg ikk på vi bliver enige om, hvis jeg flytter, og det vil så ødelægge det sidste der er tilbage imellem os.

Også tror jeg heller ikk tingene vil ændre sig imellem os med hensyn til at bo sammen, og hvis vi ikke kan leve sammen, er der jo ingen fremtid i vores forhold.

Du skal bare huske på at der er rigtig mange mænd derude, der er villige til at behandle dig så godt som du fortjener det. Så hvorfor finder du dig i en som ikke gør?

Fordi jeg elsker ham ?!

- Det værste er jo at jeg godt kan se det her ikke fungere, men jeg ved at jeg såre mig selv ved at blive, men så sandelig også ved at gå.

Han er jo en stor del af mit liv.

Og jeg har jo også fejl - det er jo ikke kun ham der gør det her forhold dårligt..

Penge er ikke alt, lykkke er meget meget mere værd...

At du kommer til at gå uden at få alle dine penge, ak ja - det er øv, men livet...

Hvis du derimod lover dig selv, aldrig aldrig at flytte sammen med en, som du ikke elsker SÅ højt, at i ikke vil skændtes, diskutere eller gøre noget, som ikke kun er godt for hinanden de næste 10 år, så er den i vinkel.....

Det er simpelthen totalt galt, at i allerede både skændtes, skal have store snakke og lign. Det ville for mig være okay, efter 12 år og 4 børn, 2 stressede job, 4 børn med hver deres fritidsinteresser, men nu, ak nej - det er et helt galt forhold.

Se at kom væk, pas godt på dig selv, og giv dig selv den oplevelse at elske - virkelig elske en soulmate, det er godt

Ved godt at det er svært.

Men må give Illum ret i hvad hun skriver længere oppe. Hvis det er så svært at leve sammen med sin kærlighed, er det ikke det værd.

Hvem der er problemet er ikke det centrale her. Bare at I ikke kan få det til at fungere. Om det så er ham eller dig der er skyld i det, gør ingen forskel. Det er bare smadder ærgerligt når tingene ikke går som man regner med.

Kunne ikke have sagt det bedre Vibs 1

Man burde aldrig snyde sig selv for den oplevelse virkelig at elske og være elsket

HVAD ???

Han undergraver dit humør, dit selvværd,han giver dig ikke glæde, at han ikke en gang kan følge helt almindelige "gå fra hinanden" regler, som selv ægtefolk skal følge fx. købt for egene penge osv. ??

Lad ham dog sejle sin egen kurs.

Jeg ved godt at lykke er mere værd end penge - ingen tvivl om det.

Men men men.. Jeg vil jo meget gerne begynde på uddannelse her til sommer, også er det altså mange penge at miste, hvis jeg skal ud og have mig en lejlighed.

Og selvom jeg sagtens kan flytte hjem til min mor, så er det ikke det man har lyst til som 22 årig.

Men jeg tror også at grunden til jeg er så forvirret, er fordi det er første gang jeg bor sammen med en kæreste.

Og min kæreste har boet sammen med 2 andre før (han er 4½år ældre end mig).

Og han siger man bare lige skal ha slebet nogle kanter af, og det troede jeg jo på.

Indtil mine veninder og familie begyndte at spørger mig, hvorfor jeg er så ked af det, aldrig har tid til at ses osv.

Men jeg tør jo snart ikk sige mere at jeg skal nogle steder, for han bliver så skuffet :/

Men kan jo også høre på jer at det her er helt forkert det her.

Illum, det irritere mig også at han ikke kan se at det kun er fair at jeg tager de ting med, som jo faktisk er mine.

Og især fordi han begynder at sidde og sige at jeg selv har sagt det sku deles hvis vi gik fra hinanden.

Og det ved jeg at jeg ikke har sagt, for da jeg købte det, havde jeg da ikke den fjerneste idé om at vi nogensinde skulle gå fra hinanden.

Og jeg ved samtidig at jeg aldrig ville synes det var fair på den måde.

Jeg tager jo heller ikke hans fjernsyn med, bare fordi det har været vores, mens var har boet sammen.

Det sagde jeg også til ham, men det synes han var noget andet, for det var jo ikke købt til huset

Hej trådstarter..

Det er jo en hjertesag det her, så selvom folk kan komme med nok så mange gode råd, gør det ikke sagen meget bedre. Føler med dig, jeg har selv været i et forhold som du her beskriver Og selvom man inderst inde godt ved at det ikke er det rigtige og ikke er sundt for en, gør det stadig ondt. Man kan vende og dreje den, og sige nok så kynisk at du bar ska ud af det.. Fordi det gør dig ondt.. Men det gør det ikke lettere, det ved jeg godt Men samtidig, gør det ondt indeni, og visner du mere i det forhold her end du blomstre, så SKAL du ud af det

Et citat jeg engang fik fortalt, som fik mig til at tænke, og som gjorde det så lysende klart for mig var.. At en beslutning der gør ondt at tage, stadig kan være den helt rigtige..

For det er dig det handler om! Du er din egen lykkes smed, og du skal gøre dig selv glad og lykkelig, ikke andre! Ligesom du selv har ansvaret for at sige fra hvis folk i dit liv gør dig ked og ulykkelig! Håber du gør det rigtige FOR DIG

Rigtig mange tak for dit svar

Du har fuldstændig ret.

- Tror også mere det er tanken om hvad min drøm var vi fik sammen, før vi flyttede sammen.

Drømmen er brast til jorden, og allerede nu gør det ondt.

Mit håb er nok at redde det, selvom jeg inderst inde godt ved, at det nok ikk kan lade sig gøre.

Men hvor ville jeg ønske det var ham der tog beslutningen - det ville gøre det hele så meget nemmere.

Det ved jeg godt, for det er en træls beslutning at tage, uanset hvor rigtig den er, og du vil sikkert stadig sidde med et lille håb indeni dig, selvom du godt ved hvad der er rigtigt for dig. Men omvendt, så vokser du også af at tage beslutninger for dig selv, som denne her.. Og det vil du helt sikkert ku mærke når du får det lidt på afstand, det er altid sværest når man sidder midt inde i ens egen lille orkan

Men der er bar ikke andre end dig til at gøre det, og jo længere du blir i sådan et forhold, jo sværere er det at komme ud af.. Det er jeg selv et godt eksempel på, for du nedbryder dig selv med tiden, du mister dig selv, og hvordan skal du så ku tage sådan en beslutning her? Men sys tit det med drømmen er problemet i sådan nogle forhold, for det afholder én fra virkeligheden.. Man går måske med tanker om at hvad nu hvis det ene og det andet, giver man det lige én chance mere, blir det mon så ikke den der lidt lyserøde drøm man havde? Men svaret er nej... Jeg har også været sådan en flere af mine forhold, haft en illusion om hvordan det skulle være det hele, det holder bar ikke.. Jeg har med tiden lært at lade tingene komme til mig, lade dem komme som de kommer, og ikke have mine tanker langt ude i fremtiden om hvor godt det hele kan blive. Lev i nuet, vær egoistisk, og fungere tingene ikke for dig som de er, jamen så er det tid til at komme videre, også selvom det gør ondt, for som skrevet, så lærer du lidt hver gang

Du har jo nok ret :/

Årh, hvor jeg glæder mig til at komme ud og tænke over tingene i morgen - virkelig tænke..

Nu har jeg jo også alle jeres ord, og erfaringer med i mine overvejelser.

Nøj, jeg kommer til at sove dårligt i nat :/

Se at komme væk inden I ender med at hade hinanden.

Han har jo ingen respekt for dine ønsker og behov.

Hvis man er i tvivl er man aldrig rigtig i tvivl.. Hvis du forstår?

Pas på dig selv.

Ja, jeg forstår.

Har selv sagt det samme så mange gange - men det pludselig sværere, når man selv står i det.

Han lyder da ualmindeligt charmerende!

Har ikke nogle brugbare råd til dig andet end: Løøøøb!

At han kan bilde dig ting ind...

Man skal IKKE lige have slebet kanter af, man skal være så himmel lykkelig over at man nu ikke skal spilde tid på transport, ikke bo i en "pose" ikke være fra hinanden...

Og I har kendt hinanden i 4 år!!!!! der kan sgu ikke være nogle kanter tilbage...

Og din sætning med at flytter jeg så mister jeg ham...

Jamen herre du milde, skal der ikke mere til, så har du ikke mistet andet end en drøm...

Find din en virkelighed, hvor DU er glad og får overskud...

Og heller bo hos mor end gå og være ked og skændes med en der ikke er den rigtige...

Jeg mente jo heller ikk der sku være flere kanter der sku slebes af - troede vi kendte hinanden.

Men ingen af os, er den vi var, før vi flyttede sammen.

Det er bare så ærgerligt at opdage at det hele var en drøm.

Men jeg føler bare ikke jeg har givet det en chance, ved kun at ha boet her i knap halvanden måned..

1. indlæg igen....

Og hvad er det der har været godt, dejligt på den 1½ mdr ????

Det meste har været skænderi, uenigheder, flytte hjem til veninde og mor, tænke over det hel, lange samtaler , ikke være glad.

Jubi hvor skønt, gad vide hvad resten af jeres forhold vil bestå af....

Ja så gik det ikke, og hvad så livet er fyldt med oplevelser der giver erfaring

Tak for dit spark bagi - har brug for det

Nu vil jeg snart køre op til min veninde, og senere skal jeg og kæresten ud og grille ved min familie.

Hvorfor kunne der ikke bare være et tidspunkt hvor det føles helt rigtigt at gå ?

Rigtige tidspunkt.

Søndag d. 12.04.09 kl. 13.30 fortæller du ham at nu må I stoppe, I er ikke gode sammen og det vil slide jer op at fortsætte.

Du må godt bruge mine ord.

Hold det kort og enkelt, så efterlades der ikke nogen tvivl...

Held og lykke.

Hvad bilder han sig ind? At sætte sig på din bil, dine møbler, din tid, dine valgmuligheder i livet, din glæde... Man kan være uenig om tingene, ja, men det der er simpelt hen så respektløst. Du fortjener at være glad og lykkelig, det gør alle mennesker. Og den der mand gør dig ulykkelig, jager dig væk fra dit eget hjem - uff, jeg får helt ondt i maven ved at tænke på det.

Det forfærdelige ved det her er, at hvis du bliver sammen med ham, så risikerer du at "glemme", at du er i stand til at være lykkelig. Jeg kender en, der er i sådan et forhold på 20. år... det er så frygteligt at se på den evige kamp, hun har med livet, og man kan kun stå og kigge på og ikke gøre noget. Jeg bakker klart op i flytte-koret!!

mvh. tina

Ja, tak for det.

- Så har jeg også lidt over et døgn mere at tænke i

Taina, det værste for mig psykisk er at jeg nogen gange slår det hen med at andre kan leve sådan.

- Troede aldig jeg selv ville lade mig nøjes, men det er jo det jeg gør nu.

Håber nok et eller andet sted på at han vender, og bliver den kæreste han var, før vi flyttede sammen.

Problemet med ham her er, at I aftaler noget, og inden der er gået 24 timer, har han brudt det. Han vil vende, hver gang I taler om det, du vil være glad, for der var han jo, ham som du elsker og som gør dig glad. Men han er væk igen, inden der er gået 24 timer.

Man skal ikke kigge på, hvad folk siger, men hvad de gør. Det er det, du får. Og det er bare ikke godt nok! Illums tidpunkt synes jeg lyder som et rigtig godt tidspunkt

I øvrigt vil jeg vædde begge mine katte (som jeg er ret glad for!) på, at når du siger, du ikke vil mere, så får du en ny vending. Så kan alt lade sig gøre, i hvert fald indtil det vender igen...

mvh. tina

har også prøvet at fortælle ham at handling betyder mere end ord.

men.. ja.. Heh..

Puha, hvor er jeg forvirret nu

Han har lige lavet rigtig god morgenmad, som vi har siddet og spist sammen.

Men okay, vi snakkede så ikke sammen

Hvis jeg kigger ordenligt efter, så kan jeg nok godt se at det her forhold er dødt.

enig med illum..

Det vigtigste er at man er glad og tilfreds.. Det er du ikke. Når man har kendt hinanden i så lang tid burde man kunne leve sit eget liv (det man havde før man begyndte at komme sammen) samtidig med at man lever et nyt fælles liv. Man skal kunne kombinere de to ellers kommer der ikke noget godt ud af det.

....... "Der er nogle kanter, vi skal have slebet af" ..... især når det tilsyneladende kun er ham, der vil slibe dig til, så du passer.

Man tager hinanden med de særheder/kanter, der nu engang er og så må begge parter yde noget, hvis tænderne ikke lige passer i parforholdstandhjulene fra starten

Det er dæleme ikke kun den ene part i et forhold, der skal indrette sig efter den andens ønsker.

Jeg er fuldstændig enig i, at det ikke er alle de fine og rigtige ord, der giver et godt parforhold, næh der skal HANDLING til og vilje til at VILLE

Bedre held med næste parforhold OneHeartOnly ..... med mindre ham der strammer ballerne gevaldigt lige HER og NU, hvilket jeg stiller mig meget tvivlende over for, om han gider.

Mvh. Gammelnok

Jeg kender det, jeg sad i 5 år med en kæreste og i de sidste 2 år ventede jeg på det helt rigtige tidspunkt til at gå...fordi jeg tænkte hele tiden, at på et tidspunkt ville det komme et opsving et eller andet der ville ændres, så alt virkelig ville blive godt.

Det gjore der bare aldrig og til sidst fandt jeg en fejl, som jeg satte hårdt mod hårdt på og den kunne han ikke ændre - et sted vidste jeg det godt, men jeg kom ud og i dag er jeg en gladere person, har lært så meget mere om mig selv i det her år jeg har været singel. End de sidste mange år jeg var sammen med ham...han var en der drænede mig for energi, fordi han havde humørsyge og mente fejlen lå hos mig, når tingene gik os imod.

Et forhold går ud på at bakke hinanden op, at man har et stærkt fællesskab og forstår at stå sammen om en dagligdag. Det er ikke meningen man skal blive nedtrykt og trist, gå på listesko for ikke at vække 'vreden' og sidstnævnte er lige præcis hvad du gør. Det er meningen et forhold skal gøre en mere glad end trist - men mener du de gode tider opvejer de dårlige i tid ?

Jeg ved selv hvor drøn hamrende svært det er at forlade et sådan forhold, for selvfølgelig er det svært når man først blir rigtig involverede med følelser og familien også holder af vedkommende.

Jeg syntes han lyder enormt barnlig, i sin måde at håndterer tingene på og det lyder som om at hans surmuleri resulterer i han kan manipulerer dig til at få sin vilje. Sådan en kant skal der mere end bare sandpapir til at slibe væk.

Det er svært at råde dig, men det handler meget om en mavefornemmelse der ligger i sig selv, sådan et forhold, der glemmer man at lytte til sig selv - fordi alle sensorene er rettet imod hans humør syge. Det blir du nød til at ændre og så føle mavefornemmelsen - er det DET du vil ? tror du det ændre sig ? tror du på en fremtid ? hvad med børn ? - er det nej, nej, nej, meget lidt måske. Så er det måske på tide at psakke sit kram.

Alternativet er at arbejde på det, men husk det er HAM der skal ændre sig for det fungerer og så skal i i fællesskab justerer forventningerne til husligt arbejde.

Vedr. dine ting har du forhåbentligt stadigt noget dankort udskrifter på det samt evt. kvitteringer, hvis han blir en rigtig stodder - så henter du dine ting med politiet, end of story, de tilhøre juridisk dig. Uanset hvad han syntes de er købt til eller ej.

De 10.000 kr. er nok tabt, hvis han vil blive boende, hvis I opsiger vil i højstsandsynligt skulle dele indskud i porten - uanset er det bedre at komme ud med selvværdet i behold og måske nogle af de dyre ting. End til sidst at være kørt ned til sokkeholderne og til sidst bare skride uden kamp...

Først vil jeg lige fortælle at jeg lige er kommet hjem fra min veninde - hun sagde jeg virkede meget afklaret med at det sku stoppe, og det er jeg for så vidt også.

Men det med at sku såre et menneske jeg holder så meget af, er bare så ufatteligt svært.

Men nu skal vi ud og grille med min familie, også må jeg se.

Gammelnok.. Mange tak for dit svar..

Jeg tror desværre heller ikk der sker meget i det her forhold

Theluny: Nej, eftersom der er mange flere dårlige ting, så opvejer de gode ting det ikke.

Men ligenu hvor det engentlig går stille og roligt, er det bare svært at gå.

Det er næsten nemmere at sige stop, når man skændes - meget kujon agtigt, men det er det.

Nej, jeg tror ikk det ændre sig, og jeg kan ikke se nogen fremtid med ham, som det er pt., og nej, børn skal der absolut ikke komme nogen af, når det køre som det gør nu.

Joo, mener nok jeg har bevis på at jeg har betalt alle tingene.

- Men det er bar ærgerligt med de 10.000kr.

Men ja, det skal ikke være dem der holder mig tilbage.

Små mønter, sammenlignet med fler andre, der har ladet sig forfører økonomisk, her på HN.

Jeg har selv været sammen med en i 6 år hvor, når jeg ser grundigt efter i bakspejlet, forholdet reelt var dødt efter 2 år.

Det var min første "rigtige" kæreste, altså hvor det var seriøst og ikke bare sådan noget teenage-halløj.

Vi flyttede sammen efter 8 dage og lynhurtigt havde vi mere eller mindre fælles økonomi. Jeg er en af dem som Illum siger lod sig forføre økonomisk, så vær du glad hvis du kun mister 10.000kr. Jeg endte med en gæld på 90.000 (plus alt det der allerede var betalt i løbet af årene). Jeg var rigtig trist og deprimeret særligt de 2 sidste år og flirtede vist ofte med tanken om at gå fra ham, men kunne ikke overskue det. Sad og kiggede rundt i stuen, hvordan skulle man dele alle de ting der var købt fælles og hvad med økonomien?

Fik så et job hvor jeg skulle flytte til Grønland og tænkte over at han ikke skulle med, men det kom han alligevel og det var egentlig dumt. Men sådan er livet, man laver fejl og man lærer forhåbentlig af dem.

Vi gik fra hinanden for lidt over et år siden og de første ca. 2 uger var hårde, jeg græd meget. Det er jo hårdt at såre en man holder af, det er ikke sjovt at se andre ha' ondt. Men for at jeg selv skulle blive lykkelig igen, så var det nødvendigt. Og nu har jeg en rigtig fantastisk kæreste som jeg er lykkelig sammen med og jeg har meget få dårlige dage, så livet blev endelig rigtig sjovt at leve, lige som det burde.

Med den lange smøre ville jeg bare sige at jeg giver de andre ret, hvis du kan mærke det i maven (og det kan du jo), jamen så er det fordi du ved det er ovre. Træk det ikke ud længere end højst nødvendigt, det gør kun ondt værre.

Held og lykke med det -og hav en god og hyggelig aften med din familie.

Mvh

Naja

Jamen.. Må jeg så spørger hvordan du overbragte ham den hårde nyhed ?

Jeg kunne ikke undgå at studse lidt over den bemærkning "han har boet sammen med 2 andre før" (eller noget i den retning, skrev du vist). Måske, der også er en god grund til, at han ikke bor sammen med dem mere....

Ja, det er svært at tage beslutningen, ja, man sårer den anden, ja, det er træls at miste penge og ja, det første stykke tid bliver hårdt, men tænk på, at der er lys for enden af tunnellen. Det er bedre, du gør det forbi nu end om 5 eller 10 år, når I sidder med børn osv..

Hilsen én, som netop nu gennemgår alt det, du gennemgår, og mere til. Har en datter på 6 1/2, har været gift i 7 1/2 år, har hus, bil, hest, hund og kat og er ved at blive skilt! Det er svært at tage beslutningen. Det er helt vildt besværligt og svært og hårdt, og man sårer ikke kun sin kæreste/mand, men også rigtig mange omkring sig, hvis man venter for længe. Man bliver nødt til at være egoistisk og håbe på det bedste i sådan en situation. Ellers havde jeg heller aldrig turdet, og selvom jeg har fortrudt mange gange siden, så VED jeg nu, at jeg har truffet det rigtige valg, og jeg glæder mig til, min datter og jeg flytter i den lækreste lejlighed. Alt det andet kommer ligeså stille henad vejen. Det løser sig. Det bliver du nødt til at tro på.

Karina

Sikke noget vrøvl!

De ting du har købt for dine penge, er dine ting. De er købt til at DU kan indrette DIT hjem - at det så ikke som planlagt bliver med ham er selvfølgelig ærgerligt, men han kan da ikke kræve at beholde DINE ting.

Hvad du har købt er DIT. Hvad HAN har købt er hans. Og hvad i har købt sammen, for fælles penge er noget i må enes om at dele.

Du har ikke købt ting til huset. Du har købt ting til DIG.

Bomben er smidt..

- Jeg sagde til ham i går at jeg flytter.

Han prøvede at tale mig fra det, men jeg holdt fast i at vi ikke er klar til at bo sammen.

Han sad ret uforstående, for efter vores snak i torsdags, synes han det hele var blevet bedre, og det er det også.

Men det var bare kommet for langt ud, allerede inden torsdag, og jeg brugte Illum´s sætning med at hvis det skal være så besværligt at bo sammen med sin kærlighed, så er det ikke det værd.

Han fik mig dog overtalt til at blive til mandag, også ta hjem til min mor i en uge, og tænke tingene rigtig igennem.

Så det er det jeg gør.

SÅ er du på vej frem

Det skal nok blive godt i løbet af ingen tid, du vil blive rigtig glad igen...

Og lev så livet, find dig

Mange tak, og mange tak for dine spark i r*ven.

helt enig med Illum

Kærlighed skal ikke være en kamp det skal være en fornøjelse/glæde.

Og hvis man skal bruge sin tid på at gå og være ked af det så er det dælme dulme ikke det værd.

been there - done that - not worth it

Trådstarter - tænk på denne lidt hårde dag som den første dag i dit fremtidige liv hvor du ikke skal have bekymringer med kun glæde - positive tanker skaber positive tanker og af modgang bliver man stærk.

Godt gået.

Held og lykke i fremtiden med kærligheden

Engentlig er denne her dag ikke så hård, som jeg havde frygtet.

Det er hårdt at se kæresten så ked af det, men jeg var jo forberedt på det, og mere eller mindre klar til det, da jeg smed bomben.

Jeg er meget afklaret med at jeg er nødt til at flytte, men selvfølgelig bliver det nok hårdt, når jeg begynder at pakke mine ting.

Nu skal jeg så bare lige ha ringet hjem til min mor, og spurgt om hun har en sofa plads, for i første omgang tager jeg ikke alle mine ting med.

Godt at du kunne bruge det til noget

For tro mig det skal IKKE være så svært, eller besværligt og da slet ikke kompliceret ALDRIG....

Det var også min tanke, men når så man får noget andet afvide, så ved man jo ikke rigtig hvad man skal tro.

Så tænk rationelt, det er tit det rigtige svar man får på den vis.

Eller spør mig

Det skal jeg husket

for døren, og sig du ikke vil mere. Og hvis han ikke vågner op ved det, jamen så er det jo bare ham der går glip af en sød og fantisk piges selskab og kærlighed:)

Læst tråden, nej det har du ikke og derfor er dit svar lidt til grin

Hvorfor er hendes svar til grin?

Oneheartonly skriver i et af de sidste indlæg, at hun har lovet kæresten at blive til mandag, og så tage hjem til sin mor en uge og tænke over tingene...

Hvorfor tænke over tingene yderligere en uge, hvis man mener at være afklaret?!

Så derfor synes jeg bestemt ikke conceicao/Prins Fausts' svar er til grin...

At det KAN læses sådan.

jeg læser dog mere at hun skal spørge om hendes mor har en sofaplads, da hun i første omgang ikke tager alle sine ting med.

Og ud fra det mener jeg at hun HAR taget den endelige beslutning.

Men ja alle positive , sæt ham stolen for døren indlæg, er bestemt ikke latterlige, så jeg undskylder

Kan se der er lidt uenighed om hvad jeg mener med at jeg tager hjem til min mor i 1 uge

Det der er i det, er at jeg har lovet at tænke over om det skal være helt slut, eller om vi skal forsætte som kærester, selvom jeg er flyttet.

Godt at du ikke vil flytte tilbage, efter den uge

Det lyder som en god beslutning. Jeg har prøvet det med at flytte ud og fortsætte som kærester, og det gik slet ikke. Han var for vred over, at jeg flyttede, så et par måneder efter var det helt slut. Men vi er i dag gode venner, og lige så dårlige vi var som kærester, lige så gode er vi som venner

Jeg tror personligt, at når grænser er blevet overskredet så drastisk som de er hos dig, så er det meget meget svært at fortsætte og skabe et sundt forhold. Men hvis man føler for det, skal man prøve - men altid huske at tænke på sig selv først. Og hvis han på NOGEN måde prøver at snuppe dine penge eller dine møbler eller... så er det altså SLUT!!

mvh. tina

Ja, og det må jeg jo nok indrømme at han gør.

Når jeg tænker over vores samtale i går, så prøvede han at manipulere mig til rent faktisk at gi ham penge.

Men jeg skal lige høre..

Når jeg flytter, kan jeg så bede om at blive taget af leje kontrakten, når han ikke vil flytte ?

Kan jeg forlange at han giver mig de 10.000kr (har jeg sagt han kan beholde 5000), som jeg lagde i indskud ?

Kan jeg tillade mig at tage vaskemaskinen med, som jeg fik af ham i fødselsdagsgave ?

Kan jeg tillade mig at ta alle lamper + tv bord med, som jeg købte, inden vi flyttede sammen, men som jeg jo købte, fordi vi sku flytte sammen ?

Skal jeg betale husleje i de 3½ mdr, som der går inden vi kan komme fri af kontrakten (hvis han vel og mærke siger lejligheden op) ?

Håber nogen af jer kan hjælpe mig lidt her

Ja, og det må jeg jo nok indrømme at han gør.

Når jeg tænker over vores samtale i går, så prøvede han at manipulere mig til rent faktisk at gi ham penge.

Men jeg skal lige høre..

Når jeg flytter, kan jeg så bede om at blive taget af leje kontrakten, når han ikke vil flytte ?

Kan jeg forlange at han giver mig de 10.000kr (har jeg sagt han kan beholde 5000), som jeg lagde i indskud ?

Kan jeg tillade mig at tage vaskemaskinen med, som jeg fik af ham i fødselsdagsgave ?

Kan jeg tillade mig at ta alle lamper + tv bord med, som jeg købte, inden vi flyttede sammen, men som jeg jo købte, fordi vi sku flytte sammen ?

Skal jeg betale husleje i de 3½ mdr, som der går inden vi kan komme fri af kontrakten (hvis han vel og mærke siger lejligheden op) ?

Håber nogen af jer kan hjælpe mig lidt her

Her er min mening - det er ikke sikkert den holder vand i byretten, hvis det skulle gå så vidt men bare min mening

Når jeg flytter, kan jeg så bede om at blive taget af leje kontrakten, når han ikke vil flytte ?

Ja bestemt du skal ellers hænger du på de fejl og mangler der vil komme den dag han flytter ud - og det kan jo være om mange år ??? så kontakt udlejer og bed om at komme ud af lejemålet.

Kan jeg forlange at han giver mig de 10.000kr (har jeg sagt han kan beholde 5000), som jeg lagde i indskud ?

Det syntes jeg bestemt du kan. Syntes endda du er large at ville nøjes med de 10.000 men nogle gange gør man bare alt for at komme væk uanset prisen og 10.000 er ingen herregård, men kan sagtes forstå du gerne vil have noget af dit indskud tilbage

Kan jeg tillade mig at tage vaskemaskinen med, som jeg fik af ham i fødselsdagsgave ?

hmm ved jeg faktisk ikke - personligt lod jeg den nok stå - men igen kommer nok lidt an på hvor meget han stiller sig på tværs *SS*

Kan jeg tillade mig at ta alle lamper + tv bord med, som jeg købte, inden vi flyttede sammen, men som jeg jo købte, fordi vi sku flytte sammen ?

Ja i allerhøjeste grad - det du har købt for dine penge både inden i flyttede sammen og mens i har boet sammen er dit ene og alene.

Skal jeg betale husleje i de 3½ mdr, som der går inden vi kan komme fri af kontrakten (hvis han vel og mærke siger lejligheden op) ?

Det mener jeg faktisk du er forpligtet til idet dit navn også står på lejekontrakten

Bortset fra et par punkter

Vaskemaskinen: Forlanger du gaver tilbage, som du har givet ham? Nej vel? Så er vaskemaskinen også din.

Og med hensyn til lejligheden, så synes jeg, at det er simpelt. Enten siger I lejligheden op, og så betaler du halvdelen i de tre måneder. Eller også bliver du pillet af lejekontrakten, og han overtager det hele, inklusiv husleje nu.

Hvis I begge står på lejekontrakten, vil jeg mene, at du kan sige lejligheden op uden at spørge ham. Det er ikke pænt gjort, og du gør det jo heller ikke, men undersøg det lige, så du ved, hvordan det juridiske hænger sammen - det giver da et godt argument for, at du under ingen omstændigheder skal blive stående på lejekontrakten eller give ham dit depositum. Og vent for en sikkerheds skyld med at blive taget af lejekontrakten og aflevere nøglen, til han har givet dig depositummet.

Du er ALT ALT ALT for sød. Du har allerede foræret ham 5000 kroner fra indskuddet, du skal altså ikke give ham mere. DU har et liv, som du skal i gang med, du skal finde et sted at bo, du skal flytte (det koster altså også, og tror du, at han giver et nap med eller betaler flyttefolk eller smutter ned og køber frokost til jer- Nej vel?). Du skal betale depositum et nyt sted, måske ud at købe et lille møbel til din nye lejlighed. HVORFOR i alverden vil du dog give penge og møbler til din (x)kæreste i stedet for?

Jeg kender godt alle argumenterne for at du skal betale hele gildet - noget med, at det er jo dig, der vil flytte, og så sidder han der uden kæreste, uden vaskemaskine, uden møbler og med en husleje, som han ikke har råd til (Men det må han jo have, når han kan blive boende - eller måtte han flytte. du flytter jo, så kan han nok også klare det, hvis han vil).

Men fakta er, at I er to, der flyttede sammen, I er to, der ikke kunne få det til at fungere, og I er to, der nu skal gå fra hinanden på en ordentlig måde. Og når man har boet sammen i så kort tid, er der altså ikke nogen tvivl om, hvem der ejer hvad! Og man må regne med, at det kommer til at koste noget på begge sider - og ja, også hans, selv om han åbenbart ikke mener det.

Pas nu på dig selv, og lad være med at forære det hele væk. Hvis du kommer i tvivl, så tænkt på, hvad der er dit rent juridisk set - det giver et godt fingerpeg om, hvad der er rimeligt.

mvh. tina

Lige netop den med vaskemaskinen synes jeg også var underlig.

Det var jo en GAVE! som jeg fik af ham, så synes jo den er min.

Jamen problemet er lidt at han siger at jeg smider ham på gaden, hvis han skal gi mig de 10-15.000 som jeg lagde i indskud.

Han har et lån på 12.000, som han betaler 1500 af på om måneden, og han siger at hvis han så skal forhøje det, for at købe mig ud, så bliver det 2500 om mdr han skal betale af, og det tror jeg bare ikke på, for jeg har et lån der ligenu er på 43.000 og jeg betaler kun 1300kr af på det om mdr.

Men jeg får jo dårlig samvittighed, når han sidder og siger at han ikke kan flytte, for han har ingen steder at flytte hen.

At jeg skal betale husleje, fordi ellers kan han ikke blive boende.

Så sagde jeg til ham at hvis jeg i 3½ mdr, skal betale husleje 2 steder, så er jeg nødt til at gå op og låne omkring 15-20.000 i banken - og det synes han var helt fint.

Synes bare det er en tarvelig tankegang han har - det er okaei at jeg skal komme i økonomiske problemer, men han vil i hvert fald ikk låne penge i banken.

Øv, hvor ville jeg ønske jeg aldrig var flyttet herud, sammen med ham.

Men jeg vil sige til ham at jeg skal af leje kontrakten, og at han skal give mig mit indskud.

Grunden til at jeg lader ham beholde 5000, er fordi der jo altid skal males og lappes huller i væggen, uanset hvor kort tid man har boet et sted, og selvfølgelig skal jeg betale lidt for at have boet her i den 1½ måned.

Men det bliver godt nok en kamp at få både penge, og mine ting.

- alene det ku få mig til at overveje bare at blive, fordi det er nemmest...

Betale 2500 kr om mdr. han forlænger da lånet, det er jo en mini mini lån !!!

Og det kan IKKE være din skyld at han ikke har råd til at blive...

Man kan da ikke tvinge folk til at underholde en, i den slags forhold I havde.

KRÆV din ret, og tag din vaskemaskine med, eller brug den som en forhandlings ting...

også lade ham beholde de sk*de penge til indskuudet, men så går du nu, og betaler IKKE husleje de næste 3 mdr! Det er vel i realiteten udfra 3 mdr. husleje indskuddet normaltvis er beregnet.

Noget helt andet, hvis I begge står som lejeer, hvorfor er det så dig der har lagt alle pengene til indskuddet? - Så er det jo filme dig der bør smide ham ud, hvorfor vender du den ikke om??

Og på vej i uddannelse og han er en der manipulerer

..ikke nøjes med at sige til ham, at du vil af lejekontrakten - men kontakt også udlejer og gør opmærksom på det selv. Og vær så 110 % sikker på, at du ikke står der længere

Pøj pøj videre frem
Mvh Mette

Indskuddet var på 21.000kr, og oveni kom der 7000kr ekstra.

Altså indskud + 1 måneds husleje (som dækker den sidste måned man er der), så i alt gav vi 28.000kr.

Jeg gav 15, han gav 13.000.

så hvis jeg skal betale husleje de 3½ mdr, så er den ene jo rent faktisk betalt.

Illum, kan heller ikk forstå han siger han skal betale så meget.

Men det fordi han siger han skal låne 30.000, for også at ha råd til et indskud et nyt sted.

Ved bare ikke hvad det er han har tænkt sig.

At jeg nærmest skal betale til at han kan finde et nyt sted at bo, men at jeg så ikk selv kan - det jo ikk fair.

Mangel på samme er IKKE dit problem....

I er 2 voksene, han er ældre og kan altså ikke klynke over den slags.

Når man flytter fra hinanden, så er man igen 1 person og skal igen selv tage ansvar....

IKKE DIT PROBELM.NU holder du sgu fast...ikke

Jo, jeg holder fast.

Skal bare have alle de der ting på plads, for det slider godt nok på en.

Men må jo se om jeg får ham til at betale, og hvor meget han stiller sig på bagben, når jeg vil hente mine ting.

stolen for døren, og æd det tab der måtte komme. Opsig lejligheden, det er vel den eneste måde du kan komme derfra med skindet på næsen så...... Hvorfor skal DU sørge for HAN kan få et sted og bo???

Altså. I sådan en situation her er du nødt til at være lidt egoistisk. Tænk på din egen overlevelse.

Det er jo ikke meningen at du skal fortsætte med at forsørge ham for at gøre bruddet mindre smertefuldt for ham.

Luk nu lige øjnene op.

Du har betalt så rigeligt. Skyd en hvid pil efter de 10K og betragt det som husleje for de næste 3 mdr. SÅ kan han ikke forlange mere vil jeg mene!

Hvis han ikke har råd til at blive boende så må han jo finde et alternativ. Det kan aldrig blive DIT problem.

TRO mig.. Han skal nok overleve... Nu handler det om at DU kommer videre, uden at skulle tage en masse hensyn til ham. Han er et voksent menneske og han kan klare sig selv. Det kunne han også før du kom ind i billedet.

Tag et par mandlige venner med når du skal flytte dine ting og sørg for at få det hele med på en gang. Ikke fordi jeg tror han vil være voldelig, men for at slippe for brok og manipulation. Sådan et tudefjæs.

:Pia

Genial idé.

men det er altså halv svært når jeg stadig holder af ham, og han så sidder og siger jeg smider ham på gaden :/

De ting jeg skal bruge det næste stykke tid er nu pakket.

- Så nu skal jeg bare afsted...

Kære OneHeartOnly,

Pas på dig selv, - der er ikke andre til det.

Det at han sidder og 'piver over' økonomi og sin egen boligsituation, i stedet for over tabet af dig, må da også sige dig lidt om, hvor rigtigt det er, at i stopper nu, og ikke når du er helt slidt op.

Lad dig ikke manipulere til at lade dig styre af (misforstået) dårlig samvittighed. Han er en voksen mand, og finder selvfølgelig en løsning på sine boligproblemer. Du ER ikke hans mor eller ansvarlig for hans videre færd.

Derimod er du ansvarlig for din egen tilværelse og fremtid.

Held og lykke i den nærmeste fremtid!

Jeg havde helt glemt den her tråd, men svarer alligevel selvom du (heldigvis) har taget beslutningen og smidt bomben.

Jeg var 2 uger på ferie i DK hvor det virkelig gik op for mig at jeg ikke skulle være sammen med ham mere, jeg savnede ham overhovedet ikke og vi havde ikke kontakt én eneste gang i de to uger, det var aftalt på forhånd fordi det gik skidt mellem os.

Da jeg kom hjem tog han imod mig i lufthavnen og jeg kunne hverken få mig selv til at kramme eller kysse ham. Da han kom hjem senere måtte jeg sige til ham at jeg var blevet i tvivl om hvorvidt jeg elskede ham. -Og så gik der en uge hvor vi stadig boede sammen og jeg skulle "tænke" før det så ligesom gav sig selv at det var slut.

Jeg var en kylling og trak det ud for længe, det er ligesom at rive et plaster langsomt af -meget mere smertefuldt for os begge.

Tillykke med din beslutning om at gå fra ham. Selvom du stadig holder af ham og vil det bedste for ham, så må du være hård! Du er nødt til at tænke på dig selv og være egoistisk!

Det er ikke dit problem at han ikke har penge. Jeg synes du skal stå fast og forlange de 10k. Det er ikke dit problem at finde en anden lejlighed til ham -du står jo selv i samme situation, du skal også ud og finde et nyt sted og bo og skal selv indbetale nyt indskud!

Tag alle dine ting med dig. Jeg vil dog mene at du som et tegn på goodwill kan lade vaskemaskinen stå, men så skal du virkelig også stå fast på at tage alt andet med dig, og de 10k.

Og som pjemm siger: tag nogle venner med og hjælp dig med at flytte det sidste, for så har du nok nemmere ved at stå fast på din beslutning og ikke lade dig manipulere med.

Held og lykke!

Mvh

Naja

Igen, tak for svar.

Jeg er nu hjemme hos min mor, og da jeg lige skal ind og kigge på banken, går jeg samtidig på facebook.

Der har han så skrevet:

"Har lige smidt kæresten ud. værelse lejes ud"

Og jeg ser nok nogenlunde sådan ud..

Han har simpelthen smidt mig ud.. Hehe.

Der har været barnlige diskussioner hele dagen, så nej - det med at forsætte som kærester, er droppet.

Barnlig...

Godt du kom ud af det, han er INTET værd for dig.

Ja, er jeg godt nok også glad for.

Kan slet ikke fatte hvor min dejlige kæreste blev af, men væk er han i hvert fald

Hvis han kan styre dig

Men det kan han IKKE..

Han praler på internettet med, at han har smidt dig ud - og tuder over for dig over, at du vil "smide ham ud" (Hvis han altså ikke får dine penge). Charmerende!

Vil du SÅ se at lægge alle de "Jeg skal være sød"- tanker og passe på dig selv og dit!!

mvh. tina

Jeg tror bestemt heller ikk man kan sige at jeg er sød ved ham længere.

Jeg har givet ham 2 valgmuligheder - enten siger vi lejligheden op, også betaler jeg halvdelen af huslejen i de 3½ måned, og får så omkring 2/3 af det vi får tilbage fra udlejer.

Eller også vælger han at blive der, købe mig ud for 15.000kr, også er det KUN hans.

Og jeg henter alle mine ting i løbet af ugen - ALLE! mine ting.

Også alt det der var uenighed om.

Døøøøgtig pige

Jeg syntes det er skide godt, at du har fundet ud af, at du kan leve uden ham. Han er dig da vist overhovedet IKKE værdig...

Fint at du tager dit med, det manglede da bare.... Du får intet for at være den søde, det er jo let at se, at han "har smidt dig ud" så ham må jo være glad for at du tager dine ting o.l.

Hold endelig godt fat i din holdning til det, der findes masser af mænd som er ordentlige og hvor man faktisk ikke kan leve, uden at bo sammen med dem - og have det godt

som jeg skrev til dig tidligere ...

af modgang bliver man stærk

Du virker allerede nu så meget stærkere ved at stå fast på dit synspunkt og har taget den endelige beslutning

- sådan - godt gået.

NB Desuden syntes jeg også du skal sørge for at have lidt back-up med når du henter dine ting.

sådan et tudefjæs - men sej overfor kammersjukkerne kan man godt være ........ badr

Knus herfra

Jeg har aftalt med en veninde og hendes kæreste at de kommer med trailer, så de er der når tingene skal hentes

Nu brokker han sig over at jeg står som single på facebook.

Uhh, glæder mig til jeg får hentet de ting, så jeg ikke behøver høre på mere.

Sjovt nok, så føler jeg mig også stærkere.

Jeg har taget en beslutning der er god for MIG!

Godt gået tænk at han sidder og blærer sig på nettet. Flot.. godt du er ude af det..

sørge for at komme af lejekontrakten i en farlig fart! Hvis han ikke betaler huslejen hænger DU på den!

Til gengæld kan han ikke sige den op alene hvis I bor til leje hos et boligselskab

Og så skal du altså lige ha for at komme væk - og no more miss nice girl!

Han går i banken i morgen, og låner 10.000, som jeg så skal ha.

Også skal jeg af lejekontrakten.

Vi kan heldigvis allerede snakke sammen, uden at skændes, så aftalen er nu:

Han køber mig ud for 10.000kr

Jeg tager ALLE mine ting med, men lader en gammel lampe stå, som jeg alligevel ikk gider ha. + jeg tager vaskemaskinen med.

Jeg betaler ikke husleje i de 3 mdr, da han vælger at blive boende.

Jeg gir ham 500kr til strøm, når regningen kommer i juni.

Så nu fik jeg endelig snakket ham til fornuft.

Det er dejligt...

I dag sidder jeg med en følelse af at være lettet.

Er stadig en smule ked, men savner ham ikke så meget, som jeg troede jeg ville.

Min kusine var også verdens bedste i går.

Hun ringede og sagde at jeg skulle komme ud, og så holdt hende og hendes kæreste derude, og tog mig med ned til stranden, og gav is, og rigtig hyggede om mig

Hurra, for en dejlig familie, og nogle dejlige venner som er der, når det hele går en imod

Du som den unge pige du jo faktisk er Du er fuld af gå på mod dejlig at læse..

Og hvis jeg var din mor, ville jeg være lykkelig på dine vegne

:-) og stolt.

mange tak

Min familie er også glad for at se at jeg faktisk allerede er blomstret så meget op igen.

I har virkelig været en stor hjælp herinde, fordi i som udefra kommende er kommet med så mange gode råd, og argumenter for hvad i har skrevet.

til jer, og mange tak

Illum: Du burde lave en brevkasse

Hold op hvor kommer du med mange guldkorn

nu har du fat i den lange ende!

På et eller andet tidspunkt så dumper der en fyr ned som simpelthen ikke kan lade være med at forkæle dig og som elsker dig lige som du er - hvorefter man ikke helt forstår at man har ladet sig nøje tidligere

dejlig tråd dette er blevet

OneHeartOnly held og lykke til dig

med på sidelinien og vil bare sige at det er stærkt gået.. Du er super stærk

Og Illum - du kommer altså med gode ting, så godt som altid, om man vil indrømme det eller ej

Jeg takker igen for jeres indlæg.

Og må indrømme at Illum har været super motiverende for mig, fordi hun bare har skrevet tingene direkte.

Så til dig Illum

OneHeartOnly - Hatten af for dig, det er fand*e GODT KLARET at du rykker! HAr selv siddet i det engang, så ved hvor svært det er - det er KANON at du endelig ser hans sande jeg og ikke mindst at du handler på det! Du virker som en stærk person, og tro mig, efter dette, er du endnu stærkere.

ILLUM - R E S P E K T !

Godt du kom ud og har holdt hårdt mod hårdt i den her situation - og det lyder som om det er den rigtige beslutning, når du allerede nu har det godt med den.

Det er også en beslutning du kan se tilbage på og være stolt af, fordi det har taget sit at holde imod iforhold til ham og hans manipulation.

Så har du nosser til andet end bare at lave et tudeindlæg og så ikke komme videre, så helt klart og så til dig fordi du har modet til at ændre din situation og følge dit hjerte

Hvor er i søde...

- Men kan næsten høre på nogen kommentare, at folk næsten havde regnet med, at jeg ville have lavet et "tude-indlæg", også bare være blevet ?!

Jeg har jo læst hvad i har skrevet - taget det til efterretning.

Snakket med veninder - hørt dem hvordan JEG har forandret mig.

Mærket efter dybt inde i mig selv - følt hvordan JEG har det.

Ligenu bor jeg i en taske, og sover på en lædersofa, men jeg er GLAD! - Jeg føler mig fri.

Jeg kan grine, og spekulere ikke længere så meget.

Nu skal jeg have fundet mig en lejlighed, startet på uddannelse, og få et nyt liv op og køre - uden ham!

Jeg ved jeg kan - andre har gjort det før mig.

Og selvom savnet kan være stort ligenu, hvor jeg sidder alene, så ved jeg det her er bedst for MIG!

Jeg har altid tænkt på andre før mig selv, men i fik mig til at indse at det var forkert - at det er ok at være egoistisk engang imellem.

til HN!

Du er IKKE egoistisk, i dette her forløb..