Ehm nu står der ikke at han kun vil sælge til rige og kendte...

"Han lægger ikke skjul på, at firmaet henvender sig til en velhavende kundegruppe, og dem er der en hel del af på en helt almindelig onsdag i marts måned."

Og helt ærligt, at firmaet henvender sig til de mere velhavende, kan vel ikke forarge nogle? Det kan i hvert fald ikke bringe mit tis i kog....

Men ellers er jeg enig med dig, i det med at de unge piger bruger deres heste som legetøj.

Men jeg er ret sikker på at de heste ikke mangler noget

er jo intet nyt- sådan ahr det altid været, og vil nok altid være.

Det kan man da osse se her hjemme. At folk der har pengene kan nærmest købe sig til succes.

ALT er nemmere hvis mna har råd til det. Er man heste interesseret er det jo et glimrende udgangspunkt at kunne købe en særdeles fremragende hest i en stor prisklasse, købe sig til den bedste undervisning muligt, samt udstyr og så bare komme i gang med at lære fra buden selv.

langt nemmere end hvis man er en fattigr*øv med interessen men uden mulighederne.

... begrænse sin kundegruppe som man vil.

Hvis man kun ønsker at få sit produkt set på "de rige og kendte" så er det vel en beslutning man selv må tage.

Og man kan jo også se at i de senere år hvor det der tidligere har været betragtet som eksklusive mærker har været båret (enten i ægte eller fake) af hver anden teenagetøs - så er mærkerne blevet betragtet som mindre eksklusive. Så vil man bevare et image af at ens vare er noget HELT specielt og noget som ikke alle kan få - så vælger man at sælge til en lille begrænset skare.

Det med piger der prøver at købe sig til resultater uden at have talentet med, synes jeg til gengæld er sørgeligt. Der skulle de gode heste hellere ende hos nogen der var bedre ryttere og som kunne bruge hestens talent. På den måde der beskrives, tror jeg også at nogen af hestene risikerer skader på grund af deres rytteres manglende evner. Trist!

Jeg er ikke forarget. Jeg er nok næmmere lidt misundelig.

jo ikk just det eneste firma- hva gør mon designerne der tjener kassen på de "fornemme" kjoler kendte går i mm?

nej heste er IKKE legetøj, og det der måske rent faktisk kan ofrarge mig er at nogle er bekendt som værende ude af stand til at hjælpe hesten i en forholdsvis svær klasse sætter sig på ryggen og rider el prøver at ride en spreringklasse med fare for DYRETS helbred et el andet sted.

Jeg vil også sige at jeg ikke er foraget over ham manden som sælger udstyr..For som en anden skriver så handler det om at hans udstyr skal ses som et dyrt brand.. Og det gør det jo ikke hvis han sælger det til lavpriser, som selv en hyggerytter har råd til..

Det med pigerne der er så og sige er født med en guld ske i r*ven.. Det kan godt forage lidt, at man "bare" kan komme til top, så længe man har penge..

Dog ved jeg så også at sejeren ikke er nær så god for dem, som det er for os andre der kæmper os op igennem de første LD spring klasser til de store klasser.. Så det er på en måde også lidt syndt for de piger, for de oplever ikke den rigtig lykke ved at kæmpe for noget og opnå det..Og det mener jeg er hele glæden ved at deltage i konkurrencer at man hele tiden rykker tætter på målet..

Ridesporten på højt plan tilhøre de rige og de heldige (som satidig godt kan være derst talentfulde!)... Ikke kun i USA.

DRF har jo også bl.a. agt at de gerne vil bakke op om ryttere der er i "økonomisk god stand"

Og nej, det krøver lidt mere end bare penge at kunne klare sig mod verdenseliten, en fantastisk hest og træner er ikke altid nok!

Det der "forarger" mig mest, er måde journalisten har skrevet denne artikel på...

og se denne konkurrence. Men for mig lyder det nu mest som om at journalisten ikke har forstået det rigtigt.

Jeg er jo selv amateur, med en middelgod hest som slæber mig rundt i forholdsvis store klasser. Jeg ser derfor en del stævner og jeg ser mange af de her rige ryttere på rigtigt gode heste. Nogle rider bedre end andre og nogle trænger mere rutine i store klasser. Men den får man altså ikke derhjemme.

Når det så er sagt så synes jeg det er yderst sjældent at man ser nogle lave rigtigt grove fejl. Man kommer jo heller ikke bare sådan med til de her stævner. heldigvis har trænerne ofte en del at skulle have sagt.

Selvfølgelig gætter vi amatører oftere forkert end de proffe. men selv de proffe kan gætte HELT forkert. Og hvad skal man gøre når det er gået galt og man står der i et andet mikadospil. Skal man begynde at tude, råbe af banepersonalet, skælde hesten ud, slå sig selv med pisken gentagne gange? Det er jo ikke med vilje vi gætter forkert og selvfølgelig skal man ikke ride store klasser hvis man ikke gætter overhovedet. men ind imellem så er det man ser bare ikke godt nok. og er det en stor klasse er det grønne felt bare ikke mere en 30 cm til 50 cm afhængigt af hesten. Ind imellem får hesten blæret sig med sin kapacitet og får løst opgaven ind imellem går det ikke. Så må man hjem og reparere på den derefter.

Og at rytteren overlader hesten til sin groom synes jeg faktisk er MEGET bedre end at rytter selv går ned og forsøger at fikse det. Groom kender hesten i stalden, ved hvordan den plejer at få det hele. og så er det jo grooms opgave at passe hesten. rytteren skal måske ind og ride den næste hest om 20 ryttere, så er der jo ikke tid til at spule ben i timer.

Hvorfor er det at man ikke må bruge den hjælp man nu har til rådighed? Det er jo ikke anderledes end at jeg får min mor til at tage hestene ind fra fold hvis jeg bliver nødt til at blive længere på skolen.

Det som der forarger mig med manden som sælger det eksklusive udstyr er, at han direkte, ansigt til ansigt, fravælger en alm. rytter... Hvordan ville I have det, hvis I stod til et stævne og ville købe noget i en af boderne og i så fik afvide at der kunne i da sandelig ikke købe noget, for i var ikke seriøse nok eller så ud til at have nok penge? Der ville filmen nok knække lidt for mit vedkommende.. Han kunne i det mindste sætte et skilt op hvor der stod "fattigrøve ingen adgang" .

og hvis du har, har du så forsøgt at få adgang til yves saint laurent eller andre af den slags firmaer. Der bliver man ikke lukket ind i jeans.

Jeg ryster nu mest på hovedet over, at den slags Se og Hør/Billedblads-pladder kommer på som nyhed.

Hvem dømmer at disse unge ikke kan ride?

Hvordan bliver det overhovedet en nyhed?

Hvordan kan sådanne ligegyldige ting, ende som nyhedsstof på HN?

Må vi bede om noget relevant hestestof.

Så er det mig som er sippet Og nej, jeg har ikke været i Paris.. Det har jeg ikke råd til når jeg har hest.. hi hi

Skimmelfreak

Jeg forstår bare ikke denne kommentar du kommer med:

"Som om hesten er et stykke legetøj, men bare kan smide fra sig, når det ikke rigtig kører."

og igen, jg syntes denne artikel er yderst uproffesionelt skrevet og slt ikke objektiv.. enig med det pony mor skriver

Det er nok den måde som artiklen er skrevet på, som falder mig lidt for brystet...

Er helt enig Liv. Sådan som den artikel er skrevet er det jo umuligt at få et sandfærdigt billede af hvad der sker. Men nu siger forfatteren jo at pigen ikke kan ride/bedømme afstand- så så er det sådan det er..

Og jeg kan ikke se hvorfor klasserne ikke skulle være dyre eftersom det må koste en arm og et ben at holde det sted!

primært forarget over journalisten, der har skrevet artiklen.

Det er lidt rigeligt 'ondt i måsen'.

Når det er sagt, er jeg da sikker på at der findes usympatiske møgunger der får kastet dyre heste i nakken... men det er der jo ikke noget nyt i.

Ridesport har altid været for overklassen.

I

Nu læste jeg hele tråden her, inden jeg læste artiklen. Så selvfølgelig var jeg forarget, inden jeg overhovedet gik i gang.

Så prøvede jeg at lægge forudintagelsen væk og læste den igen. Journalisten beskriver jo for det meste, hvad der sker uden at dømme eller forklare. Bortset fra, at den lige svipser med de unge piger, der ikke kan bedømme afstand og som bliver reddet af hesten.

Så på den måde får man et meget beskrivende billede af, hvad der foregår der, hvor de rige færdes. Det synes jeg da er cool nok. Og så kan man vel stort set lægge de følelser i det, som man selv synes?

Og ja, jeg er sgu også misundelig på de tøser der!!

mvh. tina

Hej Tina,

Nu bad du selv om det, så nu har jeg lavet en tekstanalyse

Jeg har nærlæst artiklen og fundet passager, som jeg vil mene, forklarer hvorfor jeg og andre opfatter artiklen som forarget.

Jeg mener, det skyldes, at journalisten vinkler artiklen lidt rigeligt, fordi hun binder den op på en kliché-historie, vi alle sammen kender:

Den rige, forkælede pige som får alt forærende, men som er inkompetent - i modsætning til den fattige, hårdtarbejdende pige, der må kæmpe hårdt og gå så meget grumt igennem for at nå toppen. Det er et kulturelt masterplot (fælles historie) i vesten (især Danmark) - og vores sympati ligger hos sidstnævnte og antipati hos førstnævnte.

Denne klichéhistorie/masterplot spiller journalisten (muligvis ubevidst) på i passager som disse:

"Mekkaet huser dog også teenagepiger med ambitioner, deres dyre heste kan opfylde, men som deres egne manglende ridekundskaber sætter en stopper for."
Her skildres piger, der er rige og får dyre heste, men ikke kan ride (og det er der tilsyneladende ingen af dem der kan??) - de er der kun i kraft af deres penge, hvilket i vores kultur er et usympatisk træk.

Det er en markant vinkling, synes jeg, og den kommer allerede i 2.linje. Derfor kommer denne vinkling til at skinne igennem på resten af artiklens oplysninger - fx læser modtageren den meget detaljerede beskrivelse af det dyre anlæg med ovenstående historie in mente.

Ovenstående historie bekræftes også i sætninger som denne "Pigerne er klædt i mærkevare stævnetøj og hestene er pakket ind i kvalitetsudstyr, de fleste danske amatørryttere blot tør drømme om." Især sidste del af sætningen henviser til publikum, 'os' (de danske amatørryttere, der kun kan drømme), og og skaber altså et modsætningsforhold mellem os og dem (de rige, forkælede piger).

De rige piger skildres altså som forkælede, rige, inkompetente og usympatiske. Det bliver yderligere demonstreret i sætninger som denne:

"Pigen rejser sig grinende op og tager tøjlen og går ud af banen for at aflevere hesten til sin mexikanske hestepasser." Grundlæggende er der, som Line skrev, slet intet mærkværdigt i at aflevere sin hest til hestepasseren efter en 160 cms klasse. Men fordi det nævnes bliver det til noget særligt (også det, at hun er mexicaner - klasseforskel) - og jeg mener, at dette forstærker billedet af en modsætning mellem dem: de rige, der ikke føler noget for heste og kun bruger dem som dyrt legetøj, og os, de fattige almindelige, som kæmper hårdt og elsker vores heste.

Der er sikkert også en grad af sandhed i denne gengivelse, og jeg er overbevist om at journalisten vitterligt har oplevet det sådan - men jeg stritter imod, fordi artiklen trækker så hårde veksler på klichéen om den rige forkælede kolde onde pige osv. Noget af det står eksplicit i artiklen, som vist ovenfor, men en stor del genereres i vores hoveder, fordi der spilles på en historie, vi allesammen kender.

Hvad angår rideudstyrssælgeren, bruges han til at fastslå hele dette miljø som pengefikseret og overfladisk:

"men da han hører, at den interesserede køber blot rider på hyggeplan på en almindelig hest, fortæller han at firmaet kun sælger til topatleter"

Igen har vi en modsætning mellem 'os', de almindelige, og 'dem', de rige, fine, forkælede. Denne modsætning understreges af sætningens 'blot' - dette ord tillægger rideudstyrssælgeren en nedladende attitude, han tror tilsyneladende at de er mere værd end os, og det er kulturelt no-go i Danmark.

Når han desuden citeres for kun at ville sælge til topatleter, hvilket artiklen til fulde har demonstreret at de forkælede piger ikke er, så indikeres det i stedet at han kun sælger til dem, fordi de er rige, hvilket giver ham et overfladisk og hyklerisk/snobbet træk.

Den forargede tone finder jeg i den konsekvente spillen på modsætningen mellem dem og os - de tror rigtignok de er noget, som i førnævnte citat - og så er de endda også inkompetente.

Det er muligt, man ikke får samme tolkning, hvis man læser med forsøgvist objektive briller - jeg læste den én gang og fik ovenstående indtryk, og nu har jeg så nærlæst den igen for at finde ud af, hvorfor jeg fik det indtryk.

Men det står dig frit for at være uenig - nu har du i hvert fald indblik i hvorfor jeg mener, teksten virker, som den gør

Den spiller lidt rigeligt på modtagerens fordomme og viden om klichéer, til at det er helt lødig journalistik i mine øjne. Men den er underholdende!

I

Jeg blev faktisk også meste forargen over måden artikel var skrevet på. At bare fordi man var rig, var man automatiske uden talent og fik alt serveret på et sølvfad.

De er heldige - og jeg ville også gerne være rig

Nå ser lige Issina er i gang med en større tekstanalyse - den vil jeg læse

Jeg har været i USA. Ikke lige Wellington. Nåede aldrig derned.

Men journalisten rammer meget plet.

Jeg var lige nord for New York city. Ca 2 timer. Og når vi tog til ridestævner, var der ikke nogle af heste ejerne der hjalp til med at vaske eller pudse. Ihvertfald ikke dem, der kom fra "the city". De betaler sig fra alt, det er der egentligt heller ikke noget galt i. De kommer og rider 2-3 gange om ugen. Resten af tiden bliver hestene trænet af træneren. Så den er klar til stævne.

Jeg havde kronede dage derovre, fordi jeg elsker dressur. Og derfor kunne øve en masse smidighedsøvelser med hestene. Så var de jo nemmere at ride for pigerne.

Det med at der er piger, der har for "gode" heste og derfor starter for store klasser. Ja, det er der. De har råd til at købe de rutinerede heste. Dem, som kan hjælpe dem på bedst mulig måde.

Men det ser man altså også i DK. Jeg så et par ryttere til indendørs DM, der måske skulle have startet et par eller 10 mindre klasser, inden de meldte sig til DM. Puha, de heste slog sig.

Problemet er jo også tit, at de almindelige ryttere, der får en super hest, tror de selv kan ride den. Det kan de også til en vis grad. Men når en hest har slået sig tilpas mange gange, fordi rytteren ikke kan se en afstand, så begynder den altså at sige nej tak..

Så problemet er ikke kun i USA. Det virker bare som et større problem, fordi der er mange derovre, der har flere penge og derfor kan købe de gode heste..

Hvis jeg havde råd ville jeg da også købe mig en superhest!

Så var det da kun MIG der skulle blive bedre.

Man bliver "hurtigere" bedre hvis hesten ikke også skal uddannes samtidig.

Jeg har ikke ondt over det de gør -måske lidt misundelig i stedet...

Det at de ikke selv træner hesten ret meget eller klapper og vasker på dem, det er vel ikke værre end så mange andre???

Jeg er da sikker på at AH eller Lund-erne selv træner deres heste meget meeeen de rider ikke selv alle heste hver dag??? Og de vasker dem nok heller ikke hver freadg inden de skal afsted???

Jeg får nu ikke ondt i måsen eller blir forarget over artiklen.

Hvis de har mulighederne for at blive bedre lidt hurtigere, så er det vel meget naturligt, at de griber chancen.

Tolker også den læste artikel som værende ret forudindtaget, men det kan nu engang ikke rigtig hidse mig op. Mens jeg læste sad jeg hele tiden og ventede på, at NU kom det forargelige nok.... men det kom sgu aldrig rigtig

Ja, det er søreme frækt at der er nogen, der har flere penge end os andre. Hvad bilder de sig ind? Og så bor de et sted, hvor solen skinner om vinteren, og det er muligt at slippe afsted med en hotpink springstøvle Forargeligt, siger jeg bare. De burde korsfæstes. Så kan de lære sådan at have mexikanske hestepassere, og ridehus med aircondition.

Mvh

Julie

PS: Hvor er min stok, så jeg kan banke den ned i gulvet?

Det eneste forargende er journalistens måde at skrive på.

Hvem siger at hestene er legetøj bare fordi pigerne er rige, har dyre ting og en groom til at passe dem? Hvem siger de er dårlige ryttere? Chancen for at de rent faktisk er ganske kompetente er da egentlig ret stor, taget i betragtning at de har råd til gode heste, gode forhold og gode trænere.

Egentlig synes jeg den beskrevne episode med pigen der blot griner, da det går galt hen over springet, er ganske sympatisk. Hellere at hun tager det med et smil, end at hun hidser sig op og lader det gå ud over hesten.

At firmaer laver målrettede produkter til de særligt velhavende hesteejere/ryttere er da ingen nyhed. Det sker da også inden for mode, biler, huse, kæledyr, etc.

Iøvrigt lyder det da som en begivenhed der helt klart kunne være sjovt at opleve.

Issina, når man foretager en analyse, laver man jo en fortolktning, som ikke kan undgå at være en lillebitte smule farvet af det, der sker bag øjnene, der læser

Her er et par anderledes forslag til tolkning:

"Mekkaet huser dog også teenagepiger med ambitioner, deres dyre heste kan opfylde, men som deres egne manglende ridekundskaber sætter en stopper for."
Her skildres piger, der er rige og får dyre heste, men ikke kan ride (og det er der tilsyneladende ingen af dem der kan??) - de er der kun i kraft af deres penge, hvilket i vores kultur er et usympatisk træk.

Anden tolkning: Det er da synd for pigerne (og hestene), at nogen har hjulpet dem med at skrue ambitionerne i vejret og købt dyre heste til dem, men glemt at investere i undervisning, så de kan få ambitionerne opfyldt.

"Pigerne er klædt i mærkevare stævnetøj og hestene er pakket ind i kvalitetsudstyr, de fleste danske amatørryttere blot tør drømme om." Især sidste del af sætningen henviser til publikum, 'os' (de danske amatørryttere, der kun kan drømme), og og skaber altså et modsætningsforhold mellem os og dem (de rige, forkælede piger). De rige piger skildres altså som forkælede, rige, inkompetente og usympatiske.

Det er din tolkning. Min er, at journalisten undlader at remse en lang række mærker op, men samler det hele under en fællesbetegnelse, som er mere letlæselig. I mit hoved er der ikke nogen værdiladning af pigerne, det er en vellykket beskrivelse af deres rigdom.

"Pigen rejser sig grinende op og tager tøjlen og går ud af banen for at aflevere hesten til sin mexikanske hestepasser." Grundlæggende er der, som Line skrev, slet intet mærkværdigt i at aflevere sin hest til hestepasseren efter en 160 cms klasse. Men fordi det nævnes bliver det til noget særligt (også det, at hun er mexicaner - klasseforskel) - og jeg mener, at dette forstærker billedet af en modsætning mellem dem: de rige, der ikke føler noget for heste og kun bruger dem som dyrt legetøj, og os, de fattige almindelige, som kæmper hårdt og elsker vores heste.

Jeg læser en beskrivelse af en konkret situation. Hvis alle pigerne afleverer deres heste til mexicanske hestepassere, er det en væsentlig detalje at have med i beskrivelsen af rigdommens mekka, og journalisten ville være en dårlige journalist, hvis han udelod den.

"men da han hører, at den interesserede køber blot rider på hyggeplan på en almindelig hest, fortæller han at firmaet kun sælger til topatleter"

Igen har vi en modsætning mellem 'os', de almindelige, og 'dem', de rige, fine, forkælede. Denne modsætning understreges af sætningens 'blot' - dette ord tillægger rideudstyrssælgeren en nedladende attitude, han tror tilsyneladende at de er mere værd end os, og det er kulturelt no-go i Danmark.

Der er døre, der åbnes, når du er rig, men forbliver lukkede, når du ikke er rig. Det synes jeg netop, at journalisten viser meget elegant ved at citere sælgeren. Jeg synes ikke, han beskriver sælgeren som hedladende - mere som en del af sin kultur, som bevidst om hvad han vil - og ærlig

I øvrigt forstår jeg sagtens det, du siger med det kulturelle masterplot, men det synes jeg ikke, at man kan bebrejde journalisten. Han tegner et billede af nogle meget rige mennesker, og ja, han bruger modsætningsforholdet til dem, der ikke er rige, det vil sige dem, der vil læse artiklen, andet ville da også være kedeligt. Men det er MIT ansvar, om det store gab, der er mellem rig til fattig, er nok til at sætte mit p*s i kog - om jeg så at sige køber det kulturelle masterplot.

Det vælger jeg ikke at gøre - eller rettere sagt, det forsøger jeg på. Jeg har selv talt med meget rige mennesker, som gav mig nogle meget ubehagelige følelser. Det ville være nemt at kalde dem snobbede, men hvis man tænker lidt over det, så er det naturligt for mig at have en musse og et billigt hus - mens det for nogle er naturligt at have fire millionheste, en par hestepassere og et palæ. Hvis jeg får det dårligt over, at det er naturligt for dem, og de ikke går og er imponerede over deres egen rigdom, så er det nok mig, der er noget i vejen med Og ja, jeg skulle liiiige arbejde lidt med den følelse af misundelse, som jeg fik dengang

mvh. tina

Jeg tror såmænd ikke vi er så uenige igen - men det er en spændende diskussion at tage!

Du har selvfølgelig helt ret i, at man fortolker, når man analyserer - beklager hvis jeg ikke fik tydeliggjort det nok.

Jeg fik vist heller ikke tydeliggjort at jeg ikke er ude på at bebrejde journalisten på nogen måde, tværtimod er det naturligt at lægge sig op af masterplots - især når man skriver til en så heterogen modtagergruppe som HN er...

Jeg føler mig (som dig) ganske overbevist om at journalisten ikke har siddet og tænkt 'gnæk gnæk, nu nedgør jeg lige de rige' - men derfor kan det jo alligevel godt være det indtryk, som nogle modtagere efterlades med - en del, synes jeg at kunne se i tråden her.

Og min analyse og fortolkning er mest af alt et forsøg på at finde ud af, hvorfor flere (mig selv inkl) får den opfattelse, vi får, nemlig at der kan spores forargelse i teksten.

Det er kke et forsøg på at finde journalistens hensigt - den aner jeg jo intet om

Jeg kan sagtens følge dine begrundelser for, hvilke detaljer journalisten har taget med - men jeg synes stadig, de fungerer på den måde jeg beskrev ovenfor.

Teksten kan godt have en bestemt effekt uden at journalisten har haft en intention om at give den denne effekt - man kan altid fortolke betydninger, der går ud over skribentens bevidste hensigt. Faktisk er det dér, tekstanalyse bliver mest interessant, synes jeg

Nu vil jeg smutte i seng, jeg håber ikke, jeg har trættet for mange for meget med mine romaner.

I

Jeg regner ikke med, at du prøver på at bebrejde nogen noget - det synes jeg egentlig fremgår rimelig tydeligt, men nu har jeg også en - dødkedelig - vane med at gøre mig en del anstrengelser for at KUN at læse det, der står på linjerne...

Jeg giver dig helt ret i, at teksten kan virke helt anderledes, end hvad skribenten lige troede. Jeg læste på et tidspunkt om en forfatter, der var vildt imponeret over, hvad anmeldere fik ud af hans bog på mange forskellige planer - for han havde jo bare skrevet en god historie, punktum. Men han syntes, det var helt i orden, og sikkert også ret spændende, at høre, hvad andre fik ud af det, der bare var en historie. Ej, hvor er jeg træt af, at jeg ikke kan huske, hvem det var, for tror det var sådan en fætter, der fik en-eller-anden pris af en slags.

Det er jo en diskussion, som også er oppe at vende her på hn nogle gange. Når et budskab ikke forstås, hvis skyld er det så? Afsenderen, der ikke har gjort sig umage nok med at tilpasse budskabet til modtageren, eller er det modtageren, der er dum? Svaret på det afhænger nok en del af, om man er afsender eller modtager

Jeg så faktisk i en anden tråd en, der skrev noget til en, der blev sur og svarede flabet tilbage. Afsenderen undskyldte, at hun ikke havde været god nok til at forklare sig og prøvede igen, og vupti var alle glade. Den mulighed har journalisten her jo så ikke lige på samme måde, når artiklen er færdig...(Men måske ville han ønske, at han havde )

mvh. tina

Jeg skulle ikke i seng alligevel, den der sommertid driller! Men så kan man jo fagmasturbere lidt på HN i stedet

Det ER en superspændende diskussion - og det er nok ikke tilfældigt at lige vi to synes det, så vidt jeg husker er du uddannet journalist?

Jeg mener jo som udgangspunkt (og det er vi nok enige om?) at det er afsenders ansvar at gøre sig forståelig på den rigtige måde - om ikke andet, så fordi det er i afsenders interesse

At nogen så læser indlæg/artikler etc., som Fanden læser Biblen, det kommer man vist aldrig udenom.

Men jeg synes, at førnævnte akrobatik er en virkelig spændende øvelse: når man får et bestemt indtryk eller følelse fra en tekst - at sætte sig ned og finde frem til, hvad der giver den følelse. Altså hvilke konkrete ord, der har givet én det indtryk, man nu har fået.

For som oftest kan man indkredse nogle få ord - som fx. ordet 'blot' i den diskuterede artikel - der danner grundlaget for ens opfattelse eller fortolkning.

Det giver også en hel anden slagkraftighed i ens argumentation, når man kan sætte fingeren på, hvorfor man fortolker en tekst/et indlæg som man nu gør - når man faktisk kan give et tekstligt bevis. Hm, af en eller anden grund får jeg flashback til fortolkning af folkeeventyr i grundskolen nu...

Nu vi også taler om debatter på HN - godt eksempel du kommer med, det er en overskudsagtig debattør! - så har jeg lagt mærke til, at der nogle gange gøres et stort nummer ud af, at man skal læse, hvad der står i indlæggene.

Det skal man da også (og helst ikke som Fanden læser Biblen) - men hvad vil det sige at læse hvad der står?

At læse betyder at fortolke - for bogstaverne hopper jo ikke selv ind i hjernen og giver mening. Det er personen der afkoder denne mening, ved at sammenholde ordenes udtryk med den betydning, som man har opfattet - og når man gør dét, fortolker man helt automatisk. Det mener i al fald jeg.

Men når modtagerne så fortolker på en anden måde end afsender ville have dem til, så henvises der til at man skal læse, hvad der står. Det synes jeg er lidt sjovt

Der ringer i øvrigt en klokke ang forfatteren du nævner, men den ringer langt væk fra... Så jeg har ikke noget navn. Medmindre det var ham med Undtagelsen?

Men det er et godt eksempel på, at når en tekst er skrevet, lever den i princippet sit eget liv - uanset hvor ondt det gør på dens skaber

Nå, NU prøver jeg det der med at sove

I

Jeg har endnu ikke læst artiklen, men vil alligevel lige kommentere på klasseforskel mellem rytter og mexikansk groom.

Da jeg boede i Dubai, oplevede jeg dagligt, hvordan især indere og phillipinere sled og slæbte for ingen penge. Fx red jeg ud sammen med nogle indiske fyre, der fik kost og logi ved stalden samt 2500 dirhams udbetalt. For dette skulle de ride 6 heste om morgenen, og så være med til at ordne heste og stald om eftermiddagen.

Til sammenligning så boede jeg i en 3 værelses hotel lejlighed, hvor der kom rengøring 2 gange om ugen. Dertil havde vi fri bil og 8100 dirhams udbetalt. Jeg red mine 6 heste morgenen, og havde så fri resten af dagen.

Jeg blev dybt forarget da jeg hørte om denne forskel, men en af de indiske ryttere så helt anderledes på det...han sammenlignede nemlig ikke sin løn og arbejdsbyrde med, hvad han kunne tjene i sit eget land for samme mængde arbejde - og han ville ikke have været i stand til at forsørge sin kone og barn.

Vi sammenligner med, hvad vi er vant til - men vi glemmer et tage i betragtning, hvad de kommer fra.

Jeg havde staldvagt, men kom jo selvfølgelig en time for sent, idet det ikke var gået op for mig, at der var nogen, der havde flyttet på viserne. Jeg trøster mig med, at hestene heller ikke vidste det...

Og ja, du har ret i, at jeg er journalist - hvorfor sprognørder du? Jeg giver dig også - næsten - helt ret i, at det er afsender, der er ansvarlig for at ramme rigtigt. På den anden side må det så være modtagerens ansvar at gøre opmærksom på, på en fornuftig måde, at budskabet ikke er modtaget. Altså at råbe IDIOT er bare ikke i orden.

Eller som jeg var i gang med her sidste dag, hvor min katteveninde fortalte mig, at mine katte nok altid er syge, fordi de går ude, at begynde at vold-angribe hendes kattehold... der måtte lige en stor undskyldning til, for jeg skulle jo bare have bedt hende om at holde kaje, og hun ville have gjort det.

Jeg er både enig med dig i det med, at man læser og fortolker på samme tid, og ikke. For jo, gu gør man da det. Når jeg ser ordet "hest", er det billede, der kommer frem, meget afhængigt af, om jeg har et par shetlændere ude på marken, eller om jeg har en stor DV til 200.000 til at stå på en rideskole. Derfor er det netop så vigtigt, at afsenderen skaber det rigtige billede, for udover at se forskellige ud, har de to heste også helt forskellige behov (og det har ejerne garanteret også ).

På den anden side synes jeg også, at man som læser har et ansvar for at forsøge at lade være med at lade de skrevne ord med mere end højest nødvendigt (eller spørge, hvis man er i tvivl). Og så synes jeg, men det er nu mest hn-relevant og ikke så journalist-artikel-relevant, at man som læser bør sidde med en tanke, der hedder "Når xx nu gider at bruge tid på at svare på mit indlæg, er der nok en god sandsynlighed for, at hun gerne vil hjælpe. Kan jeg læse den tanke ind i det her svar, selv om jeg umiddelbart synes, det virker ubehøvlet / sårende?" På samme måde kan man jo altid forsøge at åbne sit sind for andre tolkninger end sin egen

Jeg synes, at dine tanker om tekst-analyser er rigtig spændende, måske mest fordi jeg er nået til sådan et punkt, hvor der virkelig ikke er ret meget, jeg gider at hidse mig op over, og da slet ikke småord i en tekst. Men det er der jo andre, der gør... Jeg vil i fremtiden prøve at tænke over min brug af småord som "blot" og se, om jeg vil at tilføje eller fjerne dem, kan skabe andre meninger i tekster

mvh. tina (som altså helt ganske og aldeles har svedt den dersens forfatter ud)

mvh. tina

Bliver forarget over...Sørgeligt..Småligt...SÅDANDA ER VERDEN.

Hej Tina,

Haha - det er nemlig lige præcis min profession at hidse mig op over småord som "blot" (hvilket også er grunden til at jeg gider at gøre det). Jeg bliver BA i retorik fra Københavns Universitet til sommer.

Jeg er helt enig i det du skriver, og jeg synes det er interessant hvordan vores baggrund præger hvad vi lægger vægt på.

Jeg synes selv at det er møgspændende at se på hvorfor tekster opfattes, som de gør - for ofte er der flere forskellige individer der opfatter en tekst på samme måde - ergo må der være noget i teksten, der sætter gang i disse opfattelser.

Og så handler den analytiske del af mit fag om at finde de sproglige virkemidler, der giver grobund for den opfattelse folk har. Hvilke ord er det, der sætter gang i netop disse forestillinger hos modtageren?

Meget af det, folk opfatter som 'fri fortolkning' af en tekst er nemlig ikke reelt 'fri' - det er forankret i teksten, men ofte på en skjult og indirekte måde, så folk tror, det bare er deres egen fortolkning (eller slet ikke tænker over det), hvor det i virkeligheden er sådan, at modtagerens forestillinger er genereret af teksten.

Fx kan Pia Kjærsgaard (mit yndlingseksempel som jeg skrev bachelor om) formå at skabe en dem-os modsætning mellem danskere og muslimer uden at nævne noget som helst om netop islam og muslimer. Det er modtageren selv, der laver den kobling, men modtageren hjælpes dygtigt og skjult på vej af PK.

Retorik er jo kunsten at få sprog til at virke på en bestemt måde, at styre hvilke billeder og opfattelser folk får, når de læser eller hører en tekst. Og altså også at analysere hvordan andre gør det; bevidst eller ubevidst.

Så når jeg kan se, at artiklen virker forargende på folk, både på den ene og den anden måde, synes jeg det er vildt spændende at finde ud af hvorfor, og jeg får lyst til at lave en mini-tekstanalyse og grave dybere i det. For når flere personer opfatter på den samme måde, må der være noget i artiklen, der giver anledning til det - fx de tekststykker som jeg klippede ind.

Jeg er helt enig med dig i dit eksempel omkring "hest" og hvilke forskellige billeder det giver.

Og jeg er også helt enig i at modtager - især i netdebatter - har et ansvar for at læse indlæg med et positivt udgangspunkt. Her adskiller netdebatter sig fra en masse anden skreven kommunikation, fordi modtager ikke kun er modtager, men også er den kommende afsender (i næste indlæg) - og netop derfor har et ansvar for at svare på baggrund af en så positiv og åben tolkning som muligt.

Det er noget andet med artikler, synes jeg, da det her er envejskommunikation.

Af andre virkningsfulde småord der kan ændre en hel del, kan nævnes: jo, vel, da (som i "det har jeg da sagt"), reelt, faktisk, vi.

Og nu har jeg endelig vænnet mig til sommertid og vil daffe ud og ride

I