Et hestesports-mekka ud over alle grænser. Sådan beskrives hestebyen Wellington i Florida ofte, og den solrige lille flække lever med fulde op til sit image. Mekkaet huser dog også teenagepiger med ambitioner, deres dyre heste kan opfylde, men som deres egne manglende ridekundskaber sætter en stopper for.
Vinterfestival
Hvert år afvikles en næsten tre måneder lang hestefestival i Wellington, hvor de bedste dressur- og springryttere mødes for at dyste i alt fra simple LC-klasser i spring op til FEI Grand Prix og Kür klasser fem dage i ugen.
I januar gæstede Anky van Grunsven byen i forbindelse med deltagelse i World Cuppen i dressur, og danskerne Lars Petersen og Mikala Gundersen, der bor i området var ligeledes at finde blandt deltagerne.
Anlægget
The Palm Beach International Equestrian Center i Wellington er imponerende og intet er overladt til tilfældighederne. Det er en demonstration af amerikansk perfektionisme og tåler ingen sammenligning med danske rideanlægs standard.
Heste nettet skrev tidligere at stedet blot har eksisteret i to år, hvilket ikke er helt korrekt, da stævnet har haft til huse på netop dette område i 20 år.
De to år hentyder blot til, at "Wellington Equestrian Partners" opkøbte området for 140 millioner kroner i 2007, da Stadiumjumping ikke kunne blive enige med den daværende ejer om fornyelse af lejekontrakten. Området har herefter gennemgået en gennemgribende renovering, og fremstår idag som et topmoderne rideanlæg.
Urutinerede teenagepiger i 160 cm klasse
På en ganske almindelig hverdag i marts måned kunne man se både Rodrigo Pessoa springe en fejlfri 160 cm klasse, nyde de to lokale, danske ryttere Mikala Gundersen og Lars Petersen indtage 2.- og 3. pladsen i en Grand Prix klasse samt undres over unge teenage pigers deltagelse i en 160 cm springklasse trods manglende springevner. Pigerne er klædt i mærkevare stævnetøj og hestene er pakket ind i kvalitetsudstyr, de fleste danske amatørryttere blot tør drømme om. Pigernes heste er gode, stabile springheste, som ser ud til at klare skærene, når pigernes manglende erfaring i den høje 160 cm klasse indfinder sig.
En enkelt ung piges manglende afstandsbedømmelse redder hendes hest hjem. Da de kommer til den tredjesidste forhindring tager hesten dog også fejl og ekvipagen lander nærmest oven i springet. Pigen rejser sig grinende op og tager tøjlen og går ud af banen for at aflevere hesten til sin mexikanske hestepasser.
På en af de andre baner afvikles en hunter klasse, som er en form for stilspringning, hvor både rytterens og hestens stil vurderes. Klassens sværhedsgrad svarer til en LD for heste, og ridningen foregår i roligt tempo. Mange ser ud til at være nye i ridesporten, og netop denne gruppe ønsker man med begynder hunter klasser at tiltrække til Vinterfestivalen. Der skal være plads til alle til stævnet i Wellington, eller i hvert fald alle, der har de 1200 kr som der skal betales i gebyrer for blot at medbringe en hest til festivalen- vel og mærket uden opstaldning. Dertil kommer gebyret for klasserne, der rides, som nemt beløber sig til 1000 kr pr. start.
Rideudstyr til topatleter
Ikke blot ridecentret og de 25 graders varme allerede i begyndelsen af marts måned kan få en hesteinteresseret dansker til at sukke dybt. Udstillere fra hesteforretninger har medtaget deres rideudstyr i en kvalitet, man skal kigge længe efter i danske udstyrsbutikker. Skræddersyede italienske ridestøvler i regnbuens farver og med swaroski-sten, hvis man er til det. Priserne nævnes ikke under en samtale med den italienske agent, men da han hører, at den interesserede køber blot rider på hyggeplan på en almindelig hest, fortæller han at firmaet kun sælger til topatleter. Han lægger ikke skjul på, at firmaet henvender sig til en velhavende kundegruppe, og dem er der en hel del af på en helt almindelig onsdag i marts måned.
