IKKE på andre til at fylde dig op.

Du skal kunne gøre dig selv levende og tilfreds, det du kan bruge andre til er at TOPPE dig og din tilværelse OP.

Kan IKKE sige det for tit, så med fare for at gentage mig selv, så er det dit ansvar at du er glad og overskuds agtig.

Når du er det kan du give til andre der så i tilgiftr kan give til dig.

Find ud af havd der gør DIG tilfreds...

dyrk noget sport...det er altså en booster for humøret og selvtilliden!!!

Jeg forstår godt hvad du mener. Har selv haft det på den måde på et tidspunkt.

Jeg troede også alt muligt ville hjælpe, særligt at få en part-hest. Det hjalp også en stor del, men siden ville det vise sig at det faktisk var kæresten som var forkert (og det lader ikke helt til at det er her dit problem ligger ).

Men dét der virkelig gjorde mig glad var da jeg fandt min nyværende uddannelse/job. Jeg fandt min rette hylde og livet. Har siden skiftet kæresten ud med en nyere model, så lige nu synes jeg næsten mit liv er perfekt (næsten, for jeg bor langt væk og savner at have med heste at gøre, men det kommer igen en dag).

Ellers giver jeg Illum ret, du er nødt til at søge i dig selv hvad der skal til for at fylde dig op og gøre din hverdag god.

Held og lykke med det!

Mvh

Naja

Det er meget fejlagtigt at andre mennesker kan udfylde det tomrum man føler man har i sit liv.

Derfor så kan en kæreste altså ikke udfylde det tomrum i dit kedelige liv.

Min holdning er at man er nødtil at være glad for det liv man allerede har inden man inddrager en anden person idet.

Du er nødtil at få opbygget noget selvværd og selvtillid. Du kan ikke elske et andet menneske får du elsker dig selv og dit liv.

Find ud af hvad du vil med dit liv. Spring ud i noget nyt. Tilmed dig noget fælles sport, Yoga? spinning? Igennem sporten vil du kunne få fællesskab, venner, og du vil få det bedre med dig selv.

Find ud af hvad du forventer af dit liv? Hvad savner du? Hvad er det egentlig du vil have? Du kan ikke forvente at andre svare på det, eller at andre giver dig det. Det er kun DIG og KUN DIG der kan det.

Mange tak for jeres svar.

Jeg dyrker motion i et fitness center flere gange, og det hjalp i starten, men det gør mig ikke så glad længere. Selvtillid synes nu jeg har nok af, så jeg tror heller ikke grunden ligger der.

Men hvordan finder man ud af hvad der gør mig tilfreds?

Det bedste tidspunkt jeg kan huske i mit liv, var dengang jeg havde hest - men det er der på ingen måde råd til nu.

Noget som er medskyldigt til det her er nok også, at jeg føler mig meget forvirret over, at jeg ikke ved hvad jeg vil uddanne mig som - jeg har ikke fundet min rette vej. Folk spørger hele tiden, jeg er den eneste jeg kan komme i tanke om af folk på min alder, som ikke ved hvad jeg vil endnu (jeg er 20). Jeg ved godt jeg har masser af tid, men det stresser mig virkelig meget.

Hvordan finder man ud af hvad man vil - og hvad der vil gøre mig glad?

Man prøver sig frem.

Tag et arbejde. Prøv at lave noget forskelligt. Meld dig som frivilligt på et internat eller i en forening hvor man hjælper unge eller ældre.

Tag et job på en bar, tag et kontor job? PRøv en masse forskellige ting.

Hvad har du været i praktik i som ung? Hvad er det for en uddannelse du har? Hvad er det du kan lide at lave? Hvad gør dig glad?

jeg er også selv 20 år og er bestemt heller ikke afklaret med hvad jeg vil...jeg er færdig med handelsskolen til januar, så ja li om lidt faktisk, men har så fundet ud af jeg måske vil noget helt andet....ja det kan jo ske hehe....men altså kender godt det der med at være forvirret over at man ikke ved hva man vil og man ved ikke helt hvor man er henne i livet....jeg kan også nogle dage have utrolig let til tårer og så spørger jeg også mig selv hva der vil gøre mig mere glad ?! Jeg har heller ik svaret endnu, men jeg håber meget på jeg bliver optaget på social og sundhedsskolen til maj og også flytter sammen med min kæreste til den tid....og inden da skal jeg arbejde og så håber jeg slf at jeg har fundet li det jeg vil når jeg begynder på skolen

Det er svært at være super glad når man er i den fase hvor man ikke helt ved hvad der skal ske....men det skal nok komme ! giv dig selv tid, så er jeg sikker på du nok skal finde ud af hvad du vil

Tror det er selvværdet den er lidt gal med.

Du fokuserer på hvad andre tænker om dig - hvad samfundet forventer af dig... Og samfundet er nådesløst...

Jeg startede først som 21 årig på min uddannelse - havde prøvet lidt af hvert, fra mink i pelsningssæsonen til lærervikar...

Mine forældre (specielt min mor...) var vældig bekymret... Men sagde at hun kunne blande sig udenom indtil jeg blev 25 og arbejdede på havnen (bor i Esbjerg)

Hun fattede hentydningen...

Spring ud i det - tag nogle udfordringer op - få prøvet lidt af hvert af - og se det ikke som et nederlag hvis du ikke kan/vil udføre arbejdet når først du er kommet i gang - det er blot en erfaring du er blevet klogere af...

... Nøj hvor lyder det nemt på skrift...

Da jeg var bankierfrue i London, og ejede mange par smarte sko, men intet job, og syntes, der var langt hjem, havde jeg det lidt på samme måde. Ingen hest, ingen gamle venner, intet formål andet end at være sød og smilende mellem 20.30 og 21.50 dagligt. Jeg trænede i fitnesscenter flere timer om dagen, og løb ture i Hyde Park.... det hjalp. Men ikke nok.

Så en dag så jeg en udsendelse om en stripper, der skulle lære at ride på en uge. Jeg tænkte, at nu havde jeg redet hele mit liv, og så var det mærkeligt at sidde dér og være misundelig på en stripper, fordi hun fik en tur på John Whitakers hest. Næste dag tog jeg toget en time ud af bymidten, og meldte mig på et rideskolehold (jeg har haft egen pony eller hest siden jeg var 7, så det var en sær fornemmelse) - jeg begyndte at ride 2 gange om ugen, og blev omgående mere glad. Så besluttede jeg at uddanne mig til hestemassør. Det kan jeg så ikke umiddelbart anbefale - det bliver man ikke så let rig af, men jeg bruger da det, jeg har lært om hestens anatomi og biomekanik, hver eneste dag i mit nuværende job Min pointe er, at mit humør vendte sig omgående, da jeg begyndte at have med heste at gøre igen Selv om jeg i forvejen havde "det perfekte liv", og det alligevel ikke helt var nok...

Jeg synes, du skal prøve at finde en hest at klø bag øret. Hvis det kniber, har jeg én, du må klø, til du er blå i hovedet. Især hvis du muger dens boks Op med hovedet.

Mvh

Julie

også alt for mange heste

De er søde, men vi kan ikke nå at ride dem....

Der er også masser at lave, vi laver selv mad til dem og vejer hø af og muger og den slags. Så keder man sig aldrig

Det har man nemlig slet ikke tid til

Bare ud på landet og op på hesten igen

og vil lige sige at der er kæmpe forskel på at have meget selvtillid og meget selvværd... Jeg har altid troet på mig selv og haft masser af tillid til egne evner. Men samtidig har jeg fundet ud af at jeg døjede med lavt selvværd. Der skulle markant sygdom til, før jeg åbnede øjnene op for at jeg ikke var igang med det rigtige... Men synes det handler meget om, at gøre noget godt for sig selv. Lige gyldigt om det er at passe en hest, spille banjo eller noget helt 3... Når du sidder og "keder" dig, så tænk dig om: hvad kunne du tænke dig lige i den situation?? Man kan sagtens lære at nyde sit eget selskab

at finde det du gerne vil er vel at prøve dig frem- det blir så måske gennem en masse ting hvor du er den erfaring rigere at du nemlig kan sige dette ønsker jeg ikke for mig selv fremover.

Jeg er glad for at jeg elsker at være hjemme sammen med hundene- osse alene. Nu overlægger manden eks. i 4 uger (hvis vi er uheldige helt til jul nemlig) hvis vi er heldige i 2-3 uger ca. Så alle hverdagene er mine sammen med hundene alene. Venner... Nope stort set ikke, for jeg kræver meget af andre mennesker så at sige. Og jeg bryder mig ikke om mange. Hellere lidt men godt lever jeg efter.

Har du nogensinde lært at være alene? Spørger fordi du siger at du keder dig og så tænker du for meget.

Du skal jo osse passe på du ikke kommer så meget i gang med alting at det munder ud i stress. Alene tid er godt og sundt- tror du mangler at finde balancen i det at være i gang og være alene. Altså hvor meget du kræver at være ude og hjemme måske.