For mig at se, er det ikke nær så vigtigt at finde ud af, hvem som har svigtet - som at finde ud af, hvordan man får låst de unge SÅ meget inde, at de ikke kommer ud, før de har lært, at ingen skal hakkes til plukfiks....

Jeg kan slet slet ikke forstå, at de går frit rundt i samfundet...... tænk om du eller jeg, dine børn eller mine, eller vores naboer - kommer til at stå i vejen for dem.... puha hvor skulle de låses inde, og nøglen smides væk

jaa.... Det er vi da lidt enige om. Jeg er af den overbevisning, at der ikke skal gå nogen rundt på gaden som er farlige for sine omgivelser.

Men det må da være relevant at finde ud af, hvordan man kan mindske problemet i fremtiden? Og det kan man jo kun ved at finde ud af, hvorfor problemet opstår.

En meget rørende/rammende/skræmmende dokumentar....

Min holdning er klar. Det er i første omgang (ofte) forældrenes manglende forældreevne der er skyld i drengenes antisociale adfærd og derefter systemet der har svigtet/opgivet dem

(Jeg skriver ofte forældrene, fordi der som bekendt ingen regel er uden undtagelse. Der kan være visse brist i drengens empati og/eller selvopfattelse af den ene eller den anden årsag, men som oftest er det forældrene der er årsagen...)

Dennis var jo et "glimrende" eksempel; alkoholiske forældre der tævede ham. Han bliver tvangsfjernet som 12-årig og sendt på flere døgninstitutioner og i familiepleje (så vidt jeg husker) men ingen af stederne har de været i stand til at nå ham... Måske fordi han bliver anbragt så sent som han gør. Når et barn omsorgssvigtes i så massivt omfang som Dennis lyder til at være blevet sker der massive psykiske skader, som kan være uoprettelige. Og som 12-årig har Dennis højst sandsynligt allerede lukket sig inde i sig selv og skabt en opfattelse af, at verden er et ondt sted, og at man ikke kan stole på nogen....

(Dette er dog kun gisninger, da vi kun kort hørte om Dennis' baggrund)

Det kan du have ret i, men jeg er ved at få røde knopper over, at man altid skal finde en årsag...

Det kunne jo være, at det er en flok idiotiske hængerøve (undskyld mit sprog) som bare trænger til at møde nogle, som i den grad er stærkere end dem selv, samt lære om regler, grænser, empati og meget andet....

Jeg tror ikke altid, at der er en årsag, ud over, at de har lavet deres eget samfund, inden i vores... og det tillader vi.... uff....

Enig med min navnesøster i, at det da er relevant at finde ud af, hvor svigtet er sket, så vi kan sikre os, at vi kan gøre en bedre forebyggende indsats i fremtiden....

syntes samfundet og forældrene har svigtet der, børn fødes ikke onde og uanset hvor voldelige de unge her var så er det jo kun i sidste ende små drenge der prøver og klare sig gennem livet på den eneste måde de har lært og det er skrækkeligt for det går ud over dem og deres fremtid og alle de uskyldigee der skal bankes ned på vejen

Ja det er skræmmende at sådan nogle tiggende bomber får lov til at gå frit i blandt os. Og så skal der bruges så mange penge på terror? Det kan man godt undre sig over.

Det bekræfter mig bare endnu mere i min utryghed ved at gå rundt om aftenen i byerne. Jeg HADER det.

flok unge knægte, der er tabt for fornuft, moral og empati. Tidlig indsats er vist nøgleordet i den sammenhæng. Tvangsfjernelse i den tidlige barndom, jo før jo bedre, til gode plejefamilier, der ønsker at være og gøre noget for et barn, der ikke kan vokse op hos sine forældre.

Ham Dennis fortalt jo selv om sin "fuc ked up" barndom med forældre der drak og slog ham, flere forskellige plejefamilier og institutionsophold osv osv.

Og hans historie er helt sikkert IKKE enestående, tværtimod, og han er så produktet af en utryg barndom med misbrug, vold, manglende kærlighed og omsorg..

Og ja, han er nok svær at redde nu, og min tanke var også; lås ham/dem inde og smid nøglerne langt, langt væk!!

bare et produkt af et sygt samfund.

jeg kan ihvertfald godt få et indtryk af, at samfundet lukker øjnene for meget for den slags. Dennis som var et ualmindeligt groft tilfælde, MÅ have udvist en opsigtsvækkende adfærd i en tidlig alder. Det må børnehaver og skoler da lægge mærke til.

Vibs 1: Hvis man ikke skal finde årsagen, hvordan er så dit bud på at gøre noget ved problemet?

Vejen er nok ikke at de skal finde deres overmand. I hele deres barndom har de jo ikke kendt andet...

Som en tidligere nævner er børn jo ikke født onde. Men de er vel heller ikke født gode??? Alle følelser er vel noget de lærer gennem deres forældre? Uanset om det er empati, glæde, had, ligegyldighed osv osv.

Hvis man aldrig har fået et kram hvor skal man så kende fra?

Hvor er det bare grusomt spild af liv!!! Og så skal de bo alene som store børn. Det forstår jeg slet ikke.....

Mit bud på problemet er, at man langt langt før tager fat, man idømmer disse unge et ophold hvor de lærer at stå op om morgenen, det betyder, at de SKAL stå op, eks kl. 5, så skal der være streng diciplin, de skal arbejde, leve, spise, gøre hvad man bør og skal gøre, UDEN mulighed for at stikke af, UDEN mulighed for ikke at gide, ikke at ville, ikke at gøre, der skal ganske simpelt konsekvens så de overhovedet ikke er i tvivl om, at det er en anden kurs der skal til...

Når de unge er begyndt at fatte, at det er helt helt andre ting der skal til, for at få en seng at sove i, for at få en dyne, for at få mad, for at få cigaretter, for at få et bad, for at få sit tøj vasket og meget mere...

Så begynder man langsomt en læreproces, der skal tages fat i alt lærdom, de skal lære at lave mad, de skal gå i skole, de skal lære om samfundet, normer, regler, empati og meget meget andet.....

Så er jeg ret så sikker på, at vi får nogle arbejdsduelige mennesker ud af det, vi får nogle, som har lært, at samfundet er til for at de kan leve trygt og godt der, i stedet for de skal styre det, som de overhovedet ikke hverken evner, magter eller bør styre på deres egen latterlige måde...

Og ja - jeg kan ikke umiddelbart se grunden til, at det skulle være åh så nødvendigt at grave i, hvorfor de er blevet sådan. Det har vi gjort i mange mange år, og der bliver flere og flere af disse hvalpe som trænger til noget lærdom, gerne meget, kontant og konsekvent....

Sådan som jeg ser det tænker jeg: Hvad nytter det at smide dem i fængsel? Jo så er de låst inde, men ikke for evigt og hvad kan de så når de kommer ud? Og mon de er blevet bedre mennesker af at være omgivet af andre hårde kriminelle?

hvis skyld? I langt de fleste tilfælde har forældre svigtet, men i disse dage, tager man højde for, at den sekundære socialisering spiller en lige så stor rolle som den primære, men den tror jeg ikke på. Hvis forældrene ikke har givet dem en ordentlig kerne i de unges personlighed, så er de mere tilbøjelige til at falde i det uheldige selskab.

Noget tyder på, at kommunen ikke kan gøre en skid. Efter min mening fordi de sætter ind for sent, men de ville kræve enorme resurser at komme til bunds i.

Alt i alt gider jeg ikke spekulere over hvem der skal straffes i hvor lang tid, egentlig heller ikke hvor det gik galt, det er psykologers arbejde. Jeg synes bare man skal finde en løsning hvor sådanne unge stopper med at være til fare for andre og sig selv. Nogle af dem har kognitive skader, som ikke kan rettes op på, men massiv pædagogisk indsats i stabile rammer, kan hjælpe dem til at bidrage til samfundet (i en eller anden form) i stedet for at nedbryde det. Ville det ikke være bedre end at låse dem inde og lukke dem igen (for det bliver de jo) efter de har lært endnu mere destruktiv adfærd?!

man kan da godt nok ikke sige de skal låse inde eller noget ,

tænk hvis vi andre mente du skulle låse inde for at tænk sådan om folk altså . ja det har et hårdt liv , men som man ser det så svigter sysemte os unge mennesker igen , de mennesker der idag er her for at hjælpe os , er der godt nok ikke ret mange som egentlig kan hjælpe os , selvom vi prøver og få den hjælper vi ved vi faktisk har behov for . men kummuen opholdssted plejefamilier osv . de er bange , de tør iik sige nej . de tør ikke ta et skænderi op . og som i snakker om ham dennis , ( kender ham personligt) ja han er langt ude . og brug for hjælp , men hjælpen kom aldrig i tide, som de siger helt nede i børnehaven ku de se hvordan han blv , sådan så skulle kummuen nok været gået ind lidt før .

hjælper ikke og luk øjne og sige vi bare skal låse inde. der er en grund til det liv man lever , der er altid en grund . som bare folk ikke forstår .!

det ikke og vidste ikke at det kom- kan man se det på nettet nu?

Men men men - jeg kan kun sige som jeg plejer- at tænke selv KAN være svært- men der er IKKE andre til at gøre det for en.

Men jeg er sikker på størstedelen af deltagere i tråden som de plejer vil ende op med at give samfundet og forældrene skylden...

programmet og må indrømme jeg var chokeret. Kunne faktisk godt li ham Dennis (ham med kattene)og kan godt forstå han er endt sådan, ikke at det er i orden, men forståeligt.

Hvis man som barn oplever de ting som han fortalte er der meget langt ind til "lille dennis". Da han fortalte om det syntes jeg bestemt jeg oplevede han blev "ked af det", et kort sekundt, og så ændrede han ansigtsposition og tog et hiv af sin cigaret og så lukkede han af.

Der er bestemt nogle mennesker der ikke burde ha ret til at ha børn. Jeg forstår ikke hvorfor samfundet ikke arbejder på at finde den rigtige plejefamilie og lader barnet blive der i stedet for flytten rundt.

Det burde i mine øjne være lige så svært at blive plejefamilie som at adopterer. Men tror heller ikke det er nemt at ha et barn i pleje med splittet familie og en bagage med som fylder meget.

Vi har selv tænkt på at blive plejefamilie, men er bange for det vil gå ud over mine egne børn altså tid, har vi erfaringen nok osv.

Har pige på snart 13, drenge på 10 og 7 år.

Kan da nogle gange ligge vågen og tænk hvis deres liv tager sådan en drejning at de møder forkert selskab, render ind i sådan en flok i byen osv.

kan kun sige stakkels de børn og unge som oplever sådan en start på livet, det frygteligt.

gjorde stort indtryk på mig, på mange områder.

Dels gjorde den det ultra klart for mig, hvilken fare mine egne unger er i, når de færdes glade i byen for at feste med vennerne - de kunne jo støde på disse utilpassede unge og få en omgang ufortjent klø eller værre

Det får mig naturligvis til at tænke instinktivt - lås dog de mærkelige mennesker inde og smid nøglen væk.

Men når man så ser dybt i øjnene på disse unge, som var en del af udsendelsen igår. Gik det op for mig, at hvis man gav dem lidt tryghed og fornuftslære (som ham Jacques gjorde - eller forsøgte på) så kvitterede de faktisk med at lytte og føle tillid til ham. At de så rent gruppemæssigt støtter hinanden videre i deres kriminalitet og vold er så en anden sag. Men de gav da tegn til, at der var noget at hente, hvis man da gad gøre en konstant indsats.

Og ham Dennis - ja skrækkelig historie, grusom barndom og tilsyneladende virker han helt tabt for samfundet. Men han havde da to velpassede katte og han følte sig ikke provokeret når Jacques fortalte ham nogle sandheder og forsøgte at få ham til at give slip på sit voldsomme skjold og erkende, at også han synes det var skrækkeligt at få en omgang tæv.

Ødelagte.........ja - men uoprettelige.........hmm det tror jeg faktisk ikke - bare de kommer i kløerne på de rette mennesker, der forstår hvordan man genopbygger dem på bedste facon.

Men de skal jo klart helt ud af "miljøet" og væk fra deres såkaldte venner. Ellers rykker man ikke en meter med dem.

gør at de bliver sådan.

Kendte et par adopterede søskende (fra et nordisk land).

Storesøsteren var altid det ultimative dydsmønster på alle måder. Er i dag advokat eller revisor eller sådan noget. Godt gift og har to børn. Broren startede med drengestreger og mobning da han var lille og det eskalerede i stoffer, druk, vold, knivoverfald (bl.a. truede han sin mor), afvænningsforsøg osv. og han er for nyligt død. Han blev midt i 30'erne.

De to havde de samme to forældre. En lidt streng borgerlig far og en opofrende hjemmegående mor. Jeg mener faktisk de oprindeligt var biologiske søskende. Hvordan kan det være??

Men det er helt klart at samfundet bør være hurtigere til at fjerne endnu mindre børn fra deres forældre og så skal de ikke i familiepleje som 12 års men bortadopteres som 1 års hvis det overhoveet er muligt at forudse disse massive problemer.

Min svigerfars arbejde var at tvangsfjerne børn og tage sig af den gruppe. Det skulle være ekstremt grelt før de fjernede nogen.

Små børn der blev efterladt alene i en lejlighed i 2 dage feks (3-årige børn) blev bare taget med og når forældrene kom hjem fik de børnene igen. Det var ikke slemt nok. Hvordan mon de børn bliver når de bliver voksne? Måske bliver det en af de 17-årige der får deres helt egen institution med 10 pædagoger fordi ingen andre kan tumle dem.

Mvh Tina

det altså virkelig til og bræk sig over og hører jeres kommetar til det.

gider du uddybe din kommentar.

tror det er pga eckerts tidligere indlæg i tråden.

det ikke til at huske alle navne på dem i tråden.

så den også, rystende udendelse. Kender ham dennis, han har alm arb nu, min mand arbejder med ham. Og det går vidst fint. Bare en opdatering. Han har haft det meget hårdt, men retfærdiggør bestemt ikke hans handlinger. Trist tilfælde, men går rette vej.

Arbejder selv på børne området, og det er komunem den er gal med, pædagoer osv kan jo godt se hvis noget er galt, men selvom de underretter kommunen så sker der intet. Så jeg tror det er dem der skulle hive sig selv lidt op og tage lidt ansvar for børnene i deres komunne.Bruge lidt flere penge på de områder, det ville nok gøre en stor del.

Man kan altid hyle op om et system som svigter, om kommuner som bør gøre noget, hvilket de fleste opdager kommunen IKKE gør i tide, fordi det koster penge....

Men man kan også bruge den betragtning, og jeg er IKKE personlig kendt med nogle af dem i udsendelsen, og derfor ikke farvet af det, at man låser dem inde, som er farlige for resten af samfundet...

Det er nok ikke den rette vej at gå, at låse det lovlige samfund inde, og lade forbrydere, voldsmænd, pædofile og andre gå frit....

Men man hjælper jo ikke de unge ved at bruge energi på at diskutere, hvem som svigter. Det gør man ved at hjælpe/tvinge dem på rette spor..... og det gøres altså ikke med be be, vil du ikke nok, osv.

Har set grumme eksempler på unge sm befinder sig sådanne steder, det er jo til at brække sig af.... når de skal bedes om at stå op, de unge brøler SKRID til pædagogen, ja så går han, og kommer tilbage en time efter og spørger, om den unge nu vil op

Næh og nej, der skal sørme helt helt andre boller på suppen. Sådan en snothvalp skal da ikke have lejlighed, når han ikke evner det. Hvem betaler?

Nej, han skal sørme lære, at yder han ikke, så får han ikke....

hvordan vi undgår, at unge havner som voldelige bøller, der lader aggressionerne gå ud over sagesløse.

Faktum er, at mennesker er forskellige. Nogle er resiliente og kommer op til overfladen, uanset hvor mange gange de har været sunket ned på bunden. Andre er letmodtagelige og har skrøbelige sind, der nemt ødelægges. Nogle tåler et liv uden kærlighed uden dermed at blive så ramt af frustationen og tomheden, at de lader afmagten gå ud over andre i eksplosioner af vold.

Andre har ikke den evne.

Selv om jeg harmes gevaldigt over en type som Dennis, der tilsyneladende er ganske afsporet, så får jeg alligevel en klump i maven når jeg hører ham fortælle om et liv - et MENNESKEliv, så uværdigt som hans. Tæsket af de to, der burde elske ham betingelsesløst. Plantet i adskillige familier, der tog ham ind for pengenes skyld, men hvor kærligheden, empatien og omsorgen sikkert har været en by i Rusland....smidt rundt som en TING i systemet. For mig at se havde det næsten været underligt, hvis han var blevet velfungerende - hvem har han haft som rollemodel til at vise, hvordan man skal gebærde sig? Hvem har han haft til at lære sig om empati og medmenneskelighed? Han har haft et kommunalt system, der tænker i kroner og ører som opdrager - hvad kan man lære af det?

Hele samfundet er præget af enhver er sin egen lykkes smed, survival of the fittest osv. Mennesker som Dennis "ser" vi først, når han er så langt ude, at han er blevet et reelt problem - og en trussel mod vores tryghed! Jeg har selv igennem fire år været kontaktperson for en udsat ung. Og jeg kender systemet ganske godt - for at være ærlig så har de hele vejen igennem været fuldstændig LIGEGLADE med vedkommende. Alt det handlede om var at få fejet problemerne ind under gulvtæppet, så man kunne retfærdiggøre over for sig selv, at man INTET tilbød af hjælp, alt imens et skrupforvirret menneske kom længere og længere ud. Så blev hænderne vasket, for "det er ikke vores bord", og aben blev sendt videre....vedkommende er på de fire år sunket dybere og dybere ned, og der er tale om et menneske, der på overfladen er som Dennis, men inden under den hårde skal, stofferne og voldsepisoderne er der et dybt ulykkeligt, totalt svigtet og overset lille barn, med så mange frygtelige ting i bagagen at man ikke drømmer om det....

Hvis samfundet nu evnede at redde DET barn - så stod vi ikke med så ødelagte voksne!

vibs 1 ret i hendes sidste indlæg- jeg kan da bruge mig selv som eksempel og sige- jeg er skisme da ikke blevet en bølle. Og jeg har været mine ture igennem skal jeg hilse og sige.

Jeg spørger lige igen om det findes på nettet så jeg kan se det eller???

vibs, kan kun give dig ret.Og din ide længere oppe lyder såmænd fint... men det kræver vel stadig at komunnen tager fat når de får afvide noget er galt? og et sådanne hjem din ide drejer sig om, koster penge både at lave og holde... Det er derfor jeg skrev det med komunen og penge??

Det kræver jo at de gør en indsats i en tidlig alder, få dem fjernet i tide, og på rette spor inden de når at komme helt derud... Det jo skide synd for de unge mennesker, men at overfalde fremmede på gaden er jo dicideret sygt. Og så skal de spæres inde... Men kunne være dejligt at nå dem allerede i 0-8 års alderen, der er stadig gode chancer for at præge deres liv.

Men der er da virkelig også mangel på ungdoms hjem halløj. Og forstår heller ikke man bare smider dem i en lejlighed og så kan de passe sig selv, det da ikke særligt smart. De skulle havde støtte omkring sig, det havde da nok mindsket problemerne en lille smule (håber jeg).

Jeg arbejder med den type unge til dagligt( dog lidt mere fungerende -håber jeg) og de er ofte helt tabt af systemet. Nogle af dem kommer ud af miljøet, men det kræver en kæmpe indsats....

Sørgeligt -for nej, de fødes ikke onde

Spærre inde lyder bare så voldsomt...

Jeg blev selv smidt i egen lejlighed som 16 årig. Og så kunne jeg bare passe mig selv. Og det gjorde jeg så og overlevede. Fik mad næsten hver dag og den slags. Kammeraterne synes det måtte være vildt sejt at kunne bestemme selv. Men ved i hvad??? Jeg har ALDRIG følt mig SÅ indespærret!!!

Min største sorg var at der ikke var nogen der var interesseret i, hvordan jeg havde det. Jeg havde ingen at gå til, hvis jeg stødte på problemer. Og jeg anede ikke hvordan man skulle begå sig i verden, for det var der ingen der havde lært mig. I virkeligheden var hele min trodsige barndom jo bare et kæmpe skrig efter opmærksomhed og GRÆNSER!!! Men der var ikke nogen til at gi mig dette. Højst en til at gi mig en på kassen, hvis jeg ikke kunne finde ud af at overholde nogle totalt forkvaklede regler.

Jeg var bare HELDIG at være en stærk person. Og endnu mere heldig fordi min venindes mor valgte at samle mig op, da hun lærte mig at kende. Og hvor er jeg hende evig taknemmelig!!! Og hvor har hun ofret sig. Både økonomisk og personligt. Og hun satte grænser for mig. Mange mente, at det måtte være vildt irriterende, når nu jeg havde haft min "frihed". Men jeg kunne godt se at hun gjorde det for at passe på mig. Og det var for mig et tegn på hendes kærlighed. Det gir sgu FRIHED!!!!

Jeg er heldig at nogen valgte at tage sig af mig. Og der har jeg lært empati at kende. Ved ikke hvor jeg ellers skulle kende den fra.

Dem som lever i en lille fløjspose som deres forældre bærer rundt på for at den ikke skal gå i stykker... Hvor lærer de om livet??? Jeg tror faktisk at begge ekstremer kan være farlige.

Stute: Du har ret i, at der ikke er nogen der tænker FOR os. Men lige der snakker du vel forhåbentligt om voksne mennesker??? For børn er ikke født med evnen til at se konsekvenser. Og hvis konsekvensen gennem hele deres liv er, at ligegyldigt hvad de gør, så regner der klø ned over ørene på dem. Hvordan skal de så lære at agere anderledes selv? BØRN på 16 år har stadig ikke i den alder evnene til at se på verden som et voksent menneske. Heller ikke den som kommer fra velfungerende familier.

Jette skriver: "Min største sorg var at der ikke var nogen der var interesseret i, hvordan jeg havde det"

Og det er det der er essensen synes jeg....

En fyr som Jacques gør jo virkelig en forskel for de her fyre. For han er oprigtig interesseret i dem og vil dem det bedste. Han støtter dem, han respekterer dem og han får respekt til gengæld.

Ham Christian var Jacques evigt taknemmlig, det udtrykte han også selv. Jacques havde virkelig gjort en forskel i hans liv.... Ikke fordi han låste ham inde og bad om kæft, trit og retning, men fordi han var oprigtig interesseret i Christian.

Ikke forstået sådan at der ikke skal stilles krav til dem, for selvfølgelig skal der også det, men krav og grænser kan ikke gøre det alene...

Desværre er der kun så få af Jacques og så mange af "Christian", og så må en forebyggende indsats da være vejen frem... Som flere skriver, er kommunerne bare for sløve i de her sager