Smukke Ganger og jeg benytter os af, kan jeg se tydelige spor af hestesko, i køresporene.

Og ALLE ved at man SKAL ride på midten...Med mindre man måder andre i skoven.

Så jeg kan kun sige at jeg ville ikke ofre eller overtale min mand til at ofre en eneste m2 til rytter...

Jeg ved at jeg er hensynsfuld, også som rytter.

Når jeg rider rundt i naturen synes jeg selv at jeg tager meget hensyn til alle de andre brugere af skoven.

Jeg forsøger hele tiden at være opmærksom på om der er andre foran mig på stierne - både de store og de små stier.

Og hvis jeg møder andre i skoven tager jeg ned i skridt når jeg er inden for 50 meter af dem, og jeg kunne aldrig finde på at galoppere de sidste 200 meter før jeg møder dem.

Men det er da desværre hændt at jeg har overset de andre brugere af skoven, og derfor først har fået taget hesten ned i skridt senere end jeg gerne ville.

Jeg tillader mig også at galoppere på de større stier, så længe jeg har et godt overblik over hvad der kommer forude. Kunne dog aldrig finde på at galoppere omkring et hjørne hvor jeg ikke kan se om der er nogen.

Jeg er dog nok ikke særlig god til at tage hensyn til grusstiernes beskaffenhed. Dem rider jeg lystigt på.

Der hvor jeg oftest rider synes jeg nemlig ikke at jordstierne ude langs grusstierne er særlig fremkommelige, og ofte ender man alligevel ude på grusstien når man møder et træ der er groet over jordstien - så kan man jo lige så godt bliver derude.

Det er vel og mærke kun de grusstier hvor det er tilladt at ride jeg rider på.

er "opdraget" ifht. ridning, sammen med en veninde, hvis far var/er gods/skovejer ... Grusstier må man KUN skridte på og helst på midten, det sidder dybt endnu ... nåde trøste os, hvis vi kom til at trave eller gallopere. Strandkanten, hvis den er øde, må man jorde på ... Skovstier, hvis der er kørt med traktor, må man også trave på.

Forøvrigt viser man hensyn og tager hesten op i skridt, hvis man møder andre, man råber ikke osv. osv.

Jeg tror jeg er meget hensynsfuld, det bør man også være ... Man kunne jo møde folk der er bange for heste. Selv bryder jeg mig bestemt heller ikke om de hundeejere, hvor hunden kommer farende lige imod en, men den GØR altså ikke noget ... Nej, det siger du jo.

jeg ser mig selv som ansvarlig og hensynsfuld, men jeg har aldrig hørt det der med at ride på midten...? hvorfor må man helst ikke ride i sporerne? -måske det er dårlig vejledning og rådgivning der mangler siden at jeg som 23 årig og -indtil i mandags- har haft hest i 11 år...

hilsenj yiip der ellers altid tager hensyn...

Du skal ride i midten for ellers laver du huller i vejen(sporene) der hvor andre skal køre/gå...

det er så vel kun hvis vejen er fugtig/plask våd...

de markveje jeg plejede at ride på var altid knas-tørre og der kom ingen huller...

Bliver der lavet bare et lille hul fra hoven, bliver det efterhånden kørt større og større ...

Akja, når jeg tænker tilbage på mine ponydage må jeg sande at jeg nok ikke var særlig hensynsfuld. Jeg kunne bl.a. sagtens finde på at gallopere rundt om et hjørne, og det gav da også problemer en gang - jeg huskede det i måske en måned, men så var den gal igen.

Efterhånden som jeg blev ældre blev jeg heldigvis også mere hensynsfuld og nu tænker jeg meget på andre når jeg rider.

Jeg kan fortælle, at på Fyn har folk (specielt hundeejere) ikke det store imod at gå på ridestierne og det synes jeg faktisk er meget irriterende.

I Odense er der et dejligt sti-system, hvor der er både almindelige stier (=heste forbudt) og ridestier der løber parallelt. Jeg har aldrig mødt en hest på "heste-forbudt-stierne" men der går tit hundeluftere på ridestierne. Ofte er deres hunde løse og umulige at styre når der er heste i nærheden. Jeg HAR prøvet at blive angrebet af hunde på de stier En ældre herre jeg kendte for nogle år tilbage fortalte, at når han mødte en løs hund på ridestierne slog han over i kort galop! Hunden løb som oftest med ham, og det skete tit at ejeren ikke kunne kalde den til sig - på den måde havde han galoperet flere kilometer med hunde efter sig. Jeg ville naturligvis ikke selv bruge den fremgangsmåde, men jeg forstår ham godt. Jeg kan simpelthen ikke begribe hvad disse mennesker skal på ridestierne når der er ganske udmærkede stier lige ved siden af!

vi nogen gange med to-spand og der er det lidt halv svært at holde hestene på midten

Men ellers syntes jeg at vi er meget hensynsfulde overalt hvor vi rider..

Jeg er opdraget med hård hånd, hvad ridning i naturen angår. Og specielt fordi jeg har en stor og meget tung hest er jeg meget obs på at han kan lave nogle enorme krater, når underlaget er blødt.

Så der kan være lange tider hvor skovture er sat på standby, fordi jeg ikke vil ødelægge det med skovejerne. Så der står den på lande- og hårde markveje.

Jeg ser dog desværre igen og igen ryttere (specielt unge) som i den grad rider hensynstløst. Har sågar oplevet en flok ponyryttere komme galopperende igennem vores landsby på en relativt befærdet asfaltvej.

Jeg har oplevet ryttere som har bedt badegæster om at forføje sig fordi der vil de altså bade med deres heste nu og så ser jeg igen og igen dybe hovaftryk på skovstier hvor der er tydelige skilter med ridning forbudt.

Jeg bor også lige op ad en dejlig natursti. Der er en god bred rabat med en god sandbund til heste og så en asfalteret sti til gående og cykler. Men ak ve, der kan man så løbe eller cykle zik-zak udenom hestepærene. Og vi taler ikke kun en enkelt bunke eller to. Næ, nej, stien er direkte plastret til med hestebæ!

Hvor vanskligt skal det være at holde krikken i den brede rabat?

Så helt alment: rigtig, rigtig mange ryttere omkring Gjern (Søhøjlandet) og i Silkeborgskovene rider med hovedet under armen, hvis de da ellers overhovedet har det med.

De ødelægger det for alle os andre, fordi søerne bliver lukket og stierne bliver lukket og de private skovejere vil ikke have os mere.

Hvor ville det dog være underskønt med lidt selvjustits.

Line HGL: Nu er jeg lidt nysgerrig mht til ridestier i Odense.

Jeg lufter ofte hund i skoven ude ved Skt. Klemens, hvor vi bor. Der er nogen af stierne mærket med en lav træpæl med en malet hestesko.

Er det disse stier du kalder ridestier? Jeg må indrømme at jeg aldrig har tænkt på dem som forbeholdt det ridende folk. Jeg lufter min hund løs der som alle andre steder, men hun er så også vant til (og ligeglad med) heste, og bliver iøvrigt altid hos mig uanset fremmede mennesker, heste og hunde.

Jeg troede egentlig at det på disse stier var tilladt at ride men dog ikke forbeholdt heste.

Mvh Gitte der eeelsker at glo på heste i skoven.

LineHGL: Jeg har også redet et sted, hvor der var en ridesti parallet med en alm. sti. Ofte rendte der løse hunde med deres ejer rundt på ridestierne, og var fuldstændig ligeglad med om man kom ridende. Så kunne de i det mindste få fat i hunden og lade ekvipagen passere..

Vil selv mene jeg tager hensyn. Skridter altid, når jeg møder andre på tur (andre ryttere til hest, gående, cyklende osv.), og tager hensyn til vejens tilstand!

Jeg snakker om området omkring Tarup-Pårup, ved siden af stavids å.

Der er de dejligste stier, både ridestier og almindelige stier, der ligger få meter fra hinanden og som sagt er parallele. Jeg ved ikke hvorfor hundefolket m.m. ofte skal gå på ridestierne, jeg synes de andre stier ligger mindst lige så smukt, og de er endda grusstier, så de er bedre at gå på.

De er netop mærket med en hestesko og det har jeg altid læst som at det er en ridesti og altså først og fremmest forbeholdt ryttere. Der er steder på stierne hvor det er muligt med en galop, og så er det altså irriterende at skulle være opmærksom på om der pludselig kommer en hund springene eller at skulle tage hesten i skridt for at passere en fodgænger. Hvis du har mulighed for det, så synes jeg du skal lufte din hund på andre stier

Line HGL: Ok så ser jeg problemet. De stier her som er mærket med en hestesko er grusstier, der ligger et stykke fra cykelstierne som er asfalteret. De løber ind mod Odense, og jeg synes ikke det er så oplagt at lufte hund på de asfalterede som på grusstierne. Jeg tror (desværre) kun jeg har mødt heste på ridestierne 10 gange på de to år vi har boet her, men tilgengæld maaange hundeluftere, så jeg vil nok fortsætte med at luft hund hvor jeg plejer, men jeg lover at være opmærksom, når vi møder en rytter . Tror at jeg næste gang vil høre om jeg ikke må have lov at klappe lidt på hesten. Savner sgu de dyr.

Jeg tager op i skridt hvis jeg skal passere en fodgænger på en smal sti. Det har min hest i øvrigt lært helt af sig selv, hehe. Er det en bred sti/vej med plads til at jeg kan ride i kanten så galopperer jeg glad forbi. Galoperer ikke rundt om hjørnerne, det er simpelhen for farligt. Rider nogen gange på stier hvor der er ridning forbudt, men stierne bliver på ingen måde ødelagt af hovspor, det er de alt for hårde til. Så jeg har ikke så dårlig samvitighed

Syntes det er aldeles uforsvarligt at galopere forbi fodgænger, selvom stien måtte være bred nok. Ikke alle mennesker syntes heste er søde og rare, rigtig mange er faktisk bange for dem.

Det er sådan en adfærd, der får fodgænger til at klage til kommunen og endnu flere stier bliver lukket for heste.

I mit rytterunivers tager man altid og uden undtagelser hesten ned i skridt når man passerer fodgænger.

Derudover respekterer man ridning forbudt skilte.

Vi har godt rideterræn i nærheden med masser af ridestier så dem benytter vi os selvfølgelig af. Der er fint afmærket med skilte hvor vi må være og hvor vi ikke må være. Skal vi på kørevejene rider vi i rabatterne eller på midten - noget man også holder meget på når vi er på jagt da et galoperende felt jo godt kan pløre lidt op...

Det sker må vi dog erkende at vi ser os nødsaget til at skridte på gangstierne visse steder da ridestierne tilsyneladende nogle steder er placeret tværs hen over moser med træstubbe - som på visse tidspunkter af året derfor er nærmest bundløse huller med rødder...

Der er også en del mountainbikere der benytter ridestierne og det er fint for os selvom det da kan give et par chok til tider - ville ønske de ville råbe os an ind imellem - men selvfølgelig opdager hestene dem også længe før os og undrer sig over hvad det dog er der rasler i budskadset. De plejer at være fine nok at passere - ikke noget med at stryge lige forbi hestene...

Det eneste der kan irritere mig lidt er de fodgængere der bliver fornærmede når vi på ridestierne kommer og de så bliver nød til at fortrække lidt for at vi kan passere hinanden. Synes ikke det er berettiget af de når stien er afmærket til os brokker sig over at vi er der... Men sådan er der jo så meget...

Synes generelt vi har et godt forhold til skovmanden såvel som de andre brugere - håber det forbliver sådan...

jahh - jeg må jo nok indrømme at vi i tiden ude i marbæk - ihvertfald når jeg rider i skoven sammen med en bestemt ekvipage - så går det sådan lidt ud over stepperne - nærmere galop i hovedparten af tiden - men altså på ridestierne. det kan godt være rundt om hjørner og sådan - vi bliver jo lidt tændte når vi jorder om kap. er jeg selv afsted går det i sindigt tempo.

desværre skal vi på søndag flytte væk fra de gode forhold med natur ridning vi har - vi rykker tilbage til lambert hvor vi stod før sommeren da naturen i sjelborg er lækker men gården vi står på er så bliver det småskov og ridehal igen.

Nu er det efterhånden lang tid siden at jeg sidst har redet (desværre), men da jeg var yngre har jeg dog lavet nogle upsere. Men tror nu nok at jeg, når jeg engang får min egen, vil passe på stierne og de andre traffikanter.

Jeg har én gang prøvet, i en stor skov hvor der både var en del ridestier og stier for 'almindelige' folk, at blive overhalet i galop af en ung mand på en stor DV. Stien var meget stor og bred, fuldstændig fast i underlaget og med god udsigt, så jeg kan godt forstå at man tager sig en galop, men man overhaler dæleme ikke fodgængere i galop 1½ meter fra dem! Selv om jeg har redet så meget som jeg har, så kan jeg godt blive lidt nervøs når der kommer sådan et stort dyr tonsene forbi mig. Der er bare ingen undskyldning for sådan noget.

Jeg tror der er mange ryttere der ganske enkelt bare ikke har lært hvordan man rider udenfor. Hvem skulle også lære dem lidt pli?

Måske var det en ide med nogle fordrag på de forskellige rideskoler, så man "fanger" rytteren allerede fra starten.

Det betyder da så lidt at tage sin hest ned i skridt hvis man møder andre og så trække helt ud i rabatten, smile og hilse pænt.

Hvis jeg skal være ærlig aner jeg overhovedet ikke hvilke regler der gælder i vores skov, og rider nu når jeg tænker over det, også meget som det passer mig..

Jeg skridter, traver, galopere og ikkemindst jorde sådan ca. hvor der er plads i skoven (:, og det er også på grusstier, for det er noget af det eneste vi har i denne skov. Jeg rider som regel med en veninde når jeg er i skoven, hun ejer også den pony jeg rider på.
Vi laver da (Ofte) kapløb, og dette forgår i fuldfart, og i rolig galop, når vi så drejer om hjørnerne, men vi kan ikke undgå at galopere rundt om hjørner, hvis man vil have en længere galop en 50 m.
Vi tager næsten altid ned i skridt nårvi passere nogen, men det er sket at både ponyerne og vi selv, er blevet overrasket og ikke har nået at tage ned(ups)´.
Nogle af dem der bruger skoven har intet imod os, andre hader os nok, men vi overlever jo nok, og vi er på godfod, men skovfodgen så regner ikke med at skoven bliver lukket for ridene, med minre vi dirkrete rider nogen ned?
Det var min mening.

Jeg tager hensyn i natur/trafikken.

Men nu har jeg os mest være natur rytter de sidste 6 år.

Jeg rider altid i midten eller ude i kanten af grusvejene i skovene. Tager ned i skridt når jeg passerer folk, og spørger specielt hvis der er børn eller udviklingshæmmede (som jeg arbejder med til daglig og bor på den anden siden af vejen hvor jeg bor) med, om de ik vil hilse på hesten. Så får de os en god oplevelse ud af det

Jeg nikker altid som tak når bilister tager farten af for mig på vejene, rider altid i højre side (som cykler) på vej og sådan kunne jeg blive ved..

Her for leden fik jeg faktisk en ret lang snak med en farmor der stod med sit barnebarn. Hun ville gerne købe en islænder og da det jo er sådanne dyr jeg har, rådgav jeg hende og vi snakkede erfaringer.

Jeg synes altid det er hyggeligt at få en sludder med fremmede

Jeg tager altså ikke ned i skridt når jeg rider i kanten af en ca. 4 meter bred grusvej og skal passere et vist antal hundeluftere og fodgængere og cyklister m.m. Så kan jeg jo ikke lave andet end at skridte hele vejen!! Der er masser af plads til os alle sammen og vi taler jo ikke om at jeg drøner af sted i bedste væddeløbssstil, men en forholdsvis rolig og kontrolleret galop. Løber der børn eller løse hunde længere fremme tager jeg selvfølgelig ned i tempo elller stopper helt op for at være sikker på ingen kommer noget til... Hvis folk er så bange for heste at de er lige ved at stille træskoene af skræk ved synet af en shetlandspony i luntetrav, så skulle de nok overveje at færdes andre steder end i et område hvor der ligger 2 rideskoler og 5 hestepensioner

Tak for alle jeres svar. Det er dejligt at høre at mange ryttere tager hensyn til naturen/skoven og det lader også til at nogle enkelte er blevet lidt klogere ang. hvilke regler der egentligt gælder for ryttere. Ellers så kan jeg henvise til Skov- og naturstyrelsens hjemmeside som har lavet et folder (ligger i pdf. se: www.skovognatur.dk/Ud/Aktivitet/ Ridning/) omkring ridning i naturen, skoven, på private markveje osv.

I forbindelse med mit arbejde, vil jeg meget gerne arbejde for at øge adgangen til naturen særligt til hest. Og en af de ting som slår mig, er at vi måske har behov for at undervise særligt de unge ryttere i takt og tone til hest i skoven/natuen. Så sent som igår mødte jeg fire ponyryttere, som kom galoperende alle fire side om side, forbi min kæreste og jeg, mens vi stod med hunden i kanten af stien - der var plads nok, og som ponyrytter gjorde jeg sikkert det samme, men er der ikke behov for at vi fortæller de unge på rideskolerne, hvordan man kan bør færdes i naturen/skoven? Jeg mener, alt materialet ligger jo offentligt tilgængeligt (jf. ovenstående henvisning til www.sns.dk), vi skal blot få rideskolerne/-lærerne til at formidle det.

Kunne man forestille sig at man inddrog spørgsmål omkring færdsel/opførsel i naturen/skoven fx i fbm. ridemærkeprøverne?

I går var jeg ude at gå i Hareskoven (beliggende lidt udenfor København). Der var vi nær ved at blive redet ned af to piger på små heste (arabere eller lign.) som kom gallopperende på en af grusstierne direkte hen imod os! De fik med nogen besvær stoppet hestene lige foran os, og da jeg så spurgte : "Hvad har I gang i ?" så fik jeg svaret: "Ja, vi rider!" mig: "Nå, men I må altså ikke ride på de her stier"! dem: "Jo det må vi godt !"

Hareskoven er fuld af ridestier, men alligevel skal de fræse rundt på de andre, samt ydermere påstå at det må de godt! Ligeledes har jeg været ude for i vores lokale skov at møde ryttere, hvor jeg sagde: "I ved godt I ikke må ride her ikke osse?" (det er ret svært at undgå at vide, for der er låger ved alle indgange til skoven og der er symboler af en hest med streg over ved lågerne, som det i øvrigt er svært af få en hest ind af). Men de påstod hårdnakket at de skam havde ringet til Skov- og Naturstyrelsen og fået lov.

Så min opfattelse af mange ryttere er desværre efterhånden at de rider som det passer dem, og så er de fulde af løgn, når man påpeger, at de foretager sig noget forbudt!

Ja jeg pudser lige glorien .

Ak ja, hvis man bare måtte ride i de nærliggende skove, næh her er jeg henvist til asfaltveje, men de få gange vi støder på en grusvej rider vi på midten eller i rabatten.

Tager altid ned i skridt ved møde med andre (Det være sig gående, cykler osv.).

Sniger mig ikke engang ind på stubmarkerne uden at få lov.

Galoperer kun hvor der er gode oversigtsforhold og ikke op af indhejninger med dyr.

Hilser pænt og smilende på folk jeg møder, ISÆR hvis de tager hensyn. Lastbiler, traktorer og busser der tager hensyn får et kæmpe smil og vink i retur

"det er ret svært at undgå at vide, for der er låger ved alle indgange til skoven og der er symboler af en hest med streg over ved lågerne, som det i øvrigt er svært af få en hest ind af"

Sådan nogle skilte er der osse i vores skov.

Og "sluser" der forhindrer biler og andre køretøjer (og folk med meget fede heste)i at komme ind i skoven.

Ikke desto mindre er det ALLIGEVEL tilladt at ride i skoven, hvis bare man har købt et ridekort.

Vejene i vores skov er grusbelagte og faste med græsrabat i midten. Jeg rider primært i rabatten og traver eller galoperer ikke, hvis ikke jeg har fri bane og frit udsyn mindst 75 m eller så fremad, så jeg ikke risikerer at forskrække hundeluftere eller andre fodgængere - eller ride dem ned!

I mit område (Als) er der helt klare regler for ridning i skoven. Man må kun skridte og trave på de offentlige stier, dvs. de store grusveje. Der er lavet en "galopsti" og en sti, hvor man kan springe - eller ride uden om springene, hvis man ikke er til springning.

Møder man andre SKRIDTER man forbi ude i rabatten - uanset om der er plads til at fortsætte i trav.

En uskreven "regel" er at man hilser pænt på de mennesker, man passerer. Ridesporten kaldes ofte "snob-sport", så det er mest for at undgå at virke snobbet.

Ridestier og ikke-ridestier er klart markerede med hvide hestesko påmalet træer (eller hvide sko med rød streg over).

Ellers holder man sig til midten af vejen eller ude i rabatten.

Der er også regler for ridning på stranden, dem er jeg ikke helt inde i, men jeg mener, der er et bestemt sted/strækning, man må være på.

I øvrigt er hunde UDEN snor IKKE tilladt hos os.

Jeg rider som regel i midten af de der traktorspor, og kan godt finde på at trave - men kun i midten eller i rabatterne! Møder jeg en bil holder jeg ind til siden, og ligeledes gående /cyklende - enten tager jeg ned i skridt i god tid i forvejen, eller jeg bliver helt stående hvis stien/vejen er meget smal.

Når jeg kan mærke at hesten "skal", så smutter vi ind mellem træerne, da jeg ikke kan komme af hesten, samle lorter op og komme op igen pga. min og hestens fysik.

Jeg vil indrømme, at vi af og til kommer steder hen vi ikke må, men det er som regel uvidenhed og manglende skiltning der ligger til grund for det.

Så ja, jeg vil mene at vi er meget hensynsfulde - men det er de andre folk jeg møder, nu også, det forstår jeg for jeg kan godt se vi må se lidt skræmmende ud - stoor rød hest og høj rytter, og når hesten så vender sig imod dem i interesse..

/Lene

Jeg har altid redet i vestskoven hvor der er fine ridestier. De løber som regel også parallelt med grusstierne som er til cykler og fodgængere. Der er en græs"rabat" mellem grus- og ridesti, ofte er der endda enten en grøft eller træer mellem de 2 stier, så jeg har intet problem med at trave eller gallopere forbi cyklister og fodgængere.

Var en dag i skoven med en og der mødte vi nogle som gik og satte fødselsdagsflag op midt i ridestien. Ikke særlig smart. Vi sagde til dem at det var en ridesti og det altså ikke var særlig smart at de gik og satte flag midt i stien, og de grinte bare og kom med en meget halv-hjertet undskyldning.

Da jeg red i Albertslund løb 2 af stierne langs en fodboldbane. En aften jeg kom ridende var der træning og de havde placeret små knægte op ad ridestien, de skulle stå og kaste en bold frem og tilbage. Selvfølgelig fløj der en bold lige ud foran hesten, og selvom vi kom i skridt måtte jeg hive godt fat i kræet da der løb en dreng efter bolden. Helt ærligt, ville de også have sat knægtene til at kaste bold op ad en vej?

Jeg har mødt mange hundeejere som ikke viser hensyn, lader deres hunde rende frit på ridestien og sk*de på stien. Ikke særlig lækkert. Jeg har også haft en hund som fulgte efter mig da jeg travede væk. Jeg må indrømme at jeg var ligeglad. Der er skilte hvor der står det er forbudt at have hunde løs i skoven, så hvis de ikke har styr på deres hund må de sørge for at have den i snor. -ellers må de gå langt for at finde den igen.

mvh Naja

Jeg er enig med mange i at der desværre en mange konflikter mellem hundeluftere/gående og ryttere. De fleste af os har sikkert prøvet at blive skældt ud (for ikke at sige svinet til) at gående/hundeluftere, selvom man faktisk rider et lovligt sted. Desværre findes der folk som mener ryttere til hest ikke bør være tilladt i naturen. Men det er jo netop den holdning som vi skal forsøge at ændre. Jeg tror ikke at det hjælper at sætte hårdt mod hårdt i disse situationer. Derimod tror jeg mere på at vi skal forsøge at forbedre rytternes takt og tone udenfor ridebanen, og så sikre at skiltning osv. bliver tydeligere for hvor man må ride og hvor man ikke må.

Generelt så tror jeg at mange af disse problemer kan løses ved at man viser almindelig høflighed overfor de andre mennesker man møder på sin vej.

Lige en kommentar til Pajken. Mange private skove har ridning-forbudt skilte, men hvis man kender skovejeren, kan man mange gange lave specialaftaler så man gerne må ride der alligevel. Samtidig kræver mange statsskove et ridekort, hvorfor der står ridning forbudt, men dette gælder kun hvis man ikke har købt et ridekort. Nogen af de ryttere du møder kan jo have indgået særaftaler med privateskovejere eller købt et ridekort. Hvorfor de altså ikke alle er løgnere.

Men ja, jeg holder mig til midten af stierne/vejene i skoven eller helt ude i kanten, hvis der er plads til det.

Oftest holder jeg helt stille, hvis der kommer nogle i møde, og skal jeg ride uden om andre, der går i samme retning, som mig, gør jeg opmærksom på, at her kommer vi.

Når vi nu holder stille, så sker det ofte, at folk også stopper op, roser Sedoj, eller vil spørge om noget. Nogle vil gerne have deres børn til at hilse på, og jeg svare altid pænt, og de får altid lov til at hilse på.

Trav og galop foregår kun på stier, hvor der er mærket med gule hestesko, og i folderen omkring skoven, står der også, at på disse stier, kan man risikere at møde heste i højt tempo. Disse stier er fredede til os ryttere. Dog er det stadig i skridt omkring hjørner.

Her hvor jeg bor er der ingen ridestier, men man aftaler med ejeren af skove/marker om man må ride.

Men i forbindelse med at ride hvor andre færdes kom jeg til at tænke på: Rydder I op efter jer (mvh. pærer) eller et eller andet ind i rabatten mv.?

Der er en handicap rideskole her i nærheden og de er tit på tur på vejen, og her den anden dag kørte jeg forbi og jeg syntes godt nok det var vildt at vejen lige omkring dem næsten var sat til i møg det må godt nok ikke være sjovt at være fodgænger der og skulle gå slalom for ikke og have sko der lugtede af mødding.

Og hvad når i rider inde i byen(småbyer)? i vores lille by kan der godt ligge en pærer på fortorvet ved hovedgaden, men det er vel det samme som hundelo*t, de burde vel samles op?

V. H. tine

Undgår selv helt bløde skovstier. Nu er der ikke så mange der hvor jeg bor så det er mest astfalt så det bliver kun til skridt og trav.

Jeg har gjort det til en vane altid at hilse på folk jeg møder når jeg er til hest i et forsøg at vende den negative holdning. Nogle gange møder jeg folk med små børn som gerne vil klappe hesten. Det får de så selvfølgelig lov til. Hilser pænt på billister mv som tager hensyn.

Til gengæld bliver jeg arrig hvis folk dytter og råber ud af vinduet når de kører forbi.

Lidt den samme problematik omkring billister og cyklister. Alle burde prøve det hele. Så ville vi alle måske kunne respektere hinanden noget mere i trafikken uanset hvilket "transportmiddel" man benytter sig af.

Jeg rider i Kongelundsskoven og har gjort det i 2 år nu..

Det er lidt det samme princip som Naja og vestskoven - de fleste ridestier ligger der en større grusvej parralelt med ridestien og tit med grøfter imellem..

Dog er der enkelte stier som er lidt mudrede og kringlede hvor der IKKE er gå sti.. der er bla. spring på disse stier.. der har jeg engang kommet i galop hvor der pludselig stod en barnevogn.. der tillod jeg mig at sige at det nok var en god ide hvis de holdt sig til de almindelige stier (de sad næsten fast i mudderet)

møder jeg andre heste tager jeg op i skridt når jeg nærmer mig - men ikke 200 m før som andre - så kunne jeg skridte konstant med alle de heste der er i kongelundsskoven...

Jeg plejede at ride i Ølandskoven, der red jeg i midten så der var ingen der kunne se jeg havde været der! Selvom det ville være skønt sætte i fri galop, gjorde jeg det ikke, for kendte skoven ind og ud, og der var ikke oversigt nok til det.

I sverige rider vi ikke i skoven med på stier rundt i landet, der er nogle strækninger hvor du kan se lige fremt så langt øjet rækker, der kan man på flere 100 meter afstand se om der kommer andre, der får galoppen frit spil, men elles kun let trav og skridt i midten og vi tager rigtig meget hensyn når der kommer andre, det er jo ikke alle der er vilde med heste, vi stopper altid op, hvis folk vil klappe kan de! Ellers kan de gå forbi uden føle sig utilpas!

En af grundene til at jeg tog denne debat op, er fordi jeg spekulerer over, om man bør kontakte DRF og hører om ikke de vil arbejde for at man i DRF-klubberne bliver bedre til at undervise de unge ryttere i takt og tone udenfor ridebanen.

Hvad synes I om det forslag?

Tror det kunne være en rigtig god ide.

Når jeg har hørt negative holdninger i forbindelse med ryttere er det som regel de meget unge ryttere der bliver henvist til. De rider helt sikkert hensynsløst med vilje, de tænker nok bare ikke så meget over det hvis de aldrig har fået noget at vide om reglerne og almindelig pli til hest.

www.ringkoebing-rideklub.dk/public/ File/Terrn.pdf

Jeg fandt lige et udklip af "ridemærke 4. grad", hvori der bekrives netop de ting som jeg efterlyser. Måske er et af problemerne, at mange unge ryttere får egen hest/pony før de overhovedet kommer til ridemærke 4 og derfor ikke får denne viden formidlet..

Nu var der altså ingen tvivl om at rytterne i dette tilfælde faktisk var løgnere!

Skoven er en nyplantet statsskov, som er totalt indhegnet med trådhegn og med selvlukkende låger (for at vildtet ikke skal komme ind og skade de nye træer).

I folderen som er i små kasser der hænger ved alle indgange står der højt og tydeligt at ridning er forbudt i den nye skov!!! og derudover er der altså opsat skilte. Så i dette tilfælde er der ingen tvivl om at de ikke havde noget at gøre i skoven (de havde da osse en del bøvl med at få hestene ind ad lågen).