Ja så er det igen en ganske almindelig onsdag morgen.

Kaffe koppen er tømt og morgen frugten er ogå væk.

Det samme er nikitta, for daka har lige været her. Så nu er alt næsten som det plejer.

Får stadigvæk tårer i øjnene når tanker falder på hende, men ved at det var det bedste.

Når man mister en hest, er det som om man står på en skille vej og derfor skal der ske noget nyt.

Jeg har meldt mig og shila til klasisktræning, glæder mig meget til uigen at komme igang, og i går aftes, kom god evenner på besøg og så gik vi ellers igang med at måle op, så ridebanen kan blive vendt og udvidet til 20x60 bane.

Men der er nu lidt tomt i stalden, nikitta fyldte jo en hel del i mit liv, og når de nu kun er 4 tilbage, ja så føles det lidt tomt.

foldplads har vi jo rigeligt af, så en god veninde er blevet tilbudt at låne den ene til en af sine heste.

det bliver hyggeligt med lidt selvskab og idag skal jeg ud og hente mit skovkort, så vi igen kan komme med de andre fra rideklubben i skoven.

Lidt underligt, at jeg pludselig føler der bare skal ske en hel masse, men som sagt, er det som om at man bare skal hurtigt videre, når man mister en god hest.

Lidt morgen tanker her fra mig og med ønsket om at i alle får en herlig lang dag.