berømte heste jeg lige har i hovedet

er Pippi's hest Lilla Guppen (Staves?) elelr hest som den hedder herhjemme

og så Lucky Luke's hest Jolly Jumper

har desværre ikke lige pt nogen i tankerne...

men WOOOW for en pony... det lyder jo helt som et eventyr...

jeg følger lige tråden... sådan nogle gamle "helgener " kan man altid suge til sig...s*

mange skriver i tråden!

Det har levd og lever fortsatt mange berømtheder på 4 ben!

Alle har sikkert en eller annen de husker litt om (kanskje bare navnet), så kan man jo bruge google, diverse hestebøger og oppslagsverk eller ganske enkelt spørre et gammelt hestemenneske om de har noget at fortelle!

Jeg gleder meg også til at lese om andre hestemenneskers favoritt-kjendis fra hesteverden.

Håber dette kan bli en riktig hyggelig og laaang tråd.

Tanja,Skriv om Lilla Gubben eller Jolly Jumper!

Jeg mener Lille gubben er en knapstrupper..

Den kan gå hvor den vil i Villa Villa kulla, eller så bære Pippi den rundt, hvis hende Tommy, Pippi og Annika ikke rider rider på den..

Jeg kunne desværre kun finde dette tegnet billed af den:

Jolly Jumoer er jo Lucky Luke's tro følgesvend.. han komme når Lucky Luke fløjter, og kommer med en masse kommentarer

Jeg har ikke lige nogen ide om hvad race den er

den pony i det første indlæg. det er jo fantastisk.. gid man havde levet og se den, dengang. jeg synes jeg husker en anden hest jeg var imponeret over, kan dog ikke lige huske navnet.. håber jeg kommer i tanke om det senere, så vender jeg tilbage

sandra

Ham snakker min mor også tit om.

Jeg kan ikke huske ret meget af historien om ham, men han stod i hvert fald her på fyn og sprang vist nok også hesteklasser en overgang. Han var vist importeret fra England.

Der har været en tråd om ham på avl på et tidspunkt, hvor der også blev lagt nogle billeder ind. Den er dog så gammel at den skal findes efter kl. 23

Min mor har fortalt meget om 2 heste, især Tarok som hun tit var ude og se på Charlottenlund travbane, når han løb der. Og hun har fortalt om dengang han deltog i et løb i Amerika, hvor han fik en flot 6 plads, og han var oppe mod verdens bedste travheste. Men jeg mener at min mor har sagt at han er opdrættet i Skive, hos hans træner Jørn Laursen. Og ikke i England.

Han døde desværre alt for tidligt.

Den anden hest er dressur hesten Marzog. Som blev redet af Anne Grethe Jensen, nu Tørnblad. Den vandt EM guld i 1983, og ol sølv i 1984. Så man kan da sige at vi også har berømte heste her fra Danmark.

Michael Withaker's hvide springhest Next Milton eller Henderson Milton som den kom til at hedde.

Jeg ved altså ikke ret meget om Tarok, andet end at han var travhest og vist ret god til det... Men har da alligevel hørt om ham...

Karina299 skriver det vist ganske godt...

Der må vel komme nogle traver-folk på banen, der kan fortælle om ham...

så fandt jeg tråden: www.heste-nettet.dk/fo...281/69586/

karina299: Jeg snakker om Pasha Arabi og ikke Tarok (hvis det altså er mig du hentyder til ). Jeg tror nemlig også Tarok blev opdrættet i DK.

Tarok var født i 1971 og var den -på den tid- Danmarks hurtigste traver. Han var opdrættet af Karl Laursen (Stald Kima) i Skive, hvis søn Jørn Laursen kørte ham i løbene.

Tarok var flot fuksrød, med fire sokker og en lang blis. Han blev populært kaldet Dannebrog På Fire Ben, og repræsenterede Danmark flot i et stort internationalt travløb i USA i 1977, vistnok som den eneste danskopdrættede hest nogensinde.

Da Tarok døde af baron cruyff-syge (senere også kendt som Tarok-syge) i 1981 blev det faktisk fortalt i nyhederne, det er ikke helt almindeligt for en hest.

Jeg var selv så heldig at se ham da han vandt Fyns fire-års grand prix på Fyns Væddeløbsbane. Sikke en oplevelse med alle de tilskuere, noget som man ikke var vant til på den lille provinsbane. Og dagens højdepunkt var at jeg efter løbet (som en masse andre) for ned til staldene og kom så tæt på at jeg kunne klø ham bag ørerne. Uh, min mor kunne ikke få mig til at vaske hænder i jeg ved ikke hvor mange dage...

Ærgeligt at jeg ikke kunne finde et bedre billede af ham, men det var det eneste jeg kunne finde på Google. Har godt nok Bogen Om Tarok stående i reolen, men min scanner er ude af drift.

Jeg har været staldmand hos Manden som kørte Tarok, Jørn Laursen som iøvrigt idag forhandler St. Hippolyt.

Her er et billede samt et link til en artikel om selve samme mand og hest www.travservice.dk/art...asp?id=45

favoriter er:

Rudolf Le Ann, han er lækker og i mine øjne fuldt ud på

højde med Tarok.

Hilsen Helen.

så må den amerikanske Secretariat også nævnes.

Han startede 21 gange, 16 gange vandt han, 3 andenpladser og 1 tredjeplads, det er i sig selv ikke det bedste, men det der gør ham spektakulær er hans sejr i The Kentucky Derby i 1973, derbyet løbes i USA over 2000m (1 1/4 mile), og man tager tid på hver quarter af løbet. Secretariat satte banerekord i dette løb, og det mest mantastiske var at han løb hver quarter hurtigere end den foregående, helt unikt...

Kat. 3 ponyen Jet Fighter - redet af Daniel Cassøe, Cliff Skøtt og Nick Skøtt.

Vundet 5 DM'er - 1 x Daniel, 1 x Cliff og 3 x Nick.

Flere gange vundet 4/4 eller 5/5 klasser til landsstævner!

Selvfølgelig kat. 2 ponyen Zar, som senes med søstrene Lund samt Lykke Nielsen har vundet både flere Danske og Nordiske mesterskaber.

Kat. 1 ponyen J.S. Magic, vundet 2 x DM - 1 med Pernille Striboldt og 1 med Emilie Juul Thorup, NM x 2 med Pernille, deltaget i flere EM, hvor den i 2000 blev nr. 2 individuelt med Pernille og i 2003 blev nr. 6 individuelt med Emilie.

Af heste husker jeg For Pleasure som værende en af mine favoritter!

blandt andet de to fantastiske springheste, Libero H og så den hvide Abdullah som nogle fantastiske heste indenfor nyere tid.

Indenfor galopsporten i nyere tid synes jeg Federico har været en fighter, der viste en enorm vilje og formåen.

Strollers præstationer synes jeg er helt fantastiske og overgår næsten alt men desværre var han fra før min tid, så jeg vælger at trække de andre frem i spotlyset.

Ja husker godt Stroller og Marion Mould.

De fantastiske danske heste Tarok og Marzog.

Lis Hartels Jubilee.

Har lige kigget i et gammel magasin fra 1981- Equus.

Og husker mange af de gode heste fra dengang.

Annette

Den mest fortjente guldmedalje ved et OL tilfaldt Alwin Schockemöhle (Paul's storebro) og hans hest Warwick Rex ved OL i Montreal i 1976.

Hele dage havde vejret været kedeligt og gråt, men tørt. I det øjeblik Alwin og Warwick red på banen åbnede himlens sluser sig og man kunne knap se banen. Alligevel formåede de at ride fejlfrit, som de eneste.

Ovenstående billede var desværre det eneste jeg kunne finde af Warwick Rex, men på en aller anden måde viser det vel hvor stor en hest han var. Statuen står i Vechta.

Aldaniti er/var en steeplechaser, som desværre kom alvorligt til skade med det ene forben. Ejerne nægtede at aflive ham, men gav ham tid til at komme sig.

I 1981 vandt han Grand National Steeplechase med Bob Champion på ryggen. Bob havde forinden overvundet sin cancer-sygdom. Ingen havde regnet med at nogle af dem nogensinde kom tilbage til væddeløbsbanen - endsige kunne vinde dette enormt hårde løb.

Phar Lap er en anden kæmpe inden for væddeløbssporten. Hans historie kan læses her www.museum.vic.gov.au/.../index.asp og om hans mystiske død som blev opklaret 74 år senere www.news.com.au/sunday...61,00.html

Og var Jappeloup ikke 1/2 travhest?

Anja

Både Jappeloup og hans mange gange overmand på springbanerne Galoubet á Malesan var 50% Traver.

Jappeloup var efter en traverhingst på en fuldblodshoppe. Galoubet var efter en traverhoppe med legendariske Alme Z som far. Fælles for dem begge var at de ville være registreret som travere hvis de havde været hopper, mens hingste bliver registreret som rideheste.

Lanthanid som ejes af familien lund som tina lund rider i konkurrancer han er en oldenborger hingst født i 1990 så bliver ikke brugt så meget til konkurrencer mere han er en skimmel på 168cm.

Og red wood han ejes også af familien lund men bliver redet i konkurrencer af sandra l hansen han er ikke ren racet han er en brun vallak fra 1986 og har en gennem løbene blis.

Og så er der Carole hun er en Dansk varmblods hoppe på 170cm hun ejes af failien lund og rides af tina hun er født i 1995.

Andante er født i 1994, hun er en dansk varmblod hun rides af tina men ejes af niels pedersen.

Vil i vide mere så skriv vil altid gerne fortælle om idolerne

Kom til at tænke på en hest tilbage i 70'erne. Den skulle have været slagtet, men ejeren købte den for et par tusinde kroner. Det viste sig, at den var en glimrende springhest, og at den vandt nogle højdesprings-konkurrencer både herhjemme og i udlandet. Ejeren/rytteren var en kvinde, jeg husker kun, at hun havde en lang lys fletning. Hestens navn husker jeg heller ikke. Er der nogen, der kan huske den ekvipage?

som også Windstrup nævner, er helt klart den hest jeg kommer til at tænke på. Jeg har også set den nye film om ham, og den er rigtig, rigtig god. I ekstramaterialet på dvd'en kan man høre hans og Red Pollard (jockeyen på Windstrups billede) historie og se nogle billeder og filmklip. Det har virkelig gjort dybt indtryk på mig.

i glemmer en historisk hest...

den kogen red over grænsen på ved genforeningen i 1920

(ja, der er jo nogen der kan deres historie..)

Vi skal ikke engang over grænsen for at finde en historisk hest. Blue Hors Matiné er jeg sikker på nok skal gå over i historien som den bedst gående hoppe nogensinde. Det er jeg sikker på !

Større dressurstjerne findes IKKE !

Den første som vant World Cup i spring var Hugo Simon på Gladstone.

Den første World Cupfinalen ble afholdt i Scandinavium i Gøteborg.

Jeg var der og fikk oppleve stemningen og fik se alle mine idoler live!

En opplevelse for livet.Jeg har vært mange gange i Scandinavium etter det,men ingnting slår første gangen.

Gladstone og Hugo Simon

Gladstone var en stor(høy)fuks,men det var ikke Hugo Simon,så han så ret lille ud på Gladstone.

Etterfølgeren til Gladstone er den ikke ukjente ET, som på mange måder ligner Gladstone.

Hugo Simon er fra Østerrike, og har også representert Østerrike i OL (flere gange) på nettopp Gladstone.

Her kan i lese mer om ham:

www.google.no/search?h...3%B8k&meta=

Cannon Ball

Historie:

Ingen anden Connemarahingst vil næppe opnå et omdømme som den først registrerede hingst, CannonBall.
Hans bedrifter fra begyndelsen af århundredet vokser i omfang og tydelighed i Connemarafolkets bevidsthed efterhånden som tiden går.

CannonBall var 25% Welsh cob, hans farfar "Prince Llewellyn" avlede hans far "Dynamite" med en Connemarahoppe, som bragte CannonBall til verden i 1904.
Både CannonBall"s far og farfar var røde, men han selv var skimmel og blev tilsidst helt hvid.
CannonBall var 20 år gammel, da han blev fremstillet for en kåringskommision og godkendt i 1924. Det passer fint ind i hans omdømme, at han på trods af sin høje alder og hårde arbejde, havde holdt sig så godt at han kunne blive kåret i så høj en alder. Han blev som anført selvfølgelig tildelt nummer 1, i den første stambog udarbejdet af The Irish Connemarapony breeders society.

Hver lørdag året rundt kørte CannonBall sin herre til marked, en tur på godt 50 km hver vej. Alle hoppeejere i området kendte ruten og det omtrentlige tidspunkt for hans forbikørsel, så hvis de havde en hoppe der var i brunst, stillede de sig op ved vejen og ventede til han kom forbi.
CannonBall blev så spændt fra vognen, fik seletøjet af, bedækkede hoppen, fik seletøjet på, blev spændt for igen, dens ejer fik en tier og sådan fortsatte rejsen til de nåede markedspladsen.
Det er med stor sandsynlighed også på den måde at CannonBall's berømte søn "Rebel" blev undfanget. Rebel blev uden sammenligning den mest betydende hingst i tyverne, -og skulle det senere vise sig - måske den mest betydende hingst i Connemaraavlens historie.

Ved vejs ende lå en kro, her fik CannonBall en porter tilsat 6 hele rå æg, så han kunne holde sig i form.

Når CannonBall og ejeren hen under aften eller senere skulle hjemad, var ejeren som regel blevet så træt af de mange timers anstrengende kroliv, at han lagde sig til at sove i bunden af hestevognen, -så måtte CannonBall finde hjem uden tøjlehjælp. Og det var jo ingen sag, for han kunne jo selv bestemme tempoet og når de kom hjem skulle han alligevel stå mellem vognstængerne og vente, til ejeren kom så meget til hægterne at han kunne spænde CannonBall fra vognen.
Nej så var det betydeligt vanskeligere når ejeren valgte at ride til marked, for på hjemvejen medførte hans træthedstilstand, at han hele tiden gled ud af sadlen og ned på jorden. Nu ville ingen have fortænkt CannonBall i bare at være gået hjem alene, -men nej, man forlader ikke en ven i nød. Hingsten tog fat med tænderne i jakkens skuldervat og rejste ejeren op, så han kunne komme i sadlen igen - så længe det varede - og sådan lykkedes det efterhånden at komme hjem.

CannonBall var, som det fremgår, en højt skattet avlshingst, med en næsten menneskelig klogskab og forståelse, men han havde et talent mere.
Cannon Ball var uovervindelig som væddeløber i sin klasse. Han stoppede som ubesejret, da han var 21 år gammel. Det hører dog med til historien, at han naturligvis gik forspændt vogn til de væddeløb han skulle deltage i, og han bedækkede ligesom til hverdag hopper på vejen. Overleveringer antyder, at han ved en bestemt lejlighed bedækkede 13 hopper på vej til væddeløbsbanen, hvorefter han - som det var sædvane - vandt sit løb.
Denne enestående hingst døde en naturlig død i 1926, og så stor var hans berømmelse, at folk strømmede til fra nær og fjern for at vise ham den sidste respekt og ære.

Der blev holdt stort begravelsesgilde, og liggende udstrakt på en stalddør blev CannonBall båret til graven af 10 voksne mænd. Han blev begravet stående i en grav foret med hø og med udsigt til den væddeløbsbane, hvor han havde fejret så store triumfer.
Hans grav er nu tilgroet med lyng og vilde roser, men en kampesten i Leam i nærheden af byen Oughterard viser, hvor denne berømte hingst ligger begravet.

Citat yiip:

"i glemmer en historisk hest...

den kogen red over grænsen på ved genforeningen i 1920

(ja, der er jo nogen der kan deres historie..)

"

det var jo sådan at der var mange heste der var gået til i 1. verdenskrig, og hesten som Christian X skulle være hvid som et symbol på frede og genforening, men problemet var at hvide heste stort set var umulige at opdrive.

Man rådede bod på dette ved at finde en passende hest, som dog ikke var hvid, men brun, og så kalkede man den hvid.

Takk for en herlig historie!Ved den er riktig,for jeg har selv læst den engang (og glemt den).

Supert, at du skrev det hele.

Det var en ualmindelig smuk historie!!

Secretariat vandt Triple Crown i 1973, Triple Crown består af 3 løb; Kentucky Derby (2000m afholdes på Churchill Downs, Kentucky, første lørdag i Maj), Preakness Stakes (1800m. Kan ligge så tæt på Derbyet, som 2 uger efter, afholdes i Baltimore), og Belmont Stakes (2400m afholdes i Juli på Belmont banen i New York), og det regnes for det sværeste at opnå i galopsporten, der er også kun 12 vindere af Triple Crown siden Sir Barton vandt de 3 løb i 1919.

Secreatariat huskes af mange som den bedste nogensinde (Jeg vil dog indskyde, at der er stor forskel på amerikansk dirt racing og europæiske græsbaner, så for mit vedkommende må det blive Greatest on Dirt).

Han satte rekorder i alle 3 løb, disse rekorder står stadig den dag i dag, og den eneste anden hest der er nået under 2 min. for derbyet, er Monarchos i 2001.

Secretariats rekord for Preakness stakes er først anerkendt for nylig, da der var problemer med tidtagningen den dag i 1973 da løbet blev afholdt, men for nylig har man revurderet tiden via gamle løbs optagelser.

De 3 rekorder er

Kentucky Derby 1:59 2/5

Preakness Stakes 1:53

Belmont Stakes 2:24

Secretariat var en smuk, velproportioneret hingst efter Bold Ruler, ud af en Prince Quillo hoppe ved navn Something Royal.

Han havde en stjerneblis og 3 sokker, og så havde han den smukkeste kobberrøde farve man kan forestille sig.

Han vandt Horse of The Year i 1972 og 1973 som henholdsvis 2 og 3 års.

At vinde HOY som 2 års er MEGET usædvanligt, og taler virkeligt for HVOR fantastisk han var. Hans staldkammerat Riva Ridge (Ejet af samme stald som Secretariat), havde vundet Kentucky Derbyet i 1972, og det plejer at være en af vinderne af de klassiske løb, der løber med HOY æren.

Efter hans 2 års sæson kom Meadow Stables i pengeproblemer, pga ejeren Christopher Chenerys død. Der var arveafgifter der skulle betales for at arvingerne kunne få lov at drive stalden videre.

De 6 millioner dollars der skulle betales, blev skaffet ved at syndikere Secretariats avls rettigheder.

Hvis man vil vide mere om Secretariat, så har Disney lavet en film om ham, Journalisten Bill Nack har skrevet en bog om ham, og man kan følge Steve Haskin på facebook (Steve er tidligere journalist for The Bloodhorse, og har oplevet og fulgt mange fantastiske væddeløbsheste igennem tiden. Og så er hans artikler altid en fornøjelse at læse).

Secretariat døde som 19 årig af forfangenhed, han lavede mange gode afkom, men ingen som fantastiske som han selv.

Risen star vandt Preakness Stakes og Belmont Stakes, og er en af hans bedre afkom.

Mit eget favorit afkom efter Secretariat er Kingston Rule, som ligner Secretariat selv SÅ meget.

Døm selv her.

Kingston Rule vandt Melbourne Cup i Australien i rekord tid, den rekord står stadig den dag i dag, ligesom Secretariats 3 rekorder stadig står den dag i dag.

Secretariats ejer Penny Chenery døde d. 16 September i år, i hendes hjem i Colorado, hun var en fantastisk dame.

Pils og Connie Holm vandt DM i 1974. Jeg erindrer den også som brun, men har også kun set den i sort/hvid.

Som kong Christian IX red over grænsen på, var en hvidfødt knapstrupperhingst ved navn Malgretout. Den var redet før kongen skulle ride for, den var af et noget besværligt temperament.

Som historien går, lagde kusken på den pågældende herregård sin røde jakke over hesten så den ikke blev kold- og den smittede af, så hesten fik noget pibeler (eller lignende) på pletterne.

Sandsynligvis har den blot været beskidt af græssavl/urin/møgpletter, og det kunne man jo ikke byde kongen!

Eller også har den bare fældet hvide hår af på Prins Valdemar, der var ophav til rygtet.

Malgretout døde af en hovsygdom (forfangenhed?), men en af dens hove er bevaret og givet til kongen i form af et askebæger indfattet i ædelmetal. (En noget ulækker gave, men det var trods alt andre tider dengang).

Så den historie er altså rigtig dokumentérbar historie, modsat alle anekdoterne. Jeg tror nu heller ikke på kuskens røde kappe, men mere på- at hvide heste ikke er hvide særlig lang tid ad gangen.

Selvfølgelig. Ikke den niende. Øv! Heraf viser det sig, at man ikke skal rette på andres fejl, for så bliver man selvt ramt i nakken af en fejl.

Jeg må have Erik Eriksens udråbelse i ørerne (fra Matador). Der, hvor han, siger forkert.