da bare med at komme igang for ellers er kræet solgt og du vil føle dig skuffet hvis du ikke fik ham... tror kun jeg engang har tænkt mere ind en gang over et heste køb og da var det en hingst som var erklaret tosset af dyrlægen ( blev den bedste hest med kærlighed og omsorg) så afsted med dig...

nu skulle det være nu... Jeg begyndte at ride på en andens hest, og har aldrig passet andres heste før da jeg selv altid har haft, men pga penge har det ikke været muligt! Men for et stykke tiden siden, sagde jeg til min kæreste nu det nu! Nu finder jeg et sted den kan stå også køber jeg en hest... Han syntes det er en god ide, og jeg glæder mig til den rigtige hest dukker op:)

Selvfølgelig skal man tævke over det, da det jo er en stor beslutning, men ja jeg er sikker på det skal være nu, vi er færsig med at ombygge og jeg har fået arbejde, så hvis ikke nu hvornår så??

Lene..

Hvis du kan betale for hesten på månedsbasis, så skal du bare springe ud i det!!

Da jeg købte min nuværende hest, var det faktisk slet ikke mig vi skulle kigge på hest til! - Men derimod min veninde .

Jeg havde redet sparky´s mor i mange år, og da hun pludselig stod for aflivning med et lækkert hingsteføl ved siden måtte jeg bare eje ham - koste hvad det ville.

Så jeg købte ham, og har ham stadig, og han er verdens dejligste.

Havde en hest jeg havde lånt efter min egen var blevet aflivet pga spat, og da han så også blev halt begyndt jeg at ride på en gammel vennindes hest, den var lidt tosset i roen, men minede mig ekstremt meget om min elskede pony, så da hun pludselig var nød til at sælge,og jeg samtiig fik solgt min pony slog jeg til. Tænlte mange gange det første år"HVORFOR" for kunne ikke se hvordan det skulle blive til noget, men nu har jeg verdens dejligste hest, som går la spring og dressur.

Så mit råd, tag i det mindste ud at prøve ham, ellers vil du altid tænke "hvad nu vis"...

Jeg har haft hest i mange år og da min hoppe med stor sorg måtte aflives for snart 4 uger siden, valgte jeg at jeg bare måtte have en ny for ellers kom jeg ikke til at eje en hest igen. Derfor købte jeg Felix efter 2 uger. Nogle vil måske sige at det er lidt hurtigt efter men det var en form for terapi for mig at kigge efter en ny og pludselig stod han der bare.

Mvh Kit

pony stod der bare på marken lige pludselig..

Jeg havde købt hendes mor og så kun 1 måneds tid efter blev hun født moren er så senere blevet solgt..

Før moren havde jeg en fjordhest, som jeg solgte et par måneder før jeg købte moren..

og før den havde jeg en islænder/shetlænder blaning, som indgik som en del af betalingen for fjordhesten

Nej hvor spændende! Kender godt det med at være i tvivl om man nu kan klare det og hvad nu hvis... Men hvis jeg var dig så ville jeg tage det sidste skridt. Kør ud og kig på dyret og se om han også er lige er DEN du bare må eje. Og hvis du stadig er plask forelsket i ham når du har set ham - ja, så køb ham. Man lever kun en gang

Det var på lidt den samme måde jeg købte min hoppe. Jeg faldt over hende i den blå avis. Helt tilfældigt. Og noget sagde mig at jeg skulle tage ud og kigge hvad det var for en lille fin sag. Og mine ben blev slået væk under mig så snart jeg så 'vidunderet' Og hun har nu været min i 1 år - 3 måneder og 5 dage

Held og lykke med beslutningen!

Jeg tænkte det samme som dig, men jeg tog chancen for jeg vidste at sådan en hest vil jeg ikke kommei nærhenden af igen.

Jeg arbejdede i stalden, hvor han kom i ridning og jeg var den heldige der fik ham at ride på. Jeg var solgt på stedet. Jeg snakkede med min mor om det på det tidspunkt. Jeg snakkede med ejeren på det tidspunkt, og aftalte nærmere. Derefter tog min mor og jeg i banken, så jeg kunne købe ham.

Når der en chance synes jeg at man skal gribe den, da man ikke ved hvornår den kommer igen.

Jeg solgte ham her i år SNØFT men tænker på ham hver dag. Men han har det rigitg godt så det er en god trøst

første hest i min 13 års fødselsdags gave af min mor og mormor.

Jeg startede min ridekarriere som 6-årig på et rideskolehold én gang om ugen, og da jeg var omkring 16-17 år fik jeg halvpart på en alletiders hest, Koket - en trakehnerhoppe efter Ibikus. Efter lidt tid havde jeg hende, som var det min egen hest (red og passede hende hver dag). Desværre blev Koket aflivet den 19. april 2001 pga. sygdom. Efter Koket havde jeg den indstilling, at jeg aldrig nogensinde skulle ride mere eller komme i stalden, og der gik også lang tid før end jeg sad på en hest igen. Det med at holde sig fra stalden, var ikke særlig nemt eftersom at jeg underviste rideskolehold hver uge samme sted. Særlig sjovt var det nu absolut ikke at komme der - jeg gik langt udenom den boks/del af stalden, hvor Koket havde stået.
I september 2001 så jeg så et opslag om Odessa oppe på ridecentret, og endte med at køre ned og kigge på hende i Vordingborg. Det var meget impulsivt, ved ikke helt præcist hvorfor jeg lige syntes at det skulle gå så stærkt! Og ja... nu har Odessa været min siden den 30. september 2001 og jeg fortryder absolut ikke købet af hende

Nu er jeg vendt hjem igen.. Har tænkt på det hele dagen.. Har virkelig lyst til at springe ud i det..

Mit eneste problem er bare min familie.. De har altid støttet mig, men ikke hvad angår heste. Jeg er den eneste der synes om dem, så de kan ikke følge mig. De synes det er noget pjat. Min mor og mormor står mig meget nært men har absolut ingen interrasse for hestene. og jeg er bange for at de bliver uforstående.. min mormor især.. Det er det eneste der holder mig fra det.

Så må tage min store beslutning. Har allerede aftalt med en veninde at tage ud og se den.

da at du skal springe ud i det.

Jeg fik Marengo da han var føl. Min svigerinde havde hoppen og føllet og skulle egntlig af med dem begge, men ville vente til Marengo var taget fra. Så fik vi tilbuddet om at købe ham.

Lady fik jeg gennem hyggefora på HN. Det var en af de her "slagtes eller sælges"-tråde og jeg henvendte mig til ejer og vi fandt ud af at få hende herned.

Musse og Lucky kendte jeg fra en ældre mand. Da han flyttede fra gården havde han ikke plads til hypperne mere. Så det var også valg mellem slagt og salg.

Alle gange har jeg sprunget ud i det, og jeg har måske været heldig, men jeg har sjældent haft en syg hest som krævede dyrlæge.

Hej

Jeg fik lov til at få hest julenat Kan man ønske sig bedre gave? (Skulle selv betale hesten, men tilladelsen og månedlige udgifter betaler mine forældre).

Jeg har i flere år været bidt af tinkeren/irish cobben og araberen.

Jeg valgte som første hest at få en irish cob (vil have arabere til avl engang).

Jeg har ønsket mig en hest hver eneste dag i 10 år.

Jeg synes selv jeg var velovervejet som du beskriver. Jeg havde klare målsætninger: (eks. skulle være broget, skulle være hoppe, og en del andet.)

Jeg valgte at se hest med hjernen og derefter høre hvad hjertet sagde.

Jeg så 6 irish cobs (de 5 på samme sted). Jeg endte med at købe den ene som ikke stod der

Hun var ret uopdragen, men jeg kunne se at det ikke var hendes personlighed, men tillagte vaner.

I dag kommer hun når jeg fløjter og følger mig som en hund. Hun er nok DEN ting jeg har været sikrest på i hele mit liv. Aldrig har jeg med hende tænkt - hvad nu hvis der fandtes en(noget) bedre?

Hun lever fuldt ud op til de drømme jeg havde (følge mig, komme når man kalder uden at det er pga. godbider) og overstiger dem nogen gange

Spring ud i det! Men husk at se på hest med hjernen og kun have hjertet med på råd. Ellers køber man let noget dumt.

Hilsen Anna

Jeg spurgte min mor til råds i tiderne s morgen. Jeg kan så fortælle at hun ikke er interesseret i heste. Men hun støttede mig i min beslutning dengang. I løbet af de 16 år jeg har redet har hun kun set mig til hest 2 gange. Så jeg har klaret med min venners, ridelæreres støtte på sidelinien. HUn turde simpelthen ikke at se mig ride. Hun var bange for at der skulle ske mig noget.

Men ta chancen mens den er der. Man fortryder senere at man ikke gjorde det.

Jeg er blevet slæbt med ud og kigge på begge mine heste.

Var dog besluttet at jeg skulle have hest hver gang.

Er desværre aldrig nået videre end til kig på to heste før køb og har aldrig fortrudt nogen af dem.

mvh.

Britta

Jeg fik min første pony på min 8 års fødselsdag. Min far, mor, søster og flere andre fra familien stod i haven med hende, da jeg åbnede terrassedøren.. Det var ved første blik!

Har desværre lige måtte sende hende til himlen efter 14 års venskab. Men jeg har også fået masser af støtte gennem årene fra mine forældre.. At få sin egen hest medfører et rigtig stort ansvar.. Ikke kun økonomisk, men også følelsesmæssigt. Men det er det værd, hvis du spørger mig...

Carina

Ja hvornår er man "klar" til at have hest? Ja jeg er på SU og har to små børn og vi er ved at renovere hele hytten, så nej teoretisk har jeg ikke råd til at have hest - hvis du spørger min bankmand alså... Men jeg mener at man kan hvad man vil! Og jeg vil hest! Så jeg tager mig råd, minus bioture, dyrt tøj og andet luksus. Det er bare et spørgsmål om priotering.

Da vi flyttede på egen gård, begyndte jeg for sjov at kigge på salgsannoncer. Planen var at jeg først skulle have hest, når vi var færdige med stalden og jeg havde afsluttet min uddannelse (til næste sommer). Men pludselig en dag var han der, en rød skønhed med fire hvide sokker og super udstråling. At han var klaphingst og ustyrlig var knabt så vigtigt, hovedsagen var at jeg troede på ham - ellers måtte han jo sælges igen. (ved i øvrigt ikke hvad jeg havde tænkt med en unghest, ville have haft en ældre idiotsikker krikke...) Nå men jeg køber hest med hjertet og ikke hovedet, min intuision har endnu ikke slået fejl. Heller ikke denne gang, efter en kasteration er han jordens mest rolige og dejlige unghest og det bedste ved det hele er at han står på min mark og jeg kan forme ham helt fra bunden af. Så hvem vil bytte med bioture og dyrt mærketøj?

Ja så sagde min mormor og mor altså ja.. Så skal jeg ud og kigge på ham snart..

Min mormor sagde endda nærmest at det lød som en god idé da hun synes jeg har arbejdet hårdt for det..

Ihh jeg elsker min familie..

Tænk.. Jeg får måske min egen hest..