Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Chacco-Blue er død

 

Den internationale topspringhest og topbeskeler på Paul Schockemöhles hingstestation i Mühlen, er gået bort for få timer siden.

 

Det er en sorgens dag i tyske Mühlen da staldens uomstridte springkonge og en af de mest populære hingste på Paul Schockemöhles hingstestation i formiddags døde. Årsagen til dødsfaldet er endnu ikke kendt, men flere kilder og medier melder den 14-årige Chacco-Blues død som pludselig og uventet.

 

Den i Mecklenburg-Vorpommern fødte hingst var efter holstenerhingsten Chambertin (e. Cambridge/Cor de la Bryére) og hoppen Contara e. Contender og blev bragt ud i stor sport af Alois Pollmann-Schweckhorst, med hvem han bl.a. placerede sig som nummer 3 i *****GP Falsterbo, *****Nations Cup La Baule, 2 i ***GP Hachenburg, 3 i ***GP Balve, 3 i ***GP Nörten-Hardenberg og 2 i Sires of the World på Zangersheide.

 

Efter Pollmann-Schweckhorsts afsked med Schockemöhle i 2010 overtog det tyske stortalent og på daværende tidspunkt blot 19-årige Andreas Kreuzer tøjlerne på hingsten.

Det nye makkerskab blev omend kort, så særdeles succesrigt.

Hingstens såvel som rytterens største triumf til dato, må uden tvivl være 3. pladsen i *****GP Aachen 2011, den mest velmeriterede Grand Prix i verden.

I 2012 Viste ekvipagen igen fremragende form da de sejrede i Grand Prixen ved traditionsstævnet i Neumünster.

Nyligst placerede Kreuzer og Chacco-Blue sig på 10. pladsen i Grand Prix'en i Hamburg.

 

Chacco-Blue var fra en ung alder ejet af Paul Schockemöhle og i hans yngre år var hans bedækninger da også koncentreret om Schockemöhles kæmpe hoppebestand på Gestüt Lewitz, hvorfra der i dag er flere unge stjerner på vej i international springsport. Disse afkoms mange meritter, boostede Chacco-Blues popularitet blandt avlerne til at han i dag er en af de mest efterspurgte hingste i Schockemöhles bestand.

 


 

Tilføjet d. 05-06-2012 kl. 14:25 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
22-05-18 Bluetooth skal rides af Ingrid Klimke
16-02-17 Totilas – aldrig mere shows!
30-01-17 Strid over Calido I afgjort efter 5 år
08-12-11 Køber Schockemöhle Flyinge?
26-09-11 Stakkato-søn vandt Sires of the World
03-02-11 Emilie Martinsen køber Quintender
30-11-10 Stor ståhej om den sorte hingst
19-10-10 Totilas og den endeløse strøm af rygter
14-10-10 Totilas solgt til Schockemöhle
11-07-10 Svensk dobbeltsejr i Falsterbo Grand Prix


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider