Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Donna Silver til Hans Peder Minderhoud

Den hollandske WM holdguld-vinder Hans Peder Minderhoud har fået endnu en Grand Prix hest i stalden, idet den italienske Grand Prix rytter Silvia Rizzo har overladt ham træningen af Donna Silver i 2012.


Den 10 årige DV hoppe Donna Silver er en af de mest succesfulde danske hopper til dato. Hun blev årets hoppe i 2004, dyreste hest på Dansk Varmblods Auktion i 2006, vandt 5 års championat og blev placeret på andenpladsen som 6 års.


I 2010 blev Donna Silver e. Blue Hors Don Schufro (opdr. Carl Erik Jensen) solgt til italienske Silvia Rizzo, som satte hesten i professionel træning i Tyskland hos Rudolph Zallinger. Hos Zallinger fik den danske elev, U25 rytteren Daniel Bachmann lov at stå for træningen af Donna Silver og har med succes startet hoppen i Grand Prix.


Silvia Rizzo har valgt at sætte Donna Silver i træning hos Hans Peter Minderhoud for sæsonen 2012, for at give hoppen mere Grand Prix erfaring.
Hvem den hollandske landsholdsrytter medbringer til OL i London er endnu uvist, idet han udover Donna Silver også har hans første hest, den KWPN kårede I.P.S. Tango e. Jazz/Contango samt den Belgisk Varmblods kårede hingst Whitney van´t Genthof e. Ferro.


Jeg er glad for at have fået muligheden for at ride Donna Silver, hun er en rigtig dame, ligesom Nadine, udtaler Minderhoud til Eurodressage. Især hoppens trav og galop begejstrer hollænderen, men også hendes changementer og store talent for piaff og passage tiltaler Minderhoud.


Hans Peter Minderhoud vil bruge vinteren på at lære hoppen at kende. Jeg har ikke lavet en definitiv plan endnu, men jeg regner med at starte med nogle mindre nationale konkurrencer, forklarer Hans Peter. Hun har kvaliteten til at komme på det hollandske hold, men selvfølgelig må vi ride vores første konkurrence og derefter se. Tango er min første hest, men jeg er glad for at have tre Grand Prix heste for den kommende sæsonen, udtaler Minderhoud.


Silvia Rizzo har trænet hos Minderhoud siden november 2011 og har fundet det meget inspirerende at arbejde med ham. I begyndelsen kom Silvia hos Minderhoud for at træne hendes anden Grand Prix hest, Donnerbube II, hvor hun fandt Minderhoud yderst professionell og behagelig. Han har en virkelig god forretning kørende, og alle hans heste i stalden er glade, fortæller Silvia. Silvia opdagede, at der var en god kemi mellem Donna Silver og Hans Peter, og hun oplevede Donna Silver som en drøm at ride, når Hans Peter havde redet hesten.


Silvia er især begejstret for den vel strukturerede træningsprogram hos Minderhoud, hvilket er en medvirkende årsag til at Donna Silver er kommet på hollandske hænder. I Italien finder Silvia det svært at tilrettelægge en optimal konkurrenceplan, idet man som rytter aldrig kan være sikker på at få en start plads eller at komme på landsholdet, pga. skiftende regler og reglementer, udtaler en kritisk Rizzo.


Silvia er glad for at en international top rytter som Minderhoud vil konkurrere Donna Silver, og forhåbentligt i verdens største dressurkonkurrence.

For hende er det derfor en win-win situation, hendes hoppe vil blive rutineret i Grand Prix øvelserne, samtidig med at hun bliver fortrolig med den spændte atmosfære ved de store konkurrencer og om et år får hun forhåbentlig en medaljevindende hest tilbage, som kan blive hendes egen makker ved Europamesterskaberne i 2013 samt VM i Frankrig 2014.

 

Kilde: Eurodressage


Tilføjet d. 11-12-2011 kl. 00:53 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af mibsen

Billede




Seneste relaterede nyheder
27-02-18 Minderhounds Tango er gået bort
28-09-17 Rudolf Zeilinger ny spansk landstræner
18-02-16 Danske OL drømme i dressur og military
30-11-15 Glock's Flirt og Minderhoud vinder i Stockholm
03-02-12 Østrigske Gaston Glock indgår 10-årig sponsoraftale med Gal, Minderhoud og Werner
06-01-12 Johnson sejrede i Prix st. George
29-12-11 Adelinde vandt Grand Prix Kür med 85,325 %
08-12-11 Dressurbruttotruppen sat til OL i London 2012
01-12-11 Top hingste i KWPN hingstekonkurrencen i Hengelo
23-10-11 Sejr til Hans Peter Minderhoud og I.P.S. Tango


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider