Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Rudolf Zeilinger ny spansk landstræner

Rudolf Zeilinger er udnævnt til landstræner for det spanske dressurlandshold. Den 53-årige tysker har været baseret i Emsbüren, Tyskland i det forgangne år, efter at han trak sig fra landstrænertræner stillingen for det danske dressurlandshold, som han bestræd i næsten to årtier

 

Rudolf Zeilinger er ny landstræner i Spanien

Den i danmark så kendte tyske dressurtræner Rudolf Zeilinger, er netop udpeget til ny landstræner for det spanske dressurlandsholdt forlød det fra det spanske rideforbund i går onsdag den 27. septemer 2017.

 

Udpegningen af den nye landstræner for det spanske dressurlandshold, kommer godt et år efter meddelelsen om, at den nu 53-årige Rudolf Zeilinger trak sig fra stillingen som dansk landstræner i oktober sidste år. I mellemtiden har Rudolf Zeilinger været baseret i Emsbüren i Tyskland, men rykker nu formentlig til Spanien for at varetage sit nye erhverv.

 

Det forlyder at Rafael Soto will tage sig af de unge ryttere. Rudolf Zeilinger var oprindeligt en elev af Willi Schulthies, vandt de tyske mesterskaber i 2001. Han grundlager Zeilinger heste sports center i Emsbüren i 1993, og har altså opholdt sig her i den mellemliggende periode på det år mellem de to landstrænerstillinger.

 

USA's dressurhold var det første der nød godt af Zeilingers kompetencer - efterfølgende var han landstræner for det danske dressurlandshold i en lang periode på i alt 19 år.

 

Et markant fingeraftryk på dansk dressur

Efter den lange periode som landstræner for det danske dressurlandshold, kommenterede Rudolf Zeilinger sin afsked den gang med følgende ord:


"Jeg har haft 19 fantastiske år som landstræner for Danmark, og jeg er utrolig glad for at have været en del af udviklingen af dansk dressursport. Det har været et forbilledligt samarbejde med forbundet og trænerteamet, som har resulteret i en stor udvikling i dansk dressursport. Men når vi nu går i gang med en ny 4-årig periode frem mod OL i Tokyo, finder jeg, at tiden er inde, til at en ny træner må tage over og fortsætte udviklingen af dansk dressursport", udtalte Rudolf Zeilinger dengang..

 

I den forbindelse udtalte generalsekretær i Dansk Ride Forbund Jens-Erik Majlund og elitechef Kimi Nielsen, at de havde sat stor pris på samarbejdet med Zeilinger med disse ord:

"I løbet af Rudolfs 19 år som landstræner har han formået at gøre os til en af de stærkeste dressurnationer i verden, og vi ser tilbage på samarbejdet med stor tilfredshed."

 

Har bragt Danmark i toppen af dressurtoppen

Fra at vi i Danmark kun havde en håndfuld internationale Grand Prix-ryttere, da Rudolf startede i 1997, har vi nu en bred gruppe af internationale ryttere, der konkurrerer ved CDI-shows (international dressur) over hele verden. Gennem sine 19 år som landstræner gjorde Rudolf et fantastisk job ved clinics, konkurrencer og mesterskaber, og de danske ryttere og trænere udviklede sig enormt, og mange af dem er kommet kommet op blandt de bedste i verden.

Rudolf har været garant for høj kvalitet i den professionelle og tekniske korrekte træning af ryttere og heste, blandt de største kan nævnes Andreas Helgstrands individuelle sølv og bronze ved VM i 2006, samt holdbronze ved EM i 1999 og 2001 samt OL i 2008.

 

En stor kapacitet til Spanien

DRF udtrykte i den forbindelse taknemmelighed over at have haft så frugtbart et samarbejde med Rudolf Zeilinger gennem gennem mange, en mand som de anser, som en af de bedste og mest professionelle trænere i verden.

 

Det bliver derfor noget af en kapacitet som det spanske dressurlandshold overtager, og det vil med sikkerhed give resultater med Rudolf Zeilinger ombord på det spanske team.

 

Rudolf Zeilinger varetog træningen frem til den nye landstræner Natalie Zu Sayn-Wittgenstein blev udnævnt til ny landstræner sidste efterår og som bekendt overtog stillingen fra Rudolf Zeilinger. En stor arv at overtage, som hun indtil videre har klaret flot.

 

Billede

 

Tyske Rudolf Zeilinger ved en af hans utallige dressur clinics i Danmark, mens han var dansk dressurlandstræner. Nu får det spanske dressurlandshold glæden af hans mange kompetencer

(Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 28-09-2017 kl. 09:04 og sidst rettet den 28-09-2017 kl. 09:27 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
13-09-17 Ulrik Sørensen stopper som landstræner for junior- og ungryttere
19-07-17 Dressurlandsholdet til Aachen udtaget
13-07-17 Opvarmning til EM-udtagelse - hvem kommer med?
16-02-17 Paradressur landsholdet søger ny landstræner
05-02-17 David Amager stopper som landstræner
19-01-17 Præsentation af ny landstræner og planer for 2017
04-01-17 Prinsesse Nathalie ny landstræner
17-11-16 Dansk Rideforbund leder efter ny dressurlandstræner
26-10-16 Rudolf Zeilinger stopper som dressurlandstræner i 2017
08-02-16 Landstræner i interessekonflikt?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider