I morgen onsdag den 4. august starter det Internationale dressur og springstævne med VM for ungheste i Verden, Tyskland. Sidste år var der stor dansk succes ved VM, da Andreas Helgstrand red Hønnerups Driver ind på en førsteplads i 5-års finalen og Uno Donna Unique ind på en andenplads i samme finale. Begge heste er i år kvalificeret til at ride VM for 6-års heste, og det bliver meget spændende at se, om successen kan gentages!
Stævnet i Verden der afholdes 4.-8.august 2010 er et stort stævne. Sidste år var der sammenlagt 40.000 besøgende ved stævnet. Ved stævnet har man mulighed for at se nogle af verdens bedste ungheste konkurrere om at vinde det prestigefyldte VM. Derudover er der også dressurklasser helt op til Grand Prix-niveau. Det giver mulighed for at se heste på alle trin af uddannelsesskalaen. Derudover er der internationale springklasser på CSI niveau.
Du kan følge stævnet her på Heste-Nettet!

