Kolding Rideklub afholder 4-6 juni et stort landsstævne der byder på både spring og dressur. Det er langt fra første gang at rideklubben afholder det store stævne, det første blev afholdt i år 1943. De gode udendørsfasciliteter på rideklubben giver mulighed for at afholde spring og dressur sideløbende.
Dressurklasserne går fra MB til GP, og på startlisterne kan man finde ryttere som Andreas Helgstrand, Sanne Henningsen, Jim Rasmussen, Anette Ejlersgaard samt selvfølgelig Kolding Rideklubs egen berider Finn K. Hansen. Der bliver rig mulighed for at opleve nogle spændende ekvipager.
Sanne Henningsen her til Hingstekåring i Herning kommer til Kolding Rideklub i den kommende weekend.
Arkivfoto JP-Photo.dk
For springrytterne er der iagtagelses klasser til VM i Zangersheide, samt springklasser der går fra M til S. På startlisterne hos springrytterne kan blandt andet nævnes Michael Aabo, Thomas Velin, Søren Knudsen, Jennifer Fogh Pedersen samt mange andre dygtige danske springryttere.
Søren Knudsen en af de springryttere der gæster Kolding Rideklub i weekenden.
Arkivfoto JP-Photo.dk
Kolding stævnet er bestemt et publikums venligt arrangement. Udover at man kan nyde både spring og dressurhestene, så er der mulighed for at købe lidt godt med hjem til hesten. Stævnet byder nemlig på muligheden for både at shoppe udstyr, bil og trailer.
Startlister samt mere info om stævnet kan findes på Kolding Rideklubs hjemmeside her.

