Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

McLeans 8 træningsprincipper - del 4, shaping   Fagligt

Andrew McLean har en ph.d. Jeg hestetræning og-psykologi. Han leder og ejer det internationalt anerkendte hestetræningscenter Australian Equine Behaviour Centre

(AEBC) i Australien. Andrew har over 20 års erfaring som underviser i ridning, han har vundet Gawler CCI ***, har konkurreret i dressur på FEI-niveau og i ridebanespringning på Grand Prix niveau.


McLean er desuden forfatter til flere bøger om træning af heste. En af dem Træning af heste - på hestens præmisser kan du købe til en meget fordelagtig pris via. Læsehesten


Vi bringer her fjerde del af en faglig træningsserie omhandlende McLeans 8 træningsprincipper som han har arbejdet med under sin PhD.


De tre første artikler:

Del 1, Pres

Del 2, Pavlovs princip

Del 3, Signaladskillelse


Del 4, shaping

Kort om shaping: Teknikken er at hestens respons skal forbedres trin for trin, indtil vi til sidst får det korrekte svar hver gang vi bruger en hjælper. Er øvelsen svær, kan det være nødvendigt at bryde den op i mange små trin der læres individuelt. Shaping bruges af mange dyretrænere, og det er det samme princip man bruger i f.eks. klikkertræning. Et eksempel er delfintræning hvor shaping er helt nødvendigt. Man kan ikke lære delfinen i ét trin, at den skal hoppe op af vandet og gennem ringen. Man kan derimod først belønne den for at stikke hovedet op af vandet, og derefter finpudse responset mere og mere, så den efterhånden kommer helt op af vandet og til sidst hopper gennem ringen.

Når man taler om shaping i forbindelse med hestetræning, er første trin ifølge A. McLean at få fuld kontrol over hestens ben i form af lydighed over for hjælperne. Hestens ben er det vigtigste at have kontrol over, da næsten al uønsket adfærd starter med at benene gør noget. Hvis du kan korrigere hestens ben lynhurtigt og præcist, kan du derfor stoppe meget uønsket adfærd inden hesten kommer rigtigt i gang (et eksempel er et stejl, der meget ofte starter med at hesten drejer lidt). Når der er kontrol over hestens ben så hesten reagerer hurtigt på en let hjælp, følger rytme (hastighedskontrol både ved kort og længere skridtlængde) og ligeretning (at hesten følger sporet uden at "falde ud" eller "falde ind" og har en ens bøjning gennem kroppen på buet spor) som er en naturlig følge af rytmen, da en skæv hest arbejder uens og derfor ikke vil have en perfekt rytme.

I sidste ende er den vigtigste pointe, at uddannelse af hesten (uanset hvilken disciplin man udfører) handler om at bryde øvelserne op i mindre komponenter, der kan trænes hver for sig, igen og igen indtil hesten reagerer ens på hjælpen hver gang. Når den gør det, kan man tage et skridt op af stigen, og sætte næste komponent på. Til sidst vil hestens respons være en samlet pakke af alle de indlærte komponenter, og den vil forstå og udføre den ønskede respons når den modtager hjælpen.
Ved at træne trin for trin, får hesten mulighed for selv at komme frem til det korrekte svar, gennem mange forsøg og gentagelser. Hesten vil af og til svare forkert, og det er vigtigt at huske at den ikke selv ved det er forkert - kun du ved hvad der var tiltænkt med hjælpen. Hvis man vil indlære en kompleks øvelse i ét trin, vil det ofte være meget forvirrende for hesten, og den vil have svært ved at gennemskue hvordan den præcist skal reagere. Ved at bryde øvelsen op, giver du hesten mulighed for hurtigt at forstå de enkelte elementer, og få succes med sine forsøg.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt i hvilken rækkefølge vi træner forskellige ting. McLean uddanner heste efter følgende "træningsprogram":

  1. Grundlæggende forsøg. Hesten skal belønnes for et godt forsøg, det minder om det korrekte svar. Dette bruges til heste der ikke i forvejen kender og responderer korrekt på hjælperen.
  2. Lydighed. Hesten bliver mere "skarp" i sit respons, og reagerer hurtigt og korrekt. Signalerne bliver derfor nu til lette hjælpere, frem for et større tryk/pres.
  3. Rytme. Hesten bevæger sig ind og ud af overgang med jævnt fordelte fodfald, den kan selv holde tempoet, og kan forlænge og forkorte skridtlængde i alle gangarter.
  4. Ligeretning/ligethed. Er et dybere aspekt af rytme. Hvis hestens ben arbejder uens, vil hesten blive skæv i kroppen. Hesten ville derfor have tendens til at falde ind eller ud af en volte, stille sig udad eller lignende. Rytteren må derfor "holde" hesten i formen. Hesten skal lære selv at holde sig lige på sporet.
  5. Kontakt. Selvom hesten har været under tøjlekontakt hele vejen under uddannelsen, kan denne kontakt nu forbedres fordi benene er under fuld kontrol. Kontakten afhænger af hestens niveau i træningen.
  6. Engagement. Gennem overgange op og ned i tempo samt halve parader, lærer hesten at lægge mere vægt på bagparten.
  7. Hesten responderer på hjælpen med alle ovennævnte kvaliteter når som helst og hvor som helst. Husk at først efter grundigt arbejde på hjemmebane, kan man bede hesten udføre de samme ting i mere udfordrende miljøer som f.eks. stævnepladser.

Selvom det er fristende at bruge tøjler og schenkelhjælp for at forsøge at undgå at hesten laver fejl i træningen, er det bedre at lade hesten respondere frit, og lade den fejle. Heste lærer ved at prøve og af flere forsøg finde ud af hvad der forlanges af dem. I stedet for at skulle holde hesten i et fast greb mellem tøjle og ben, bør man træne den til selv at kunne holde sig og udføre det den bliver bedt om.
Et eksempel er at mange heste ikke står stille hvis man stopper dem og derefter slipper dem. Mange vælger at holde godt fast i grimeskaftet og holder et konstant pres for at holde hesten stående. I stedet kan hesten trænes til det, ved at den får lov at fejle og gøre sig erfaringer: Hesten stoppes, grimeskaftet løsnes og hesten går frem. Hesten korrigeres straks, ved at blive flyttet tilbage og grimeskaftet løsnes hurtigt igen. Hesten vil hurtigt forstå at fremdrift ikke er det korrekte svar, og at den i stedet skal blive stående.


Kilde: Shaping Principle af Andrew McLean.

Den fulde artikel inkl. mere historisk viden om træningsskalaer kan læses på engelsk her.


Tilføjet d. 23-11-2009 kl. 20:09 af i kategorien Træning.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider