Andrew McLean har en PhD i hestetræning og -psykologi. Han leder og ejer det internationalt anerkendte hestetræningscenter Australian Equine Behaviour Centre i Austarlien. Andrew har over 20 års erfaring som underviser i ridning, han har vundet Gawler CCI***, har konkurreret i dressur på FEI niveau og i ridebanespringning på Grand Prix niveau.
McLean er desuden forfatter til flere bøger om træning af heste. En af dem Træning af heste - på hestens præmisser kan du købe til en meget fordelagtig pris via Læsehesten
Vi bringer her første del af en faglig træningsserie omhandlende McLeans 8 træningsprincipper som han har arbejdet med under sin PhD.
1. del: Princippet om pres.
Kort om brugen af pres: Det er vigtigt at huske på at fjernelse af pres eller ubehag forstærker lige præcis den adfærd hesten udviser i det øjeblik vi fjerner presset. Presset kan komme fra ben, tøjle, pisk, sporer mm.
Pres/ubehag er det mest brugte redskab i træning af præstationsheste. Hesten modtager konstant pres fra rytteren, fra bl.a. ben, vægt og påvirkninger med tøjlen, og vi må lære den hvad den skal reagere på og hvad den ikke skal reagere på, samt vigtigst af alt: hvordan den skal reagere. Samtidig skal vi altid prøve at påvirke hesten så lidt som muligt, så vores hjælpere gradvist bliver lettere.
Når vi bruger pres i træningen, bruger vi negativ forstærkning (forstærkning af adfærd ved at fjerne noget ubehageligt). Når der tales om brugen af pres/fratagelse af pres ved indlæring, henviser McLean til Tom Roberts ord: "Hvis du sætter dig på en nål, hvorfor rejser du dig så op?" de fleste vil svare "fordi det gør ondt", men det korrekte svar er faktisk "fordi det holder op med at gøre ondt". Dette eksempel viser med al tydelighed hvorfor det er så vigtigt at vi slipper presset (giver efter på tøjlen, slipper med benene, fjerne pisken eller andet) når hesten har udført det vi beder den om.
Negativ forstærkning/pres skal bruges med omtanke, da man meget hurtigt kan give hesten dårlige vaner, der i sidste ende kan gøre den farlig at arbejde med. Hvis de grundlæggende signaler ikke er indlært grundigt nok, kan det give problemer når man pludselig får brug for dem. F.eks. hvis man har en meget selvgående hest, og derfor sjældent bruger schenklen, så bliver hesten ikke trænet i at reagere på schenklen, og vil gradvist glemme den korrekte respons. Den dag hesten så bliver forskrækket over noget som den efterfølgende ikke vil gå forbi, reagerer den ikke hurtigt og korrekt på schenkelhjælpen, og vælger måske i stedet at stejle. Rytteren mister balancen lidt og kommer til at slippe med benene, hvilket bliver en belønning for hesten. Rytteren prøver igen, hesten stejler og det samme sker igen - wupti, hesten har lært at stejle når den i en presset situation får signal fra schenklerne. Rytteren prøver nu at dreje hesten hen mod det farlige, hesten stejler og drejer modsat, og rytteren slipper tøjlen for at holde sig fast = hesten bliver endnu engang belønnet.
Hesten lærer altså at det betaler sig at stejle og dreje væk, når den får signaler fra rytteren. Jo mere flugtreaktion der er involveret, jo hurtigere lærer hesten.
Det er vigtigt at huske at heste er forskellige og at ikke alle er lige motiverede for at reagere på pres. Nogle heste er meget sensitive, og vil gøre alt for at slippe for selv det mindste pres. Disse heste er enormt lærenemme, men kan hurtigt blive "problemheste" hvis ikke de trænes med omtanke. Andre heste skal bruge mere pres for at blive motiverede nok til at tilbyde en adfærd, og andre igen prøver en hel masse forskellige ting, men kommer først efter mange forsøg med den rigtige respons. Andrew McLean har observeret under sine eksperimenter at mange af de heste der ikke svarer godt på negativ forstærkning, i stedet svarer rigtig godt på brugen af foderbelønninger (positiv forstærkning) - det handler simpelthen om hvad der motiverer dem bedst.
Pres eller negativ forstærkning må ikke forveksles med straf. Straf fortæller nemlig hesten hvad den ikke skal gøre, frem for hvad den skal gøre. En stor ulempe ved straf, er at hesten ofte vil vise en voldsom uønsket adfærd, som herefter belønnes (det er i hvert fald det hesten opfatter, da der ikke kommer mere pres). En anden ulempe er at man risikerer at tage motivationen fra hesten, så den holder op med at forsøge sig.