Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hesselhøj har 10 hingste med til Herning

Familien Hoeck på Fyn glæder sig altid rigtig meget til hingstekåringen i Herning. I år er ingen undtagelse, og de glæder sig faktisk ekstra meget, for de har nogle rigtig fine hingste med. De fremstiller 10 hingste, hvoraf de fire er deres egne

 

Hesselhøj - familieforetagende

Dorthe Sjøbeck Hoeck og Hans Jørgen Hoeck driver Hesselhøj Horses ved Nørre Aaby på Fyn sammen med den ældste af deres tre sønner, 17-årige Anders Sjøbeck Hoeck. Dorthe og Hans Jørgen har i mange år redet, avlet og fremstillet heste, og de er også de stolte opdrættere af guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/Milan, som også er far til en af deres lovende unghingste.

 

Anders' egne hingste

Tilbage i 2016 var Anders i en alder af 13 år den yngste køber nogensinde på Dansk Varmblods Forårsauktion ved hingstekåringen i Herning, hvor han købte springhoppen Bøgelys Latina DWB e. Crelido/Lavall I, der i mellemtiden er blevet B-hest i springning med Anders selv. Samme år, som Anders købte hende, lavede han med hjælp fra sine forældre et embryo transfer-føl med hingsten Casallco og den nyindkøbte hoppe. Det resulterede i 2017 i hingteføllet Hessehøj Captain Morgan, der nu er udtaget til hingstekåringen, og Anders glæder sig selvfølgelig til at fremvise sin egen hingst.

 

 

Lige inden Dansk Varmblods forbesigtigelse erhvervede Anders sig unghingsten Rock A Billy e. Revolution/Blue Hors Hertug (opdr. Jane og Erik Bech Jensen), der blev udtaget til hingstekåringen og nu lyder navnet Hesselhøj Rock a Billy. Denne hingst har udviklet sig rigtig godt, og Anders og familien har høje forventninger til ham.

 

Donkey Boys sønner

At familien Hoeck er meget glade for Hesselhøj Donkey Boys afkom er næppe overraskende, da de selv har avlet hingsten, og de har også selv avlet flere afkom efter ham. Sidste år fik de Hesselhøj Downtown e. Hesselhøj Donkey Boy/Blue Hors Zack godkendt, og han har sidenhen aflagt en flot materialprøve og stilles i nu til endelig kåring i Herning.

"Samtidig vil det være muligt for avlerne at se Downtown med Anders i præsentationsklasserne, fortæller Dorthe".

 

I år har familien fået endnu en Donkey Boy-søn udtaget til hingstekåringen, nemlig Hesselhøj Dancing Donkey e. Hesselhøj Donkey Boy/Tailormade Lancelot, som de er meget stolte af at

have avlet.

"Han er så god, at vi næsten ikke tør tror på det", fortæller Hans Jørgen

 

Billede

 

Familien Hoeck på Fyn glæder sig altid rigtig meget til hingstekåringen i Herning. I år er ingen undtagelse, og de glæder sig faktisk ekstra meget, for de har nogle rigtig fine hingste med. De fremstiller 10 hingste, hvoraf de fire er deres egne. Her ses Hesselhøj Donkey Boy (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 03-03-2020 kl. 13:33 og sidst rettet den 03-03-2020 kl. 13:34 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-03-20 Dobbelt kursejr til Danmark
08-03-20 20 hingste indsynet
08-03-20 Tre præmierede springhingste
08-03-20 Giovanni – Bell 4-års bedste danskavlede hingst
08-03-20 Ask løb med titlerne
08-03-20 22 godkendte heraf 7 præmierede dressurhingste
08-03-20 Årets Hingst i Herning
08-03-20 Hedelunds Anakin dagens eneste med 10 i afprøvning
08-03-20 11 springhingste godkendt til afprøvning
08-03-20 Endnu et flot gallashow lørdag


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider