Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ecco Cup udfordres af overvældende interesse

Overvældende interesse for ECCO Cup betyder ændret af Dansk Ride Forbund har været nød til at ændre afviklingen af 1. kvalifikation i Herning, for at få det hele til at gå op i en højere enhed

 

Popularitat fordrer ændringer
ECCO Cup har længe været en super populær turnering blandt talentfulde dressurryttere, men i disse dage må interessen siges at overgå al forventning, idet der pt. er knapt 80 tilmeldte kat. 1- og 2-ekvipager i turneringens første kvalifikation for ponyer, der afvikles hos Herning Rideklub fra 13.-15. marts - og tilmeldingen er endnu ikke lukket. For at få plads til alle i både lille tur og ECCO Cup samt af hensyn til dommerne, ændres afviklingen af denne kvalifikation derfor, således at kat. 1 og kat. 2 skal ride fordelt på to dage i stedet for én som tidligere. Læs her, hvordan det kommer til at fungere i praksis.

 

Flere ekvipager fordelt på færre klasser og starter
For at få tid til alle de mange starter, har det været nødvendigt at rykke rundt på klasserne, og det har ligeledes været nødvendigt at aflyse fredagens 'opvarmningsklasser' for i stedet at få plads til første halvdel af ECCO Cuppen for kat. 1. Resten af kat. 1-ekvipagerne rider så lørdag, og her rider også alle kat. 2-ekvipagerne. Som vanligt er det de 18 bedste kat. 1-ekvipager og de 12 bedste kat. 2-ekvipager, der kvalificerer sig til søndagens kür. Omrokeringerne og aflysningen af 'opvarmningsklasserne' betyder desværre, at det ikke bliver muligt for nogle ekvipager at få tre starter ved dette stævne, men giver i stedet plads til, at alle kan få to ture.

Max 32 deltagere i B-finalen
De mange tilmeldinger betyder naturligvis også, at søndagens B-finale vil tage uforholdsmæssigt lang tid at afvikle, såfremt alle ekvipager, der ikke går videre til küren, skal starte klassen, og derfor er det besluttet, at max. 32 ekvipager får adgang hertil. Det vil være de 32 ekvipager med de bedste resultater på tværs af de to kategorier. De ryttere, der ikke kvalificerer sig til en kür, vil få mulighed for at starte en erstatningsklasse (PRM) søndag.

 

 

Programmet
Sådan vil programmet se ud
Fredag:

  • ECCO Cup kat. 1 (halvdelen af ekvipagerne)
  • PRT (lille tur) for dem, der ikke rider ECCO Cup

Lørdag:

  • ECCO Cup kat. 1 (halvdelen af ekvipagerne)
  • ECCO Cup kat. 2
  • PRM (lille tur) for dem, der ikke rider ECCO Cup

Søndag:

  • Kür B-finale, 32 starter
  • Kür finale kat. 2, 12 starter
  • Kür finale kat. 1, 18 starter
  • PRM (stor tur) for de ryttere fra ECCO Cup, der ikke har fået plads i en kür

"Vi har fuld forståelse for, at ændringer som disse kan være ubelejlige for nogle ryttere, men vi håber samtidig på jeres forståelse og anerkendelse af, at det grundlæggende set er meget positivt, at vi har så mange dygtige, danske pony-dressurryttere, som har kvalificeret sig til årets ECCO Cup, og dem vil vi naturligvis gerne skabe plads til." siger Sport & Servicechef Anne Silfwander.

 

Billede

 

Overvældende interesse for ECCO Cup betyder ændret af Dansk Ride Forbund har været nød til at ændre afviklingen af 1. kvalifikation i Herning, for at få det hele til at gå op i en højere enhed (Foto: DRF)


Tilføjet d. 22-02-2020 kl. 19:58 af i kategorien Ridesport.
Tags: Ecco Cup.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-12-20 ECCO Cup finalen alligevel reddet
11-09-20 Ecco Cup jackpot i Solrød
03-12-18 Imponerende præstationer i ECCO Cup finalerne
30-10-18 Heslegård lægger rammer til ECCO Cup
09-10-18 3. kvalifikation af ECCO Cup afgjort
25-06-18 ECOO Cup kvalifikation i Hjallerup afgjort
03-11-17 Heslegård klar til sidste ECCO Cup kvalifikation
23-09-17 ECCO Cup finalerne flyttes til Uggerhalne Sportsrideklub
15-03-17 Ponyer til ECCO CUP
27-02-17 ECCO Cup 2017 skudt godt i gang i Sundeved


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider