Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Top-dommere til Herning

Under DWB 5-star Dressage ved Dansk Varmblods Hingstekåring er det et særdeles kompetent dommerteam der skal afgøre klasserne, og blandt dem er danske Hans-Christian Matthiesen, som også skal dømme ved OL i Tokyo

 

Meget på spil i Herning

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring fra den 4.-8. marts løber DWB 5-Star Dressage for første gang af stablen. Her får de danske dressurryttere mulighed for at vise hvad de kan på allerhøjeste niveau på hjemmebane. Og netop dette stævne får stor indflydelse på hvem der skal repræsentere Danmark ved OL i Tokyo til sommer.

 

Topdommere skal afgøre dysten
Dressurrytternes ridt i de tre programmer: Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix Kür ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning bedømmes af et dommerteam bestående af fem dommere, som er placeret rundt om banen. De fem erfarne topdommere er udvalgt blandt de bedste i verden, og blandt dem er to dommere, som til sommer skal dømme OL i Tokyo. Den ene af dem er danske Hans-Christian Matthiesen.

 

 

"Det er fantastisk, at vi skal afvikle 5-stjernet dressur i Danmark. Det viser, at vi har et højt niveau og en helt utrolig stor opbakning fra alle parter, om det er stævnearrangøren, sponsorer og personer involveret i landsholdet", indleder Hans-Christian Matthiesen, der til daglig er dyrlæge på Hørsholm Hestepraksis. Han fortsætter:

 

"Jeg håber, der bliver super god sport med deltagelse af gode udenlandske ryttere, for det vil hæve niveauet. Vi oplever, når vi har et stærkt startfelt, at rytterne opnår personligt bedste resultater, fordi de er under pres. Det håber jeg, vi oplever i Herning, for det er noget af det, jeg synes er allersjovest at opleve, når jeg sidder og dømmer."

 

OL-dommeren skal selv bruge stævnet som et led i egne forberedelser til opgaven ved OL.
"Jeg trives bedst med at have dømt meget inden store opgaver. Så ved jeg, at jeg er skarp og har set en masse ridt", slutter Hans-Christian Matthiesen.

 

Billede

 

Under DWB 5-star Dressage ved Dansk Varmblods Hingstekåring er det et særdeles kompetent dommerteam der skal afgøre klasserne, og blandt dem er danske Hans-Christian Matthiesen, som også skal dømme ved OL i Tokyo


Tilføjet d. 19-02-2020 kl. 04:45 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-03-20 Dobbelt kursejr til Danmark
08-03-20 20 hingste indsynet
08-03-20 Tre præmierede springhingste
08-03-20 Giovanni – Bell 4-års bedste danskavlede hingst
08-03-20 Ask løb med titlerne
08-03-20 22 godkendte heraf 7 præmierede dressurhingste
08-03-20 Årets Hingst i Herning
08-03-20 Hedelunds Anakin dagens eneste med 10 i afprøvning
08-03-20 11 springhingste godkendt til afprøvning
08-03-20 Endnu et flot gallashow lørdag


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider