Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

USA har udvalgt sin brutto dressur-trup 2020

Det amerikanske rideforbund USEF har netop annonceret deres dressur brutto-trup for 2020, hvilket også betyder holdet til OL i Tokyo til sommer. Der er tale om såvel gengangere og nye ekvipager, og der er danske indslag imellem

 

Elite-programmet

Det amerikanske rideforbund, der satser mere og mere på dressuren, har annonceret deres brutto trup og elitekvipager for 2020 i starten af det kommende spændende dressur-år.

 

Eliteprogrammet blev etableret for at støtte lovende ekvipager i international konkurrence og listen af emner bliver revideret årligt. Der er bade tale om gengangere på listen, nye spændende ekvipager, der har gjort det godt i det forgangne år, samt ekvipager der er røget ud af listen.

 

 

"Vi har et meget spændende år foran os, og jeg ser frem til fortsat at arbejde med hver eneste af elite og præ-elite ekvipagerne, for yderligere at styrke dybden af vores program. Der vil gå et par måneder yderligere, og jeg forestiller mig tillige at der også kommer nye spændende ekvipager med i elite og præ-elite listerne, som ser særdeles lovende ud rent talentmæssigt, og som har udviklingsmuligheder indenfor programmet", udtaler Equipe chef Debbie McDonald.

 

A-holdet

Grand Prix ekvipagerne der er udvalgt til A-holdet, som USEF kalder deres eliteprogram er følgende:

  • Katherine Bateson-Chandler - Alcazar
  • Olivia LaGoy-Weltz - Lonoir
  • Adrienne Lyle - Salvino and Harmony's Duval
  • Kasey Perry-Glass - Gørklintgårds Dublet
  • Steffen Peters - Suppenkasper

Det bemærkes at Laura Graves og Verdades, der er højest-rangerende amerikanske ekvipage på FEI's verdensrangliste ikke er med på listen, da hun som bekendt har annonceret at Verdades pensioneres.Til gengæld er der en dansk avlet hest med på A-holdet, nemlig den med Graves jævnaldrende Kasey Perry Glass på DV-hesten Gørklintgårds Dublet.

 

Bemærkelsesværdigt er det også at Lagoy's DV-vallak Lonoir stadig er med på listen, selvom Lonoir ikke har gået en CDI i det sidste halvandet år. Sidste gang Lonoir deltog på konkurrencebanerne var helt tilbage i Aachen 2018.

 

Katherine Bateson-Chandler og Alcazar var I 2019 på Præ-elite listen, men er nu kommet med på A-holdet - elitelisten for 2020.

 

Brutto-holdet

Udvalgt til brutto-holdet, som USEF kalder præ-eliteprogrammet er følgende:

  • Charlotte Jorst - Nintendo
  • Nick Wagman - Don John

Brutto-listen understreger at eliteprogrammet tilstræber at yde god støtte og vejledning til de ekvipager der ligger i procenterne 69-73% i Grand Prix, således at det succesfuldt kan opnå målet om elitestatus - hvor målet er konsistente dommerscores på 73% eller derover.

 

Det bemærkes at den danskfødte nu amerikanske statsborger Charlotte Jorst på den dansk indkøbte Nintendo, som er regerende amerikanske mestre er med på brutto listen.

 

Ekvipager der er droppet fra listen

Tre velkendte amerikanske ekvipager er droppet ud af 2020 listen.

 

Som nævn har Laura Graves' annoncering i starten af det nye år, der gik på at hendes 17-årige tophest Verdades går på pension, har foranlediget en helt naturlig beslutning, om at fjerne dem fra programmet for 2020. Laura Graves må nu afvente efterfølgeren efter Verdades på Grand Prix niveu, før hun kan regne med en ny plads på holdet.

 

Shelly Francis på Danilo og tilsvarende Ashley Holzer og hanoveraner hoppen Havanna er fjernet fra elite-listen.

 

Billede

 

Det amerikanske rideforbund USEF har netop annonceret at de har udvalgt deres dressur brutto-trup for 2020, hvilket også betyder holder til OL i Tokyo til sommer. Der er tale om såvel gengangere, nye ekvipager der er kommet til, og etablerede ekvipager der er glidet af listen. Steffen Peters på Suppenskasper(billedet) har foreløbigt sikret sig den plads på det amerikanske landshold, som de satsede på med indkøbet af hesten (Arkivfoto).


Tilføjet d. 19-01-2020 kl. 22:39 af i kategorien Ridesport.
Tags: USA og Brutto-trup.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
17-12-19 Omrokeringer i den amerikanske elitedressur-trup
18-06-19 Amerikansk forbud mod Cannabis til konkurrenceheste
27-03-19 1.000 US dollar for adoption af vildhest
29-10-18 Så blev Mikala Amerikaner!
11-12-17 Så blev porten til USA åbnet!
09-10-17 USA opruster til OL i Tokyo
07-06-17 Trump besparelser kan koste 100.000 heste livet
13-04-17 Beretningen om et tvillingeføl: Væk herfra - alt for tidligt
26-12-13 Lars Petersen gifter sig
04-10-13 Hest trodser oversvømmelse


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider