Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stationsafprøvning i DV - så er det nu

Hvis du ønsker din varmblodshoppe skal gå stationsafprøvning i DV i 2019, er det nu du skal reagere, da sidste chance for at tilmelde hoppen for i år nærmer sig med hastige skridt

 

Begrænsede pladser tilbage

Skal din hoppe gå stationsafprøvning i år, er det ved at være sidste chance for at tilmelde din hoppe. Ønsker du at hoppen skal gå stationsafprøvning, er der nemlig stadig begrænsede pladser i Tørring d. 16/9. - 14/10. og tilmeldingen foregår efter "først-til-mølle" princippet.

 

Fordelen ved stationsafprøvning er, at hoppen afprøves samme sted, som hun trænes, så der er ingen stress i forbindelse med flytning og afprøvning i fremmede omgivelser. Endvidere giver træningslederen karakterer for hoppens daglige arbejde, hvilket tæller knapt 50% af det samlede resultat. Hvis hoppen har en dårlig dag til afslutningen, betyder det derfor ikke så meget som til en sadelkåring, hvor kun dommernes og testrytterens karakterer tæller.

 

 

Hopper skal være redet minimum en måned før afprøvningen

Som noget nyt skal alle hopper fra 2019 være redet min. 1 måned før indsyningen. Det gælder således også de 3-årige hopper, som tidligere blot skulle være trense- og sadelvante.

 

Erfaringerne har nemlig vist, at det kan være svært for de utilredne hopper at honorerer kravene. Til stationsafprøvningen rides hopperne ca. 20-25 gange.

 

Hvis de ikke er optimalt klargjorte, kræver det typisk længere tid at gøre dem ridbare. Det kan også være, at hoppen bliver forkølet eller må stå et par dage pga. ømhed, og så kan den ikke nå at blive klar til afslutningen.

 

Hvis man ikke selv har mulighed for at forberede og tilride hoppen, kan der laves en aftale med træningslederen om, at hoppen kommer ind en måneds tid før indsyningen, dog for ejers regning.

 

Du kan tilmelde din hoppe her

 

 

 

Billede

 


Tilføjet d. 30-08-2019 kl. 13:05 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
18-09-20 DV vallak vinder spansk bronze
18-09-20 Gratis ansøgning til DV springprogram
10-09-20 DM dressur-top domineret af DV
10-09-20 Nye elitehingste søges i DV
10-09-20 Iagttagelse til DWB Cup følauktion
02-09-20 DV-heste i spidsen ved norske dressurmesterskaber
29-08-20 5 medaljehopper til Helgstrand
29-08-20 To DV-hingste færdigkåret i USA
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
03-06-20 KRAFFT sponserer Dansk Varmblod i endnu tre år


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider