Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DM dressur-top domineret af DV

Den spændende DM-finale i dressur blev afgjort i weekenden, og opløbet blev afgjort blandt heste der alle er registreret i Dansk Varmblod

 

DV-heste tog medaljerne

Ved DM i dressur for seniorer var medaljepodiet besat af tre ryttere med DV-heste, og intet mindre end syv DV-heste blev placeret i mesterskabet.

 

Danmarksmesterskabet i dressur for seniorer blev i den forgangne weekend under Equitour-stævnet i Uggerhalne totalt domineret af dansk varmblodsheste, men også i U25-mesterskabet gik bronzemedaljen til Josefine Hoffmann og 16-årige Hønnerups Driver e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Stutteri Hønnerup).

 

 

Sejr til aldrende Atterupgaards Cassidy

I seniormesterskabet stod OL-ekvipagen Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy øverst på podiet efter sejr i både Grand Prix og Grand Prix-kür. Cathrine har haft den nu 17-årige hest i som sin trofaste makker i topsport igennem 10 år, og de vundet adskillige EM-medaljer sammen. Måske var det parrets sidste DM, så det blev et rørende øjeblik for Cathrine.

 

Sølv til det letbenede supertalent Danciera

Hun blev efterfulgt af to meget spændende, yngre heste med umådeligt stort potentiale. Sølvmedaljevinderen Carina Cassøe Krüth og blot 9-årige Heiline's Danciera udviste stor kvalitet igennem hele mesterskabet og et endnu større potentiale for fremtiden. Den smukke og letfodede hoppe ejes af Ingrid og Poul Thøgersen.

 

Bornze til den tredobbelte UVM-vinder Fiontini

På bronzepladsen fulgte verdens eneste tredobbelte UVM-vinderhoppe, den nu 10-årige Fiontini, der rides af sin medejer Andreas Helgstrand, som har den fremragende hoppe sammen med Stutteri EVO. Også Fiontini viste en kvalitet og et potentiale, der rækker langt ind i fremtiden.

 

1. Cathrine Dufour og 17-årige Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall, opdrættet af Atterupgaard, med 167.925 procentpoint.

 

2. Carina Cassøe Krüth og 9-årige Heiline's Danciera e. Fürstenball/ De Niro, opdrættet af Stald Heiline, med 160.490 procentpoint.

 

3. Andreas Helgstrand og 10-årige Fiontini e. Fassbinder/ Blue Hors Romanov, opdrættet af Henrik Hansen, med 152.870 procentpoint.

 

5. Michael Søgaard og 11-årige Slæbæksgård's Santino e. Sir Donnerhall I/ Carano, opdrættet af Familien Himmelstrup, med 146.195 procentpoint.

 

8. Trine Mittag og 12-årige Gammelenggårds Easy e. Light and Easy/ Akinos, opdrættet af Nanna og Knud Jønsson, med 140.565 procentpoint.

 

10. Sanne Svendsen og 11-årige Hannah Montana W e. Blue Hors Doolittle/ Sydney, opdrættet af Henrik Wiborg , med 134.760 procentpoint.

 

12. Karoline Louise Skøt og 13-årige Midtgaards Zamir, opdrættet af Lene Midtgaard Ankersborg, med 133.620 procentpoint.

 

 

Billede

 

Den spændende DM-finale i dressur blev afgjort i weekenden, og opløbet blev afgjort blandt heste der alle er registreret i Dansk Varmblod. Billede: Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy vinder guld, Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera vinder sølv og Andreas Helgstrand og Fiontini vinder bronze til DM for senior.


Tilføjet d. 10-09-2020 kl. 19:21 af i kategorien Ridesport.
Tags: DV.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
18-09-20 DV vallak vinder spansk bronze
18-09-20 Gratis ansøgning til DV springprogram
10-09-20 Nye elitehingste søges i DV
10-09-20 Iagttagelse til DWB Cup følauktion
02-09-20 DV-heste i spidsen ved norske dressurmesterskaber
29-08-20 5 medaljehopper til Helgstrand
29-08-20 To DV-hingste færdigkåret i USA
29-08-20 Massiv dansk succes på DV-heste
03-06-20 KRAFFT sponserer Dansk Varmblod i endnu tre år
15-05-20 Corona sætter en stopper for eliteskuet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider